Denne bog elskede jeg p\u00e5 omslaget fra dag \u00e9t<\/strong><\/h3>\n![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/..\/wp_uploads\/\/2019\/05\/tik\u00f8b-brugs-2.jpeg\")
<\/p>\n
I tiden fra k\u00f8b til l\u00e6sning kom jeg i tanke om, at Lonni i venskabelighed engang havde tilsendt mig manus, Apple Mail sagde januar 2018, jeg havde v\u00e6ret kritisk – men deraf erindrede jeg kun tr\u00e6desten, intet af floden, og ogs\u00e5 d\u00e9t afholdt mig fra at l\u00e6se l\u00e6ngere end de f\u00f8rste par sider. Jeg ville<\/em>, at bogen\u00a0skulle<\/em> v\u00e6re god, men havde l\u00e6nge ikke modet til at risikere et andet udkomme.<\/p>\nI dag tog jeg s\u00e5 en stabel tynde b\u00f8ger med i seng sammen med morgenkaffen og lod dagen regne og vejret undskylde alt. Og m\u00e5ske var det den \u00f8verste – digtene, som den yngre digter endelig havde taget sig sammen til at debutere med, som jeg ud over prosadigtene ikke fattede en lyd af, som jeg havde spotl\u00e6st i og sprunget rundt i og hoppet frem og tilbage blandt – som foreberedte mig p\u00e5 ikke<\/em> at lade mig kaste af den n\u00e6ste i bunken, min vens seneste bog?<\/p>\nM\u00e5ske var jeg bare parat.<\/p>\n
Verden \u00e9r ikke virkelig, jeg ved det godt<\/strong><\/h3>\nJeg t\u00e6nker ikke over det hele tiden, men i alle sp\u00f8rgsm\u00e5l om fri vilje og politik og menneskelig uenighed og den slags kommer det op og fylder ikke meget mere end tiden, det tager at gennemf\u00f8re eller ikke gennemf\u00f8re argumentet om det; argumentet om tingen i sig selv et eller andet sted, ikke h\u00e9r eller d\u00e9r, men i sig selv, og om mig eller en anden, ikke h\u00e9r eller d\u00e9r, men tydeligvis erkendende og smertef\u00f8lende og b\u00e5de p\u00e5 afstand af og helt opslugt af alting, Verden. Eksisterende og med tiltro til eksistensen.<\/p>\n
Og s\u00e5 st\u00e5r det faktisk p\u00e5 siderne i den lille bog:\u00a0Verden er ikke virkelig<\/em>. Nej, ikke ordret<\/em>. Men vanviddet, vort danske ord for maksimal afstand til Virkeligheden<\/em>, er malet med pensel hen over alle sider. H\u00e9r er intet rigtigt. Her er intet forkert, eller upr\u00e6cist, siderne lyser af gener\u00f8sitet, s\u00e5 man man m\u00e5 undre sig: Hvordan kan vanvid ses som gener\u00f8st?<\/p>\nMegen sk\u00f8nlitteratur er dualistisk mimesis<\/strong><\/h3>\nFor de fleste mainstreamb\u00f8gers tilf\u00e6lde anses Hr og Fru Nogen ikke for st\u00f8dklare eller formramte eller gennnemskinnelige nok til at h\u00e5ndtere komplekse repr\u00e6sentationer af det virkelige, hvorved den til-salgbare skrift l\u00e6gger fokus p\u00e5 nemme modpoler: det \u00f8nskelige versus det u\u00f8nskelige, og s\u00e5 udspiller sig fort\u00e6llingerne imellem de to.<\/p>\n
D\u00e9n smalle vej er ikke bef\u00e6rdet i n\u00e6rv\u00e6rende repr\u00e6sentation af frav\u00e6ret af repr\u00e6sentation<\/em>. Jo, det er klart at virkelighedens elementer i udgangspunktet m\u00e5 genkendeligt ben\u00e6vnes, men Nogen forventer altid totalt ejerskab over det genkendelige og at f\u00f8le sig tryg ved at ekskludere ukendte sammens\u00e6tninger, og i denne tekst har Nogen ingen hjemmel til eksklusion, for alting \u00e9r som det er.<\/p>\nEt enkelt fingergreb i Virkeligheden<\/strong><\/h3>\nBogens karakterer kan f\u00f8le sorg ved at v\u00e6re anderledes eller ikke-ideelle. Sm\u00e5 beklagelser af ikke at v\u00e6re perfekt\u00a0 er bitte sm\u00e5 opv\u00e5gninger til noget ideelt – repr\u00e6sentationer af kortvarigt at have forst\u00e5et noget, som\u00a0aldeles modsiges i l\u00f8bet af teksten: Der er intet at forst\u00e5, ikke med nogen sikkerhed, visheden, hvis den opleves, er kortlivet og erstattes snart af en tr\u00e6destenshukommelse, mere optaget af at komme over floden end at bade i den, og bades der i den er d\u00e9t<\/em> dermed det virkelige, ingen kan ikke<\/em> vinde for alt<\/em> er sandt, erindringer er ikke bolv\u00e6rk mod smerten eller instrukser om levevis til fremtiden, erindringerne er NU, i alt der f\u00f8les og m\u00f8nstergenkendes med fastt\u00f8mrede former eller udsathed for bestemte repr\u00e6sentationer opsnappet fra andre, h\u00e9r UFO\u2019er, h\u00e9r udsigters og farvers betydning, h\u00e9r hvad andre nok har sagt og gjort, intet<\/em> har st\u00f8rre virkelighed end det sansede, selv ikke som sp\u00f8rgsm\u00e5l om der eksisterer<\/em> andet.<\/p>\n44 sider<\/h3>\n
g\u00f8r TIK\u00d8B BRUGS til en fysisk lille og letl\u00e6st bog, men Eksistensen og dens ub\u00f8nh\u00f8rlige betingelser kan n\u00e6sten rummes inden i den.<\/p>\n
\u201cN\u00e6sten\u201d, fordi teksten alligevel til sidst viser sig at s\u00f8ge det f\u00e6lles menneskelige og \u00f8nske sig forbl\u00e6ndelse og ikke lade uforstanden h\u00e6nge og gispe ud over klippekanten, noget skal stikke op i virkeligheden, som altid findes, m\u00e5ske titlens “Tik\u00f8b Brugs”.<\/p>\n
Herved bekr\u00e6fter teksten sin egen n\u00f8dvendighed som tekst. Var teksten forblevet uden h\u00e5b, kunne den m\u00e5ske have v\u00e6ret et nihilistisk punktum, en bibel for de evigt gr\u00e6nsel\u00f8se. Men fordi den ikke forbliver en n\u00e5desl\u00f8s hengivelse til demonstrationen af hverdagens illusioner – et konstant fors\u00f8g p\u00e5 at v\u00e6rdiskabe, at s\u00e6tte k\u00f8d p\u00e5 minderne om repr\u00e6sentationer af tilstande, der ufuldst\u00e6ndigt erindres (som tr\u00e6destene i en flod) – tr\u00e6der den\u00a0 tilbage fra at “g\u00e5 til den yderste gr\u00e6nse” og dermed tilbage mod noget illusorisk kollektivt, til h\u00e5bet om en bedre fremtid\u00a0i f\u00e6llesskab\u00a0<\/em>snarere end en enten\/eller kamp for v\u00e6rdien af eksistensen alene<\/em>\u00a0p\u00e5 egen h\u00e5nd<\/em>.<\/p>\nI sin fremstilling af karakterernes sammenrimpede virkelighed med alt alt alt for mange kollektivt uafstemte detaljer \u00f8nsker TIK\u00d8B BRUGS (m\u00e5ske urealistisk) at give Nogen en grund til at v\u00e6re her, alene som et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvor\u00a0langt ude<\/em> hegnsp\u00e6lene s\u00e6ttes – med eller uden synderlig hj\u00e6lp fra omgivelserne; med eller uden angst; med eller uden empati eller indlevelse. En repr\u00e6sentativ virkelighed, som KAN udholdes – for hvor gr\u00e6nsen drages \u00e9r virkeligheden.<\/p>\nD\u00e9t er stor erkendelse.<\/p>\n
Trygt og utrygt i samme h\u00e5nd, helst<\/strong><\/h3>\nTIK\u00d8B BRUGS \u00e5bner en d\u00f8r til formidlingen af Virkelighed. Ret ind i den af-verden, som usikker gr\u00e6nses\u00e6tning aff\u00f8der. Tabet af kollektiv-Verden, der jo ikke er en fysisk d\u00f8d, men eksklusionens d\u00f8d – ikke p\u00e5 grund af villet selv-udst\u00f8delse, utilb\u00f8rlighed, \u00f8nske om selvnedsmeltning, men blot at verdensblikket skifter oftere hos nogle end hos andre og mest ser egne<\/em> forestillinger, egen<\/em> m\u00f8nstergenkendelse, egne<\/em> behov og deres udtryk.<\/p>\nDet er s\u00e5dan d\u00e9t er: Enhver kan kun fors\u00f8ge at f\u00e5 det hele til at h\u00e6nge sammen efter bedste evne, og en del af d\u00e9t er Hr og Fru Nogens illusoriske overfladeenighed, men for nogle m\u00e5 det ske p\u00e5 nogen<\/em>\u00a0fysisk afstand af andre mennesker, der har alt alt alt for stor overbevisning om, hvad som er virkeligt og hvordan det alt sammen skal se ud og geb\u00e6rde sig…<\/p>\nDer er s\u00e5 meget ved denne bog, som er rigtigt. Og ikke noget forkert: Samtalen med Virkeligheden f\u00f8rer den modige selv. H\u00e9r ses hvordan.<\/p>\n
___<\/p>\n
<\/p>\nI dag tog jeg s\u00e5 en stabel tynde b\u00f8ger med i seng sammen med morgenkaffen og lod dagen regne og vejret undskylde alt. Og m\u00e5ske var det den \u00f8verste – digtene, som den yngre digter endelig havde taget sig sammen til at debutere med, som jeg ud over prosadigtene ikke fattede en lyd af, som jeg havde spotl\u00e6st i og sprunget rundt i og hoppet frem og tilbage blandt – som foreberedte mig p\u00e5 ikke<\/em> at lade mig kaste af den n\u00e6ste i bunken, min vens seneste bog?<\/p>\n M\u00e5ske var jeg bare parat.<\/p>\n Jeg t\u00e6nker ikke over det hele tiden, men i alle sp\u00f8rgsm\u00e5l om fri vilje og politik og menneskelig uenighed og den slags kommer det op og fylder ikke meget mere end tiden, det tager at gennemf\u00f8re eller ikke gennemf\u00f8re argumentet om det; argumentet om tingen i sig selv et eller andet sted, ikke h\u00e9r eller d\u00e9r, men i sig selv, og om mig eller en anden, ikke h\u00e9r eller d\u00e9r, men tydeligvis erkendende og smertef\u00f8lende og b\u00e5de p\u00e5 afstand af og helt opslugt af alting, Verden. Eksisterende og med tiltro til eksistensen.<\/p>\n Og s\u00e5 st\u00e5r det faktisk p\u00e5 siderne i den lille bog:\u00a0Verden er ikke virkelig<\/em>. Nej, ikke ordret<\/em>. Men vanviddet, vort danske ord for maksimal afstand til Virkeligheden<\/em>, er malet med pensel hen over alle sider. H\u00e9r er intet rigtigt. Her er intet forkert, eller upr\u00e6cist, siderne lyser af gener\u00f8sitet, s\u00e5 man man m\u00e5 undre sig: Hvordan kan vanvid ses som gener\u00f8st?<\/p>\n For de fleste mainstreamb\u00f8gers tilf\u00e6lde anses Hr og Fru Nogen ikke for st\u00f8dklare eller formramte eller gennnemskinnelige nok til at h\u00e5ndtere komplekse repr\u00e6sentationer af det virkelige, hvorved den til-salgbare skrift l\u00e6gger fokus p\u00e5 nemme modpoler: det \u00f8nskelige versus det u\u00f8nskelige, og s\u00e5 udspiller sig fort\u00e6llingerne imellem de to.<\/p>\n D\u00e9n smalle vej er ikke bef\u00e6rdet i n\u00e6rv\u00e6rende repr\u00e6sentation af frav\u00e6ret af repr\u00e6sentation<\/em>. Jo, det er klart at virkelighedens elementer i udgangspunktet m\u00e5 genkendeligt ben\u00e6vnes, men Nogen forventer altid totalt ejerskab over det genkendelige og at f\u00f8le sig tryg ved at ekskludere ukendte sammens\u00e6tninger, og i denne tekst har Nogen ingen hjemmel til eksklusion, for alting \u00e9r som det er.<\/p>\n Bogens karakterer kan f\u00f8le sorg ved at v\u00e6re anderledes eller ikke-ideelle. Sm\u00e5 beklagelser af ikke at v\u00e6re perfekt\u00a0 er bitte sm\u00e5 opv\u00e5gninger til noget ideelt – repr\u00e6sentationer af kortvarigt at have forst\u00e5et noget, som\u00a0aldeles modsiges i l\u00f8bet af teksten: Der er intet at forst\u00e5, ikke med nogen sikkerhed, visheden, hvis den opleves, er kortlivet og erstattes snart af en tr\u00e6destenshukommelse, mere optaget af at komme over floden end at bade i den, og bades der i den er d\u00e9t<\/em> dermed det virkelige, ingen kan ikke<\/em> vinde for alt<\/em> er sandt, erindringer er ikke bolv\u00e6rk mod smerten eller instrukser om levevis til fremtiden, erindringerne er NU, i alt der f\u00f8les og m\u00f8nstergenkendes med fastt\u00f8mrede former eller udsathed for bestemte repr\u00e6sentationer opsnappet fra andre, h\u00e9r UFO\u2019er, h\u00e9r udsigters og farvers betydning, h\u00e9r hvad andre nok har sagt og gjort, intet<\/em> har st\u00f8rre virkelighed end det sansede, selv ikke som sp\u00f8rgsm\u00e5l om der eksisterer<\/em> andet.<\/p>\n g\u00f8r TIK\u00d8B BRUGS til en fysisk lille og letl\u00e6st bog, men Eksistensen og dens ub\u00f8nh\u00f8rlige betingelser kan n\u00e6sten rummes inden i den.<\/p>\n \u201cN\u00e6sten\u201d, fordi teksten alligevel til sidst viser sig at s\u00f8ge det f\u00e6lles menneskelige og \u00f8nske sig forbl\u00e6ndelse og ikke lade uforstanden h\u00e6nge og gispe ud over klippekanten, noget skal stikke op i virkeligheden, som altid findes, m\u00e5ske titlens “Tik\u00f8b Brugs”.<\/p>\n Herved bekr\u00e6fter teksten sin egen n\u00f8dvendighed som tekst. Var teksten forblevet uden h\u00e5b, kunne den m\u00e5ske have v\u00e6ret et nihilistisk punktum, en bibel for de evigt gr\u00e6nsel\u00f8se. Men fordi den ikke forbliver en n\u00e5desl\u00f8s hengivelse til demonstrationen af hverdagens illusioner – et konstant fors\u00f8g p\u00e5 at v\u00e6rdiskabe, at s\u00e6tte k\u00f8d p\u00e5 minderne om repr\u00e6sentationer af tilstande, der ufuldst\u00e6ndigt erindres (som tr\u00e6destene i en flod) – tr\u00e6der den\u00a0 tilbage fra at “g\u00e5 til den yderste gr\u00e6nse” og dermed tilbage mod noget illusorisk kollektivt, til h\u00e5bet om en bedre fremtid\u00a0i f\u00e6llesskab\u00a0<\/em>snarere end en enten\/eller kamp for v\u00e6rdien af eksistensen alene<\/em>\u00a0p\u00e5 egen h\u00e5nd<\/em>.<\/p>\n I sin fremstilling af karakterernes sammenrimpede virkelighed med alt alt alt for mange kollektivt uafstemte detaljer \u00f8nsker TIK\u00d8B BRUGS (m\u00e5ske urealistisk) at give Nogen en grund til at v\u00e6re her, alene som et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvor\u00a0langt ude<\/em> hegnsp\u00e6lene s\u00e6ttes – med eller uden synderlig hj\u00e6lp fra omgivelserne; med eller uden angst; med eller uden empati eller indlevelse. En repr\u00e6sentativ virkelighed, som KAN udholdes – for hvor gr\u00e6nsen drages \u00e9r virkeligheden.<\/p>\n D\u00e9t er stor erkendelse.<\/p>\n TIK\u00d8B BRUGS \u00e5bner en d\u00f8r til formidlingen af Virkelighed. Ret ind i den af-verden, som usikker gr\u00e6nses\u00e6tning aff\u00f8der. Tabet af kollektiv-Verden, der jo ikke er en fysisk d\u00f8d, men eksklusionens d\u00f8d – ikke p\u00e5 grund af villet selv-udst\u00f8delse, utilb\u00f8rlighed, \u00f8nske om selvnedsmeltning, men blot at verdensblikket skifter oftere hos nogle end hos andre og mest ser egne<\/em> forestillinger, egen<\/em> m\u00f8nstergenkendelse, egne<\/em> behov og deres udtryk.<\/p>\n Det er s\u00e5dan d\u00e9t er: Enhver kan kun fors\u00f8ge at f\u00e5 det hele til at h\u00e6nge sammen efter bedste evne, og en del af d\u00e9t er Hr og Fru Nogens illusoriske overfladeenighed, men for nogle m\u00e5 det ske p\u00e5 nogen<\/em>\u00a0fysisk afstand af andre mennesker, der har alt alt alt for stor overbevisning om, hvad som er virkeligt og hvordan det alt sammen skal se ud og geb\u00e6rde sig…<\/p>\n Der er s\u00e5 meget ved denne bog, som er rigtigt. Og ikke noget forkert: Samtalen med Virkeligheden f\u00f8rer den modige selv. H\u00e9r ses hvordan.<\/p>\n ___<\/p>\nVerden \u00e9r ikke virkelig, jeg ved det godt<\/strong><\/h3>\n
Megen sk\u00f8nlitteratur er dualistisk mimesis<\/strong><\/h3>\n
Et enkelt fingergreb i Virkeligheden<\/strong><\/h3>\n
44 sider<\/h3>\n
Trygt og utrygt i samme h\u00e5nd, helst<\/strong><\/h3>\n