{"id":13244,"date":"2017-11-08T18:00:42","date_gmt":"2017-11-08T17:00:42","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=13244"},"modified":"2019-05-28T18:37:37","modified_gmt":"2019-05-28T17:37:37","slug":"nu-med-virkelighed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2017\/11\/08\/nu-med-virkelighed\/","title":{"rendered":"Nu med virkelighed"},"content":{"rendered":"
\n

Da jeg var ung, da jeg var sindssvagt<\/em> ung, og mens jeg langsomt blev \u00e6ldre, var digtningen alt<\/em>, der bet\u00f8d noget.<\/p>\n

Min opfattelse af verden var lige s\u00e5 introvert som jeg selv: Alt kunne blive bedre, hvis folk blot l\u00e6ste digte. Underforst\u00e5et: Hvis alts\u00e5 folk tog sig tid til at l\u00e6se og til at summe p\u00e5 det l\u00e6ste og at m\u00e6rke forskellen p\u00e5 F\u00d8R og EFTER l\u00e6sningen brede sig til alle celler som en vaccine mod for kaotisk en virkelighed. Med digtningen ville alle f\u00f8lelser bestige bjerget til \u00f8verste top som en h\u00f8jere frekvens af d\u00e9t at se<\/em>, og alt uroligt falde p\u00e5 plads fra dette gudssyn af fatbarhed, m\u00e5ske ligefrem Forst\u00e5else.<\/p>\n

Min kamp for at forblive ene skrivende foregik gennem socialr\u00e5dgivere og kommunetanter, som uden blusel og i korte udsagn uden bis\u00e6tninger fors\u00f8gte at fratage mit instinktive livsvalg enhver brod og \u00e5nde. Dertil for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre, som m\u00e5ske nok var stolte over mine b\u00f8ger (at fremmede kunne fatte interesse i nogen gennem en bog!), men tillige sindssvagt bekymrede over min fremtoning, alts\u00e5 l\u00e6ngden p\u00e5 h\u00e5r og sk\u00e6g og genbrugst\u00f8jets \u00e6ldringstegn. Alts\u00e5\u00a0min<\/em>\u00a0m\u00e5de at sige JEG p\u00e5, p\u00e5 afstand!<\/p>\n

N\u00e5, men<\/strong>, den korte historie er, at jeg var st\u00e6rkt p\u00e5 afveje \u2013 d\u00e9r ude og d\u00e9r oppe, hvor d\u00e9t man ser forekommer vigtigere, mere v\u00e6sentligt, dybere<\/em> end noget en \u201cvoksen\u201d kunne bibringe i de f\u00e5 sekunder, hvor de fors\u00f8gte sig med vennes\u00e6l tale i indbildt aldersh\u00f8jde \u2013 f\u00f8r jeg bed hovedet af dem som en anden sort enke, impr\u00e6gneret af alt deres rod og ballade og egoisme…\u00a0Alt<\/em>\u00a0bliver jo norm \u2013 hvad enten hverdagen best\u00e5r i at flygte for snigskyttens kugler eller at st\u00e5 op kl 4 for at slagte 200 m\u00e6lkekalve. Eller tvungen forsvar for og isolation i en identitet, som af d\u00e9n grund ikke havde megen plads til verden rundt omkring.<\/p>\n

Og s\u00e5 pludselig tab af barn og landflygtighed fra hovedstaden og voksent d\u00f8dsfald og mere d\u00f8dsfald og ufrivillige ansvarsposter og endnu mere d\u00f8dsfald og livstruende sygdom og kollaps og endnu flere digtsamlinger, der ikke s\u00e6lger, og d\u00e9r var den sgu.\u00a0Virkeligheden<\/em>. I guder, er det s\u00e5dan den ser ud? “Virkeligheden er ikke bare voksne uden forst\u00e5else for unge, ikke bare magtgale og pengegale og sexgale og omsorgsgale fantaster, men ogs\u00e5 mennesker helt uden\u00a0clue<\/em>\u00a0om \u00e5rsag og virkning”…, og jeg som i teorien har vidst halvdelen af alt dette i hele mit liv, kan pludselig se at de sgu\u00a0ikke<\/em>\u00a0forst\u00e5r<\/em>, de stakkels voksne. At hele lortet n\u00e5r dem over hovedet, og at de vakler fra det ene helle til det n\u00e6ste i frygt for at miste kontrollen med det bittelille antal faktorer, som afg\u00f8r gr\u00e6nsen mellem et fald ned i fattigdom og skam, og fortsat at holde alting k\u00f8rende p\u00e5 bankgarantier og bevilgede overtr\u00e6k.<\/p>\n

For fanden alts\u00e5: DE \u00d8NSKER<\/strong> KUN AT H\u00c6NGE I NEGLENE! DE VED JO INGENTING!<\/p>\n

Og s\u00e5 den pludselige indsigt: “Men hvis d\u00e9t de ikke ved er\u00a0hvordan<\/em>fanden krisen egentlig begyndte og\u00a0hvem<\/em>\u00a0der styrer flygtningesituationen i Europa og\u00a0hvordan<\/em>\u00a0forskerne egentlig beregner sundhedsv\u00e6rdien af mad og alle aktiviteter og tilskud, og\u00a0om<\/em>\u00a0vi n\u00e5r at d\u00f8 f\u00f8r verden g\u00e5r under, og\u00a0om<\/em>\u00a0lederen af den frie verden skal have en kugle\u00a0eller<\/em>\u00a0alt kun bliver v\u00e6rre af d\u00e9t, og\u00a0om<\/em>\u00a0barnet skal beskyttes og paces i privatskole\u00a0eller<\/em>\u00a0uds\u00e6ttes for den virkelige virkelighed i den offentlige og forh\u00e5bentlig opn\u00e5 st\u00f8rre social paratviden og et beredvilligt netv\u00e6rk baseret p\u00e5 middelklassev\u00e6rdier og”\u2026 trommehvirvel\u2026 “reel uvidenhed”\u2026<\/p>\n

Indsigt #2,\u00a0BAM.<\/em><\/strong><\/p>\n

De flestes viden om verden og alle sammenh\u00e6ng er\u00a0ogs\u00e5<\/em>\u00a0kun<\/em>\u00a0teori. Som at st\u00e5 p\u00e5 f\u00f8rn\u00e6vnte bakketop og se landskabet og livet udspille sig, men ikke\u00a0hvorfor<\/em>\u00a0de grupper d\u00e9r ovre h\u00e6rger i\u00a0deres<\/em>\u00a0byer, d\u00e9rovre. Og hvis de s\u00e5kaldt voksne ikke ved noget, s\u00e5 ved jeg fandme heller ikke noget! For jeg har st\u00e5et p\u00e5 den skide bjergtop hele mit opvoksende liv ret mod midalder og set p\u00e5 det hele og nydt at f\u00f8le mig klog og klar og vidende\u2026<\/p>\n

Ikke l\u00e6ngere.<\/strong>\u00a0Det tog en\u00a0ans\u00f8gning<\/em>\u00a0om at f\u00e5 lov at skrive om flygtninge i Gr\u00e6kenland at \u00e5bne en d\u00f8r til lavlandet. I l\u00f8bet af 4 meget hektiske uger (i projektsamarbejde m digteren Cindy Lynn Brown) med indsamlingindtryk af flygtningelejre i Gr\u00e6kenland, NGO\u2019er p\u00e5 de gr\u00e6ske \u00f8er og i Athen og Thessaloniki, og frivillige fra hele verden, der bruger deres penge og al fritid p\u00e5 at hj\u00e6lpe mennesker gratis, og de lokale, som har set 600.000 mennesker komme forbi kun med t\u00f8jet, de havde p\u00e5 og hjulpet s\u00e5 godt de form\u00e5ede, ikke mindst ved at holde sig i skindet, og flygtninge i lejrene, som langsomt r\u00e5dner op i lediggang og f\u00f8lelse af at v\u00e6re sparket til hj\u00f8rne, m\u00e5tte jeg simpelthen vedg\u00e5 mig, at verden\u00a0faktisk g\u00e5r<\/em>\u00a0forud for digtningen.<\/p>\n

Det er s\u00e5 enkelt, ikke!<\/strong>\u00a0I flyet skal du tage iltmasken p\u00e5, f\u00f8r du s\u00e6tter maske p\u00e5 dit barn. Alle former for hj\u00e6lpeterminologier kender udtrykket \u201cat slukke branden f\u00f8rst\u201d, f\u00f8r man fors\u00f8ger at redde liv. Du skal huske at spise og drikke og motionere. Og INGEN, ikke ledere, ikke moguler, ikke sociologer, ikke\u00a0nogen<\/em>\u00a0har fuldt overblik over kompleksiteten. Verdens kompleksitet. Alt er sjusser og sjatter og hist og pist: Hvorfor man ikke bare lige kan give nogle penge til\u2026 eller satse p\u00e5 udvikling af\u2026 eller bygge det hele om til noget bedre og mere hensigtsm\u00e6ssigt, der ikke stinker af dovenskab, laveste f\u00e6llesn\u00e6vner og sociopati. Nej, der ER bare ikke noget at g\u00f8re for almindelige mennesker, hvad ang\u00e5r at l\u00f8se verdens problemer og at g\u00f8re op med dem, som for egen vinding destruerer det smukke og det nyttige og det beh\u00f8vede.<\/p>\n<\/div>\n

 <\/p>\n

\n

Men jeg er blevet klog igen<\/strong>. Efter langvarig simpel uviden og f\u00f8r man er blevet klar over, hvad man form\u00e5r. Bevidst inkompetence hedder det p\u00e5 kompetencehjulet:<\/p>\n

Det HAR betydning\u00a0frivilligt<\/em>\u00a0at hj\u00e6lpe med noget. Af egen drift. Det er i overordnet forstand uden betydning, hvor man l\u00e6gger sin hj\u00e6lp, blot man hj\u00e6lper og ens tanker er optaget af at hj\u00e6lpe;\u00a0at ens tid og indsats ikke g\u00e5r til spilde i \u00f8jeblikket; at\u00a0man ikke svigter hj\u00e6lp i n\u00e6rmilj\u00f8et for at hj\u00e6lpe i fjerne milj\u00f8er, og omvendt! Ikke<\/em> X antal timer om dagen brugt p\u00e5 at hj\u00e6lp, eller Y kroner i en rasleb\u00f8sse, men om<\/em> man tager kritisk stilling til d\u00e9n og d\u00e9t<\/em>, som man giver sin tid og energi til at st\u00f8tte og hj\u00e6lpe. Alle kender det, m\u00e5ske?<\/p>\n

Venligboerne kender vi<\/strong>. Indsamlerne fra de store organisationer. De frivillige p\u00e5 biblioteker og i medborgerhuse, p\u00e5 plejehjem og sygehuse. Dertil enhver hj\u00e6lpende h\u00e5nd nogen udstr\u00e6kker til familien, en nabo, en fremmed. Hj\u00e6lpen F\u00d8R forskelsvurderingen. Mennesket f\u00f8r menneskets nytte.<\/p>\n

Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende i omverden. Ti og hundredetusinder st\u00e5r p\u00e5 spring for at hj\u00e6lpe, hvor de f\u00f8ler at hj\u00e6lpen er n\u00f8dvendig. Alle aldre, begge k\u00f8n, de fleste niveauer i samfundet.<\/p>\n

Jeg skulle blive over 50, f\u00f8r jeg s\u00e5, hvor meget vi egentlig hj\u00e6lper hinanden. I byerne m\u00e5ske mere anonymt end i sammenklumpningerne af bebyggelse p\u00e5 landet,. I landsbyerne m\u00e5ske mere i forventen om, at hj\u00e6lpen gerne nytter p\u00e5 sigt end i storbyen, hvor behov forsvinder og kommer til syne som hvide b\u00f8lgetoppe i takt med ens egen hastighed i m\u00e6ngden. Men hj\u00e6lpen \u00e9r der. Og den b\u00e5de rejser og blir; d<\/em>en f\u00f8lger holdninger, den er spontan, den er gener\u00f8s, og den kr\u00e6ver sit<\/em>, men den ER der. Ogs\u00e5 mellem herboende og fremmede. Ogs\u00e5 mellem generationer. Ogs\u00e5 mellem indt\u00e6gtsgrupper. Og k\u00f8n og alder og tro.<\/p>\n

Det eneste sted<\/strong>, jeg ikke ser den, er i statsapparatet. Eller snarere: Mere og mere IKKE i det politiske system. Det kunne v\u00e6re en bevidst statslig fral\u00e6ggelse sig den \u00f8konomiske velf\u00e6rdsbyrde p\u00e5 vegne af Bruttonationalproduktet, men i stedet g\u00e5r s\u00e5 det sparede til de velbjergede.<\/p>\n

Det er DEN form for dum gr\u00e5dighed og kynisme, jeg garderede mig imod som ung og knap s\u00e5 ung ved at isolere mig og lukke magtesl\u00f8sheden ude, men jeg\u00a0kan<\/em>\u00a0ikke l\u00e6ngere. Jeg KAN ikke udholde at se magtfordrejningen og dehumaniseringen af folk p\u00e5 flugt og de i forvejen fattige. Uanset m\u00e6ngden af argumenter for at fastholde middelklassen i forbrug og angst for at miste goderne. For automatiseringerne g\u00f8r det jo alligevel af med alle deres jobs.<\/p>\n

Det er sent i livet at v\u00e5gne<\/strong>, ja, jeg ved det. Denne gang uden stoffer og ungdommeligt overmod, trods alt. Jeg er bare n\u00f8dt til at g\u00f8re noget UD OVER at skrive. Fors\u00f8ge at forandre noget virkeligt. Vilk\u00e5rene for\u2026 mine bof\u00e6ller, min nabo, tiggeren, en fremmed i kassek\u00f8en, min far, de hj\u00e6lpn\u00f8dige af mine venner, og vilk\u00e5rene for lidende befolkningsgrupper og flygtninge fra krig, klimaforandringer, fattigdom, arbejdsl\u00f8shed og epidemier. N\u00e5r f\u00f8rst man \u00e5bner munden \u2013 hvad enten man mest skriver digte eller ogs\u00e5 synger uden for koret \u2013 viser alle disse ting sig at h\u00e6nge sammen. Dem, man hj\u00e6lper, er lige s\u00e5 meget mennesker som \u00e9n selv. Og dem med kr\u00e6fter hj\u00e6lper dem, som ikke har. Ikke altid, for al skabelse og vedligehold i eget liv kr\u00e6ver tid og kr\u00e6fter, men med lidt overskud h\u00e9r og d\u00e9r, og lejlighedsvis mere i en tilsides\u00e6ttelse af egne behov.<\/p>\n

Tag ikke fejl<\/em>.<\/strong>\u00a0Jeg er ikke p\u00e5 vej ud en romantiseren af Verden. Verden er pr\u00e6cis s\u00e5 smuk og s\u00e5 n\u00e5desl\u00f8s, som du\u00a0selv<\/em>\u00a0opfatter den. Men mennesker hj\u00e6lper hinanden, og jeg har set at det nytter at fort\u00e6lle andre, HVOR behovene er st\u00f8rst. Hverdagen ER fuld af sm\u00e5 og store pludselige positive forandringer, fordi NOGEN fik sagt et eller andet det rette sted. D\u00e9t er ogs\u00e5 hj\u00e6lp.<\/p>\n

I december tager jeg derfor frivilligt til Gr\u00e6kenland for at hj\u00e6lpe. Hvis nogen kender folk, som gerne vil af sted, er der K\u00c6MPE behov for b\u00e5de varme h\u00e6nder og professionel kompetence h\u00e9r og nu! Vinteren er p\u00e5 vej (sidste \u00e5r sneede det p\u00e5 de gr\u00e6ske \u00f8er!) og der\u00a0mangler<\/strong><\/a>\u00a0hj\u00e6lp overalt i de 60 telt- og containerlejre rundt om i Gr\u00e6kenland.<\/p>\n

Men man kan ogs\u00e5 blive hjemme og hj\u00e6lpe dem, man kender, eller flygtninge i de tiloverblevne lejre h\u00e9r, eller fattige eller husvilde, eller dem som systemet holder som gidsler for lovgivningen.<\/p>\n

Eller man kan bede om hj\u00e6lp selv. For det ER d\u00e9t, det handler om. At omgivelserne bliver var, at man har behov n\u00f8dig.<\/p>\n

Alt g\u00e5r jo entropiens vej \u2013 men en\u00a0h\u00e5ndsr\u00e6kning<\/em>, den ene eller anden vej, kan s\u00e6tte tilintetg\u00f8relsen p\u00e5 standby.<\/p>\n

S\u00e5 vi f\u00e5r lidt ekstra tid at opleve alting i.<\/p>\n<\/div>\n

__<\/p>\n

f\u00f8rst trykt p\u00e5
\nhttp:\/\/danskforfatterforening.dk\/l-gruppen\/nu-med-virkelighed\/<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Menneskene F\u00d8R digtning.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13248,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[20,5,2237,54,2238],"tags":[],"class_list":["post-13244","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bevidsthed","category-digt","category-flygtning","category-menneske","category-noedhjaelp"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13244","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13244"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13244\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13948,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13244\/revisions\/13948"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13248"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13244"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13244"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13244"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}