SOKKELAND [v.1.4]<\/p>\n
1. Nogen spiser sokker i sokkeland eller har en f\u00f8devarekvote de opfylder ved hver t\u00f8jvask. S\u00e5 og s\u00e5 mange sokker beh\u00f8ves totalt, og da hverken medier, rygter eller ens mor eller k\u00e6reste har konstateret en for\u00f8gelse<\/i> i antallet af forsvindende sokker, m\u00e5 man formode, at bestanden af sokkespisere med hver en ny vaskemaskine tilsluttet vand og str\u00f8m blot f\u00e5r nyt land at h\u00f8ste fra – proportionelt med tilv\u00e6ksten af sokken\u00f8dige mennesker.<\/p>\n
2. Min ven havde en oplevelse med en vaskeklud, han fandt den i\u00a0 en rist ved gulvet, den sad fast i et af hullerne i risten, hullet var ikke stort nok til at slippe kluden igennem, men en sok kunne v\u00e6re kommet igennem, det er et naturvidenskabeligt hul, sagde jeg og mente en naturlige forklaring, \u00e9n der tillod sokkerne at komme ud af huset, men t\u00e6nkte ikke p\u00e5, at det var et pres p\u00e5 at skulle anerkende, at ogs\u00e5 andre ting<\/i> forsvinder. Og at v\u00e6sener, som ikke er mennesker, kan have brug for ting<\/i>. Men faktisk synes jeg dog ikke, at s\u00e5 meget andet forsvinder med samme grad af uforst\u00e5elighed. Og samtidig mener jeg, at der logisk m\u00e5 v\u00e6re flere forklaringer p\u00e5 det samme f\u00e6nomen, med mindre det selvf\u00f8lgelig i sig selv <\/i>er et naturf\u00e6nomen, m\u00e5ske oven i k\u00f8bet sin egen naturkraft<\/i>. Men okay. Uanset, hvordan<\/i> man ser det og hvor<\/i> man ser det fra, kan sokker ikke slippe ud p\u00e5 egen h\u00e5nd, s\u00e5 at sige, derfor m\u00e5 konklusionen v\u00e6re, at de blir hentet. De blir hentet!<\/p>\n
3. Dem, der er seri\u00f8st udenfor, er dem med ene hvide sportssokker, helt<\/i> ens sokker. Frekvensen af opm\u00e6rksomheden p\u00e5 sokker, der forsvinder, falder jo p\u00e5 d\u00e9n konto, ikke?! Den slags menneskers virkelighedsforst\u00e5else str\u00e6kker sig over m\u00e5neder, og ikke uger som os andre. Og de kommer til bevidsthed om deres egen forundring over s\u00e5 mange sokker, de beh\u00f8ver at k\u00f8be for at have nok mellem t\u00f8jvask\u2026 med \u00e9t bliver de forst\u00e5et af en anden, der har bem\u00e6rket det samme, og derfra vokser de i erkendelse over sokkers-forsvinden, l\u00e6s bindestregen og pluralis, de har ganske enkelt ingen<\/i> opfattelse af par<\/i>. At k\u00f8be indlysende sokkepar for at teste mulig forandring i forsvindingsfrekvensen vil v\u00e6re en outsideraktivitet, lidt som teenageopr\u00f8r. Gad vide om ikke der blandt de ens-k\u00f8bende vil v\u00e6re naturvidenskabeligt eller humanistisk vidende, som kan fort\u00e6lle om betydningen af at betragte f\u00e6nomener og hvad der sker med dem<\/i>, White Punks On Dope, ikke?! Nej, s\u00f8de drenge og piger med ens sokker vil de alle v\u00e6re. Eller det \u00e9r bare det nemmeste. Eller m\u00e5ske er parfred en cool-fed-syg dimension at befinde sig i. Ikke n\u00f8dvendigvis nem at komme ind i, men det lader sig g\u00f8re. Noget solipsistisk, men hva? D\u00e9r er aldrig<\/i> nogen usikkerhed omkring hvilke sokker der matcher til noget eller om<\/i> sokkerne bliver siddende som de skal under alle kritiske omst\u00e6ndigheder. Ensartede<\/i> sokker er trygge sokker, det passer. Men ensartede sokkebeholdninger er trygge sok-ke-be-holdninger<\/i>. Beholdninger<\/i> – som kun fordrer \u00e9n stillingtagen: At huske, hvor man lagde den ledige sok. S\u00e5 den anden, n\u00e5r man finder den, gir et lige tal igen.<\/p>\n
4. Har man h\u00f8rt om f\u00e6nomenet fra f\u00f8r den elektriske vaskemaskine? N\u00e6ppe fra vasken i floden eller balje, men givet fra det automatiserede, lukkede vaskerum, ja. Gryde, gruekeddel, vaskemaskine. D\u00e9r, hvor man ikke har kontakt til t\u00f8jet. Fokus p\u00e5 enkeltsokkers forsvinden er en ubevidst konkretiseren af menneskenes d\u00f8delighed. Det er s\u00e5dan vi minder os selv om, at vi skal d\u00f8. At intet varer ved. At lyset for enden af tunellen reelt skinner i sokkens anden ende. Nej, seri\u00f8st. Der \u00e9r f.eks. ingen eventyr om manglende sokker. Eller hoser. Alt mulig andet forsvinder. Men ikke sokker. Man kan g\u00f8re alt muligt med dem, men de tilh\u00f8rer den enkelte. Og de er v\u00e6rd at erhverve sig, og sm\u00f8re farve p\u00e5, og s\u00e6lge, og strikke, og give videre, n\u00e5r de bliver for sm\u00e5. Og det er ikke de varmeste sokker, d\u00e9m man giver videre. Det \u00e9r ikke eventyret, der stj\u00e6ler menneskers sokker, et eventyr er ikke konkret.<\/p>\n
5. Vi har mange lignende f\u00e6nomener. En rose minder om<\/i> noget, ellers findes den ikke. For individet. For et kollektiv. Som at sejlskibene ikke var synlige for de indf\u00f8dte, f\u00f8r de forstod funktionen. Imens v\u00e6ldet af fremmede mennesker delte af deres medbragte kollektivitet, er synligheden for b\u00e5de enkelt indf\u00f8dt og hele samfundet givet vokset. Man ser den indf\u00f8dte s\u00f8mand for sig; som styrmand; som kaptajn. Det store vand er nu et andet vand, kysten en anden kyst. Man kan ikke vide, hvad man mister, f\u00f8r man har<\/i> mistet det. Ting, steder, v\u00e6sener, tilstande og begivenheders betydning kommer ud af eget bekendtskab og overdragen historie. Gentagelsen styrker opfattelsen af v\u00e6rdi, h\u00f8j v\u00e6rdi, lav v\u00e6rdi og alt derimellem. Det man kan tro p\u00e5, er sikkert. Ubehageligt sikkert eller behageligt sikkert. Sokker forsvinder, d\u00e9t er sikkert. Sokker forsvinder enkeltvis. Det er foragt for liv ikke at v\u00e6rds\u00e6tte s\u00e5dan vished. S\u00e5dan konstans er sj\u00e6lden.<\/p>\n
6. F\u00f8rste gang man t\u00e6ller sokkerne, har kun\u00a0et lige antal betydning. Al besv\u00e6ret begynder, hvis der ikke<\/i> er. Med mindre man har lutter ens sokker. Eller kun har \u00e9n fod. Eller man kun har \u00e9n fod og er kommet til at k\u00f8be h\u00f8jre\/venstresokker. Eller forel\u00f8big kan n\u00f8jes med \u00e9n ren. Det er ikke kun<\/i> smerte.<\/p>\n
7. At en sok mangler er uden betydning. Is\u00e6r hvis det er nym\u00e5ne, for s\u00e5 kan alt v\u00e6re tyndt eller spinkelt. Eller det er halvm\u00e5ne i tiltagen – bare t\u00e6er i tyrkiske snabelsko er association nok. Eller det er fuldm\u00e5ne, hvilket burde v\u00e6re svar<\/i> nok. Eller det er sortm\u00e5ne, hvor alt er tilladt. Alt burde v\u00e6re tilladt al-tid.<\/p>\n
8. Mennesker har altid kendt til f\u00e6nomenet. Sokker forsvinder. De forsvinder ikke kun i vaskemaskinen, eller gruekedler, eller i b\u00e6kken. De forsvinder alle mulige steder fra. Men ja, det \u00e9r altid kun den ene, der forsvinder. M\u00e5ske en sok svarer til et m\u00e5ltid? Eller en kvote? Eller religi\u00f8s handling? Eller den naturlige konsekvens af at afgive opm\u00e6rksomhed under vasken? Men det \u00e9r bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt. I det mindste hvis sokkerne forsvinder\u00a0fra maskinen og ikke fra vasket\u00f8jskurven. For s\u00e5 er det noget, der bryder sig om eller accepterer 40-60\u02daC, for varmere eller koldere vasker man ikke de fleste sokker. Det \u00e9r ganske enkelt noget<\/i>, der tager dem. Jeg ved ikke hvad.<\/p>\n
9. Hvad nu, hvis det er en gud? En gud, der f\u00e5r en sok for hver, hver tredje vask? Henter den selv, som betaling? En slags vaskemaskinens \u00e5nd. Eller \u00e5ndelige varmemester. Som beh\u00f8ver sokker som betaling. Eller m\u00e5ske er det brudte par prisen for at benytte maskinen, en slags stoflig betaling. Energioms\u00e6tning p\u00e5 det psykiske plan, prisen for fysisk renselse. Men skal man s\u00e5 ikke betale for andre ting, man bruger? Det er ikke noget mennesker generelt diskuterer, s\u00e5 m\u00e5ske g\u00e6lder det kun vaskemaskinen. M\u00e5ske er der noget s\u00e6rligt ved vaskemaskinen. Det nytter i hvert fald ikke at fodre den med de manglende andre sokker. De er altid tilbage efter endt vask. Og andre forsvundne.<\/p>\n
10. Sokker kan noget s\u00e6rligt. Eller der er noget s\u00e6rligt ved sokkers funktion eller spejling, eller symmetrien udfordrer noget ved sin konstans.<\/p>\n
11. Er sokker civilisationens indgang til et kontrolleret univers? S\u00e5 er forsvindende sokker vaccinationen mod letargi. F.eks. er zen aktiv handling par excell\u00e9nce<\/i>.<\/p>\n
12. Ja, handsker forsvinder ogs\u00e5 \u00e9n ad gangen, men de forsvinder forst\u00e5eligt –<\/i> man trak noget andet op af en lomme, eller greb ikke fast nok om begge handsker holdt i samme h\u00e5nd, eller man tabte den man havde mellem t\u00e6nderne og det var m\u00f8rkt, eller man m\u00e5 have stukket den ved siden af tasken. Sokkerne forsvinder uforst\u00e5eligt<\/i>.<\/p>\n
13. Alle mennesker kender til problemet med sokkerne, der forsvinder. Den ene sok forsvinder, den anden er d\u00e9n, der blir tilbage. Og pludselig er det selvklart den anden sok, der er forsvundet, og den h\u00e9r den eneste, man har.<\/p>\n
14. Det er da kun sokkebrugende liv, der kender til problemet. hvilket vil sige, at en form for eksistens eller liv p\u00e5 et andet plan k\u00f8rer parl\u00f8b med alle sokkeb\u00e6rende enkeltindivider. Det \u00e9r sgu da skr\u00e6mmende!<\/p>\n
15. Bor man p\u00e5 savannen i Afrika, fatter man \u00e6rlig talt ikke hvad alt det her handler om.<\/p>\n
16. Et egensindigt v\u00e6sen med sikkert uendelige udstikkere, en andendimensionel s\u00f8stjerne. En sugende h\u00f8ster af energi. S\u00e5dan er sokkeland. Det holder alle p\u00e5 t\u00e6erne.<\/p>\n
17. Sokkeland er en tesserakt, hvis punktindkredsninger ikke fremviser sitcom-klicheer som dramatiseringer af stofs entropi, men sagt helt uden forenkling er udgange<\/i> til vaskemaskiner. UDgange, fordi de ikke beh\u00f8ver v\u00e6re fysisk st\u00f8rre end den magt, der henter den-anden-sok – om<\/i> det s\u00e5 er et v\u00e6sen eller noget andet<\/i>, der er tiltrukket til vore fodvarmere. At opleve ber\u00f8vede ejermennesker tr\u00e6nge tilbage igennem vaskemaskinepassagerne er n\u00e6ppe heller s\u00e5 interessant. Det nemmeste for begge parter er faktisk, hvis passagerne er rent teoretiske, men udelukkelsesmetoden siger, at der m\u00e5<\/i> v\u00e6re noget<\/i>. Der kan ikke ikke<\/i> v\u00e6re noget. Der m\u00e5 v\u00e6re noget<\/i>, som kan forklare, hvor hver eneste den-anden-sok <\/i>bliver af. Alt kommer for en dag.<\/p>\n
18. En dimension, der har ind- og udgang i eller omkring vaskinen eller m\u00e5ske tillige vaskekurven i hjemmet hos alle mennesker, der s\u00e5 vidt de ved fylder sokker i lige antal eller naturlige par i maskinen.<\/p>\n
19. Det nytter intet at st\u00e5 parat til, n\u00e5r d\u00f8rl\u00e5sen siger klik og s\u00e5 fl\u00e5<\/i> l\u00e5gen op for at tage nogen i det. \u00c5l formerer sig heller ikke ikke fangenskab. \u201c\u00c5l i sokkerne\u201d, fangede I d\u00e9n?!<\/p>\n
20. En almindeligt forekommende problematik – den manglende sok som noget almindeligt forekommende, der udelukkes af almindelig naturvidenskabelig forst\u00e5else. Og mods\u00e6tter sig kontrollerede fors\u00f8g, problemet forsvinder n\u00e5r man stirrer. Og vender tilbage, n\u00e5r det ikke holdes fast i lyset og stilles l\u00f8sningsforslag til. Og s\u00f8ges sammenlignet med andre problematikker. Og s\u00e5 videre. Egentlig er det vel bare god skoling, som alle er tilfreds med.<\/p>\n
21. Der er intet af det, som giver mening for de barfodslevende, som eksisterer uden for en s\u00e5dan virkelighed. Noget lig at leve med facebook eller udenfor. Begge kender til forekomsten af den anden. Men begge kender sin egen position bedre<\/i>, fordi<\/i> d\u00e9n f\u00f8les sikrere end den anden. Begge vil helst bare v\u00e6re hjemme i verden. Opfinde den selv. G\u00e5 vejen selv.<\/p>\n
22. Sandsynligheden for, at \u00e9n af to matchende sokker forsvinder fra den samme vask m\u00e5 betragtes som 50%, n\u00e5r man ikke kender en statistisk sandsynlighed for en given soks forsvinden og som folkeviden samtidig foruds\u00e6tter, at de ikke forsvinder, hvis de er optalt og parret forud for vasken: Enten er \u00e9n af dem forsvundet, eller ogs\u00e5 er begge der stadig. Sandsynligheden for at to<\/i> matchende sokker forsvinder fra den samme vask er astromonisk usandsynlig. Man kan forsikre sig om det ved at placere to matchende sokker i maskinen en ad gangen snarere end som del af en bunke. Alts\u00e5, \u00e9r det faktisk<\/i> nogen sinde sket i vaskemaskinens historie, at et helt par er forsvundet?! Man kommer ikke uden om at sp\u00f8rge, hvad der bliver af dem. Halvdelen af sokkerne. Summen af masse i universet er konstant. Men hvor distribueres massen af halve par hen?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af til forsvinder den ene af et par sokker under t\u00f8jvask. Hvor bliver de alle sammen af?!<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12136,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[147],"tags":[],"class_list":["post-12135","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kenneth-krabat"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12135","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12135"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12135\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12144,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12135\/revisions\/12144"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12136"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12135"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12135"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12135"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}