{"id":142,"date":"2010-01-07T09:33:00","date_gmt":"2010-01-07T07:33:00","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2010\/01\/07\/washington-peru-kbh-4\/"},"modified":"2017-11-03T11:30:33","modified_gmt":"2017-11-03T10:30:33","slug":"washington-peru-kbh-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2010\/01\/07\/washington-peru-kbh-4\/","title":{"rendered":"washington, Peru, Kbh 4"},"content":{"rendered":"

Jeg er sulten. Kan n\u00e6ppe beskrive det p\u00e5 nogen anden m\u00e5de. Jeg er overm\u00e5de sulten. Og jeg har v\u00e6ret sulten det meste af mit liv.<\/p>\n

Det var n\u00e6ppe skolens skyld – den gjorde det bedste, den form\u00e5ede. Ej heller mine for\u00e6ldres skyld – de gjorde det bedste, de form\u00e5ede. Skyld b\u00e6rer ingen. I den verden, jeg blev f\u00f8dt ind i, var der blot ikke plads til min nysgerrighed, eller ressourcer til at stille den.<\/div>\n
S\u00e5, jeg er stadig sulten. Blasert over for verden og verdens kulturer, ja, det er jeg – fordi mit fremmeste talent er syntesen: Koblingen af enheder til f\u00e6rre enheder – p\u00e5 uforst\u00e5elig vis har jeg naturlig forst\u00e5else af koblinger, jeg ingen foruds\u00e6tninger har for at forst\u00e5. Men det vedligeholder sulten, n\u00e5r der bliver mindre og mindre at fort\u00e6re. S\u00e5, sulten er efterh\u00e5nden konstant.<\/div>\n
Min amerikanske veninde er et kildev\u00e6ld af informationer – om amerikansk politik og \u00f8konomi, med alle mulige levende og d\u00f8de figurer kastet ind i historierne, som jeg ikke har h\u00f8rt om eller forst\u00e5r betydningen af. Men hvis jeg kan modst\u00e5 ut\u00e5lmodigheden med hendes trang til at fort\u00e6lle uden at vente 5 sekunder p\u00e5 modspil, m\u00e6rker jeg sulten melde sig som en br\u00e6ndende slange, der fylder mine lemmer.<\/div>\n
Det er dog ikke den fysiske verden, der interesserer mig – ikke menneskene som s\u00e5dan – men hendes personlige optagethed af sammenh\u00e6ngene, der v\u00e6kker slangen, n\u00e5r det lykkes at t\u00f8jle ut\u00e5lmodigheden: Den br\u00e6ndende l\u00e6ngsel efter at f\u00f8le mig fyldt op af noget, der betyder noget. Noget, der er v\u00e6rd at give videre – p\u00e5 samme vis som hun br\u00e6nder for at dele sin akkumulerede erfaring med mig og enhver, der gider h\u00f8re. Det er selveste<\/i> trangen efter at v\u00e6re en del af noget, som beh\u00f8ver mig. Ikke bare et hvilket som helst menneske, men mig. Med de evner, jeg besidder, og med den sult, der kommer af aldrig at v\u00e6re blevet stimuleret tilstr\u00e6kkeligt.<\/div>\n
Jeg ser ud mod verdensrummet gennem film og b\u00f8ger, jeg ser indad gennem filosofien og dr\u00f8mmene, jeg ser eksistensen udstrakt mellem forestillingerne om f\u00f8r og efter, og i illusionerne og de smukke fantasier om et liv f\u00f8r og efter dette. Det \u00e9r ikke og kan ikke v\u00e6re enkeltindivider, men beskriver derimod tilsammen det smukke v\u00e6sen, som dr\u00f8mmer alle disse ting: Mennesket. Mennesket, som kun kan reagere med impotent vrede, sorg, f\u00f8lelse af ulykke, n\u00e5r sydamerikanske fattige bevidst forgives af mad, som falske n\u00f8dhj\u00e6lpsarbejdere uddeler til dem ved juletid. Mennesket, som jubler foran sk\u00e6rmen, n\u00e5r barnet efter flere d\u00f8gn hentes op af en dyb br\u00f8nd i en ukendt provins i et land, de knap nok ved, hvor er.<\/div>\n
Dette menneske, som skaber universet, uden at forst\u00e5 redskaberne til skabelsen, men ikke desto mindre opbygger det fra grunden p\u00e5 g\u00e6tv\u00e6rk og deduktion og statistik og hardcore vedholdenhed ved observationen af de st\u00f8rste og mindste detaljer i de st\u00f8rste og mindste m\u00f8nstre… Dette menneske er min br\u00e6ndende sult.<\/div>\n
Som snart 47’\u00e5rig er jeg klar over, at jeg skal d\u00f8 en dag. Denne dag var uendeligt langt v\u00e6k for 15-20 \u00e5r siden, men ikke i dag. Men jeg er ikke den fjerneste bange for at blive v\u00e6k blandt stjernene. I min egen opfattelse af tingene kan jeg ikke g\u00f8re andet og mere, end det jeg g\u00f8r. En st\u00e6dig, selvfokuseret afs\u00f8gning af det forst\u00e5elsesunivers, der er mennesket. “Virkelighed er et sprog i sindet (the mind)” kom for nyligt til mig under en skriftlig gennemgang af perspektiverne i og problemerne med tidsrejser, som forskere i parantes mere betragter som en sandsynlighed end det modsatte: Jo flere mennesker, der fokuserer p\u00e5 det samme, desto mere virkeligt bliver det.<\/div>\n
S\u00e5dan er det med sprog – de forskellige sprogs opgave er formidlingen af afgr\u00e6nsede virkeligheder, og den f\u00e6lles virkelighed tales i<\/i> et f\u00e6lles sprog, der overf\u00f8rer, “overs\u00e6tter” eller #transporterer” individuelle oplevelser forst\u00e5eligt fra menneske til menneske. S\u00e5 “r\u00f8d” altid er forst\u00e5eligt “r\u00f8d” for alle, “gl\u00e6de” er forst\u00e5elig “gl\u00e6de”, “gud” forst\u00e5elig “gud” og “fremtid” et projektionsrum alle skal kunne g\u00e5 lige trygge ind i.<\/div>\n
Men der er s\u00e5 mange mennesker, som er bange for at d\u00f8. Bange for at lide. Uagtet at alle religioner og trosretninger, selv dem uden guder og\/eller med personofre, rummer muligheden for en ideel bortgang… Og denne frygt, som er en totalt overfl\u00f8dig advarselsmekanisme fra dengang vi var reptiler og vores hjerne kun bestod af rygrad og en smule hjernebark med hormoner til straf og bel\u00f8nning, v\u00e6rner vi om og giver stadig videre fra generation til generation, fordi vi ikke ser nogen alternativer til at kende til faren ved visse ting.<\/div>\n
Denne mangel p\u00e5 alternativ er hvad der driver mig i dag. Slutteligt vil jeg m\u00e5ske blive drevet ud over kanten, men i dag fors\u00f8ger jeg bare at finde frem til det, jeg \u00f8nsker. D\u00e9t, der definerer mig. Jeg drives den vej, fordi jeg \u00e9r s\u00e5dan. Og hvad der venter for enden af denne vej, er enten d\u00f8den eller et svar. L\u00e6ngere er d\u00e9n ikke. D\u00e9t mildner d\u00f8dsangsten (, Mikael). Jeg befinder mig reelt set ikke p\u00e5 en vej<\/i>, id\u00e9t et s\u00e5dan billede<\/i> angiver muligheden for at vende om eller tage en anden rute, men det er ikke tilf\u00e6ldet. Analogien passer kun<\/i>, hvis jeg i indbildskhed forestiller mig, at andre mennesker ikke<\/i> lever deres liv lige pr\u00e6cis s\u00e5 fortvivlede, entusiastiske, varmemissils\u00f8gende, beg\u00e6rlige, udmattende, st\u00e6dige, v\u00e6rdiannullerende liv som jeg.<\/div>\n
<\/div>\n
(Og h\u00e9r er s\u00e5 det inkompetent sammenskruede, men dog effektive, amerikanske varmeanl\u00e6g g\u00e5et i gang med at holde kulden ude af lejligheden – med en vibration og en larm som flygtningelejrens 10KW-generator, der g\u00e5r igang igen lige uden for teltet. Nyttig… men hold da k\u00e6ft, hvor det larmer – is\u00e6r 3:38 om morgenen!)<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg er sulten. Kan n\u00e6ppe beskrive det p\u00e5 nogen anden m\u00e5de. Jeg er overm\u00e5de sulten. Og jeg har v\u00e6ret sulten det meste af mit liv.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,123],"tags":[204,2077,2076,1995,2075,2066,2070],"class_list":["post-142","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagbog","category-rejse","tag-determinisme","tag-eksistens","tag-konsensus","tag-menneske","tag-monolog","tag-peru","tag-sprog"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/142","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=142"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/142\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13224,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/142\/revisions\/13224"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=142"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=142"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=142"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}