{"id":10644,"date":"2013-06-19T14:14:24","date_gmt":"2013-06-19T13:14:24","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=10644"},"modified":"2015-03-07T20:59:56","modified_gmt":"2015-03-07T19:59:56","slug":"ereolen-og-ebib-1-2-en-forste-sammenligning-juni-13","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2013\/06\/19\/ereolen-og-ebib-1-2-en-forste-sammenligning-juni-13\/","title":{"rendered":"ereolen og ebib 1-2 (en f\u00f8rste sammenligning, juni ’13)"},"content":{"rendered":"

\u00c9n ting at huske, n\u00e5r man kritiserer bogudl\u00e5n: Det vigtigste er, at folk skriver og l\u00e6ser og taler om skrift. Salgsmekanismen er en naturlig del af skriftens udbredelse til flertallet, af forfatternes underhold og fastholdelse af allemands tilgang til dreven, talentfuld, indsigtsfuld skrift. Biblioteket for allemand er en senere tilf\u00f8jelse, som i Danmark har v\u00e6ret helt unik. Overgangen til digital litteratur er en mulighed for st\u00f8rre diversitet, men hvis forl\u00e6ggerne agerer k\u00f8bm\u00e6nd mestendels og formidlere mindre, skal man v\u00e6re p\u00e5 vagt. For det \u00e9r ikke ligemeget, hvilke b\u00f8ger der s\u00e6lger (ikke “s\u00e6lges”), eller hvilke forfattere, der underst\u00f8ttes af salgsapparatet, eller hvilke mennesker, der har adgang til hvilken litteratur.<\/p>\n

ereolen.dk (bibliotekernes samarbejde med)
\n<\/strong><\/h2>\n

– er et samarbejde mellem forlagene, Publizon og forskningsbiblioteket i \u00c5rhus
\n– de tilsluttede bibliotekers ebogsbudget for udl\u00e5n via ereolen omregnes i et max antal ebogsudl\u00e5n pr. l\u00e5ner, som i praksis ikke ville holde til 1 udl\u00e5n pr borger i en hvilken som helst kommune
\n– l\u00e5n kan ikke leveres tilbage f\u00f8r l\u00e5nets udl\u00f8bsdato
\n– nu 2400 b\u00f8ger fra 50 forlag, [antal titler rettet, statistik-link<\/strong><\/a>, tak til Toke Riis Ebbesen]\u00a0(eksklusiv de store forlag, der trak sig ud af dette samarbejde for at lave deres egen l\u00e5neadgang at tilbyde bibliotekerne)
\n– kan tilg\u00e5s fra 100 biblioteker incl. K\u00f8benhavn,
\n– overvejende mindre forlag,
\n– bibliotekerne betaler en fast pris pr. udl\u00e5n,
\n– der er aldrig k\u00f8 p\u00e5 en ebog,
\n– folk l\u00e5ner hellere eb\u00f8ger end at k\u00f8be,
\n– bogbudgettet kan principielt opbruges p\u00e5 1 bog, der udl\u00e5nes meget,
\n– udl\u00e5net styres ikke og kan blokere for salget af en titel,
\n– biblioteket udl\u00e5ner i princippet en bog til 1\/3 – 1\/12 af udsalgsprisen, dvs. at der skal ml. 3 til 12 udl\u00e5n til for at d\u00e6kke 1 salg for forlaget
\n– man kan l\u00e6se l\u00e5nte eb\u00f8ger p\u00e5 stort set alle medier med Adobes ADE
\n– forfatteren f\u00e5r 25-50% af udl\u00e5nsprisen af forlaget
\n– ingen bibliotekspenge til forfatteren af (ebogs)udl\u00e5n – vi kan miste bibotekspengene p\u00e5 det her!
\n– n\u00e5r forfatteren kompenseres af salgsprisen til biblioteket, betaler bibliotekerne effektivt bibliotekspenge ud af deres bogbudgetter
\n– de popul\u00e6re forfattere opbruger bibliotekernes ebogsbudgetter
\n– biblioteket kan stille alle (kvalitets)titler til r\u00e5dighed og beh\u00f8ver ikke begr\u00e6nse sig til at stille udl\u00e5nerne tilfreds med tidens sp\u00e6ndings- og anden popul\u00e6rlitteratur, som de ofte f\u00e5r besked p\u00e5 i forbindelse med budgetgivelse i de mindre kommuner – h\u00e9r vinder bibliotekerne 1-0 over kommunaldirekt\u00f8rerne p\u00e5 alsidighed<\/em> ved ebogsudl\u00e5n (som jo er dikteret ved lov…)<\/p>\n

ebib.dk (bibliotekernes samarbejde med)<\/strong><\/h2>\n

– Gyldendal, L&R og andre af de store forlag trak sig ud af samarbejdet med ereolen.dk for at lave udl\u00e5n via ebib.dk
\n– ebib.dk er ejet af Publizon, som er ejet af Gyldendal, Lindhardt og Ringhof o.a. – nu er der vist ikke l\u00e6ngere tvivl om, at Publizon ikke er en uafh\u00e6ngig akt\u00f8r, som “Gyldendal blot har aktier i”.
\n– da ebib.dk er et privat initiativ, er det ikke som med ereolen.dk muligt at f\u00e5 indsigt i udl\u00e5nsstatistik. [rettet]
\n– de tilsluttede bibliotekers ebogsbudget for udl\u00e5n via ereolen omregnes i et max antal ebogsudl\u00e5n pr. l\u00e5ner, som i praksis ikke ville holde til 1 udl\u00e5n pr borger i en hvilken som helst kommune
\n– udl\u00e5nte eb\u00f8ger kan ikke leveres tilbage f\u00f8r l\u00e5nets udl\u00f8bsdato
\n– godt 6000 b\u00f8ger fra forlag, som i forvejen distribuerer via Publizon – pt. ca 60 forlag [rettet] (det skal siges, at dette tal kommer fra Publizon, og at jeg ikke selv kan verificere det, fordi jeg ikke bor i en kommune med adgang til l\u00e5n via ebib…)
\n– kan pt tilg\u00e5s fra 47 biblioteker, ekskl. K\u00f8benhavn, [rettet]
\n– overvejende st\u00f8rre og store forlag,
\n– biblotekerne skal k\u00f8be licens til 4 udl\u00e5n pr. bog,
\n– k\u00f8 p\u00e5 udl\u00e5n,
\n– bogbudgettet anvendes til udl\u00e5nslicenser, der regulerer antal udl\u00e5n af en given titel,
\n– salget af en titel blokeres ikke af overudl\u00e5n af den samme bog,
\n– biblioteket skal k\u00f8be (licens til) den samme bog flere gange, hvis den \u00f8nskes udl\u00e5nt
\n– maks 4 udl\u00e5n pr licens giver p\u00e5 sigt dyrere b\u00f8ger end papirb\u00f8ger, hvilket overs\u00e6tter til f\u00e6rre indk\u00f8bte titler
\n– man kan l\u00e6se eb\u00f8gerne p\u00e5 Mac\/Windows, men kun p\u00e5 visse telefoner og tablets,
\n– forfatteren f\u00e5r ?kr. pr udl\u00e5n af forlaget? Pr. licens?
\n– ingen bibliotekspenge til forfatteren af (ebogs)udl\u00e5n – vi kan miste bibotekspengene p\u00e5 det her!
\n– hvis<\/strong> forfatteren kompenseres af salgsprisen til biblioteket, betaler bibliotekerne effektivt bibliotekspenge af deres bogbudgetter
\n– licensbaseret udl\u00e5n betyder, at biblioteket skal overveje, om de vil forny en udl\u00f8bet licens p\u00e5 en gammel ebog, der \u00f8nskes til l\u00e5n, snarere end at k\u00f8be licens til en nyudgivet bog, da de risikerer at “br\u00e6nde inde” med 3 mulige udl\u00e5n p\u00e5 den gamle ebog
\n– biblioteket skal overveje deres satsninger p\u00e5 udl\u00e5n af enkeltforfattere<\/em>
\n– bibliotekerne vil nok, lige som med papirb\u00f8gerne, v\u00e6re politisk\/\u00f8konomisk tvungne til at indk\u00f8be efter forventet udl\u00e5n, snarere end efter alsidighedskriteriet, s\u00e5 h\u00e9r vinder forlagene lige som med papirb\u00f8gerne 2-0 p\u00e5 bestsellerne.<\/p>\n

Og samfundet lader det ske. “Man skal jo have noget for pengene!” – alts\u00e5, h\u00f8je udl\u00e5nstal, i et utilitaristisk samfund uden prim\u00e6rt krav om indhold.<\/p>\n

NYT<\/strong>: Det er g\u00e5et op for mig, at ebib.dk faktisk har v\u00e6ret ejet af Publizon siden \u00e5r 2000. Det var bl.a. her, at de tidligere fejlsl\u00e5ede ebogsfors\u00f8g havde bolig. Publizons ejerskab af ebib.dk viser, hvor t\u00e6tte forbindelserne er p\u00e5 det danske ebogsmarked ml. de store akt\u00f8rer – der gerne vil bestemme priserne – og distribut\u00f8rerne. S\u00e5 er det nemmere at forst\u00e5, at det ikke er muligt for ikke-momsregistrerede ebogsudgivere at komme i distribution gennem Publizon. Man kunne jo forestille sig, at for mange ikke-redaktionelt behandlede og billige eb\u00f8ger kunne tr\u00e6kke niveauet og priserne ned. Men ikke desto mindre er selvudgivelsen og distribution gennem DBC til bibliotekerne m\u00e5den, hvorp\u00e5 nogle af vore st\u00f8rste digtere begyndte i udl\u00e5n. Dertil skal siges, at forfattere er fritaget for moms, hvis de udgiver deres egne b\u00f8ger!<\/p>\n

Hvad ang\u00e5r kvalitet, er ebogsreolen, alt andet lige (se R\u00e6ven, der vogter g\u00e6s<\/strong><\/a>), et bedre alternativ for bredden i udl\u00e5net end ebib.dk, som g\u00f8r det dyrere for bibliotekerne at indk\u00f8be og udl\u00e5ne nye, popul\u00e6re ebogstitler. Samtidig kan samfundet som hele vist godt skyde en lang pind efter udgivelse af digitalt bagkatalog p\u00e5 de mindre s\u00e6lgende og l\u00e5nte forfattere. H\u00e9r m\u00e5 man nok ud i politisk tvang for statsmidler. G\u00f8r man det ikke, reduceres bredden i tilg\u00e6ngelig dansk litteratur til de tvangsafleverede papireksemplarer p\u00e5 Statsbiblioteket i \u00c5rhus og Det Kgl. Bibliotek i K\u00f8benhavn. Pr\u00f8v s\u00e5 lige at ville gennemg\u00e5 et forfatterskab, hvor ingen folkebiblioteker l\u00e6ngere har disse b\u00f8ger p\u00e5 papir.<\/p>\n

En positiv ting ved den manglede bagkatalogsdigitalisering er, at der formodentlig vil komme gang i undergrundsdigitalisering – hvilket formodentlig ogs\u00e5 vil fungere som gratis pegepind for forlagene, men s\u00e5 v\u00e6kkes da d\u00e9t til live, som har<\/em> et potentiale. Nyttesind har min fulde st\u00f8tte.<\/p>\n

Som bittelille kultur omgivet af “andenkulturel” pr\u00e6gning beh\u00f8ver vi den historiske adgang til vores eget sprog, og vi beh\u00f8ver at vide, at adgangen er der, og vi beh\u00f8ver at l\u00e6re, hvordan vi bruger den. Dansk overlever L\u00c6ST, ikke talt. Talen eksperimenterer med os, n\u00e5r vi h\u00f8rer og taler, skriften konsolideres af os, n\u00e5r vi skriver og l\u00e6ser (uanset hvor eksperimenterende skriften ogs\u00e5 m\u00e5tte v\u00e6re).<\/p>\n

—<\/p>\n

til sammenligning<\/p>\n

folkebibliotekerne totalt<\/h2>\n

– hviler p\u00e5 et tv\u00e6rpolitisk forlig og en lov, der stipulerer alsidighed\u00a0\u00a0– \u201dalsidighedskriteriet\u201d
\n– frit udl\u00e5n p\u00e5 titler
\n– l\u00e5n kan leveres tilbage f\u00f8r l\u00e5nets udl\u00f8bsdato
\n– nu X antal bogtitler; dertil et stort antal andre medier i udl\u00e5n
\n– tilslutning fra alle kommuner
\n– b\u00f8ger kan principielt l\u00e5nes fra alle komunebibliotekers samlinger
\n– potentielt alle forlag
\n– papirb\u00f8ger k\u00f8bes til udsalgspris, andre medier til en fast overpris
\n– der er ofte k\u00f8 p\u00e5 udl\u00e5n af popul\u00e6re, is\u00e6r nye, titler
\n– der k\u00f8bes ofte stort ind af titler, der forventes at v\u00e6re stort (om end midlertidigt) udl\u00e5n p\u00e5
\n– folk k\u00f8ber tit papirbogen efter at have l\u00e5nt
\n– forfatteren f\u00e5r \u00e5rlig kompensation for udl\u00e5n via biblioteksmidlerne<\/p>\n

(i arbejde)<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forlagene i total kontrol over ebogssalg, -distribution og -udl\u00e5n!<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":10646,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[529,1045,1398,1674],"tags":[],"class_list":["post-10644","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ebger","category-edigtsamling","category-eforlag","category-eudlan"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10644","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10644"}],"version-history":[{"count":33,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10644\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11451,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10644\/revisions\/11451"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/10646"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10644"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10644"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10644"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}