![\"\"](\"http:\/\/4.bp.blogspot.com\/-UV7QPpFdD8U\/TYcBuVKRf2I\/AAAAAAAAAR4\/V30uP2rCG_g\/s400\/kenneth%2Bk.jpg\")
\nHvad er et godt digt for dig?<\/strong><\/div>\n
\n<\/strong><\/div>\n
Derfor bruger jeg en stor del af min tid p\u00e5 at observere mine egne reaktioner p\u00e5 d\u00e9t, som folk generelt opfatter som helt almindelige og n\u00f8dvendige sociale mekanismer – og der jeg st\u00f8des, er som regel d\u00e9r, hvor min f\u00f8lelse af frihed bliver sat p\u00e5 en pr\u00f8ve. Alts\u00e5, risikoen for frihedsber\u00f8velse, manglende accept af forskellighed osv. Jeg g\u00e5r ikke direkte ind i kampen for lighed, for lighed tror jeg ikke p\u00e5 (jo, lighed for loven, men selv d\u00e9r…) – det er retten til at v\u00e6re forskellig, der g\u00f8r det for mig – men jeg fors\u00f8ger at skrive mig ind p\u00e5 hj\u00f8rnestenene i noget, jeg fors\u00f8gsvis kunne kalde \u201ddet acceptable menneske\u201d. Hvilket vil sige en menneskelighed, som ikke p\u00e5ber\u00e5ber sig retten til noget som helst, hvor individer ikke er under anklage om at underminere artens overlevelse ved at v\u00e6re adskille sig i behov, opf\u00f8rsel eller optr\u00e6den, og som p\u00e5 alle m\u00e5der oppeb\u00e6rer egne idealer om f\u00e6lles vej og st\u00e5r ved egen forst\u00e5else af prisen for at v\u00e6re et individ i en flok af individer. Det acceptable menneske beh\u00f8ver ikke elske nogen i klassisk forstand, men accepterer eksistensen af alle andre som foruds\u00e6tning for selv at kunne eksistere med de vilk\u00e5r og de muligheder, som teknologi og viden byder menneskeheden i dag. Der er INTET retro i det.<\/p>\n
Jeg begyndte i mine f\u00f8rste b\u00f8ger med at sp\u00f8rge om, hvad fanden det egentlig ville sige at v\u00e6re i live og v\u00e6re af betydning for sig selv, og hvad det ville sige, at verden fandtes. Den seneste udgivne (fysiske) bog, Elskede elskede<\/em>, fors\u00f8gte at rive elfenbenst\u00e5rnet ned, hvorp\u00e5 k\u00e6rligheden var blevet placeret i form af en kvindeskikkelse, men selv det mislykkede fors\u00f8g p\u00e5 s\u00e5dan dj\u00e6vleuddrivende iconoclasti var en succes: Enhver m\u00e5 g\u00f8re det for sig selv – k\u00e6rlighedens og opsathedens mange skikkelser kan ikke modbevises, fordi de netop er uh\u00e5ndgribelige – hvilket er en central pointe i tanken om \u201ddet menneskelige\u201d: Der er ikke nogen \u201dvej\u201d. Vi laver vejen i og med alt vi g\u00f8r – hver for sig, som f\u00e6llesskab, som kultur, som nation, som sprogf\u00e6llesskab, som art over for andre arter. Som liv i forhold til ikke-liv. Betydningen af alt \u00e6ndrer sig vedvarende – selv kroppens form og tidligere uafvendelige uforanderlighed besp\u00f8rger vi, og vore f\u00f8lelser og vore opfattelser af vore f\u00f8lelser \u00e6ndrer sig og \u00e6ndrer vi.<\/p>\n Det interesserer mig s\u00e5ledes um\u00e5deligt, hvad det vil sige at komme fra det selvf\u00f8lgelige til noget, man med meget god vilje kunne kalde \u201dbevidst statistisk kausalitet\u201d – for at undg\u00e5 begrebet fri vilje, som jeg betragter som en af de gamle ismer, der er uden for bevidst kontrol. Vi ved jo, at det er muligt for en f\u00e6ngselsindsat at f\u00f8le sig fri, og det rigeste og mest mulighedsgivne menneske at f\u00f8le sig fangen. Den meget omtalte frie vilje, eller \u201dfrie handlekraft\u201d, er p\u00e5 alle m\u00e5der et kemisk og elektrisk biprodukt af vores hjernes funktionalitet… som en slags beskuer af genudsendelsen af en h\u00e5ndboldkamp. F\u00f8ler et menneske sig fri, er det snarere en evne i den enkelte til at v\u00e6re relativt fleksibel, end det er en grundforuds\u00e6tning for opholdet i samfund og verden. Det er ikke reelt et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorfor det dog regner. N\u00e5r det regner, regner det jo. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvad man stiller op med sig selv, n\u00e5r det regner. Og det er d\u00e9t, der betyder noget.<\/p>\n Den n\u00e6ste bog er en meget stille bog, der stort set ikke g\u00f8r andet end at observere. I sin essens kan den minde meget om “alle veje f\u00f8rer til Magtenb\u00f8lle” fra 94, men hvor Magtenb\u00f8llebogen opstiller en filosofisk betingelse for tilblivelsen af selvet og p\u00e5viser den i bogens struktur (ubem\u00e6rket af de fleste…:-D), vil Tidens K\u00e6lven<\/em>, som den hedder, b\u00e5de mere end d\u00e9t og mindre: Den tager sprogligt stilling, men det er stort set ogs\u00e5 d\u00e9t. Og som s\u00e5dan kan jeg pt. ikke komme t\u00e6ttere p\u00e5 skabelsen af verden med sproget og t\u00e6ttere p\u00e5 menneskene som betydning i det samlede billede. Det er n\u00e6sten en meditation.<\/p>\n <\/p>\n Jeg opfattede det ikke som selvpublicering, da jeg i 1996 begyndte at l\u00e6gge mine ting ud. Jeg s\u00e5 det som at bidrage til det der Internet… Jeg ville selv gerne finde interessante ting (der var ikke ret meget af noget, og stort set kun p\u00e5 engelsk) og s\u00e5 kunne jeg jo fint g\u00e5 foran med et eksempel.<\/p>\n Det f\u00f8rste store netv\u00e6rk i 99-00 var et arbejdsfors\u00f8g, hvor jeg beh\u00f8vede et publikum: Skulle jeg skrive et dagligt digt, og ud fra den kontrakt jeg havde indg\u00e5et med mig selv om blot at s\u00e6nke standarden, hvis jeg ikke blev tilfreds med dagens arbejde, m\u00e5tte jeg have (i hvert fald forestillede) l\u00e6sere, som forholdt sig kritisk. Godt 40 abonnenter fik et digt med morgenmailen. Men der var ikke mange den gang, som havde mail eller bev\u00e6gede sig og fandt digte p\u00e5 nettet. Ikke som i dag. Og folk havde sv\u00e6rt ved at h\u00e5ndtere m\u00e6ngden af digte. Hos flere hobede digtene sig op og blev til d\u00e5rlig samvittighed.<\/p>\n Det andet store netv\u00e6rk var et fors\u00f8g p\u00e5 at holde fast i hverdagen. Jeg havde det psykisk d\u00e5rligt, og jeg skrev mig gennem, hvad der tillige blev mit annus horribilis, med tab af old gamle illusioner, k\u00e6reste og min s\u00f8n i hendes mave. H\u00e9r havde jeg ingen andre intentioner end at lade det daglige digt – med abonnenter og min forpligtelse til at skrive OG holde mit l\u00f8fte til mig selv og mine l\u00e6sere – v\u00e6re min livline til et liv, jeg \u00f8nskede mig, men ikke form\u00e5ede at leve: Det regelm\u00e6ssige liv. Ogs\u00e5 h\u00e9r opdagede jeg, at folk f\u00f8lte sig forpligtet til at l\u00e6se, og enkelte abonnenter meldte fra pga. (selvindr\u00f8mmet) d\u00e5rlig samvittighed.<\/p>\n Jeg st\u00e5r helt bag ved disse to \u00e5rsv\u00e6rker – og is\u00e6r d\u00e9t fra 1999-2000 rummer meget af det bedre, jeg har skrevet. Hvad det overordnet set mangler i redaktionel bearbejdning, har det i begejstring og fremadrettet energi. Og det vil jeg sige er en af hagerne ved at l\u00e6gge ting ud gratis: Der M\u00c5 v\u00e6re en ramme, som folk kan forholde sig til. Den gammeldags redaktionelt behandlede bog \u00e9r sin egen historie. Den siger: \u201dJeg er elsket af nogen, der har gjort sig det besv\u00e6r at finpudse mig og pakke mig fint ind.\u201d Mens netdigte i blogform, portalform, EPUB, ofte st\u00e5r n\u00f8gne og uden st\u00f8tte, fordi formen forekommer mere tanke end menneske, mere k\u00f8ligt design end varmt h\u00e5ndarbejde. Der er kun indholdet til at angive, at et menneske har v\u00e6ret forbi og villet noget.<\/p>\n Mine to \u00e5rsv\u00e6rker med daglige digte svarer til udgivelse af 7-16 digtsamlinger, alt efter hvordan man regner spildprocenten. De ligger bare d\u00e9r, dag p\u00e5 f\u00f8lgende dag i den samme ramme, men de er begge fanget af en kontrakt. Og d\u00e9t er indpakningen h\u00e9r. Ja, de er ikke redaktionelt behandlede, men de \u00e9r holdt. Jeg har fat i dem, mens jeg skriver dem, og jeg siger til mine l\u00e6sere: Kik mig ikke over skulderen og fors\u00f8g at hj\u00e6lpe mig med at fange mine fejl – nej, se at jeg har valgt denne m\u00e5de at v\u00e6re digter p\u00e5, hvor jeg – som jeg ville g\u00f8re det, selv hvis jeg ikke var alene – g\u00f8r mit yderste for at honorere kontrakten. Det er kontrakten, der er redakt\u00f8r, indbinding og k\u00e6rligheden i afsendingen, som enhver bog beh\u00f8ver.<\/p>\n Flere unge edigtere er \u201dg\u00e5et visuelle\u201d. Kronosier, skrevne digte der afvikles over tid; marquee-digte (l\u00f8bende html-programmerede digtlinier), statiske billeder med skrevne digte; videoer med l\u00e6ste digte digte, evt. med musikbaggrund… og digte indpakkede i bensp\u00e6nd: sms-digte, twitter-digte… og s\u00e5 er der poesien, som opst\u00e5r i sammenspillet mellem sociale fora og instant-kontaktformer… kan det udtrykkes i et statisk medie? Jeg ved det ikke. Men betyder det noget? Der var engang, hvor digtere ikke sagde “jeg”. Og da de begyndte p\u00e5 d\u00e9t, \u00e6ndredes digtningen og dermed opfattelsen af verden, som den kunne udtrykkes med sprog og tanke.<\/p>\n Det handler alts\u00e5 om at servere sin pakke, sin intention. Med k\u00e6rlighed. S\u00e5 den skiller sig ud. S\u00e5 poesien f\u00e5r en identitet med hjemmefra. Superredigeret eller l\u00f8s h\u00e5nd, no matter. Bare det kan m\u00e6rkes, at den er m\u00e9nt!<\/p>\n S\u00e5 skal den nok finde sit publikum. Digitalt eller p\u00e5 tryk eller reciteret eller afspillet eller opf\u00f8rt. Eller levet.<\/p>\n Du blogger meget aktivt om e-b\u00f8ger. Hvad fascinerer dig ved e-b\u00f8gerne og er de fremtidens bogform?<\/strong><\/p>\n Lige nu holder jeg pause fra bloggen.<\/p>\n Jeg har blogget om eb\u00f8ger af \u00e9n grund og \u00e9n grund alene: Det er ikke muligt for digtere at udgive en digtsamling i den globale bogbranches de facto-format, EPUB, og v\u00e6re helt sikker p\u00e5, at l\u00e6seren ser sidedesignet som de, digterne, \u00f8nsker det. Jeg har v\u00e6ret decideret vred p\u00e5 bogbranchen i Danmark, repr\u00e6senteret ved Gyldendal, som l\u00e6ngst af alle har fors\u00f8gt at sparke ebogsmarkedet i gang. Vi taler Danmarks \u00e6ldste og mester h\u00e6derkronede forlag, der ved alt om at lave flotte, l\u00e6kre, varme b\u00f8ger, og s\u00e5 g\u00e5r de med p\u00e5 den m\u00f8gbunke til et ebogsformat, I Guder!<\/p>\n eBogen er en beholder for digital tekst, som Bogen er en beholder for trykt tekst. V\u00e6sentligste forskel p\u00e5 de to er, at papirbogen nemt kan antage enhver st\u00f8rrelse, forfatter og forlag i samarbejde beslutter er det format, der bedst repr\u00e6senterer teksten. N\u00e5r en tekst skal l\u00e6ses p\u00e5 en ebog, er det eBogsl\u00e6serens sk\u00e6rmst\u00f8rrelse, der afg\u00f8r, hvordan teksten ser ud – og der findes jo mange forskellige st\u00f8rrelser eBogsl\u00e6sere: fra telefonst\u00f8rrelse til i princippet den st\u00f8rst opdrivelige fladsk\u00e6rm med den st\u00f8rst mulige opl\u00f8sning: Hvis en forfatters tekst altid havner p\u00e5 den st\u00f8rrelse sk\u00e6rm, forfatteren har t\u00e6nkt teksten til, fint. Men havner den p\u00e5 en mindre, ombrydes teksten. Hvilket is\u00e6r kan v\u00e6re katastrofalt for digtere, der arbejder med design af teksten som bestanddel af tekstens indhold og betydning. Men det betyder ogs\u00e5, at ingen anden forfatter kan arbejde med side- og tekstdesign som v\u00e6sentlig bestanddel af teksten, med mindre de er versant med html5 og er villig til selv at lave design til alle v\u00e6sentlige st\u00f8rrelser eBogsl\u00e6sersk\u00e6rm:<\/p>\n I n\u00e6ste udgave af branchens de factoformat, der kommer til at hedde EPUB3, kan producenten af bogen indprogrammere et tjek af hvilken sk\u00e6rmst\u00f8rrelse, teksten befinder sig p\u00e5, og forlods s\u00f8rge for at lave versioner af bogen, der passer til de mest almindelige sk\u00e6rmst\u00f8rrelser. Men for det f\u00f8rste er digterne ikke d\u00e9m, forlagene investerer de fleste penge i, og for det andet er det s\u00e5 stadig programmeringen, der bestemmer, hvordan digterens tekst skal se ud. Fremtiden for eDigteren begynder s\u00e5ledes at ligne tvangsm\u00e6ssig forst\u00e5else af placeringskode som foruds\u00e6tning for tekstops\u00e6tning til eB\u00f8ger.<\/p>\n Jeg er sikker p\u00e5, der nok skal komme en l\u00f8sning – m\u00e5ske begynder digtere selv at udgive forskellige eVersioner af den samme bog, eller m\u00e5ske opfinder nogen et format til digtere, der tillader absolut positionering – s\u00e5 teksten bliver st\u00e5ende, hvor digteren s\u00e6tter den – m\u00e5ske som et billedformat. Eller digtningen forandrer sig med teknologien, s\u00e5 digte ikke l\u00e6ngere fremtr\u00e6der som opbrudte linier, men m\u00e5ske snarere end placeringen af teksten alene bliver et sp\u00f8rgsm\u00e5l om poesi (SMS-digte, f.eks.)? Eller der kommer en helt 47. l\u00f8sning – digterne holder ikke op med at skrive digte. Og n\u00e6ppe heller med at udgive dem. P\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de.<\/p>\n Ja, det ved gud! Vi aner jo ikke, om vi skal lave litteratur eller penge! Og hvad koblingen mellem de to betyder!<\/p>\n Okay… Hvis vi taler om forlag og boghandlere: Udgivelsesscenen med USA, Japan, England og Tyskland i spidsen l\u00e6gger i dette \u00f8jeblik st\u00e6rkt fokus p\u00e5 udgivelse i eb\u00f8ger. Endnu er salg til Europa blokeret fra Amazon, Google, iBookstore m.fl. blokeret pga. uafklarede rettighedsting.<\/p>\n I Danmark blev en del af bogk\u00f8bene i de f\u00f8rste mange internet\u00e5r rykket til England og USA, men det er PostDanmarks afgifter med statens billigelse ved at regulere p\u00e5. Og de store danske forlag er med p\u00e5 vognen om mainstreamlitteratur og sn\u00e6vrer ind alle vegne.<\/p>\n Med fokus p\u00e5 overgangen til eb\u00f8ger kunne alt se ud til at handle om, hvor vidt man fra forlagenes side skal afvikle det gamle produktionssystem med lager, distribution, boghandleragenter, boghandlere, bogannoncer i aviserne, anmeldereksemplarer osv osv., eller skal man bevare et bogtryk-beredskab, s\u00e5 man ikke lukker for alle muligheder, hvis nu f.eks. str\u00f8mmen g\u00e5r? Just kidding.<\/p>\n Bogbranchen \u00e9r i krise – i hvert fald de store forlag. Danskere er typisk meget konservative omkring ny teknologi, og holder gerne godt fast i den gamle, s\u00e5 de er sikre p\u00e5, at den nye virker efter hensigten. Det er derfor sv\u00e6rt for forlagene at sp\u00e5 om danske vilk\u00e5r med nogen sikkerhed.<\/p>\n Forlagene k\u00e6mper, det g\u00f8r de altid. Der er unge kr\u00e6fter p\u00e5 is\u00e6r det st\u00f8rste danske forlag, som interesserer sig st\u00e6rkt for at f\u00e5 det til at g\u00e5 godt for ebogen. Og s\u00e5 l\u00e6nge ebogtsunamien er i gang, er det ogs\u00e5 forbandet n\u00f8dvendigt at fors\u00f8ge at ride p\u00e5 toppen af b\u00f8lgen. Jeg er sikker p\u00e5, at forlagene lytter til klagerne over de h\u00f8je ebogspriser. De falder allerede lidt, nu. M\u00e5ske frygten er aftagende?<\/p>\n Men bogbranchen best\u00e5r jo som n\u00e6vnt af mange andre end forlagene. Der er grafikere, layoutere, bogtrykkere, redaktionsmedarbejdere, kontorfolk, rettighedsjurister, chauff\u00f8rer, lagerfolk, bibliotekspersonale p\u00e5 registreringsdelen, boghandlere og bogagenter, boganmeldere… som alle vil blive p\u00e5virket endnu mere, end de allerede er, hvis udgivelsesv\u00e6gten (samt forudsat eksemplarsalget forbliver det samme) falder ud til eb\u00f8gernes fordel… og der er sikker ber\u00f8rte, jeg har glemt.<\/p>\n Og s\u00e5 er der forfatterne. Forfatteren Margaret Attwood holdt fornyligt et foredrag p\u00e5 en konference om eb\u00f8ger, hvor hun p\u00e5pegede, at forfatterne trods alt er d\u00e9t, hele branchen lever af. Foruds\u00e6tningen for den f\u00f8dek\u00e6de, som 400 \u00e5r har bidraget til kulturers indtjening og edifikation.<\/p>\n Og der har da ogs\u00e5 v\u00e6ret en del klager over forlagenes behandling af forfatterne i overgangen til digitale udgivelser. Forfattere, der er blevet snydt til at fraskrive sig andel i ebogssalget i al evighed eller bliver snydt ved beregning af royalty af nettopris snarere end udsalgspris. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om forfattere vil forts\u00e6tte med at have den betydning, de har haft. Og dermed den indtjening, de har genereret.<\/p>\n Som det ser ud nu har fokus p\u00e5 bestsellerne absolut fortr\u00e6de frem for l\u00f8dig litteratur – heldigt, hvis en bestseller ogs\u00e5 v\u00e6rd at have st\u00e5ende p\u00e5 reolen, men uheldig holdning for faget.<\/p>\n Mikkel Thykier skriver depressionsfremkaldende i \u201cOver for en ny virkelighed\u201d (Afterhand 2011) om, hvordan forfatterens virkelighedsfremstilling ikke l\u00e6ngere kan opfattes som oplysende, men snarere virkelighedsfortr\u00e6ngende. D\u00e9t vil sikkert ikke have den store effekt p\u00e5 \u201cproduktion\u201d og salg af fort\u00e6llefix, men konsekvensen af s\u00e5dan erkendelse kan v\u00e6re, at tunge forfattere opgiver litter\u00e6r fiktion af h\u00f8j v\u00e6rdi til fordel for interaktion med virkeligheden p\u00e5 et mere direkte plan. Eller de g\u00e5r over til at skrive underholdning, der s\u00e6lger. Kriminalromaner og den slags…<\/p>\n Er d\u00e9t en del af bogbranchens krise? Ja, for fanden. Kun sekundavaren bliver tilbage. Oplysningestiden er flyttet til hurtigopslag p\u00e5 Wikipedia p\u00e5 smartphone. Ingen beh\u00f8ver have noget i hovedet l\u00e6ngere. Selvst\u00e6ndig viden er un\u00f8dvendig. Forfatterne beh\u00f8ver ikke t\u00e6nke for os.<\/p>\n Under afsnittet om digternes betydning fastholder jeg min tro p\u00e5 digternes funktion. Og det samme g\u00e6lder for forfatterne: Jeg tror, at trangen til at fort\u00e6lle vil forblive u\u00e6ndret i de kredse, som dyrker l\u00e6sning (forudsat det ikke bliver forbudt at fort\u00e6lle fiktion…). Der vil bare ikke v\u00e6re mange kunder til d\u00e9t, der virkelig flytter tankeklodser. M\u00e5ske end ikke som uddannelsespensum. Internettet har virkelig sejret som databeholder. Bare synd, det ikke er en virksom hjerne. Endnu, i hvert fald.<\/p>\n (Det globale netv\u00e6rk erhverver selvbevidsthed i 2043).<\/p>\n Hvordan ser du digterens rolle i samfundet i dag? Har han\/hun en? En rolle er en position er en placering er en funktion. Digterens funktion er hidtil blevet prist p\u00e5 grundlag af udgiven litteratur, men det her med at udgive digtsamlinger regnes i dag som mindre og mindre v\u00e6sentligt fra en samfundskulturel betragtning, og salgsm\u00e6ssigt er det en katastrofe. Om ganske f\u00e5 \u00e5r vil digtsamlinger i kampen med alle mulige andre informations-, underholdnings-, oplysnings- og dannelsesmuligheder formodentlig stort set ikke blive l\u00e6st. En digtsamling vil da blive et sprogligt visitkort, anerkendt af nogle f\u00e5 professionelle, og hvis vi er heldige, vil det v\u00e6re noget at s\u00e6tte p\u00e5 CVet som udtryk for ikke mindst en evne til at t\u00e6nke i helheder.<\/p>\n Digterens rolle b\u00e5de i dag og til den tid, den inderlige digters rolle, den seri\u00f8se og oprigtige digters rolle, er altid p\u00e5tagelsen af ansvar for b\u00e5de at smide og afmontere sprogbomber rundt omkring i samfundet. Digteren er d\u00e9n, der tager pulsen p\u00e5 lokalsamfundet, p\u00e5tager sig at v\u00e6re lokalsamfundets \u00f8jne indad og udad, og nationens \u00f8jne p\u00e5 sig selv; den, der fort\u00e6ller om at v\u00e6re og blive menneske i et samfund, en verden, der ikke tilh\u00f8rer vore for\u00e6ldre, historieskriverne eller os selv, men kun d\u00e9m, der navngiver den og alle dens bestanddele.<\/p>\n Og ikke n\u00f8dvendigvis nedf\u00e6ldet. At v\u00e6re digter handler f\u00f8rst og fremmest om at se verden i overblik. At blive og v\u00e6re en del af et overblik.<\/p>\n Digteren, uanset anerkendelse fra samfundet, arbejder med det vigtigste redskab (ud over ilden) i menneskehedens tid p\u00e5 Jorden: Midlet til overbringelse af historie, som er foruds\u00e6tningen for fastholdelse af forst\u00e5else, som er foruds\u00e6tningen for udforskning af eksistensens betydning og menneskenes forpligtelser over for selv og andre.<\/p>\n At d\u00e9t er et tve\u00e6gget sv\u00e6rd turde dog v\u00e6re synligt for enhver: D\u00e9n, der l\u00e6rer af sin fortid, kan styre dele af fremtiden, og de magtoptagne kan l\u00e6re at styre sig til magt, og til holdninger og handlinger, der f\u00f8rer til undergang for arten. Forst\u00e5else er ikke det samme som indsigt.<\/p>\n Der \u00e9r ingen andre, som p\u00e5 samme m\u00e5de som digteren st\u00e5r uden for \u00f8konomiske og partipolitiske interesser. Digterne er p\u00e5 den vis menneskehedens vidner. Digteren har derfor en forpligtelse til at komme til indsigt. Til gavn for alle. Og p\u00e5 vegne af alle. I n\u00e6rv\u00e6r og n\u00e6rhed til et samfund, de t\u00f8r og kan udtale sig om.<\/p>\n Og er en digter forpligtet p\u00e5 at forholde sig til sin samtid? Mao. Skal man skrive politisk og kan man lade v\u00e6re?<\/strong><\/p>\n Politik kan defineres som en forholden sig til, hvorn\u00e5r man skal slikke r\u00f8v, hvorn\u00e5r man skal give godbidder, hvorn\u00e5r man skal netv\u00e6rke og hvorn\u00e5r man skal lade nogen sejle deres egen s\u00f8. Og alle arbejder politisk, som fors\u00f8ger at opn\u00e5 noget gennem forhandling.<\/p>\n S\u00e5dan oplever jeg ikke digterens rolle (og mener ikke med d\u00e9t \u201dmennesket, der er digter\u201d). For digteren med sit magtfulde instrument, sproget, skal ikke forhandle med menneskene om verden, og ikke tage holdninger og meninger som gidsler.<\/p>\n Digteren skal ikke besk\u00e6ftige sig med andet end at g\u00f8re verden synlig. Med sproget. Med poesien. Hvad digteren g\u00f8r i sin fritid p\u00e5 lokalpolitikomr\u00e5det er uinteressant for digtningen – med mindre et s\u00e6rligt syn p\u00e5 verden finder ind i skriften h\u00e9rfra. Det samme g\u00e6lder al anden foretagsomhed – det er kun navngivningen af det usynlige, der er interessant for digtningen.<\/p>\n Og jo, tak, jeg kunne godt t\u00e6nke mig at blive ber\u00f8rt af et digt om S\u00f8ren Pinds mangler, og selvf\u00f8lgelig \u00e9r det da muligt. Men politik er det kun, hvis man ser det som et indl\u00e6g i valgkampen, snarere end som et kunstnerisk bud p\u00e5 menneskelig fejlbarlighed og d\u00e5rskab.<\/p>\n Du har ogs\u00e5 lavet musikalske samarbejder, bl.a. med electro-st\u00f8j-orkestret Alarm112. G\u00f8r det noget s\u00e6rlig ved poesien, at der kommer lyd p\u00e5? Skal du arbejde med den p\u00e5 en anden m\u00e5de i musikalsk sammenh\u00e6ng? Jeg ville \u00f8nske, at jeg ikke lavede andet.<\/p>\n Jeg ville \u00f8nske, jeg ikke lavede andet end musikalsk samarbejde. Jeg er ikke tonemager, men jeg har rytme og kan arbejde med mine begr\u00e6nsninger i musikalsk sammenh\u00e6ng.<\/p>\n Jeg ville \u00f8nske, jeg ikke lavede andet end at arbejde sammen med andre. Jeg ville \u00f8nske, at jeg kunstnerisk aldrig var alene. I mit n\u00e6ste liv vil jeg v\u00e6re musiker, og kvinde. \ud83d\ude00<\/p>\n Musikken og rytmerne baner vejen til menneskers underbevidsthed. Ordene, der kommer ind den vej, har st\u00f8rre chance for at h\u00e6gte sig fast, fordi de s\u00e5 at sige godkendes af kroppen, der godkender musikken og rytmen. Det er simpelthen et billigt salgstrick for digtere og andre ordmagere at s\u00e6tte musik til ordene… \ud83d\ude00<\/p>\n P\u00e5 din blog tilbyder du som digterdoktor hj\u00e6lp til skrivende, der gerne vil forbedre deres lyrik. Jeg har h\u00f8rt folk p\u00e5st\u00e5, at digte er subjektive udtryk og derfor kan man ikke give respons p\u00e5 dem. Hvad mener du om det? Kan du n\u00e6vne et par eksempler p\u00e5 klassiske begynderfejl? Skrive p\u00e5 sit sprog uden opm\u00e6rksomhed p\u00e5 sit sprog.<\/p>\n<\/div>\n Og s\u00e5 h\u00e5be, at jeg kommer igennem med mine f\u00f8lelser for menneskene som art.<\/p>\n Er der et forfatterskab, du gerne ville have slettet fra alle pensumlister? Med andre ord: Har du litter\u00e6re aversioner? S\u00e5, snarere end at fokusere p\u00e5 litter\u00e6re aversioner, \u00f8nsker jeg mig fokus p\u00e5 litter\u00e6r fokuseren p\u00e5 destruktiv adf\u00e6rd, s\u00e5 omkostningerne ved det overfladiske, det fornedrende, det aggressive, det f\u00e6llesskabsfjendske manipulerende osv. drages frem i lyset… Men d\u00e9t er jo, hvad litteraturen (og menneskene) for en del allerede g\u00f8r, s\u00e5 det er ikke d\u00e9n \u00e6rt, der generer min nattes\u00f8vn.<\/p>\n Har du et yndlingsdigt?<\/strong><\/p>\n<\/div>\n Det digt, jeg citerer mest, er mit eget; det hedder\u00a0VINTER og lyder s\u00e5dan h\u00e9r:<\/p>\n Ordene, der bliver sat p\u00e5, kl\u00e6der verden p\u00e5 og g\u00f8r den synlig, i dag. Den findes ikke som faktuel bevisf\u00f8relse, man kan fastholde til evig tid. Selv det allermest sandsynlige i g\u00e5r kan i dag vise sig at v\u00e6re noget, som umuligt kan holde i morgen. Selv ikke med 100 eller 1000 \u00e5rs statistik.<\/p>\n Det er det her evige med at komme igennem sl\u00f8ret til den virkelige verden. Det vil aldrig lykkes, synspunktet er altid singul\u00e6rt og verden pluralis. Fordi verden skabes af d\u00e9n, der ser. Men af og til kan vi komme t\u00e6ttere p\u00e5, og h\u00e9r er det s\u00e5, at min egen forst\u00e5elsesevne kommer til kort: HVORFOR betyder det s\u00e5 meget for os at n\u00e5 frem til den Virkelige verden? HVAD forestiller vi os, at det vil g\u00f8re ved os at komme dertil? Og HVORFOR tror vi, at det skulle v\u00e6re anstrengelserne v\u00e6rd, i forhold til at bruge den samme kraft og energi og tid p\u00e5 at g\u00f8re os det behageligt h\u00e9r i vores singul\u00e6re opfattelse\/illusion?<\/p>\n<\/div>\n <\/p>\n Hvad betyder netv\u00e6rk for dit forfatterskab? Mindre end \u00f8nskv\u00e6rdigt. Jeg er bluf\u00e6rdig med en til tider lemf\u00e6ldig omgang med fiktionen – oplever d\u00e9n som vigtigere end \u00f8jeblikkets sociale updates i samme eller virtuelt rum. Jeg magter ikke at opholde mig i et litter\u00e6rt, endsige almindeligt socialt f\u00e6llesskab.<\/p>\n Jeg er beskuer.<\/p>\n For mig handler det om at blive menneske, alts\u00e5 tanken om at v\u00e6re menneske f\u00f8rst, og s\u00e5 blive kunstner af at arbejde – det er et umuligt projekt, totalt kontrolfikseret. Uproblematisk, selvk\u00f8rende samv\u00e6r og udveksling har jeg ikke oplevet mange gange. Og det har altid v\u00e6ret tilf\u00e6ldigt. Skuffelserne ved at give illusionerne plads, b\u00e5de kunstnerisk og f.eks. i forhold til k\u00e6rester, er mange og store; “hverdagen” og forprogrammeringerne tager hurtigt over. Men jeg ved samtidig, at jeg stiller store krav om vedvarende forandring og afveksling, som kan v\u00e6re sv\u00e6rt at v\u00e6re i n\u00e6rheden af.<\/p>\n Jeg er narcissist. Eller solipsist. Eller kontrolfreak. Eller bare generelt utryg ved regler og former og andres vaner og m\u00e5der.<\/p>\n Familie og venner betyder alt for mig. Men her tr\u00e6der ud\u00f8vende og menneske ind med omvendt fortegn – jeg f\u00f8ler ikke, jeg i l\u00e6ngden har s\u00e5 meget at give mine n\u00e6re, andet end at v\u00e6re til stede og v\u00e6re, og hvis jeg ikke kan komme til at arbejde, n\u00e5r jeg beh\u00f8ver det, bliver jeg ubehageligt rastl\u00f8s.<\/p>\n Jeg finder anerkendelsen ved at lykkes med skrift – ikke fordi nogen kan lide mig.<\/p>\n Det er dejligt at kunne g\u00f8re folk glade. F.eks. kunne hj\u00e6lpe dem med at afklare sp\u00f8rgsm\u00e5l, hj\u00e6lpe fysisk eller fagerfaringsm\u00e6ssigt, huske deres f\u00f8dselsdage, deres b\u00f8rns navne osv. Jeg \u00f8nsker det. Men det er ikke viden, jeg kan rende rundt med i hovedet. Guderne tak for elektroniske p\u00e5mindelsesmuligheder.<\/p>\n Jeg er asocial. Eller kr\u00e6sen. Eller seri\u00f8s. Eller pisse kr\u00e6vende.<\/p>\n Jeg kan desv\u00e6rre ikke tale med om det arbejdsnetv\u00e6rk, jeg forestiller mig mange andre digtere og forfattere har, i f\u00e6llesskab om skriften. Jeg er noget af en eneg\u00e6nger, af mistillid til mig selv og mine evner, og for at kunne h\u00f8re, hvad der sker i mit hoved. Det er blevet bedre med tiden, men hvad der skal ske for at jeg f\u00e5 opfyldt behovet b\u00e5de for at v\u00e6re socialt online og online til mine n\u00f8dvendige forestillinger samtidig, ved jeg ikke.<\/p>\n Jeg er outsider. Eller de fleste er uden for selvst\u00e6ndighed.<\/p>\n Mit forhold til menneskene og til mennesker er problemfyldt. Jeg har st\u00f8rre relation til menneskeheden, tanken om menneskeheden, end jeg har til flertallet af dem jeg kender. Flere tanker passer p\u00e5 menneskeheden end p\u00e5 enkelte individers overlevelse og velbefindende.<\/p>\n Jeg er s\u00e5dan en slags filosofisk sociaopat eller noget. Eller bare meget skeptisk over for alt andet end helt rene linier i et venskab eller en arbejdsrelation.<\/p>\n Networking er tidens sprogligt overfladiske p\u00e5pegelse af kollektivt underliggende behov for f\u00e6llesskabets overtagelse af styringen af verden, og jeg er desv\u00e6rre ude af stand til at bidrage til l\u00f8sningen af verdens problemer p\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de.<\/p>\n Hvad arbejder du p\u00e5 i \u00f8jeblikket? Jeg har lige fyret mit forlag. Bogen, der har v\u00e6ret i luften i halvandet \u00e5r, er dalet til hvile p\u00e5 mine h\u00e6nder. D\u00e9r ligger den, mens jeg fors\u00f8ger at komme til indre accept af, at jeg nok er n\u00f8dt til at blive min egen forl\u00e6gger, helt og fuldt.<\/p>\n Pt. skriver jeg med stor gl\u00e6de og forn\u00f8jelse science fiction-noveller. Jeg h\u00e5ber, det ikke stopper.<\/p>\n Digte er pt. temmelig langt fra mig, men poesien kan komme bedst som man mindst venter den, klokken ni om morgenen ved maskinen og vejret, der noget tid har sagt for\u00e5r, siger pludselig noget andet:<\/p>\n Store dynede fnug dalede sk\u00e6vt ned p\u00e5 brisen og lagde sig p\u00e5 busken og p\u00e5 gr\u00e6sset som suk<\/p>\n D\u00e9t skal helst st\u00e5 p\u00e5 \u00e9n linie, men sider er sj\u00e6ldent s\u00e5 brede, s\u00e5 man m\u00e5 klippe det op, men fratager s\u00e5 l\u00e6seren lidt af gl\u00e6den ved selv at udbrede billedet ved hj\u00e6lp af tekstens lydlige udtryk – hvilket er det v\u00e6sentlige i min kritik af EPUB-formatet.<\/p>\n (opklippet og realistisk sidetilpasset bliver det, desv\u00e6rre)<\/p>\n Store dynede fnug Overordnet set arbejder jeg p\u00e5 at holde mig skrivende – trods mange udfordringer, der st\u00e5r p\u00e5 spring for at \u00e6de min tid og min koncentration. Det er vel egentlig d\u00e9t, jeg g\u00f8r mig mest i: Holde mig skrivende, helst hver dag. Oftest for meget. S\u00e5, jeg forst\u00e5r godt at alle de andre ting st\u00e5r der og bj\u00e6ffer ved havel\u00e5gen og fors\u00f8ger at komme ind!<\/p>\n Nedenfor er forskellige citater. Hvad er dine reaktioner p\u00e5 dem?<\/strong><\/p>\n Andre Gide: \u201cOnly those things are beautiful which are inspired by madness and written by reason.” Sk\u00f8nheden er i \u00f8jet, der ser. Eller hjernen, snarere. Eller i personligheden, som den kan udtrykke sig, indvendigt og uden for kroppen. Jeg abonnerede selv p\u00e5 det med galskab, da jeg var yngre:<\/p>\n words go ’round and ’round in my head (Intro til “…Naiv? Sagde det n\u00f8gne barn”. Debut, Borgen 1987) John Gregory Dunne: \u201cWriting is manual labor of the mind: a job, like laying pipe.\u201d<\/em><\/p>\n Det er et arbejde som alt andet, ja. Men selv r\u00f8rl\u00e6gning har vel regler og \u00e6stetik og arbejdsgl\u00e6de og mennesker, der gider tale erhverv…? \ud83d\ude09<\/p>\n Barbara W. Tuchman: \u201cBooks are humanity in print.\u201d Godt fors\u00f8gt, men dobbeltheden \u00f8del\u00e6gger tanken. Man kan godt v\u00e6re enig med den ene og ikke med den anden, og s\u00e5 er det frem for en klar holdning bare et diskussionsopl\u00e6g og fy faen!<\/p>\n William Somerset Maugham: \u201cThe crown of literature is poetry.\u201d Hjernen sidder jo ogs\u00e5 i hovedet, ikke?!<\/p>\n Dan Turell: \u201cSproget er min luder\u201d Betalte du med dit liv?<\/p>\n Links: Sp\u00f8rgsm\u00e5lene er stillet af blogger og digter Mette \u00d8. Henriksen, og interviewet er publiceret p\u00e5 hendes BLOG HVORFOR betyder det s\u00e5 meget for os at n\u00e5 frem til Den Virkelige Verden? – Ugeinterview, Kenneth Krabat, Mandag Interview med digteren, bloggeren, debatt\u00f8ren, filosoffen, Reiki-healeren, digterdoktoren, og ikke mindst mennesket Kenneth Krabat.Kenneth Krabat debuterede i 1985 … Continue reading “I TALE:2011”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":661,"menu_order":5,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-8143","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/8143","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8143"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/8143\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8157,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/8143\/revisions\/8157"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/661"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8143"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}HVORFOR betyder det s\u00e5 meget for os at n\u00e5 frem til Den Virkelige Verden?
\n– Ugeinterview, Kenneth Krabat, Tirsdag<\/a><\/h3>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n<\/em><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/1.bp.blogspot.com\/-jjfb2Aq3wXo\/TYijaXPRvAI\/AAAAAAAAASA\/dxyV8OzZHTE\/s400\/kenneth%2Bkrabat%2B2.bmp\")
\nDu har v\u00e6ret en tidlig bruger af internettets mange muligheder for selvpublicering. Bl.a. har du lavet projekt-\u00e5r med dagens digt – 1999\/2000 (link: http:\/\/krabat.menneske.dk\/_dagensdigt og igen i 2006 (link: http:\/\/krabat.menneske.dk\/dagensdigt2006\/) – som er digte, der gratis g\u00f8res tilg\u00e6ngelige p\u00e5 nettet. Hvad er fordele og ulemper ved at l\u00e6gge sine digte ud gratis p\u00e5 nettet?<\/strong><\/p>\nHVORFOR betyder det s\u00e5 meget for os at n\u00e5 frem til Den Virkelige Verden?
\n– Ugeinterview, Kenneth Krabat, Onsdag<\/a><\/h3>\n<\/div>\n
\n<\/em><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/4.bp.blogspot.com\/-c2Ld--lHxic\/TYmkFtkiRDI\/AAAAAAAAASI\/dyPS3TBlQX4\/s400\/Kenneth%2BKrabat%2B3.jpg\")
\nEr bogbranchen i krise?
\n<\/strong><\/p>\n
\n<\/strong><\/p>\n
\n<\/strong><\/p>\nHVORFOR betyder det s\u00e5 meget for os at n\u00e5 frem til Den Virkelige Verden?
\n– Ugeinterview, Kenneth Krabat, Torsdag<\/a><\/h3>\n<\/div>\n
\n<\/em><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/3.bp.blogspot.com\/-6Eul7MZ1wKQ\/TYr26PquOgI\/AAAAAAAAASQ\/lMLyyqY2FX0\/s400\/Kenneth%2Bk%2B4.jpg\")
\n<\/strong><\/div>\n
\n<\/strong><\/p>\n
\n<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n
Se, sne!<\/h2>\n<\/blockquote>\n<\/div>\n
HVORFOR betyder det s\u00e5 meget for os at n\u00e5 frem til Den Virkelige Verden?
\n– Ugeinterview, Kenneth Krabat, Fredag<\/a><\/h3>\n<\/div>\n![\"\"](\"http:\/\/4.bp.blogspot.com\/-cj31I-UJf3I\/TYw-f5tGMTI\/AAAAAAAAASY\/a0d7Lm4ZHGw\/s400\/kenneth%2Bk%2B5.jpg\")
<\/p>\n
\n<\/strong><\/p>\n
\n<\/strong><\/p>\n
\ndalede sk\u00e6vt ned p\u00e5 brisen
\nog lagde sig p\u00e5 busken
\nog p\u00e5 gr\u00e6sset
\nsom suk<\/p>\n
\n<\/em><\/p>\n
\ndon’t know their meaning
\ndon’t know what I get
\nfor trying to make madness sound
\nlike words<\/p>\n
\nMen ogs\u00e5 i dag er det kun de gale, som ikke anerkender den skade, de selv forvolder.<\/p>\n
\n<\/em><\/p>\n
\n<\/em><\/p>\n
\n<\/em><\/p>\n
\n<\/strong>1000 stemmer<\/a> (Kenneth Krabats egen blog)
\nKenneth Krabat p\u00e5 litteratursiden
\nKenneth krabat p\u00e5 Forfatterstemmer.dk <\/a>(digtopl\u00e6sning)
\niTunes Podcats
\n<\/a>Krabats eButik<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"