Til Henrik Hannibal p\u00e5 dagen for indtr\u00e6den i det 36. \u00e5r<\/p>\n
KYSSETR\u00c6ET – den f\u00f8rste telefon var af tr\u00e6<\/p>\n
Ud over det ved-siden-af-rum, hvor ALT kan opleves forbundet, findes et ved-siden-af-ved-siden-af-rum, hvortil kun mennesker og tr\u00e6er n\u00e5r – hver is\u00e6r naturligvis det ganske Univers’ udtrykte billede, men i praksis s\u00e5dan fungerende, at tr\u00e6erne beskriver universets bindemiddel ved\u00a0st\u00e5ende<\/em>\u00a0at bek\u00e6mpe tyngdekraften og menneskene universets ekspansion ved\u00a0g\u00e5ende<\/em>\u00a0at bek\u00e6mpe entropien. N\u00e5r tr\u00e6erne\u00a0st\u00e5r<\/em>\u00a0og vokser og d\u00f8r, og menneskene\u00a0g\u00e5r<\/em>\u00a0og vokser og d\u00f8r, og menneske og tr\u00e6 s\u00e5 af og til m\u00f8des for at udveksle erfaringer, underst\u00f8ttes hele universet i sin grundstruktur.<\/p>\n En af alle tiders mange m\u00e5der at erindre menneskene om tr\u00e6ernes betydning p\u00e5 er… Kyssetr\u00e6et. Hvor d\u00e9t egentlig stammer fra, ved den\u00a0videnskabelige<\/em>\u00a0forskning ikke, men der er fundet spor af det s\u00e5 langt tilbage som 20.000 \u00e5r, p\u00e5 samtlige af datidens beboede kontinenter – i form af forstenede tr\u00e6stykker i udgravninger, der tydeligvis rummede religi\u00f8se overhoveder, og p\u00e5 hulemalerier, der viser overr\u00e6kkelsen af tr\u00e6-stumper fra enkeltperson til enkeltperson, tr\u00e6stumper der tydeligvis er forbundne til giveren.<\/p>\n Hvad den etablerede videnskabelige forskning naturligvis hverken\u00a0kan<\/em> eller vil\u00a0skrive<\/em> under p\u00e5 er, at s\u00e5 l\u00e6nge der har v\u00e6ret mennesker og tr\u00e6er, har der fandtes Kyssetr\u00e6. P\u00e5 samme m\u00e5de, som man kan g\u00e6tte sig til, hvordan ild og hjul p\u00e5 sandsynligste m\u00e5de kom i menneskenes h\u00e6nder, kan man forestille sig et lille samfunds menneske omfavne et tr\u00e6 som mennesker altid f\u00f8r har gjort det – og som den f\u00f8rste i sit samfund pludselig blive den intense nydelse ved kontakten til tr\u00e6et bevidst, og derfor d\u00e9n i det lille samfund, som for f\u00f8rste gang tager et\u00a0mere end\u00a0symbolsk bindeled med sig v\u00e6k fra m\u00f8det med tr\u00e6et – et lille stykke tr\u00e6, der rummer hele mindet om oplevelsen med tr\u00e6et, og dermed bliver forbindelsen til alle tr\u00e6er. Og, langt hen ad vejen uafvidende, s\u00e5ledes til alle andre mennesker. Men det skulle ikke forblive en hemmelighed.<\/p>\n Hvad de tidligste shamaner har kaldt tr\u00e6et, kan man kun g\u00e6tte om, men inskriptioner i s\u00e5vel den \u00e6ldst kendte nordiske runeskrift som i old-persiens kileskrift, er pictogrammer for “tr\u00e6”, og for “mund i stilstand”, der betyder kysse. Og h\u00e9r taler vi om ihvertfald 10.000 \u00e5r, hvor shamanen har f\u00e5et Kyssetr\u00e6et finpoleret til, hvad engl\u00e6nderne kalder “a fine art”. Et v\u00e6rkt\u00f8j, der ikke som i den tidligste historie (formodentlig) blev samlet og gemt af den enkelte som et f\u00f8lelsesladet memento om et m\u00f8de med et tr\u00e6, men derimod var et sammenbindende redskab for et samfund i befolkningsm\u00e6ssig v\u00e6kst, styret af shamanen, uddelt efter fortjeneste og n\u00f8dvendighed, i visse samfund n\u00e6sten lig med den tidligste klassedelingsstruktur, og naturligt eftertragtet af enhver, som m\u00e5tte have behov for de fokuserende egenskaber, shamanen af politiske grunde gennem tiderne havde tillagt det: Det pr\u00e6-phalliske \u00f8nske om, i hjertet at m\u00f8de, og blive m\u00f8dt af, den udk\u00e5rne.<\/p>\n Simpel kontakt – p\u00e5 hverdagsplanet til tider ganske umuliggjort af sociale riter, for\u00e6ldre, kastebevidsthed, men p\u00e5 det (f\u00e6lles)\u00e5ndelige plan i h\u00f8j grad muligt. Med tr\u00e6et som kontaktmedium.<\/p>\n (SHAMANISME)<\/p>\n Om kyssetr\u00e6et skal v\u00e6re et omkostningsfyldt erhvervet shamanistisk kraftobjekt, af \u00e5nderne angiveligt bl\u00e5stemplet og “ladet” med retnings-, intentions- og udkommes-underst\u00f8ttende kr\u00e6fter, eller blot et selvfundet stykke tr\u00e6, som synes at styrke \u00e9n i forehavendet med at kontakte en udvalgt, m\u00e5 man lade op til den enkelte at afg\u00f8re. Men der er n\u00e6ppe nogen tvivl om, at det virker. Kontakten til tr\u00e6erne er reel nok, hvis man vil kontakten – kontakten til de andre mennesker, faciliteret gennem tr\u00e6, \u00e9r mulig. Og vel at bem\u00e6rke ikke en symbolsk kontakt, men i faktisk, reel, m\u00e6rkbar form – for enhver, som er en smule \u00e5ben overfor mulighederne, at bruge efter behov. Og da Kyssetr\u00e6et\u00a0kun\u00a0er en kontaktskaber, er det 100% umuligt at misbruge det – den, som indvilliger i kontakt gennem tr\u00e6 eller et andet kontaktfaciliterende medie, vil aldrig kunne f\u00f8le sig forpligtet til noget som helst, lige som den kontaktende heller ikke lover noget ved at at kontakte. Det er en ren foresp\u00f8rgsel – fra fysisk krop til fysisk krop, med sj\u00e6len som telefonledning.<\/p>\n Hvordan tr\u00e6 fungerer som Kyssetr\u00e6:<\/p>\n Der er ingen restriktioner i form af, at man skal kende vedkommende, man vil i kontakt med – heller ikke som, at man skal have set vedkommendes ansigt eller h\u00f8rt vedkommende udtale sit navn. Man kan kontakte hvem som helst, man m\u00e5tte have lyst til gennem Kyssetr\u00e6et – \u00e5bne en kontakt til et menneske, man kan lide, og i og med denne \u00e5bning sp\u00f8rge det andet menneske, om vedkommende kunne t\u00e6nke sig det samme. Og da kontakten foreg\u00e5r gennem et sociokulturelt\u00a0under-rum<\/em>, er der ingen begr\u00e6nsninger p\u00e5 kontakten – sociale, udseendesm\u00e6ssige, till\u00e6rt pr\u00e6ferencem\u00e6ssige eller andre: Den foreg\u00e5r blot mellem hvad-skal-man-kalde-den… Den Kollektive Menneskesj\u00e6ls forskellige fysiske udtryk – en billigelse af kontakt p\u00e5 dette plan tager ikke\u00a0direkte<\/em>\u00a0hensyn til det fysiske plans begr\u00e6nsninger, men en billigelse af kontakt er i praksis naturligvis et udtryk for, at der er noget at l\u00e6re af. Og s\u00e5ledes ogs\u00e5 noget for de to involverede at bygge p\u00e5 p\u00e5 det fysiske plan. T\u00e6nk p\u00e5 Quasimodo og Esmerelda.<\/p>\n Man stiller sig s\u00e5 afslappet man kan, et sted man kan f\u00e5 lov til uforstyrret at st\u00e5 et stykke tid. Man tager Kyssetr\u00e6et i den h\u00e5nd, hvor det f\u00f8les bedst. Lukker \u00f8jnene og sp\u00f8rger Kyssetr\u00e6et, om man m\u00e5 bruge det i netop d\u00e9tte \u00f8jeblik. I bekr\u00e6ftende fald forestiller man sig, at Kyssetr\u00e6et vokser sig s\u00e5 stort, at man kan v\u00e6re inden i det, og hvis man kan, at man stadig holder om det, selvom man befinder sig indeni tr\u00e6et.<\/p>\n Her bliver man lige et kort \u00f8jeblik og finder ud af, hvad man synes om at v\u00e6re der. Kan man ikke lide at v\u00e6re der, kan det v\u00e6re udtryk for \u00e9n af ihvertfald to ting: At tr\u00e6sorten ikke passer til \u00e9n, eller at man ikke er parat til denne kontakt – og i s\u00e5 fald siger man tak for bes\u00f8get, skrumper tr\u00e6et til normal st\u00f8rrelse og \u00e5bner \u00f8jnene. Kan man derimod lide at v\u00e6re der, forestiller man sig, at det indre af tr\u00e6et, Verdenstr\u00e6et, udvider og udvider sig, indtil man ikke kan se siderne af det l\u00e6ngere. og hvis man holder om tr\u00e6et indefra, sender man lige dette billede en lille tanke.<\/p>\n S\u00e5 beder man om kontakt. Kender man d\u00e9n, man vil i kontakt med, kan man forestille sig vedkommende i alle de detaljer, man kender til: Kl\u00e6der, hvis man kender vedkommendes t\u00f8jvaner, dufte, hvis man har v\u00e6ret t\u00e6t p\u00e5 vedkommende, ansigtet med mimik og levende \u00f8jne, kroppen med gestik og i ro – hvad som helst, der har betydning for \u00e9n som det klareste billede af vedkommende. Men man kan ogs\u00e5 bare pr\u00f8ve at sige vedkommendes navn. Og kender man ikke d\u00e9n, man vil i kontakt med – er det m\u00e5ske blot et \u00f8nske om overhovedet at komme i kontakt med nogen, eller er det et \u00f8nske om at m\u00f8de \u00e9n, man har m\u00f8dt i en dr\u00f8m – og det eneste man har, er\u00a0l\u00e6ngslen<\/em>\u00a0efter at m\u00f8de og blive m\u00f8dt, s\u00e5 er\u00a0l\u00e6ngslen\u00a0lig\u00a0billedet af d\u00e9n man, vil m\u00f8de. Dette billede holder man fast for sit indre blik, mens man stiller det et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som om det var et andet menneske, man havde over for sig: Vil du i kontakt med mig?<\/p>\n Svaret man f\u00e5r, vil v\u00e6re i samme form som svaret fra et menneske i dagligdagen: Desto mindre man skal uddybe det t\u00e6nkte modsp\u00f8rgsm\u00e5l “hvem sp\u00f8rger”, desto st\u00f8rre klarhed i svaret. Men til forskel fra hverdagen, hvor maskespil og genkendelelse af maskespil er et udtryk for social og personlig kontrol, vil man her v\u00e6re hengivet sig selv og ganske uden maske. Og svaret vil derfor v\u00e6re lige \u00e6rligt som ens \u00f8nske om kontakt.<\/p>\n Hvis man har v\u00e6ret helt \u00e6rlig i sit \u00f8nske om kontakt, og vedkommende siger ja til kontakt, vil man kunne m\u00e6rke kontakten: Den kan f\u00f8les som gl\u00e6de, som en forl\u00f8sning fra smerte eller sorg, eller som om en byrde er blevet taget af ens skuldre, man kan begynde at gr\u00e6de, f\u00f8le det som om man bliver skudt fuld af energi, f\u00f8le det som om man er\u00a0i kontakt, som om man for f\u00f8rste gang ikke er helt alene, opfyldt af taknemmelighed, ydmyghed, livsvilje, h\u00e5b, styrke, k\u00e6rlighed, mod, behag… Frit valg fra \u00f8verste hylde af menneskelige f\u00f8lelser: Hele spektret fra lettelse til jubel, blot ved f\u00f8lelsen af at v\u00e6re i kontakt. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re helt roligt, nede p\u00e5 jorden, “hej. Ja, lad os tale lidt…”<\/p>\n Er man i kontakt, nyder man det, s\u00e5 l\u00e6nge behovet er der – man kan stille uddybende sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvis man vil – sp\u00f8rge til vedkommendes helbred, relationer, livsm\u00e5l osv. – men udveksling af virkelighedsoplysninger er ikke n\u00f8dvendigvis f\u00f8rste prioritet for en s\u00e5dan kontakt.<\/p>\n N\u00e5r behovet for kontakt er stillet, har man hermed etableret sin f\u00f8rste adresse i sin under-rums-adressebog. Gennem kontakten har man muligvis fundet ud af, at man ikke havde et virkeligt behov for at forts\u00e6tte kontakten, og vil m\u00e5ske derfor aldrig igen benytte sig af sin kontakt, men skulle behovet opst\u00e5, beh\u00f8ver man blot t\u00e6nke p\u00e5\/m\u00e6rke sidste gang, man var i kontakt, og s\u00e5 g\u00e5r “opkaldet” ud til modtager.<\/p>\n N\u00e5r man er f\u00e6rdig, siger man tak til tr\u00e6et, som har faciliteret m\u00f8det, og forlader under-rummet modsat af, da man kom ind: lade tr\u00e6et tr\u00e6kke sig sammen, indtil man\u00a0smutter<\/em>\u00a0ud af det, og blot st\u00e5r med det i h\u00e5nden. Inden man \u00e5bner \u00f8jnene, kan man lige blive st\u00e5ende lidt med Kyssetr\u00e6et roligt i h\u00e5nden; sveder man i h\u00e5ndfladen, kan man dreje tr\u00e6et lidt rundt mellem fingrene, s\u00e5 fugten fordeles over det hele.<\/p>\n N\u00e5r man ikke bruger det, b\u00f8r man opbevare det, et sted det har lyst til at v\u00e6re: Man sp\u00f8rger det simpelthen – evt. ved at lukke \u00f8jnene og se det for sig p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende sted: Vil du v\u00e6re i denne pose, ligge h\u00e9r i vindueskarmen, ligge i skuffen, h\u00e6nge p\u00e5 v\u00e6ggen? Og svarer det ja, er det i orden.<\/p>\n Og hvad skal man s\u00e5 bruge det til? Tja, som shamanen ville udtrykke det: “Nu da kontakten \u00e9r skabt, hvorfor s\u00e5 ikke bruge den til noget?” Og det er jo et\u00a0Kyssetr\u00e6…!<\/p>\n —<\/p>\n Fra Kenneth med de bedste \u00f8nsker<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Til Henrik Hannibal p\u00e5 dagen for indtr\u00e6den i det 36. \u00e5r KYSSETR\u00c6ET – den f\u00f8rste telefon var af tr\u00e6 Ud over det ved-siden-af-rum, hvor ALT kan opleves forbundet, findes et ved-siden-af-ved-siden-af-rum, hvortil kun mennesker og tr\u00e6er n\u00e5r – hver is\u00e6r naturligvis det ganske Univers’ udtrykte billede, men i praksis s\u00e5dan fungerende, at tr\u00e6erne beskriver universets … Continue reading “KYSSETR\u00c6ET – den f\u00f8rste telefon var af tr\u00e6”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[20,230,1647],"tags":[1952,473],"class_list":["post-11552","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bevidsthed","category-selverkendelse","category-udforskning","tag-henrik-hannibal","tag-shamanisme"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11552","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11552"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11552\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18072,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11552\/revisions\/18072"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11552"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11552"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11552"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}