{"id":10677,"date":"2011-05-30T11:46:26","date_gmt":"2011-05-30T10:46:26","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=10677"},"modified":"2015-10-05T01:22:04","modified_gmt":"2015-10-05T00:22:04","slug":"tidens-kaelven-1-vidunderligt-omtalt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2011\/05\/30\/tidens-kaelven-1-vidunderligt-omtalt\/","title":{"rendered":"Tidens K\u00e6lven 1 vidunderlig omtalt"},"content":{"rendered":"

P\u00e5 Oplysningskontoret.dk<\/strong><\/span><\/a>\u00a0l\u00e5 en fantastisk omtale af Tidens K\u00e6lven 1, skrevet af digter, forfatter Mikael Josephsen – siden\u00a0er nu (2014) forsvundet i havet af manglende dom\u00e6nebetalinger – s\u00e5 her f\u00f8lger den fulde anmeldelse:<\/p>\n

BLIK FOR DET MESTE<\/strong><\/p>\n

Kenneth Krabats nye bog er som at have f\u00e5et hundreder af \u00f8jne p\u00e5 huden, intet er for stort, intet for sm\u00e5t til at fanges ind, splittes i kunstnerisk perception og nedf\u00e6ldes som tidsdokument.<\/b><\/p>\n

“Tidens k\u00e6lven 1” er til tider en sv\u00e6r bog at l\u00e6se, dette skyldtes digterens store vid, hans intelektuelle hestekr\u00e6fter. Men flere l\u00e6sninger \u00e5bner op for en mere emotionel tilgang. Ja, lad mig sige det med det samme, jeg r\u00f8res og efterlades t\u00e6nksom af denne fremragende digtbog.<\/p>\n

I titlen ligger motivkredsen, tiden k\u00e6lver med hvadsomhelst, is i fryseren, en borgmester i Vissenbjerg, lysets vej gennem rummet som b\u00e5de b\u00f8lger og partikler. Det mindste og det st\u00f8rste, det midt i mellem, ud til alle sider, op og ned. Kenneth Krabat kan bruge det hele, og f\u00e5r gang p\u00e5 gang sat fingeren p\u00e5 ambivalensen og mysteriet i tilv\u00e6relsen. Man kan i denne bog egentlig ikke tale om en enkelt digterstemme, et digterjeg. For hver eneste tekst har sin egen digter bag. Eller, digteren taler i hvert fald med et utal af tunger. Kr\u00f8llede tunger, poetiske tunger, kloge tunger, glade tunger, bedr\u00f8vede tunger, alle har de deres bud p\u00e5, hvad tiden m\u00e5tte f\u00f8de. Bogen falder i ti dele alle med selvst\u00e6ndig overskrift, der dog ikke skal tages helt for p\u00e5lydende. S\u00e5dan emnem\u00e6ssigt. Det er tilladt at smide ind og udfald om hvadsomhelst ind hvorsomhelst. Hvor det dog \u00e6rger mig, at denne samling endnu ikke er udkommet p\u00e5 papir, den h\u00f8rer afgjort til i reolen blandt de mest sublime. Som en god flaske vin skal den tr\u00e6kkes frem ved s\u00e6rlige lejligheder og nydes uden m\u00e5de.<\/p>\n

Dette skrift er et eksistentielt syn, en b\u00f8lge af tekster, der presser sig p\u00e5, en nedsl\u00e5ende og opl\u00f8ftende tekst om mening og meningsl\u00f8shed. Et barns sorg, en voksens kynisme. Men mest af alt er det en leden efter ordene, de rigtige ord, dem der kan g\u00f8re det ud for den verden, digteren tydeligvis ikke er bonkammerat med. Det lykkes i den grad at p\u00e5pege absurditeten i tilv\u00e6relsen:<\/p>\n

Svaneparret er at finde det samme sted, \u00e5r efter \u00e5r. H\u00e9r f\u00e5r<\/b><\/p>\n

de deres unger, h\u00e9r forsvarer de deres unger, h\u00e9r forlader<\/b><\/p>\n

hannen reden og efterlader hunnen med ungerne, h\u00e9r<\/b><\/p>\n

forlader ungerne reden. H\u00e9r forlader hunnen reden. Hertil<\/b><\/p>\n

vender parret tilbage, \u00e5r efter \u00e5r. <\/b><\/p>\n

Ligner det ikke noget vi kender? Ja, s\u00e5dan jonglerer digteren med billederne, eksistensen, med betingelserne. Der er ingen tvivl om, at Kenneth Krabat har sv\u00e6rt ved at finde mening i tilv\u00e6relsen. Men da dette skrift kun er det f\u00f8rste ud af tre, har vi m\u00e5ske tilgode, at han finder den. Indtil da, kan vi andre finde mening i bogens tekster. For det giver altid mening at l\u00e6se god litteratur – og dette er god litteratur, det garanterer jeg.<\/p>\n

“Tidens k\u00e6lven” ligner faktisk ikke noget andet jeg har l\u00e6st, jeg kan ikke p\u00e5 smarteste vis ikke krydse ham med den og den digter, jeg kan ikke engang vende tilbage til hans tidligere v\u00e6rker. Her er noget helt nyt. En blanding af poesi og filosofi, der f\u00e5r en til at t\u00e6nke p\u00e5… Nej, det er bare Kenneth Krabat der er p\u00e5 spil. F\u00f8lsom og fanden i voldsk.<\/p>\n

Som sagt, motivkredsen ligger i titlen og tiden er konstant en faktor som der forholdes sig til, b\u00e5de som begreb men ogs\u00e5 helt konkret, hvor den g\u00e5r og ruster det hele op:<\/p>\n

Kalder nogen alt det her en verden? For pokker…<\/b><\/p>\n

Minutternes tikken… vi d\u00f8r sgu da h\u00e9roppe! Har De aldrig<\/b><\/p>\n

f\u00f8lelsen af ikke at have forst\u00e5et en disse? Menneske, se Dem dog omkring – alle disse destinationer… findes de i nogen virkelighed? Jeg f\u00e5r lyst til at br\u00f8le: \u201dFISSE!\u201d… Er De med!?<\/b><\/p>\n

Tiden og dr\u00f8mmen og virkeligheden, alt vendes “h\u00e8roppe” mens det m\u00e5ske er i det nederste det foreg\u00e5r. I kroppen, der bare vil det primitive, der bare vil FISSE. \u00c5h, vi er s\u00e5 kloge og tror m\u00e5ske ikke vi er underlagt naturen, men igen og igen p\u00e5peger Krabat kroppen. Dens behov, sommetider forstyrrende og foruroligende. Som teksten selv. For dette er en krop af tekst, den vil forstyrre dig, forurolige dig, berolige dig. Du vil pludselig finde ro i enkelte afsnit, du vil t\u00e6nke, aha, nu er jeg med, for kun at blive kastet af i n\u00e6ste linie. Teksten er en k\u00e6reste, der siger kom, g\u00e5 v\u00e6k. Teksten er et bud p\u00e5 det moderne menneskes fremmedgjorthed, dets manglende tillidsforhold til sig selv og verden og de andre. Teksten er en ukirke med mange lemmer, et fortvivlet syn ud i en verden, der er s\u00e5 sv\u00e6r at forst\u00e5. S\u00e5 virkelig og samtidig s\u00e5 uvirkelig.<\/p>\n

Det er mig fuldst\u00e6ndig uforst\u00e5eligt, at denne digtbog ikke har fundet hjem til et forlag. Men branchen er som bekendt i krise – og en masse digtere er blevet hjeml\u00f8se, is\u00e6r efter Borgen drejede n\u00f8glen. Her er dog en bog og en digter, der burde tages imod med kysh\u00e5nd, men lad os nu se. Den sidste ting beh\u00f8ver ikke v\u00e6re sagt i den sag. Indtil da, kan jeg kun anbefale at k\u00f8be<\/strong><\/a>\u00a0den (l\u00e6s den ikke kun p\u00e5 sk\u00e6rmen, sid med papirerne i h\u00e6nderne ). Bem\u00e6rk de flotte illustrationer. Ja, “Tidens k\u00e6lven 1” er absolut en l\u00e6sv\u00e6rdig bog, et blik lige ind i vores splittede sind og tid. Et billedur, hvis visere rager i alle retninger, tr\u00e6kker dig med ind i poesien og eftert\u00e6nksomheden.<\/p>\n

Mikael Josephsen.<\/p>\n

—<\/p>\n

En anden anmeldelse, fra forfatteren\u00a0Asger B. Nielsen<\/strong><\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

P\u00e5 Oplysningskontoret.dk\u00a0l\u00e5 en fantastisk omtale af Tidens K\u00e6lven 1, skrevet af digter, forfatter Mikael Josephsen – siden\u00a0er nu (2014) forsvundet i havet af manglende dom\u00e6nebetalinger – s\u00e5 her f\u00f8lger den fulde anmeldelse: BLIK FOR DET MESTE Kenneth Krabats nye bog er som at have f\u00e5et hundreder af \u00f8jne p\u00e5 huden, intet er for stort, intet … Continue reading “Tidens K\u00e6lven 1 vidunderlig omtalt”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":11153,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[457,16,5,98,529,1045,147],"tags":[],"class_list":["post-10677","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-anmeldelse","category-bger","category-digt","category-digtsamling","category-ebger","category-edigtsamling","category-kenneth-krabat"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10677","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10677"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10677\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11884,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10677\/revisions\/11884"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11153"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10677"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10677"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10677"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}