{"id":10520,"date":"2013-04-25T01:28:34","date_gmt":"2013-04-25T00:28:34","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=10520"},"modified":"2021-05-08T09:07:56","modified_gmt":"2021-05-08T08:07:56","slug":"rytmisk-dansk-musik-af-pauser-i-digte","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2013\/04\/25\/rytmisk-dansk-musik-af-pauser-i-digte\/","title":{"rendered":"Rytmisk Dansk, musik af pauser i digte"},"content":{"rendered":"<p>Jeg er h\u00e5ndv\u00e6rker og digter, og har skrevet og udgivet siden 1985. Hele mit skriveliv (f\u00f8rst ubevidst og siden m\u00e5lrettet) har jeg arbejdet p\u00e5 at synligg\u00f8re pauserne i mine digte &#8211; f\u00f8rst for mig selv; og igennem de sidste 12-14 \u00e5r med en vished om l\u00e6seren. I dag kunne jeg godt t\u00e6nke mig at pr\u00e6sentere lytterne for vejrtr\u00e6kning &#8211; og d\u00e9t fra en ret n\u00f8rdet vinkel: vejrtr\u00e6kning som tidsmaskine, opl\u00e6sning af digte som tidsrejse tilbage og ind i et andet menneskes krop. <!--more--><\/p>\n<p>Lad mig begynde s\u00e5dan h\u00e9r: Et digt er en ops\u00e6tning af ord i form, popul\u00e6rt sagt &#8220;kn\u00e6kkede linier&#8221;, men ikke altid. Men derudover ligner digte digte lige s\u00e5 meget som musik ligner musik: Digte har sin fire-fjerdedels-pop, sin free-form-jazz med soli, sine orkestrerede symfonier og kvartetter, sin skabede rock&#8217;n&#8217;roll fuld af\u00a0 attituder osv. osv. Og som med musik, og billedkunst og alle andre dedikerede udtryksformer, handler ogs\u00e5 digtning om idealet om &#8220;det hele menneske, der udtrykker sig&#8221;.<\/p>\n<p>For en \u00f8vet digter, er intet tilf\u00e6ldigt. Tager man s\u00e5ledes for givet, at digteren i sit digt virkelig har en mening med valget af ord-som-lyd og sin ops\u00e6tning af ordene med tegns\u00e6tning, indrykninger og liniebrud, kan man &#8211; ved at betragte teksten som et vejtr\u00e6kningspartitur, en angivelse af pauser og pausernes l\u00e6ngde &#8211; s\u00e5 at sige pr\u00f8ve digterens krop p\u00e5.<\/p>\n<p>Herved kan man f\u00e5 den gl\u00e6de at opleve, at digte, som p\u00e5 indholdsplanet ikke siger \u00e9n noget, pludselig bliver meget n\u00e6rv\u00e6rende: \u00c5ndedr\u00e6ttet ikl\u00e6der digtet en egenv\u00e6rdi, der er lige s\u00e5 uafviselig som et menneske, man sidder fast i en elevator med.<\/p>\n<p>Modsat kan man ogs\u00e5 miste et digt: L\u00e6ser man et velkendt l\u00e6st digt h\u00f8jt for sig selv for f\u00f8rste gang, og oplever meningen uforst\u00e5eligt blive imodsagt af tekstens \u00e5ndedr\u00e6t, vil denne indbyggede selvmodsigelse for evig blive en del af teksten.<\/p>\n<p><strong><span style=\"font-size: large;\">Rytmisk Dansk<\/span><\/strong><\/p>\n<p>Omkring \u00e5r 2000 nedf\u00e6ldede jeg mit <a href=\"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2000\/05\/01\/om-pausenotation-kaldet-pausens-musik\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">notationssystem<\/a> over pausel\u00e6ngder og kaldte det &#8220;Pausens Musik&#8221;. Igennem \u00e5rene har jeg af og til undervist i digt og poesi for forskellige dagh\u00f8jskoleelever og for eleverne p\u00e5 Esbjerg Forfatterskole, og ofte pr\u00e6senteret disse unge mennesker for tanken om, at pauser i tekst kan have varierende l\u00e6ngde. Og jeg har haft privatelever og undervist i konsistens i opl\u00e6sning af egen tekst: P\u00e5 45 minutter cirka kan jeg bibringe unge digtere overensstemmelse mellem mentale og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige intentioner og deres egen krop, til gavn for dem selv som skriver, ved sceneoptr\u00e6den og for l\u00e6seren i enrum.<\/p>\n<p>Der er intet mystisk ved det. Pausens Musik, eller Rytmisk Dansk, som jeg kalder det i dag, er blot \u00e9n af sikkert mange m\u00e5der at forholde sig til opl\u00e6sning p\u00e5 &#8211; men en m\u00e5de, der direkte kalder p\u00e5 musikalitet og lydh\u00f8rhed:<\/p>\n<p>Som l\u00e6ser og opl\u00e6ser skal man forst\u00e5 betydningen af forskel i varighed for eks. et punktum og et komma. Med s\u00e5dan forst\u00e5else vil man kunne l\u00e6se\/opl\u00e6se rytmisk og melodisk p\u00e5 pr\u00e6cis samme m\u00e5de, som n\u00e5r klaver-elever ikke l\u00e6ngere skal t\u00e6nke over at placere fingrene, men bare spiller sangen, som angivet af komponisten p\u00e5 nodepartituret.<\/p>\n<p>N\u00e5r man siden kender sangen eller teksten rigtig godt, og forst\u00e5r dens opbygning og indre mening, kan man g\u00f8re den til sin egen &#8211; nu kender man jo udgangspunktet. Det kaldes <em>at frasere<\/em>.<\/p>\n<p>Jeg har principielt intet imod frasering, is\u00e6r ikke, hvis det foretages kongenialt &#8211; indlevet medlevende. Men n\u00e5r jeg igennem \u00e5rene, uden for undervisningssammenh\u00e6nge, har pr\u00e6senteret Pausens Musik, har folk sj\u00e6ldent v\u00e6ret lydh\u00f8re.<\/p>\n<blockquote><p>&#8220;Jamen, jeg har da selv betalt for bogen! Ingen skal bestemme, hvordan jeg skal l\u00e6se den, eller l\u00e6se op fra den!&#8221;<\/p><\/blockquote>\n<p>Tja og ja og nej, og det st\u00e5r dig frit for. Digtning er bare sj\u00e6ldent fort\u00e6lling, som en roman er fort\u00e6lling &#8211; romanen set som en historie, der bor i ordenes beskrivelser af psykologiske tilstande, m\u00f8der og steder, b\u00e5de de sagte, de usagte og de frav\u00e6rende, hvor \u00e5ndedr\u00e6ttet hos modtageren kun skifter med fort\u00e6llingens dramatiske niveau.<\/p>\n<p>Digtning er sj\u00e6ldent decideret dramatik, men ofte bestr\u00e6belse p\u00e5 sprogkunst, hvor alle is\u00e6r usynlige faktorer skal spille en rolle &#8211; essensen bor gerne andre steder end i ordene, og rigtig meget formidles via pauserne, som for l\u00e6seren bliver til en puls, en rytme, et \u00e5ndedr\u00e6t.<\/p>\n<p><em>Derfor<\/em> er det s\u00e5 vigtigt at tillade sig selv at tr\u00e6kke vejret med teksten og med digterens intentioner. Flytter du dig ikke hen mod digteren, er teksten KUN din. Du mister at komme gennem spejlet sammen med digteren &#8211; og bliver st\u00e5ende foran det, mens du kun ser dig selv &#8211; ikke den verden, som digteren tilbyder.<\/p>\n<p><span style=\"font-size: large;\"><strong>Et lynnedslag<\/strong> <\/span><\/p>\n<p>Ved et tilf\u00e6lde for ganske nylig skruede jeg over p\u00e5 DR P1, <em>and lo and behold<\/em>: En eller anden talte om, at S\u00f8ren Kierkegaard for 200 \u00e5r siden&#8230; havde skabt et tilsvarende notationssystem &#8211; &#8220;Interpunktion&#8221;, kaldte han det (det betyder s\u00e5dan set bare &#8216;tegns\u00e6tning&#8217;) &#8211; med form\u00e5let at fastholde skuespillere i at l\u00e6se op som han selv. Kierkegaard mente om sin egen opl\u00e6sningsevne, at ingen gjorde det bedre end han &#8211; og det skulle ingen snydes for, selv ikke efter hans d\u00f8d&#8230;<\/p>\n<blockquote><p>Kierkegaard var &#8230; i h\u00f8j grad sprogkunstner, en minuti\u00f8st bevidst s\u00e5dan, og han udnyttede stilens muligheder forskelligt i sine skrifter. Optegnelsen &#8216;Noget om min Interpunktion&#8217;fort\u00e6ller om hans intention: at hans prosa skulle tale ikke blot til tanken, men ogs\u00e5 sanserne: \u00f8jet, \u00f8ret, rytmesansen. &#8216;Jeg t\u00e6nker mig bestandig en L\u00e6ser der l\u00e6ser h\u00f8it&#8217; siger han, og for rytmen kunne for mange punktummer eller et komma for meget v\u00e6re \u00f8del\u00e6ggende; han &#8216;lever i stadig Strid med S\u00e6tterne, der velmenende s\u00e6tte Comma overalt&#8217;. Kierkegaard var, som han sagde, forelsket i sprogets lyde. Han vidste, at de ubetydeligste nuancer havde betydning og kunne sidde hele timer og lade tanker og sprog arbejde i sig, &#8216;ak, som en Fl\u00f8itespiller underholder sig med sin Fl\u00f8ite&#8217;.<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><span style=\"font-size: medium;\"><strong><span style=\"color: #ff0000;\"><a href=\"http:\/\/wayback.kb.dk:8080\/wayback-1.4.2\/wayback\/20100107153228\/http:\/\/www2.kb.dk\/guests\/natl\/db\/bv\/bv-94\/2-94\/7.htm\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><span style=\"color: #ff0000;\">I forb\u00f8n for originaludgaven<\/span><\/a><\/span><br \/>\n<\/strong><\/span><span style=\"font-size: small;\">Om modernisering og bearbejdning af klassiske tekster<br \/>\n<\/span><\/p>\n<\/blockquote>\n<p>Om end mange siger, jeg l\u00e6ser godt op, postulerer jeg ikke samme selvf\u00f8lgelige overlegenhed som Kierkegaard &#8211; og p\u00e5 200 \u00e5r har slampoesien, rap og hiphops fremv\u00e6kst i Danmark skabt et forholdsm\u00e6ssigt stort antal rigtig, dygtige optr\u00e6dende at sammenligne sig med &#8211; men med det kropslige fokus, som Pausens Musik tilbyder, kan jeg opl\u00e6se selv afd\u00f8de digteres v\u00e6rker konsistent.<\/p>\n<p>Jeg bilder mig ind, at jeg i vejrtr\u00e6kningen er i kontakt med en del af en &#8230; sj\u00e6l, som lever videre gennem originalteksten &#8211; det v\u00e6re sig mit gamle jeg eller en anden digter, nulevende eller afd\u00f8d. Det er ikke kun digterens intellekt og f\u00f8lelse, der tr\u00e6der frem, men ogs\u00e5 digterens krop, og dermed kroppens erindringer om frygt og sorg og gl\u00e6de og eufori, som har v\u00e6ret medvirkende til at aff\u00f8de den p\u00e5g\u00e6ldende tekst. (Valget af vejrtr\u00e6kning ved opl\u00e6sning kan s\u00e5ledes siges at supplere faktaoplysninger om mennesket bag v\u00e6rket &#8211; om end p\u00e5 et dybt, m\u00e5ske tavst vidende, kropsligt niveau.)<\/p>\n<p>Mine v\u00e6rker har nok ikke samme holdbarhed som Kierkegaards, men for d\u00e9n der virkelig \u00f8nsker at m\u00e6rke, hvordan det i digterens realtid ER at v\u00e6re mennesket, der skriver sit digt, er det v\u00e6sentligste sted at begynde at tillade adgang til sin egen krop, n\u00e5r man l\u00e6ser i digteres v\u00e6rker &#8211; ved at l\u00e6se dem op for sig selv, som de st\u00e5r angivet p\u00e5 papiret. Derved bliver Pausens Musik en form for tidsrejse ind i et andet menneskes krop, og tidsmaskinen at tr\u00e6kke vejret som digtet.<\/p>\n<p><span style=\"font-size: large;\"><strong>Afslutningsvis<\/strong><\/span><\/p>\n<p>Pausens Musik, og den uforanderlighed af tekstbilledet, som digteren beh\u00f8ver for at kunne overf\u00f8re intentioner og krop til nuv\u00e6rende l\u00e6sere og senere generationer, f\u00f8rte mig i et n\u00e6sten ensidigt slagsm\u00e5l med epub-industrien: Ingen forstod eller forst\u00e5r, at el\u00e6sersoftware IKKE M\u00c5 autoombryde digte &#8211; heller ikke bare &#8220;lidt&#8221;, som var et forslag flere kom med.<\/p>\n<p>Ebogsformatet EPUB er kun lavet til romanforfattere og kun som et middel til at s\u00e6lge flest mulige historier. Op i r\u00f8ven med dem med behov for statisk billedoverlevering &#8211; matematikere, billedforfattere, programm\u00f8r-forfattere, og ja. Op i r\u00f8ven med digterne.<\/p>\n<p>I den digitaliserede forlagsverden kan man ikke findes som digter, som formbeskrivende, hvis man insisterer p\u00e5\u00a0 fremover, i alle l\u00e6sningsrum, at m\u00e5tte tr\u00e6kke vejret som sig selv.<\/p>\n<p>Det er muligvis kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r softwarebegr\u00e6nsninger ikke forhindrer digterens udfoldelser p\u00e5 den m\u00e5de, papiret kan tilpasse sig en tekst. Men det sker nok f\u00f8rst, n\u00e5r tilstr\u00e6kkeligt mange har p\u00e5peget, at det ikke duer at klippe digterens h\u00e5ndv\u00e6rk og lungev\u00e6rk i stykker &#8211; og d\u00e9r er nok lang vej endnu.<\/p>\n<p>Indtil da m\u00e5 digteten fortsat ud p\u00e5 papir. Ved at bevare mennesket statisk i sin samtid, s\u00f8rger papiret for, at fortiden bliver ved med at findes, at digterens intentioner bliver ved med at findes til alle, der har lunger og vilje til musik af tekst.<\/p>\n<p>Og det er godt. Det er brandgodt.<\/p>\n<p>&#8212;<\/p>\n<p>dom\u00e6nerne rytmiskdansk.dk og pausensmusik.dk er k\u00f8bt 2013, men hold da fast et travlt \u00e5r, det har v\u00e6ret. 2014 sker der mere. M\u00e5ske en bog. Foredrag og undervisninger, hvis nogen kalder.<\/p>\n<p>Nyd i mellemtiden og altid at tr\u00e6kke vejret. I f\u00f8lgende lille video siger Social Neuroscientist Tania Singer, at vejrtr\u00e6kningen aktiverer en del af hjernen &#8211; den intraceptive cortex eller den insul\u00e6re cortex &#8211;\u00a0som er udspringet for empati, for effektiv resonans. (04.07)<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/player.vimeo.com\/video\/74357590\" width=\"500\" height=\"281\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Pausens Musik er den eneste musik, der findes.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[20,762,529,1920,1921,1901],"tags":[1903,423,1902,1904,2175],"class_list":["post-10520","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bevidsthed","category-ebook","category-ebger","category-pausens-musik-2","category-rytmisk-dansk-2","category-vejrtraekning","tag-andedraet","tag-pausens-musik","tag-rytmisk-dansk","tag-traekke-vejret","tag-vejrtraekning"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10520","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10520"}],"version-history":[{"count":22,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10520\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17210,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10520\/revisions\/17210"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10520"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10520"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10520"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}