{"id":11604,"date":"2015-09-09T13:47:13","date_gmt":"2015-09-09T12:47:13","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=11604"},"modified":"2015-09-21T19:33:25","modified_gmt":"2015-09-21T18:33:25","slug":"leve-af-eller-doe-for-kunsten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2015\/09\/09\/leve-af-eller-doe-for-kunsten\/","title":{"rendered":"Leve af eller d\u00f8 for kunsten?"},"content":{"rendered":"

LEVE AF?<\/strong><\/p>\n

\u201cKan det interessere nogen?\u201d kan ikke v\u00e6re gr\u00e6nse- og unikakunstens sp\u00f8rgsm\u00e5l, men kun tilh\u00f8re kunsth\u00e5ndv\u00e6rket. At\u00a0interessere\u00a0modtagere, som hellere \u00f8nsker noget kendt end noget udfordrende, fordrer at ud\u00f8veren\u00a0nedtoner egne\u00a0behov\u00a0for at presse gr\u00e6nser p\u00e5 materialevalgs- og indholdssiden og kun anvender\u00a0anerkendte materialer, retningslinjer, metoder, funktionaliteter osv. Hvis kvaliteten af udf\u00f8relsen ellers er h\u00f8j og\u00a0funktionaliteten n\u00f8dvendig, bliver\u00a0bred afs\u00e6tning af masseproduktion mulig.<\/p>\n

\u201cKan det interessere nogen?\u201d udtrykker en forskning i stereotypisk modtager-tilfredsstillelse\u00a0<\/em>med form\u00e5let at kunne s\u00e6lge, hvor forsknings- eller unikakunsten grundl\u00e6ggende lader det f\u00e6rdige v\u00e6rk afg\u00f8re\u00a0modtagerens f\u00f8lelser.<\/p>\n

“Kan det interessere nogen?” er i sig selv\u00a0blevet et sp\u00f8rgsm\u00e5l for kunstnerisk udforskning, med “pop-kunsten” som det f\u00f8rste stadie, og siden gennem utraditionelle materialevalg, tvangsm\u00e6ssig interaktion (fysisk, filosofisk besvarelse, f\u00f8lelsestvang osv.), monumentalitet (i betydningen\u00a0stort, omkostningsfuldt, vanskeligt, dyrt financieret\u00a0oa.) og iscenes\u00e6ttelse (af f.eks. fysiske menneskem\u00e6ngder eller holdninger, der aff\u00f8der politiske agendaskift), blevet en m\u00e5de for den kunstnerisk t\u00e6nkning af\u00a0fremh\u00e6ve og belyse modtageres\u00a0medindflydelse p\u00e5 v\u00e6rkers helhed.<\/p>\n

“Kan det interessere nogen?” som kunstnerisk projekt er i dag i sig selv splittet op i forskning og h\u00e5ndv\u00e6rk, og der er ikke langt til at betragte unikakunstnere uden metabevidsthed som kunsth\u00e5ndv\u00e6rkere. Udviklingen af kunstnerisk bevidsthed i dag betragtes som et felt, hvor nyttev\u00e6rdi qva hastig udbredelse via internettet er h\u00e6vet fra at handle om interaktion mellem kunstner og aftager til at handle om kontakt mellem kunstner og mem-aktioner: kortlivet, men videresmittende informationsbehandlinger i brugere p\u00e5 sociale medier.<\/p>\n

D\u00d8 FOR?<\/strong><\/p>\n

\u201cKan jeg komme til skade ved det?\u201d udtrykker en tilsvarende\u00a0forskel p\u00e5 unikakunst og kunsth\u00e5ndv\u00e6rk, med tilsvarende valg af modtager og selvcensur til f\u00f8lge.<\/p>\n

\u201cKan jeg komme til skade ved d\u00e9t?\u201d er dog et v\u00e6sentligt sp\u00f8rgsm\u00e5l i enhver udforskning, hvor resultatet af udforskningen m\u00e5 vejes\u00a0op imod forventningerne til resultatet i form af h\u00e5b om opdyrkning af nyt publikum, samfundsnytte og relevant grundforskning til gavn for fremtidens forskere samt egne muligheder for fortsat forskning.<\/p>\n

“Kan jeg komme til skade ved d\u00e9t?” kan kun kunstneren og forskeren afg\u00f8re med sig selv – i arbejdet med frembringelse\u00a0og f\u00f8r offentligg\u00f8relse;\u00a0mennesker arbejder forskelligt under forskelligt pres.<\/p>\n

“Kan jeg komme til skade ved d\u00e9t?” er i sig selv p\u00e5 vej mod at blive\u00a0en almen\u00a0kunstform, som overvejende endnu udg\u00f8res af fysiske udtryk, hvor kunstneren kommer i fare under udf\u00f8relsen. Her t\u00e6nkes f.eks. p\u00e5 Houdinis udbryderkunst, akrobatik, jack-ass o.lign. Men gr\u00e6nsen til virkeligheden udviskes, for eksempel ved under-cover aktioner i milj\u00f8er, hvor afsl\u00f8ring kan koste b\u00e5de kunstnere og de andre implicerede dyrt.\u00a0\u00a0Endnu udstr\u00e6kkes\u00a0stor carte blanche til den kunstneriske besp\u00f8rgelse af skjulte magtprocesser og den slags – hvis det g\u00e5r godt<\/em>, og udforskningen er begavet og humoristisk udf\u00f8rt. Og endnu betragtes den dystre afkl\u00e6dning af menneskelig grusomhed som ren politisk aktivsme – men der er ikke langt imellem fremstillingerne af en journalist, der\u00a0kl\u00e6der sig ud som kynisk diplomat med form\u00e5let at afd\u00e6kke menneskehandel, to begavede pranksters der leger storaktion\u00e6rer med form\u00e5let at fremstille aktion\u00e6rers ligegyldighed over for konsekvensen af firmaets produkter og en kunstner der betaler en afrikansk by med geder for\u00a0at de alle tager navneforandringer til hans\u00a0efternavn.<\/p>\n

“Kan jeg komme til skade ved d\u00e9t?” er samtidig det sp\u00f8rgsm\u00e5l, som is\u00e6r forfattere\u00a0stiller sig selv, n\u00e5r de skriver projekter, der skal retf\u00e6rdigg\u00f8re personlige erfaringer med tabuiseret beg\u00e6r og afh\u00e6ngighed: Er det vigtigere at skabe et helt v\u00e6rk – end hvad de som mennesker og kunstnere evt. m\u00e5tte miste af opbakning fra omverden? Endnu\u00a0nyder kunsten som sagt carte blanche, men mange kunstnere gennem tiden\u00a0har ikke ejet<\/em>\u00a0deres egen risiko-vurdering – forfattere, der skrev om emner, som kostede\u00a0dem udst\u00f8delse af f\u00e6llesskabet, live-art-kunstnere, der d\u00f8de under udf\u00f8relsen, eller\u00a0kunstnere af enhver art<\/em>, som\u00a0ikke havde nok opbakning fra kolleger eller publikum til at overleve politisk modstand eller trusler p\u00e5 livet. Men i takt med, at\u00a0vi med internettet til hj\u00e6lp hurtigt l\u00e6rer hinanden at kende, vil\u00a0risikoen for\u00a0ikke at finde den netforbundne verdens\u00a0opbakning for sin kunst<\/em>, i sig selv blive en egen kunstform.<\/p>\n

“Kan jeg komme til skade med d\u00e9t?” vil s\u00e5ledes med tiden\u00a0opn\u00e5 en normalitet, hvor ud\u00f8vere deler sig op i h\u00e5ndv\u00e6rkere og unikakunstnere. Det ses allerede i den fors\u00f8gsvise bemestring af folks sympati med fremlagte projekter (avaaz.org, sumofus.org o.lign), hvor konkurrence de forskellige organisationer imellem kan risikere at skabe sigte p\u00e5 sikre projekter (f\u00f8lelsesm\u00e6ssige m\u00e6ngde-manipulation omkring bestemte vinklinger p\u00e5 verdensproblematikker), mens vi endnu har til gode at betragte\u00a0f.eks. regeringsskabelse som risikabel unikakunst. Men det kommer nok.<\/p>\n

JEG M\u00c5, JEG SKAL, JEG VIL, JEG KAN, JEG T\u00d8R,\u00a0JEG ER<\/strong><\/p>\n

Hvad enten man overvejende arbejder alene som ud\u00f8vende eller som udforskende, s\u00e5 kan kunstens to sider som helhed ikke overleve uden “den anden”. Den ene del af det kunstneriske imperativ\u00a0skal fastholde materialevalg, m\u00e5der, historik, kontekst, v\u00e6rdi, virkning, betydning, konsekvenser, og det andet\u00a0skal s\u00e6tte alt i nyt perspektiv og holde den menneskelige bevidsthed \u00e5ben og undrende. En sammensmeltning af af de to er godt, men sj\u00e6ldent.<\/p>\n

Trangen til at skabe og til at blive anerkendt for sin skabelse, m\u00f8des i og omkring st\u00f8tten til reproduktionen gennem salg og st\u00f8tten til unika gennem donationer. Man kunne ogs\u00e5 kalde b\u00e5de salg og donation for tillid til det kunstneriske imperativ<\/em>.<\/p>\n

Stasis forhindrer v\u00e6kst, ukontrolleret dynamik\u00a0dr\u00e6ber. Balance\u00a0imellem det stillest\u00e5ende\u00a0og det vildtvoksende\u00a0er d\u00e9r,\u00a0livet varer l\u00e6ngst.<\/p>\n

Er\u00a0det livsforl\u00e6ngende kunstens n\u00e6ste omr\u00e5de? Eller d\u00e9r, unika og reproduktion smelter sammen?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

To sp\u00f8rgsm\u00e5l, der skiller vandene: Genkendelighed eller unika? Blive i sikkerhed eller risikere liv, k\u00e6rlighed eller omd\u00f8mme for min kunst?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[20,1137,333,1752],"tags":[],"class_list":["post-11604","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bevidsthed","category-censur","category-kunst","category-kunststotte"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11604","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11604"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11604\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11649,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11604\/revisions\/11649"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11604"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11604"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11604"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}