Du siger, at 30 millioner, der stj\u00e6ler under de nuv\u00e6rende love, er moralsk forkastelige – pr\u00e6cis som at lige s\u00e5 mange fluer, der elsker lort, ikke kan g\u00f8re lort til noget godt. Men lort \u00e9r godt – det er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om perspektiv.<\/p>\n
N\u00e5r 30 millioner mennesker siger, at den enkeltes ejerskab ikke l\u00e6ngere tilh\u00f8rer den enkelte, s\u00e5 g\u00f8r det ikke l\u00e6ngere d\u00e9t. Og at hvis oph\u00f8ret af ejerskab forhindrer skabelse af nyt, s\u00e5 har denne skabelse ingen v\u00e6rdi for f\u00e6llesskabet.<\/p>\n
Det er ikke Kommunismen 2, du ser p\u00e5. Eller et totalt sammenbrud i moral. Men et \u00f8nske om st\u00f8rre sammenh\u00f8righed, p\u00e5 tv\u00e6rs af \u00f8konomi. Folk har s\u00e5 megen tid, de ikke ved, hvad de skal g\u00f8re med. Allerhelst ville jeg fort\u00e6lle dem, at de skal bruge den p\u00e5 deres familier og deres elskede, men de er under pres alle steder fra, og beh\u00f8ver b\u00e5de svar og frihed fra pres.<\/p>\n
Reaktionen, m\u00e5ske hos de ensomste i vores flok, er at s\u00f8ge d\u00e9r, hvor svaret ligger t\u00e6ttest p\u00e5: Delingen.<\/p>\n
Det, vi ser ske, er en deling (sharing) af informationer. Lige nu er det b\u00f8ger, film, musik, alt, der kan transmitteres elektronisk. Og det er st\u00f8tte til alleh\u00e5nde sager i verden, ikke mindst digitalt rundspredt, og det er sociale netv\u00e6rk, og indblanding i sager, som f\u00f8r var lokale. I dag kan man have en holdning til alt, der foreg\u00e5r i verden – og retm\u00e6ssigt st\u00f8tte en hvilken som helst enkeltsag p\u00e5 et andet kontinent, i en anden kultur, som man end ikke deler sprog med.<\/p>\n
Det stopper ikke. Fildeling, informationsdeling, hgvad enten den er lovlig eller ulovlig, stopper ikke. For det er en del af d\u00e9t at dele med andre. Eneste m\u00e5de at bremse det p\u00e5, er at stille \u00f8konomi imellem. Hvis folks privat\u00f8konomi kommer i klemme, bremses det – men det er en bold, der er i gang, og kun nedlukning af internettet kan forhindre udbredelsen af ulovligt annekterede filer.<\/p>\n
Folk vil v\u00e6re en del af noget. De vil have indflydelse p\u00e5 deres liv. De er ikke u\u00e6rlige eller moralsk anl\u00f8bne – de vil bare dele, hvad de vurderer som godt.<\/p>\n
Bem\u00e6rk, at ulovlig fildeling ikke er for \u00f8konomisk vinding. De f\u00e5, der h\u00e6ler digitale filer, kan kun g\u00f8re det p\u00e5 \u00e9n af tre m\u00e5der: Ved at have ALTING, eller ved at altid at have det nyeste – f\u00f8r det findes nogen andre steder. Det er den eneste m\u00e5de at tjene penge p\u00e5 for dem – for derefter er katten ude af s\u00e6kken. Og den tredje: At p\u00e5st\u00e5, at de har det, og s\u00e5 s\u00e6lge folk noget andet. For hvem skal folk klage til?<\/p>\n
Hvis man tilbyder folk mulighed for indflydelse, og giver dem muligheder for at bestemme selv, s\u00e5vel i opposition til de gamle magtstrukturer som underkastende sig dem, vil de bruge denne indflydelse til at g\u00f8re noget godt. Og jo bedre muligheder, jo bredere t\u00e6nkte og jo mere det gavner flertallet, desto bedre. Fors\u00f8ger man at manipulere folk, med politisk korrekthed eller forbud, sanktioner, straf, opn\u00e5r man modstand – og denne modstand vil vokse. Som den vokser ude i den verden, der begynder at forst\u00e5 betydningen af globalitet – og indflydelse via medierne.<\/p>\n
Og s\u00e5 er der d\u00e9t at pr\u00f8vek\u00f8re ting: Kultfilm-samlere forst\u00e5r, hvad det vil sige at finde ting fede, som hovedparten af alle andre oplever som regul\u00e6rt lort. Kvalitet er ikke noget, der st\u00e5r stemplet hen over et produkt – det er noget, en k\u00f8ber, en bruger, m\u00e5 afg\u00f8re for sig selv: H\u00f8j kvalitet eller lav kvalitet. Og p\u00e5 hvilken m\u00e5de h\u00f8j eller lav. Folk, der downloader film, b\u00f8ger, spil, musik – hvis man ellers skal tro det stigende musik- og dvd-salg – pr\u00f8vek\u00f8rer informationer. Med d\u00f8ren meget pludselig \u00e5ben til en verden af n\u00e6sten uendelige informationsm\u00e6ngder, er eneste m\u00e5de at vurdere informationsv\u00e6rdien p\u00e5 at teste den. Men kun et f\u00e5tal g\u00e5r ud og k\u00f8ber ting hjem fra udlandet uden at vide noget – der er porto og administration og told og moms og usikkerheden – og da ingen fysiske butikker i begyndelsen af bredb\u00e5ndstiden, og til dels ogs\u00e5 f\u00f8r, havde den ringeste anelse om, hvad der fandtes derude, som folk kunne v\u00e6re interesserede i, blev fildeling en naturlig konsekvens af en allerede eksisterende nysgerrighed, parret med nettets endel\u00f8se muligheder for at anbefale produkter fra alverdens kreative producenter.<\/p>\n
Musikbranchen var den f\u00f8rste til at reagere. Mindre salg. Og skylden blev lagt p\u00e5 fildelingen – at folk huggede musikken i stedet for at k\u00f8be den – men mit lige s\u00e5 gode postulat er, at folk gennem fildelingens muligheder for selektiv download begyndte at blive mere selektive i deres valg af, hvilke musikNUMRE, de var interesserede i. En valgmulighed, som branchen var meget sen til at tilbyde dem. Og da var det lige ved at v\u00e6re for sent: F\u00e6rre bands blev signede, og alle de ikke-signede bands lavede plader alligevel og solgte dem i stedet selv. S\u00e5 kom iTunes Music Store og samlede dem alle sammen det samme sted, de gamle selskabers produkter og de uafh\u00e6ngige sm\u00e5forlags plader og enkeltsange. For det var jo d\u00e9t, det var blevet til: Folk ville have den musik, de kunne lide, og ikke k\u00f8be en hel CD for at f\u00e5 tre numre.<\/p>\n
DVD-branchen har ikke l\u00e6rt det endnu. Folk downloader, det de h\u00f8rer om; vurderer det, og v\u00e6lger at k\u00f8be det, de bryder sig om. D\u00e9t, de gerne vil gemme. Krisemodellen ligner den fra musikverdenen, omend det h\u00e9r er store $50 mio dollar produktioner, der bliver valgt fra ved ikke at blive k\u00f8bt eller set i biografen. H\u00e9r er det en decideret kvalitetsfrav\u00e6lgelse af et helt og f\u00e6rdigt produkt – de film, som folk til n\u00f8d kan se en regnv\u00e5d s\u00f8ndag 1-2 \u00e5r efter pr\u00e6mieren, er ikke film de gider at spendere penge p\u00e5 hverken at k\u00f8be eller g\u00e5 i biografen for at se. Og rygterne g\u00e5r hurtigt p\u00e5 nettet – og folk bruger tid p\u00e5 at lede efter andres meninger, s\u00e5 de ikke skal bruge tid (og penge) p\u00e5 oplevelser, de gerne er foruden. DVD-branchen taber ganske enkelt p\u00e5 at lave d\u00e5rlige film. Som pladebranchen tabte penge p\u00e5 at lave kedelige albums med et hit eller to p\u00e5.<\/p>\n
Hvis man ser det her som en progression, hvor software til at begynde med l\u00e5 i toppen (jeg ved ikke, hvor den ligger i dag – m\u00e5ske et eller andet sted mellem musik og video), ligger digitale b\u00f8ger relativt langt nede p\u00e5 listen over downloads. Det skyldes blandt andet, at der endnu ikke er kommet en ideel ebogs-l\u00e6ser p\u00e5 markedet. Og med ideel menes en l\u00e6ser, der ikke bruger (ret meget) str\u00f8m, ikke fylder noget, har en super l\u00e6seflade, er forholdsvis billig, kan rumme 1 million titler (p\u00e5 en eller anden m\u00e5de), og ikke tvinger brugeren til at bruge et bestemt fil-format, som gamle digitale filer skal konverteres til, f\u00f8r de kan lagres p\u00e5 og vises af l\u00e6seren. Men n\u00e5r en s\u00e5dan l\u00e6ser kommer, og det g\u00f8r den, tro mig, vil bogbranchen f\u00e5 sin egen version af den digitale brugers n\u00e5desl\u00f8se slagtning\/ignorering af de digitale udgaver af fysiske b\u00f8ger og tilsvarende underst\u00f8ttelse af de fysiske titler, hvor den digitale udgave har fundet n\u00e5de for downloaderne.<\/p>\n
H\u00e9ri ligger en anbefaling og et skr\u00e6mmebillede gemt – tydeligtgjort underneden, s\u00e5 ingen forledes til at forveksle de to, eller tro de begge er skr\u00e6mmebilleder:<\/p>\n
Anbefalingen: Enhver fysisk udgivet bog i dag b\u00f8r have en digital udgave af den liggende til fri download. Den skal simpelthen v\u00e6re gratis eller meget billig. Derved har folk mulighed for at pr\u00f8vek\u00f8re bogen – og hvis alle nyudgivne b\u00f8ger har en ebogspendent, vil en nyt anmeldelsessystem vokse frem, som s\u00f8rger for at holde styr p\u00e5 hvilke eb\u00f8ger (l\u00e6s=bogudgivelser), der er v\u00e6rd at besk\u00e6ftige sig med. Det vil v\u00e6re n\u00e5desl\u00f8st, men det vil v\u00e6re retf\u00e6rdigt i forhold til l\u00e6seopinionen. Kan man fremvise en k\u00f8bs- eller downloadkvittering i en boghandel eller en salgsportal, hvor man bestiller den fysiske bog til afhentning i en “boghandel”, f\u00e5r man tilsvarende rabat p\u00e5 udsalgsprisen – ogs\u00e5 efter 5 \u00e5r. S\u00e5 slipper man for at makulere et stort antal b\u00f8ger (det virker naturligvis ikke med det samme, den her model), og man opn\u00e5r l\u00e6ngere salg af de velanbefalede b\u00f8ger, der naturligvis popper op p\u00e5 ebogssitesne som “folk, der k\u00f8bte\/downloadede denne bog, k\u00f8bte\/downloadede ogs\u00e5 disse…” En rimelig pris for en ebog ville v\u00e6re 50 kr., men der er intet til hinder for, at den kan s\u00e6lges billigere, hvilket med sikkerhed dog ikke vil have nogen indlflydelse p\u00e5 vurderingen af den.<\/p>\n
Skr\u00e6mmebilledet: Vi mister boghandlere og biblioteker, begge klumpes sammen i mastodonter og de sparede penge g\u00e5r enten til investorer eller bruges p\u00e5 noget andet. Helt konkret mister borgerne lokalitet – fysisk tilstedev\u00e6relse af litteraturen i gadebilledet, pga. antallet af titler, der udgives. Lige nu sk\u00e6res alle eksperimenter og forfatteropdyrkninger bort til fordel for satsen p\u00e5 det sikre. Det samme gjorde pladeforlagene, mens de store filmselskaber har fors\u00f8gt sig med et utal af litter\u00e6re adaptioner og str\u00f8mlinede produktioner for at stile mod et relativt sikkert publikum – nemlig d\u00e9t, der er der i forvejen. Men n\u00e5r nettets brugere har mulighed for at pr\u00f8vesmage ting i digitalt format, bliver sjovt nok leflen for f\u00e6llesn\u00e6vnerne sorteret fra d\u00e9t, man erhverver sig gennem betaling – og der er ingen grund til at forvente, at det samme ikke skulle g\u00f8re sig g\u00e6ldende for l\u00e6sere. MEN da forfatterne mister biblioteksmidler pt., fordrer dette lands s\u00e6rlige vilk\u00e5r en politisk velvilje til at underst\u00f8tte forfattere anderledes, end det g\u00f8res nu. Og da en s\u00e5dan satsning givet i begyndelsen vil tilgodese (billige) oversatte v\u00e6rker (mere end det sker nu), frem for danske forfattere, vil royalty til udlandet koste de danske forfattere endnu mere. Og den sidste del af skr\u00e6mmebilledet er, at ebogsl\u00e6seren, den gode eL\u00e6ser, kommer p\u00e5 et tidspunkt. Og der her vil v\u00e6re mange eb\u00f8ger i oml\u00f8b – hvilket giver antikvarboghandlerne f\u00e6rre b\u00f8ger at handle med, og forlagene f\u00e6rre muligheder for genoptryk. (en fordel er dog, at man relativt nemt vil kunne finde ud af, hvor stor interessen er for et genoptryk p\u00e5 antallet af foresp\u00f8rgsler p\u00e5 den fysiske bog!)<\/p>\n
Det er v\u00e6sentligt og vigtigt at huske p\u00e5 \u00e9n ting: Ingen kan l\u00e6se MEGET MERE end de allerede g\u00f8r. Selvom antallet af l\u00e6sere skulle stige som f\u00f8lge af det her, hvilket i l\u00e6ngden vil v\u00e6re en fordel for b\u00e5de brancen og dansk kulturliv som et hele, s\u00f8rger den allerede fastlagte l\u00e6ngde p\u00e5 d\u00f8gnet for, at eventuelt kopierede b\u00f8ger kun bliver l\u00e6st i det omfang, folk finder dem interessante nok at anbefale til andre. Og n\u00e5r folk v\u00e6nner sig til at f\u00e5 rabat p\u00e5 k\u00f8b af fysiske b\u00f8ger, vil mange givet vente med at k\u00f8be en fysisk bog, indtil de enten kan l\u00e6se en r\u00e6kke l\u00e6seranmeldelser af den eller selv investere i k\u00f8bet af ebogsudgaven. Det vil f\u00e5 forlagene til at lave smukkere b\u00f8ger, for at d\u00e9n del af potentielt ejerskab ikke forspildes, og s\u00e5 er resten s\u00e5dan set business as usual: Satse p\u00e5 b\u00f8ger, man synes er v\u00e6sentlige.<\/p>\n
S\u00e5 skal man huske, at den direkte adgang fra l\u00e6semediet til k\u00f8bemediet er kort: Sidder man og l\u00e6ser en positiv anmeldelse af en bog, eller sidder man med ebogen, og synes, den er god, kan man klikke p\u00e5 et link og bestille den fysiske udgave.<\/p>\n
Hvor mange grunde er der i dag til at BEHOLDE en bog, man selv har k\u00f8bt?<\/p>\n
– Man vil gerne l\u00e6se den igen
\n– Man h\u00e5ber at l\u00e6se den en dag
\n– Man samler p\u00e5 b\u00f8ger, generelt set
\n– Man beh\u00f8ver selv et fysisk bevis for sin erfaringsannammelse eller l\u00e6sehistorie
\n– Man vil gerne fremvise sin viden og sin bel\u00e6sthed
\n– Man holder af godt h\u00e5ndv\u00e6rk og god kunst
\n– Man h\u00e5ber at kunne udl\u00e5ne den til nogen, der vil v\u00e6rds\u00e6tte den, som man selv gjorde det
\n– Man har foretaget en investering, som kan gens\u00e6lges.<\/p>\n
Hvis bogen er digital, hvorfor skal man s\u00e5 beholde den, n\u00e5r den ankommet til ens computer?<\/p>\n
– Fordi man har plads p\u00e5 harddisken
\n– Fordi man via s\u00f8gefunktioner p\u00e5 maskinen kan medregne den til s\u00f8geresultatet
\n– Fordi man har l\u00e6st den og \u00f8nsker at l\u00e6se den igen
\n– Fordi man samler p\u00e5 den typer b\u00f8ger eller p\u00e5 mediet i det hele taget
\n– Fordi man h\u00e5ber at l\u00e6se den en dag
\n– Fordi man gennem sociale portaler gerne vil skilte med, at man har den
\n– Fordi man gerne vil dele den med andre<\/p>\n
Den fysiske bog skal b\u00e6res med i tasken, den har en m\u00e6rkbar v\u00e6gt; et mange\u00e5rigt forfatterskab kan v\u00e6re i et datalager p\u00e5 st\u00f8rrelse med et knappen\u00e5lshoved – man kan sagtens have alle verdens eb\u00f8ger med sig rundt, men har man d\u00e9t, er det kun en anbefaling – ens egen eller en andens – der kan f\u00e5 en bog til at stikke frem af listen over b\u00f8ger. Pr\u00e6cis lige som den fysiske bog. Og hvis den s\u00e5ledes er tilg\u00e6ngelig i en samtale, kan den hives frem, kopieres til samtalepartneres fastmedie, og derved fastholde samtalepartneren i et fokus p\u00e5 d\u00e9t, der er f\u00e6lles mellem parterne. Snarere end at den g\u00e5r i glemmebogen. Og med denne fastholdelse vil alle relationer bliver endnu mere fastt\u00f8mrede omkring s\u00e5dan, som parterne er som mennesker – der vil v\u00e6re f\u00e6rre fejlk\u00f8b, og dermed plads til flere nuancer (i og med anmeldersystemet og distributionsvejene og digitale udgaver af alle fysiske b\u00f8ger).<\/p>\n
Jeg har ikke l\u00e6ngere tal p\u00e5, hvor mange gange i de sidste 5 \u00e5r, jeg i selskab med andre har lavet en s\u00f8gning p\u00e5 nettet for at se, om det kunstprodukt, vi lige talte om, var til at finde – og det er nok lykkedes i 30% af tilf\u00e6ldene. Havde jeg v\u00e6ret et mere sofistikeret menneske og mine venner liges\u00e5, ville tilg\u00e6ngeligheden og dermed tallet givet have v\u00e6ret mindre, men al v\u00e6kst h\u00e6nger jo sammen, og s\u00e5ledes ogs\u00e5 h\u00e9r. I de fleste tilf\u00e6lde er en anbefaling relativt kort efter blevet taget stilling til og anerkendt som udtryk for min samtalepartners smag<\/p>\n
– og ikke min
\n– og noget jeg vil besk\u00e6ftige mig med senere
\n– og noget, jeg snarest muligt vil udforske mere af selv
\n– og noget, jeg omg\u00e5ende m\u00e5 eje selv<\/p>\n
og uanset hvilken af tilf\u00e6ldene, er der sket en v\u00e6rdifuld \u00f8jeblikkelig afklaring af vores relation.<\/p>\n
Det sidste tilf\u00e6lde \u00e9r forekommet, om end sj\u00e6ldent; det har oftest v\u00e6ret noget med at tage stilling til kunstproduktet senere eller at det ikke har min interesse. Jeg har derved flyttet min udforskning af min interesse fra den fysiske butik til nettet som den f\u00f8rste instans. Og det er ikke noget, jeg – eller andre med tilsvarende net-tilv\u00e6nthed – holder op med, s\u00e5 l\u00e6nge nettet findes. For fildeling, lovlig og ulovligt, vil forts\u00e6tte s\u00e5 l\u00e6nge der er str\u00f8m: Resultaterne af min og andres s\u00f8gen efter digitale filer – med udgangspunkt i interesser og sp\u00f8rgsm\u00e5l og anbefalinger og h\u00e9r-og-nu-samtaler – s\u00e6tter nemlig spor i forekomsten af ting, der enten digitalkopieres eller digitaliseres. S\u00e5, udspringet for denne f\u00f8dek\u00e6de er selve nettet, selve muligheden for at deles om ting. D\u00e9t at kunne dele ting med andre. Ikke ud fra et \u00f8nske om at bryde loven – men i tanken om, at andre ville kunne have gl\u00e6de af d\u00e9t, man selv har gl\u00e6de af – om det s\u00e5 er hele samlinger eller enkeltv\u00e6rker. Informationer. Informationsdeling. Pr\u00e6cis som n\u00e5r man havde et kassetteb\u00e5nd med til en ven eller den seneste bog eller videofilm, man havde haft en god oplevelse med.<\/p>\n
Den prim\u00e6re indvending imod billig eller gratis download m\u00e5 v\u00e6re, at nogen skal betale forfatteren for at skrive bogen, og virksomheden for at stille den til r\u00e5dighed til download. Men hvad nu hvis 95% af downloadprisen – hvis modellen er, at det skal koste noget – g\u00e5r til forfatteren? Herefter tager litteraturnetv\u00e6rket over, og det afg\u00f8res ret hurtigt, om der er basis for et fysisk tryk. H\u00e9r tr\u00e6der forlagets maskineri i v\u00e6rk med tryk, distribution, lager og transport, hvilket afspejler sig i forlagets procentvise andel. Og hvis der samtidig (efter at modellen har fungeret en tid…) kan afl\u00e6ses et mere eller mindre direkte behov for en oplagsst\u00f8rrelse i litteraturnetv\u00e6rket, kan boghandlens usikkerhedsmoment, de 40% de normalt f\u00e5r for at tage chancen med lagerf\u00f8rsel af en bog, skabe en mere sikker virksomhed og dermed en lavere procentdel. Og dermed enten billigere fysiske b\u00f8ger, eller flere penge for forfatter og forlag at dele.<\/p>\n
Jeg er ked af at m\u00e5tte sige, at form\u00e5let med at have en bogbranche for mig ikke blot er at have en bogbranche. Det er ogs\u00e5 at have diversitet. Dvs. nem adgang til b\u00e5de underholdning, n\u00f8gne informationer og dannelse. Og det er ganske \u00e5benlyst for mig, at en bogbranche, der ikke t\u00f8r satse p\u00e5 andet end det sikre, er en bogbranche, der kun er til for sig selv. Men som med alle recessioner vil der ogs\u00e5 h\u00e9r komme et opsving, hvis det ikke allerede \u00e9r i gang – let paradoksalt med en branche i krise, der s\u00e6lger flere b\u00f8ger, sk\u00f8nt f\u00e6rre titler enD nogen sinde, fordi folk \u00f8nsker at blive diverteret, n\u00e5r det g\u00e5r d\u00e5rligt generelt. Men det skal nok g\u00e5 op igen – branchen skal nok genvinde modet – sp\u00f8rgsm\u00e5let er blot hvordan og hvorn\u00e5r? Og noget m\u00e5 ske. Der skal nye boller p\u00e5 suppen. Skal det det v\u00e6re mine boller? Det er jeg ikke optaget af – jeg fors\u00f8ger blot at plante nogle fr\u00f8 og sige, at der er udveje, der er muligheder, men at de kr\u00e6ver at branchen t\u00f8r g\u00f8re noget andet ved denne nye og anderledes situation end de altid har gjort ved den fastt\u00f8mrede og gamle m\u00e5de at udgive og trykke litteratur p\u00e5.<\/p>\n
Med eb\u00f8gerne st\u00e5r vi d\u00e9r, hvor filmbranchen stod ved introduktionen af videoen og musikbranchen ved introduktionen af kassetteb\u00e5ndet og CD-br\u00e6nderen. Og verden gik IKKE under. Der bliver stadig lavet musik og film, men muligvis er produkterne set over en bred kam kommet kunstnerne t\u00e6ttere p\u00e5, og antallet af kunstnere, der bliver ufatteligt rige af deres kunst, f\u00e6rre. Mens flere lever bedre med den, end tilf\u00e6ldet var, da al distribution og produktion l\u00e5 i h\u00e6nderne p\u00e5 nogle f\u00e5.<\/p>\n
(uf\u00e6rdigt) …<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I hvert fald S\u00d8GE K\u00c6RLIGHED:<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[762,529,708,890],"tags":[],"class_list":["post-10332","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ebook","category-ebger","category-fildeling","category-p2p"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10332","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10332"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10332\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10335,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10332\/revisions\/10335"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10332"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10332"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10332"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}