{"id":335,"date":"2010-04-23T00:05:40","date_gmt":"2010-04-22T23:05:40","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?page_id=335"},"modified":"2012-02-19T12:55:39","modified_gmt":"2012-02-19T11:55:39","slug":"i-tale-2010","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/mundentaler\/i-tale-2010\/","title":{"rendered":"I TALE:2010"},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

De f\u00f8rste ti \u00e5r brugte jeg p\u00e5 at ankomme til at turde kalde mig digter. For hvad fanden ville d\u00e9t sige?!<\/h3>\n

\"Kenneth<\/p>\n\n<\/td>\n<\/td>\n<\/tr>\n

Lonni Krause er redakt\u00f8r p\u00e5 og ophav \u00a0til bogen “Ord til alle sider”, hvis mange interviews med interessante forfattere fra skriftens forskellige genrer, samt en lang r\u00e6kke nye hver m\u00e5ned i 2010, kan l\u00e6ses i fuld l\u00e6ngde p\u00e5 bogens hjemmeside<\/a>.<\/p>\n

—<\/p>\n

<\/a>Lonni Krause<\/em>: Kenneth S\u00f8gaard Krabat, forfatternavn Kenneth Krabat, f\u00f8dt 30\/1 1963, du er oprindelig uddannet elektriker. Hvorn\u00e5r t\u00e6ndte du f\u00f8rste gang p\u00e5 ord?<\/strong><\/p>\n

Kenneth Kraba<\/em>t: Jeg husker en stil, jeg skrev i skolen det har vel v\u00e6ret i 4. klasse – der blev skrevet meget hurtigt. Jeg havde glemt afleveringsfristen, s\u00e5 jeg fyldte den med 1-2-3-action – noget med en vampyr, der sprang fra kirket\u00e5rn til r\u00e5dhust\u00e5rn. Min danskl\u00e6rer kaldte den “meget fantasifuld” og det var ikke venligt ment, hvilket den let nedsatte karakter i forhold til normalen ogs\u00e5 viste. Jeg forstod godt, at hun mente, at jeg havde sjusket, og det havde jeg ogs\u00e5. Jeg havde ikke taget mig tid til at v\u00e6re i historien, men brugt klich\u00e9er med l\u00f8s h\u00e5nd. D\u00e9t var f\u00f8rste gang, nogen konfronterede mig med Sproget – at jeg kunne have lyttet, som jeg (\u00e5benbart) plejede, men ikke h\u00e9r havde gjort. Det var en syngende lussing.<\/p>\n\n\n\n
Kenneth Krabat har oversat b\u00f8ger og tekstet film, k\u00f8rt taxa, passet handicappede, v\u00e6ret radiov\u00e6rt o.a. <\/p>\n

Debuterede i Hvedekorn 1985, og i bogform med digtsamlingen …Naiv? Sagde det n\u00f8gne barn (1987). Udgiver ogs\u00e5 indtalte digte og prosa.<\/p>\n

Maj 2008 – oktober 2009\u00a0var han formand for Lyrikgruppen i DFF, Dansk Forfatterforening, samt digternes repr\u00e6sentant i foreningens hovedbestyrelse.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Hvilket syn p\u00e5 sproget fik du med hjemmefra<\/strong>?<\/p>\n

Mine for\u00e6ldre form\u00e5ede ikke at f\u00f8lge med mig. De gjorde deres bedste – fortalte historier, f\u00f8r jeg kunne l\u00e6se, og opmuntrede min l\u00e6seiver ved at k\u00f8be og g\u00f8re plads til b\u00f8rneb\u00f8ger. Da de l\u00f8b t\u00f8r for svar p\u00e5 mine sp\u00f8rgsm\u00e5l, k\u00f8bte de Gyldendals leksikon, s\u00e5 i hvert fald noget kunne afg\u00f8res. Hvilket \u00e5bnede d\u00f8rene til alle de andre begreber og personer og begivenheder, som stod klods op og ned af de s\u00f8gte definitioner.<\/p>\n

Verden blev med \u00e9t slag til en Bog, som stort set ingen form\u00e5ede at l\u00e6se til fulde, hvilket animerede min ut\u00e5lmodighed. Leksikonnet endte med at samle en del st\u00f8v, men til geng\u00e6ld begyndte jeg som 13-\u00e5rig at rejse alene ud i verden, med mine for\u00e6ldres billigelse.<\/p>\n

Min interesse for, hvad der kunne defineres og forst\u00e5eligt redeg\u00f8res for med skriftsproget, blev fastholdt af mine for\u00e6ldres bedste intentioner, og af min l\u00e6seiver, som jeg beskyttede mig mod verden med. Mine egen voksende samling og siden bibliotekets hyldekilometer af b\u00f8ger var mine bedste venner. Der var altid en ny bog; den levede altid op til sig selv, var konsistent, overskred ikke mine gr\u00e6nser og svigtede meget, meget sj\u00e6ldent. Det var kun batteriet i lommelygten, som af og til satte ud.<\/p>\n

Du skriver: “.. b\u00f8ger var mine bedste venner”. Er der aldrig en ven\/bog der har skuffet dig? Og holder udsagnet om b\u00f8ger som bedstevenner i dag?<\/strong><\/p>\n

Bogsamlingen (og pladesamlingen, og b\u00e5ndsamlingen, og alt-muligt-andet-samlingen) voksede til enorme proportioner, som jeg m\u00e5tte b\u00e5de opmagasinere og bygge s\u00e6rlige reoler til (se digtsamlingen “elskede elskede”), men hen ad vejen mistede bogen status som ven for mig, f\u00f8rst til fordel for i stigende grad at kunne handle i verden, og i og med internettets opslagsrum, som n\u00f8dvendig pr\u00e6cision i \u00f8jeblikket.<\/p>\n

I dag fremst\u00e5r bogen overvejende som repr\u00e6sentation for \u00e9t menneske – som holdning, forplantning, debatopmuntring, apologi, renselse, helheds- og balanceskabelse – som det til enhver tid burde v\u00e6re mere interessant at m\u00f8de i virkeligheden, \u00f8je til \u00f8je. Men s\u00e5dan er det desv\u00e6rre ikke. Menneskers indre liv er uendeligt mere interessante, n\u00e5r de gives og har tid til at folde det ud i deres helt egen hastighed, og af en form tvinges til fokus.<\/p>\n

I dag er jeg principielt venner med tankerne, forestillingerne, billederne, filosofien, der kun kan leve og fuldt udfolde sig i det virtuelle rum, som opst\u00e5r mellem afsender og modtager. Jeg beh\u00f8ver ikke k\u00f8be b\u00f8ger i samme omfang som tidligere, eller eje b\u00f8ger for andet end gensynsgl\u00e6den. Det er ofte nok at vide, at b\u00f8ger findes. At de lever, evigt, og aldrig forandrer sig, p\u00e5 skrift.<\/p>\n

Men, jo – selvf\u00f8lgelig findes der b\u00f8ger, jeg har kylet gennem stuen. Eller hadet forfatteren for at have narret mig, f\u00e5et mig til virkelig at tro p\u00e5 noget, han eller hun derefter ikke kunne eller gad leve op til. D\u00e5rligt h\u00e5ndv\u00e6rk er slemt, men mangel p\u00e5 integritet er v\u00e6rre.<\/p>\n

Hvorn\u00e5r begyndte du at leve i skriften?<\/strong><\/p>\n

Sjovt udtryk, at leve i skriften. Men ja.<\/p>\n

Det begyndte med barndommens opfattelse af b\u00f8ger som venner. Da jeg var omkring 21, faldt jeg i LSD-gryden og opdagede, at verdens gr\u00e6nser for mig i overvejende grad bestod af de andre mennesker, som jeg i den brede forstand ikke kunne holde ud af v\u00e6re sammen med (fordi de var lige s\u00e5 fejlbeh\u00e6ftede og lidelsesfulde og stupidt fordomsfulde som jeg selv – men det vidste jeg ikke). B\u00f8ger kunne ikke levere varen, jeg kunne ikke stole p\u00e5 dem, ikke h\u00f8re menneskene, der talte. Jeg kunne kun h\u00f8re mig selv, og var n\u00f8dt til at begynde at skrive, samle mine tanker. Finde verden, finde menneskene igen. Finde tilbage til n\u00f8dvendigheden af at forts\u00e6tte med at leve.<\/p>\n

I dag har jeg det s\u00e5dan, at kunne jeg bytte mit vanem\u00e6ssige liv i skriften med sindsdyb tillid til egen evne til at beg\u00e5 mig blandt andre mennesker, og deraf opn\u00e5 et almindeligt liv kun med familielivets gl\u00e6der og udfordringer, sorger og fester, ville jeg g\u00f8re det. Men jeg tror ikke l\u00e6ngere, jeg har fleksibiliteten til at kunne t\u00e6nke i “almindelighed” – hvis det da overhovedet findes. Skriften og livet i relativ stilhed har forenet sig til en livsopgave, ser det ud til.<\/p>\n

Da du debuterede i ‘Hvedekorn’ (1985) med digte, havde du en id\u00e9 om et forfatterskab?<\/strong><\/p>\n

Nej. Jeg spurgte Poul Borum, som jeg bem\u00e6rkede p\u00e5 Kraznapolsky – “ham med de tykke l\u00e6ber og punkerfrisuren er jo ham der anmelderen, som ogs\u00e5 skriver digte…” – hvad jeg skulle stille op med de digte, jeg havde skrevet. Send dem til mig, sagde han.<\/p>\n

Du debuterede i bogform 1987 med digtsamlingen ‘Naiv? Sagde det n\u00f8gne barn’. Hvordan vidste du, at netop den skulle v\u00e6re en digtsamling?<\/strong><\/p>\n

Efter Hvedekornstrykningen spurgte Borum, om jeg havde flere. Jeg gav ham 100, vi diskuterede lidt et par timer en s\u00f8ndag, et par stykker r\u00f8g ud, et par stykker kom ind, og s\u00e5 gik han til Borgen med 37 digte og en brandvarm anbefaling. Pludselig havde jeg udgivet en bog. Borgens Forlag sagde: har du mere? Og s\u00e5 havde jeg udgivet en bog til! Jeg fattede ikke, hvad der skete eller hvad det bet\u00f8d, men alle andre havde meninger om det.<\/p>\n

Tilblivelsesprocessen gjorde, at jeg i mange \u00e5r havde sv\u00e6rt ved at forlige mig med de to b\u00f8ger. Jeg syntes ikke rigtig, de var mine b\u00f8ger. Men da jeg mistede agtelsen, eller lidt af den…, for Den Storladne BOG, begyndte jeg at l\u00e6se teksterne i b\u00f8gerne igen, og kan faktisk godt lide dem. De er bestemt ikke d\u00e5rlige, og jeg f\u00e5r stadig af og til kommentarer fra yngre mennesker, der sagde de l\u00e6rte at holde af digte ved at l\u00e6se mine f\u00f8rste b\u00f8ger. Problemet for mig var bare – l\u00e6nge – at jeg f\u00f8lte, at samlingerne var sket uden for min kontrol; de var andre menneskers ansvar, andre menneskers meninger. Ikke min kunstneriske bevidsthed, der str\u00e6bte efter helhed – eller, som jeg siden har f\u00e5et tudet \u00f8rerne fulde af, at der i en eller anden form skal st\u00e5 i legatans\u00f8gningen til Kunstr\u00e5det: “Det, jeg \u00f8nsker at unders\u00f8ge…”.<\/p>\n

D\u00e9n gang, i slut-80’erne, var det Borgens Forlag, som indtog d\u00e9n rolle for mig – jeg var skaberen, DE var kvalitetsstemplet. DE sagde god for det, og s\u00e5 var det jo godt.<\/p>\n

I dag kan jeg s\u00e5 l\u00e6se teksterne som de er. Og d\u00e9t er fint.<\/p>\n

Hvorn\u00e5r begyndte du at opfatte dig selv som forfatter – og hvorfor?<\/strong><\/p>\n

Da jeg havde skrevet i 15-18 \u00e5r. De f\u00f8rste 10 brugte jeg p\u00e5 at ankomme til at turde kalde mig digter. For hvad fanden ville det sige?! Alt det postyr omkring forfattere, og selvoppumpede digtere… hvad var det for noget? Hvor gik gr\u00e6nserne for min form\u00e5en? Hvor passede jeg ind i det st\u00f8rre billede? Passede jeg ind overhovedet? Og hvem skulle afg\u00f8re det? Jeg gik hele m\u00f8llen af selvbeskyttende arrogance igennem og kom nogenlunde ud p\u00e5 den anden side, med en tr\u00e6ning i at lytte til hvad, der blev mig dikteret af sproget, og en p\u00e6n portion ydmyghed over for andre menneskers bestr\u00e6belser p\u00e5 at opn\u00e5 det samme for sig selv.<\/p>\n

Kort sagt: Jeg turde opfatte mig selv som forfatter, da jeg havde skrevet nok. Og som digter, da jeg opdagede at jeg kommunikerede klarere og mere i overensstemmelse med mit personlige kontrolbehov i digte, end jeg gjorde p\u00e5 nogen anden m\u00e5de. At kunne noget, om det s\u00e5 er nok s\u00e5 meget en passivtilstand lig en sekret\u00e6r, giver en f\u00f8lelse af kapacitet.<\/p>\n

M\u00e6ngden af digte er faldet med tiden. Hvilket er noget, jeg har tygget meget p\u00e5.<\/p>\n

Det eneste, jeg kan komme frem til, er, at mine behov gradvist har \u00e6ndret sig – jeg er mere i kontrol over mit liv generelt, og beh\u00f8ver ikke i samme grad at aftvinge eksistensen spejlet hjerteblod, dvs. en bevisf\u00f8relse for n\u00f8dvendigheden for at forts\u00e6tte med at leve – d\u00e9t er der andre, som g\u00f8r bedre – men jeg kan tr\u00e6nge ned under hjerteblodet, ned under menneskenes individuelle behov og med mit fortsatte naturlige opm\u00e6rksomhedS-tr\u00e6k mod sammenh\u00e6nge fors\u00f8ge at finde ord og forst\u00e5else for menneskenes rolle, og betydning, for os selv. Det bliver s\u00e5 forel\u00f8big til en form for snapshots af liv, korte, selvst\u00e6ndige prosastykker, der ofte f\u00f8les som om de tankeoverf\u00f8res til mig. N\u00e5r jeg ellers kan finde ud af at lytte til Sproget. Sidde stille l\u00e6nge nok.<\/p>\n

Hvad g\u00f8r ord ved dig – og hvad g\u00f8r du ved ord – beskriv dit forhold til ord\/sproget?<\/strong><\/p>\n

Sproget byder mig af hele v\u00e6rkt\u00f8jskassen af ord og begreber som hj\u00e6lp til forst\u00e5else; med ord \u00f8nsker jeg stadig at forf\u00f8re mig selv, jeg elsker at blive h\u00f8j af ord. Det m\u00e5 jeg se at komme over. Hvis jeg lytter n\u00f8je efter, er Altet lige h\u00e9r, hvor jeg lytter. Jeg bliver ikke h\u00f8j ved at stile mod at blive h\u00f8j. At blive h\u00f8j og \u00e9t med Altet er bel\u00f8nningen for veludf\u00f8rt arbejde – lytten.<\/p>\n

Sproget fort\u00e6ller mig om, hvem og hvad jeg er, hvad jeg kan og ikke kan, hele tiden, det er aldrig, aldrig, aldrig statisk. Men jeg form\u00e5r ikke at v\u00e6re s\u00e5 meget i fluxus, s\u00e5 jeg s\u00e6tter mig og binder Sprogets fort\u00e6llinger i ord og s\u00e6tninger, eller fors\u00f8ger p\u00e5 det. Er jeg heldig, opn\u00e5s en vis psykisk balance. En okay-tilstand af kontrol\/afmagt, som jeg kan leve med.<\/p>\n

Man er n\u00f8dt til at blive sin egen gode l\u00e6ser. Det var ogs\u00e5 Borums kongstanke. Man m\u00e5 kunne l\u00e6se sig selv. Fordi form\u00e5let med den kunstneriske skrift i sidste ende er at lade andre noget vide, som de ikke ved, har m\u00f8dt, har t\u00e6nkt, har f\u00f8lt – man er n\u00f8dt til at n\u00e5 frem til at stole p\u00e5, at det man har skrevet frem er en v\u00e6sentlig udgave af verden. Og ikke kaste sig i h\u00e6nderne p\u00e5 de andres l\u00e6sninger, som det eneste.<\/p>\n

Er det noget du g\u00f8r ved ordene, som ingen andre g\u00f8r?<\/strong><\/p>\n

Det, jeg g\u00f8r med ordene, er mig. Det samme er g\u00e6ldende for alle andre forfattere, kunstnere, mennesker. Nogle har fremelskede litter\u00e6rt tekniske s\u00e6rkender, de konstant vender tilbage til, eller tematikker, eller genrepr\u00e6ferencer, eller et bestandigt forhold til m\u00e6ngden af ord og s\u00e6tninger, fordi det er s\u00e5dan de er, s\u00e5dan de lytter.<\/p>\n

Det, jeg g\u00f8r ved vort kollektive Sprog, vores Folke\u00e5nd, er at tilf\u00f8re de ting, der bev\u00e6ger mig. Som autodidakt voksen uden den store retningsbestemte skoling ber\u00f8rer jeg oftest kun de omr\u00e5der, jeg v\u00e6kkes til af basale drifter, forelskelse, medf\u00f8lelse, irritation, elsk-mig- og kontroltrang, og andres manglende begavelse eller kompromiser.<\/p>\n

Selvom jeg ofte har f\u00e5et skyld for at docere, n\u00e5r jeg taler, skriver jeg sj\u00e6ldent for andre – kun af n\u00f8dvendighed for mig selv, i fors\u00f8get p\u00e5 at skabe balance i d\u00e9t, jeg ser og h\u00f8rer og f\u00f8ler – men Menneskene er min store interesse og frygtskaber, s\u00e5 det er naturligt d\u00e9m, jer, os, der har mit st\u00f8rste fokus.<\/p>\n

En dag n\u00e5r jeg m\u00e5ske menneskene med mit Sprog. Men g\u00f8r jeg ikke, har jeg ikke levet forg\u00e6ves. Mit arbejde med ordene og grammatikken og syntaksen har virkeliggjort Sproget, der er mig – jeg er blevet mere virkelig for mig selv. Og jeg regner med at forts\u00e6tte til min d\u00f8d med at raffinere min evne til at g\u00f8re Sproget til ord og s\u00e6tninger. Blive en bedre lytter, ganske enkelt.<\/p>\n

Hvor stor magt har du over for sproget, og hvor stor magt har sproget?<\/strong><\/p>\n

Sproget kommer til mig, og bliver til f\u00f8lelser, som mine sprogcentre overs\u00e6tter til ord, baseret p\u00e5 min erfaring med netop denne overs\u00e6ttelse. Sproget bestemmer over mig, n\u00e5r jeg lytter, men jeg kan finpudse det. Og bruger mest tid p\u00e5 netop d\u00e9t.<\/p>\n

Nogle finpudser en tanke i fastholdelsen. Jeg evner det sj\u00e6ldent, og bliver ofte \u00fcber-frustreret, hvis nogen afbryder Sprogets str\u00f8m, mens jeg taler eller skriver. Det m\u00e5 ud. Og bliver s\u00e5ledes til, mens jeg skriver det ned. Eller s\u00e6tter det i lyd.<\/p>\n

Bliver du nogensinde vred p\u00e5 sproget?<\/strong><\/p>\n

Nej, men det bliver vred p\u00e5 mig og buldrer derudaf, eller taler lavt og insisterende og fuld af komplekse billeder, s\u00e5 det er sv\u00e6rt at f\u00f8lge med.<\/p>\n

Hvordan har du det med det danske sprog?<\/strong><\/p>\n

Jeg elsker lyden af det danske sprog, og ukrukkede mennesker, der kan g\u00f8re brug af det. Nej, jeg elsker ogs\u00e5 nogle af de krukkede. Jeg elsker at recitere det og h\u00f8re det reciteret. Jeg elsker at v\u00e6re i det. V\u00e6re det.<\/p>\n

Har det danske sprog en fremtid – og hvis ikke, g\u00f8r det s\u00e5 noget?<\/strong><\/p>\n

Det er ved at g\u00e5 op for os, at diversitet er til for, at vi skal overleve. Jeg mener, at sproglig diversitet er blot \u00e9t af mange p\u00e5krav om diversitet. Med Sproglig diversitet findes forskelle. Med forskelle findes udvikling, og nye historier. Med nye historier kan menneskeheden vedblive med at udfolde kroppens og sindets evner og med tiden komme universet t\u00e6ttere p\u00e5. Som det er meningen med alt liv: At det udvikler sig, til det er komplet umuligt at komme nogen steder. S\u00e5, hvorfor male sig op i et hj\u00f8rne? Holde op med at s\u00f8ge mulighederne for forskelle?<\/p>\n

Da jeg var lille, troede jeg, at alle sprog havde deres eget sprog i alle lande – dansk-engelsk, tysk-engelsk, fransk-engelsk, og engelsk-tysk, spansk-dansk, dansk-svensk osv., for enhver kunne jo h\u00f8re, at de talte sprogene forskelligt. Da jeg begyndte til engelsk i skolen, afmonterede min l\u00e6rerinde min snart solide teori med: “Der findes kun \u00e9t engelsk, og det er engelsk!” What a bummer!<\/p>\n

For nogle \u00e5r siden h\u00f8rte jeg s\u00e5 om Leevi Lehto, en bindedejlig digter og lingvist fra Finland, som talte om “bastardiserede sprog”. H\u00e9r fik jeg oprejsning, Fru M\u00f8ller! For alle sprog har jo netop eget sprog for hvert sprog. H\u00f8r en pal\u00e6stinenser tale dansk, og man ved det er en pal\u00e6stinenser. H\u00f8r en tyrker, en somalier, en tysker, en amerikaner – de taler alle dansk p\u00e5 d\u00e9res m\u00e5de, med d\u00e9res betoning og sang. Og s\u00e5 er der alle vore lokale udgaver af dansk. Diversitet er i sig selv smukt. Det er den rette form for forening – ikke, som nogen tror, vejen til kaos. Forening opretholder en f\u00e6lles kerne, som ingen af sig selv kan skabe.<\/p>\n

Hvordan \u00e5bner\/lukker du et digt, og hvad f\u00e5r dig til at \u00e5bne netop dette specifikke digt?<\/strong><\/p>\n

Teksten kommer af og til ubedt, af og til udbedt.<\/p>\n

Pontius Pilatus
\ner en karakter i en bog<\/p>\n

Selv
\nl\u00e6ste han den aldrig
\nsiderne var s\u00e5
\ndj\u00e6velsk sv\u00e6re at vende.<\/p>\n

Ovenst\u00e5ende var udbedt, og jeg fik navnet som det f\u00f8rste. (Eksemplets kvalitet er ligegyldig).<\/p>\n

Jeg beder Sproget om et digt; der kommer nogle ord, en antydning af den bagvedliggende historie. Og s\u00e5 sp\u00f8rger jeg ind til betydningen, lytter, og venter p\u00e5 det n\u00e6ste. Eller fors\u00f8ger at h\u00e6nge p\u00e5, hvis det str\u00f8mmer.<\/p>\n

Hvilken historie knytter sig til de f\u00f8rste ord? I dette tilf\u00e6lde min viden om Pontius Pilatus, og jeg er ikke kristen og interesserer mig ikke for den historiske person, men det efterf\u00f8lgende kunne ogs\u00e5 have v\u00e6ret noget historisk, sprogligt og filosofisk urelateret, hvis jeg havde v\u00e6ret i d\u00e9t hum\u00f8r. Om Pontius Pilatus’ cykel, for eksempel. Det er m\u00e5den, jeg lytter p\u00e5, der afg\u00f8r hvad der kommer.<\/p>\n

Hvad sker der i digtet – der er ingen konsekvens af hans eksistens, men derimod noget absurd, der passer mit hum\u00f8r fint, og samtidig fort\u00e6ller en lille bitte flig af historien om det enkelte menneskes (oftest) manglende mulighed for at tr\u00e6de uden for og se p\u00e5 sig selv.<\/p>\n

S\u00e5, digtet slutter d\u00e9r, hvor jeg selv er. I processen med at acceptere mig selv og mit Sprog og min fortid, som er gr\u00e6nsen for min egen forst\u00e5else. Kan det f\u00e5 lov at st\u00e5, som det er? Ja, det kan det godt – de fleste kender Pontius Pilatus, og ved at d\u00e9t er helvedes l\u00e6nge siden, men ikke desto mindre accepterer de ham som en person, og gennem digtet bliver han mere menneskeliggjort – med et teknisk trick, jeg skulle have t\u00e6nkt meget over, hvis jeg skulle have skabt det ved at overveje det. Men i stedet fulgte det som konsekvens af mit \u00f8jeblikkelige hum\u00f8r, min humor, min filosofiske og eksistentielle udforskning via sproget mv.<\/p>\n

Andre gange skal jeg sidde i ventev\u00e6relset meget l\u00e6nge, f\u00f8r Sproget indfinder sig med noget. Og atter andre gang er jeg mere kritisk og afviser stort set alt, der kommer, som ubrugeligt, gjort f\u00f8r, t\u00e6nkt f\u00f8r, tankespind, irrelevant, overfladisk osv osv. Det bliver digtet sj\u00e6ldent bedre af. Det er bedst bare at sige tak. Og skrive det ned. Med tiden holder Sproget m\u00e5ske op med at servere s\u00e5 mange anslag, der alligevel aldrig bliver f\u00e6rdige. M\u00e5ske skal det bare v\u00e6re s\u00e5dan.<\/p>\n

Hvor lang tid er du om at skrive et digt – fort\u00e6l om den proces, du gennemg\u00e5r, n\u00e5r du skaber?<\/strong><\/p>\n

Tilblivelsesprocessen rummer et udefineret tanke- og f\u00f8lelsestidsrum forud for nedskrivningen, selve nedskrivningen, der kan vare ti sekunder eller ti \u00e5r, og efterbehandlingsprocessen, der ogs\u00e5 er udefineret i tid, og sj\u00e6ldent stopper f\u00f8r trykning\/publicering, og end ikke altid d\u00e9r.<\/p>\n

Det er som at tr\u00e6kke vejret. Af og til er det nemt, andre gange sv\u00e6rt. Og atter andre gange er det fortvivlende sv\u00e6rt og ad helvede til, at der ikke kommer en skid igennem, n\u00e5r jeg nu har kv\u00e6lningsfornemmelser alle steder i kroppen! Lige d\u00e9r.<\/p>\n

Hvor mange gennem\/-omskrivninger gennemg\u00e5r dine digtsamlinger generelt i arbejdsprocessen?<\/strong><\/p>\n

Pust-st\u00f8n, nok! Indtil de er f\u00e6rdige. Eller udgivne. Hvad der end kommer f\u00f8rst…<\/p>\n

Guderne skal takkes for l\u00e6sest\u00e6rke, trov\u00e6rdige l\u00e6sere. Som ikke kun findes i form af akademisk uddannede redakt\u00f8rer. Find l\u00e6sere, der kan l\u00e6se dig. Det er eneste vej frem. Ud over at l\u00e6re at l\u00e6se sig selv.<\/p>\n

Hvad er et godt digt?<\/strong><\/p>\n

Et digt, man har lyst til at tage med sig, eventuelt l\u00e6re udenad, fordi det siger \u00e9n noget… I mange tilf\u00e6lde forbliver det godt, selvom man oph\u00f8rer med at beh\u00f8ve det, fordi det overg\u00e5r til samlingen af gode minder. For almenv\u00e6ldets velbefindende d\u00e9rudover har jeg ingen kriterier.<\/p>\n

Hvor meget kan forfatteren\/du styre l\u00e6serens oplevelse ved hj\u00e6lp af sproget?<\/strong><\/p>\n

Ustyrligt meget… Se h\u00e9r:<\/p>\n

Sex. Kontrol. D\u00f8d.<\/p>\n

Eller h\u00e9r:<\/p>\n

Inderlighed er ikke sygdom er ikke passion.<\/p>\n

Selv s\u00e5dan kras postuleren er nok til at skabe et (lille) historierum i l\u00e6seren. Med st\u00f8rre manipulation af tilstandenes forandring i fort\u00e6llerummet, i den processuelle manipulation ved valget af ord, der \u00e6rligt udspringer af historiens essens, kan l\u00e6seren bringes hen til selv at opfange historiens essens, som egentlig er en beskrivelse af forfatterens essens. Det er efter min mening g\u00e6ldende for al skrift.<\/p>\n

D\u00e9t at blive l\u00e6sest\u00e6rk handler derfor b\u00e5de om at kende ords mening, deres adskillelse fra synonymer og mulige sigter med brugen af et bestemt ord. P\u00e5 d\u00e9n led bliver man som l\u00e6ser var p\u00e5, om man synes forfatteren er \u00e6rlig over for historiens essens, s\u00e5 man kan tro p\u00e5 v\u00e6rdien af det l\u00e6ste. Og slippe for frustrationen ved ikke at synes, at man har f\u00e5et l\u00f8n for sit arbejde – det arbejde, l\u00e6seren g\u00f8r for at s\u00e6tte forfatterens ord i verden. Ved at verificere forfatterens vision.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side er det vigtigt at g\u00f8re sig klart, at de fleste forfattere \u00e9r tro mod deres Sprog. At de arbejder h\u00e5rdt, nogle endog meget h\u00e5rdt, for vedvarende at opn\u00e5 at blive tro mod deres fluktuerende Sprog. Denne indsats fort\u00e6ller noget om, at det ikke er ordene, som Sproget afstedkommer i form af inspiration; det er selve den bag- og foranliggende historie, der transformerer forfatteren hen imod at kunne virkeligg\u00f8re sin inspiration fra Sproget. Hvilket, hvis det lykkes, bliver til en levendegjort inspiration, som l\u00e6sere n\u00e5r som helst kan afkode og g\u00f8re til sin og sit liv. Hvis de er l\u00e6sest\u00e6rke.<\/p>\n

Hvordan ved du, at et v\u00e6rk er f\u00e6rdigt og klar til at blive publiceret?<\/strong><\/p>\n

Det ved jeg sj\u00e6ldent, i hvert fald ikke med samlev\u00e6rker som f.eks. en digtsamling. Samarbejdet med en redakt\u00f8r, for det \u00e9r et samarbejde, hj\u00e6lper hen imod en klarere fornemmelse af, hvor jeg er blind og hvor jeg kan se. Men n\u00e5r det afsendes til en redakt\u00f8r, til et forlag, er det p\u00e5 fornemmelsen. P\u00e5 f\u00f8lelsen af, at det ikke kan \u00e6ndres mere, lige nu og i en mere eller mindre tydeligt fornemmet fremtid, der forekommer tilstr\u00e6kkelig lang, til at det berettiger at bruge en redakt\u00f8rs tid. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Efter at have arbejdet med det i en periode, der kan v\u00e6re lang eller kort, f\u00f8les manus s\u00e5 f\u00e6rdigt, som jeg har t\u00e5lmodighed til. Fordi jeg f\u00f8ler mig s\u00e5 afklaret, at jeg f\u00f8ler jeg kan tillade mig at g\u00e5 videre med noget andet.<\/p>\n

Jeg har fors\u00f8gt mig med forskellige eksperimenter for at undg\u00e5 at modarbejde min ut\u00e5lmodighed efter at komme videre, og samtidig forhindre den i at sp\u00e6nde ben for mig. Det mest vellykkede eksperiment var mit f\u00f8rste \u00e5rsv\u00e6rk, Et digt om dagen, 1999-2000. H\u00e9r lavede jeg forlods en kontrakt med mig selv om \u00e9n tekst om dagen, som ikke beh\u00f8vede at v\u00e6re god, men den skulle publiceres dagligt til 37 abonnenter, uanset hvad! Min forf\u00e6ngelighed hjalp p\u00e5 ut\u00e5lmodigheden, for digtet blev skrevet hver dag. Jeg regner selv det \u00e5r for den bedst sammenh\u00e6ngende skriftperiode i min tid med skriften. Men at v\u00e6re s\u00e5 meget i proces gik ud over samlivet.<\/p>\n

Har sproget sine begr\u00e6nsninger?<\/strong><\/p>\n

Hvis du mener tale- og skriftsproget, s\u00e5 ja: Det kan ikke tilg\u00e5s uden lyd eller lys…<\/p>\n

Men Sproget, f\u00f8r det bliver til tanke, tale eller skrift… Nej. Man \u00e9r selv Sproget.<\/p>\n

Eventuelle begr\u00e6nsninger ligger i en manglende evne eller modet til at skrive uden om sine lakuner i ordforr\u00e5d, syntaks, grammatik og erfaring; i realiteten en manglende evne eller modet til at lytte til sig selv. Skriver man uden om, indrammer man det, man ikke ved, og f\u00e5r s\u00e5ledes forst\u00e5elsen alligevel, s\u00e5dan ind ad bagd\u00f8ren.<\/p>\n

Du skriver: “Man er selv Sproget” – har du et klart bevis p\u00e5 det?<\/strong><\/p>\n

Et endegyldigt bevis er ikke muligt, da Sproget ikke kan beskrive sig selv. Sproget “kommer f\u00f8r sig selv” – p\u00e5 samme m\u00e5de som Verden Findes – b\u00e5de dets eksistens og dets indhold opdages og erkendes som f\u00f8lge af behov.<\/p>\n

Mennesker er brugere af sprog – det ligger i den evolution\u00e6re programmering af vore “h\u00f8jere” kognitive funktioner i hjernen i relationen til vores evne til at bevare minder om det forgangne, at vi for at overleve beh\u00f8ver at fort\u00e6lle os selv, hvad det \u00e9r, der er overg\u00e5et os – i den evige fortid for 1 sekund siden og tilbage mod vores f\u00f8dsel.<\/p>\n

Sproget kan s\u00e5ledes defineres som “behovet for at standse tiden l\u00e6nge nok til at forst\u00e5 det forgangne”, hvilket i visse meditationspraksisser bliver til “at v\u00e6re i overensstemmelse med tiden, mens alting foreg\u00e5r”, men da st\u00f8rstedelen af meditationspraksisser foreg\u00e5r i relativ sikkerhed, i hvile, siddende eller liggende, er det ikke hvad st\u00f8rstedelen af menneskeheden har brug for i dagligdagen for at holde hjulene i gang i produktion, administration, undervisning og s\u00e5 videre. Godt nok er denne ro, som meditation tilbyder, en herlig helle, n\u00e5r man er presset, men adgangen til Sproget er den samme, vi g\u00f8r, hvad vi g\u00f8r, kan, hvad vi kan, vil, hvad vi vil, er, hvad vi er… det er blot omst\u00e6ndighederne, der er anderledes. Trangen til historie ligger dybt i de fleste.<\/p>\n

Der er derfor en overensstemmelse mellem et menneskes behov og d\u00e9t, Sproget fort\u00e6ller. Og menneskene har hele tiden behov, og derved taler Sproget hele tiden og f\u00e5r os til at g\u00f8re os til en del af de andre. Ethvert menneske \u00e9r s\u00e5ledes sit eget Sprog, fordi denne deling er mulig. Hver er sin egen udgave af Sproget, fordi alle mennesker kan genkende et menneske bare p\u00e5 synet.<\/p>\n

Sproget er det, vi har til f\u00e6lles. Der er ingen begr\u00e6nsninger i Sproget, kun i m\u00e5den vi lytter p\u00e5, i forhold til de behov vi har. Og p\u00e5 d\u00e9n led \u00e9r vi Sproget, hver enkelt af os: Vi er, hver is\u00e6r, de omst\u00e6ndigheder, der muligg\u00f8r skabelsen af erkendbare processer, som fremmer vores overlevelse, individuelt og i nogen grad kollektivt. Som mennesker. Vi er ikke Kasper Hausere, der er blevet pr\u00e6get af en anden dyreart og derfor blevet dyr. Vi er mennesker, for os selv og for hinanden; vores menneskelighed er et (menneskeligt) f\u00e6llesskab, vort Sprog menneskenes Sprog.<\/p>\n

F\u00f8ler du, at du n\u00e5r ud til sprogets gr\u00e6nse, n\u00e5r du skriver? – Og accepterer du s\u00e5, hvor den ligger, eller fors\u00f8ger du at flytte den l\u00e6ngere ud?<\/strong><\/p>\n

I og med, ethvert menneske \u00e9r Sproget, er det det enkelte menneskes talent for n\u00e6rv\u00e6r, som afg\u00f8r valget af delbart sprog. Jeg kan dog godt finde p\u00e5 at omskabe mine fysiske, mentale, og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige omst\u00e6ndigheder med form\u00e5let at s\u00f8ge nyt sprog. Finde steder i Sproget, jeg ikke kan genkende, ved at forandre min adgang til vant behovsstillelse. Jeg er en s\u00f8ger.<\/p>\n

Jeg har ikke som nogle trangen til at efterlade mig spor i skriften i form af nyskabelser, sindrige konstruktioner osv. Men jeg br\u00e6nder for det anderledes, og min interesse fodres naturligt af mit Sprog.<\/p>\n

Du har skrevet noveller for fx Science Fiction Cirklen – hvor f\u00f8ler du dig mest “hjemme” n\u00e5r du skriver – i digtenes eller novellernes verden<\/strong>?<\/p>\n

Jeg har ikke noget litter\u00e6rt hjem. Jeg skriver i mange forskellige sammenh\u00e6nge – kommentarer hos sociale netv\u00e6rk og nyhedstjenester, blogindl\u00e6g med meninger og dagbog, noveller, digte, essays, synopser, lejlighedsvist en sangtekst, breve – og alle skriftformer fordrer det samme: N\u00e6rv\u00e6r. S\u00e5, hvis jeg har n\u00e6sten hjemme noget sted, er det i n\u00e6rv\u00e6ret. Det er i hvert fald d\u00e9r, jeg helst vil v\u00e6re.<\/p>\n

D\u00e9t kan jeg, som sagt ovenfor, af og til g\u00f8re det sv\u00e6rere for mig selv at finde ved at g\u00f8re Sproget ukendt for mig – ved at flytte mig v\u00e6k fra det nemt genkendelige. Rejse. Drikke. Indtage visse stoffer. Isolere mig.<\/p>\n

Jeg har dog en interesse for den genre, vi kalder “science fiction”, fordi rutine f\u00e5r min opm\u00e6rksomhed til at flagre. I skabelsen af en verden, der kan overraske mig selv, har jeg mulighed for at blive siddende p\u00e5 stolen og lade Sproget tale igennem mig, s\u00e5 jeg f\u00e5r udtrykt nogle af de tanker om d\u00e9t at v\u00e6re menneske, som virkelig betyder noget for mig.<\/p>\n

Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende med stort set alt, jeg skriver: Jeg skal selv blive overrasket, for at jeg bliver siddende og skriver det f\u00e6rdigt – der skal ske et eller andet, som jeg ikke har set, f\u00f8lt, oplevet, l\u00e6st f\u00f8r. Hvilket af og til kan f\u00f8les som er et m\u00f8j-urimeligt krav til mig selv, men problemet er, at jeg for god til at genkende visse m\u00f8nstre i eksistensen (og r\u00f8vd\u00e5rlig til andre…) til at jeg orker bruge tid p\u00e5 at gengive dem, med mindre der ogs\u00e5 er noget til mig. Selvom jeg f\u00f8ler mig dikteret det meste af det, jeg skriver, er jeg ingen helgen, der modtager diktat fra guddommen. Jeg vil ogs\u00e5 have det sjovt, og l\u00e6re noget nyt, og se noget nyt, og f\u00f8le at Livet bev\u00e6ger sig fremad, snarere end rundt i den samme skure!<\/p>\n

Hvorfor er historier s\u00e5 vigtige for os?<\/strong><\/p>\n

Fordi vi oplever i historier; det er m\u00e5den, vi tilg\u00e5r verden p\u00e5: I sammenh\u00e6nge og m\u00f8nstre.<\/p>\n

M\u00e6ngden af datainformationer, der sekund for sekund ankommer fra omverden til vores hjerne, eller hvor disse nu bearbejdes 1)…, er ikke stor. Snarere end, at Verden bliver ny for os hvert \u00f8jeblik, bygges med disse informationer derfor kontinu\u00e9rligt videre p\u00e5 de fort\u00e6llinger, vi allerede er pr\u00e6get af som f\u00f8lge af tidligere tiders informationer og omgivelser – m\u00f8nstre i vores familie, omgangskreds, arbejds- og k\u00e6rlighedserfaringer, milj\u00f8 osv.<\/p>\n

Nye informationer forandrer og justerer de historier, vi udg\u00f8res af, og modsiger dem ogs\u00e5 af og til. Uden nye informationer, dvs. uden noget uoplevet og uerkendt, g\u00e5r mange af os udviklingsm\u00e6ssigt i st\u00e5, og bliver psykisk skr\u00f8belige og bange – og pga. det vi kalder traumer, som reelt set er gammel informations-overload, \u00e9r nogle allerede g\u00e5et i st\u00e5 og magter hverken at behandle den traumatiske oplevelse eller tage nyt ind. Men for de fleste af os er m\u00e5den, vi modtager informationer p\u00e5, en i realiteten glubende genial mekanisme, der forhindrer os i at overloade hjernen med for mange nye informationer, og samtidig s\u00f8rger for at vi kontinu\u00e9rligt opdaterer vores evne til at beg\u00e5 os i verden. Overleve, optimalt muligt, i det milj\u00f8 vi kalder “hjemme” – som egentlig er betegnelsen for et centrum i vores Sprog, vores Virkelighed, hvor vi har det bedst.<\/p>\n

N\u00e5r folk tager stoffer, det v\u00e6re sig alt fra stimulanser og bed\u00f8velsesmidler til hallucinogener, \u00e6ndres p\u00e5 hastigheden og m\u00e5den, hvorp\u00e5 informationer bearbejdes i vores krop, eller hvor det nu sker 1). Ford\u00f8jes vore perceptioner langsommere, forekommer verden simplere, ford\u00f8jes vore perceptioner hurtigere, forekommer verden mere kompleks. Specifikke stoffer form\u00e5r samtidig at p\u00e5virke s\u00e6rlige centre i kroppen (set som et hele), s\u00e5 visse typer oplevelser og dermed informationer forekommer mere eller mindre betydningsladede – ingen f\u00f8lelser, mange f\u00f8lelser, ingen ro, stor ro osv.<\/p>\n

Det er et velkendt f\u00e6nomen, at mange forfattere gennem tiden har anvendt forskellige stoffer i en skabelseshensigt. Det kunne kaldes “at justere sin opfattelsesevne hen imod noget mere hensigtsm\u00e6ssigt”, dvs. \u00e6ndre sit syn p\u00e5 verden ved at fremjustere det sprog, man er, s\u00e5 delbare resultater stemmer (mere) overens med noget \u00f8nskeligt. Men i sin essens skaber brugen af stoffer ikke anderledes resultater end det st\u00f8rre antal kunstneres identiske talent for at turde skifte virkelighed, ved f.eks. at flytte sig til fremmede himmelstr\u00f8g, leve under andre vilk\u00e5r, lide afsavn eller overdrive et eller andet til overm\u00e5l. Begge m\u00e5der at skifte virkelighed p\u00e5, afgive kontrol, for\u00e5rsager en midlertidig fjernelse af “hjem”, kernen i sprog og virkelighed, med form\u00e5let at fremprovokere nye koblinger i erkendelsessf\u00e6ren, nye indtryk, og dermed skabelsen af dem selv som mennesker, m\u00e5ske kunstnere, om til saltvandsindspr\u00f8jtet Sprog, der kan blive til nye historier i deres eget liv, og for andre. Hvis de er heldige.<\/p>\n

1) Selvom vi i 1956<\/a> opdagede, at langtidshukommelsen ikke fungerer uden hjernens hippocampus, ved vi ikke med sikkerhed, hvor erindringen har s\u00e6de, hvis overhovedet, eller hvordan den egentlig fungerer p\u00e5 et biologisk plan – hvis det alts\u00e5 \u00e9r et biologisk plan, den fungerer p\u00e5. Der spekuleres i, at erindring finder sted i et bioelektrisk felt omkring kroppen. Og nogle har tillige forestillinger om dette felt som en del af ALT andet, i en “kvantekobling” mellem alt stof i universet. S\u00e5… vi ved det ikke.<\/p>\n

Du har v\u00e6ret formand for Lyrikgruppen i Dansk Forfatterforening fra april 2008 – april 2009. Hvad gav dig lyst til det? Havde du specifikke visioner for Lyrik-gruppen og forfatterforeningen? Fort\u00e6l om forl\u00f8bet fra start til slut.<\/strong><\/p>\n

Der er forskel p\u00e5 digtere og roman- eller novelleforfattere. Digtere kommunikerer mere direkte med Sproget end flertallet af historieprosaister g\u00f8r. Jo, der er mange digtere, som anvender den sammenh\u00e6ngende fort\u00e6lling, kortprosaen, men hvis teksten er velskrevet, ligger digtet og lurer i strukturen, og kr\u00e6ver lige s\u00e5 meget af sin l\u00e6ser, som et “almindeligt” urimet digt kan finde p\u00e5 at kr\u00e6ve. Den indbyggede s\u00e5rbarhed i “faget” stammer i mine \u00f8jne direkte fra d\u00e9t, at digteren i vores kultur ikke har adgang til l\u00e6serflertallets m\u00f8nstergenkendelse, uden at teksten g\u00f8res til sammenh\u00e6ngende prosa. Og da digteren pr. definition naturligt s\u00f8ger den modsatte vej, mod syntesen, oph\u00e6velse af sm\u00e5 m\u00f8nstre til store m\u00f8nstre, tiltr\u00e6kkes kun de l\u00e6sere, som t\u00f8r bev\u00e6ge sig i ind digtets historierum, hvor der sj\u00e6ldent er identifikationskarakterer, sj\u00e6ldent “hverdagslogik”, og n\u00e6rmest aldrig nogen der siger, hvad det handler om.<\/p>\n

Med d\u00e9t i hovedet stillede jeg op til formandsskift. Jeg havde et billede af Lyrikgruppen som en servicefunktion for de 150 digtere i Dansk Forfatterforening, der betaler for at lade en styrelse repr\u00e6sentere sig. Jeg ville finde ud af, hvad digterens kernebehov var, og tale direkte til d\u00e9t, s\u00e5 medlemmerne dels ville f\u00e5 noget konkret for deres st\u00f8tte til et kollektivt centrum, og dels f\u00e5 lyst til at bruge foreningen og de andre medlemmer mere. Jeg ville simpelthen kollektivisere den individuelle erfaring.<\/p>\n

Ved overtagelsen af posten lagde jeg meget h\u00e5rdt ud med at lave et sp\u00f8rgeskema med 250 sp\u00f8rgsm\u00e5l om karriere, erfaringer og m\u00e5l. Digteren Viggo Madsen var pr\u00f8veklud, og det tog n\u00e6sten livet af ham. S\u00e5, i stedet s\u00f8satte vi et nyhedsorgan, der i l\u00f8bet af et \u00e5r udgav 47 nyhedsbreve af varierende st\u00f8rrelse og kompleksitet, men alle med fokus p\u00e5 ting, som kunne v\u00e6kke digteren til deltagelse, holdning eller inspirativ ny vej.<\/p>\n

Det var og er min holdning, at digtningen ikke er gangbar m\u00f8nt og aldrig bliver det. Der er simpelthen for lidt TV over digtningen; den er ikke fortygget nok til at tilfredsstille et flertal. Derfor sigtede jeg som formand mod at oplyse digterne om deres muligheder for at udgive selv, st\u00e6rkt med sigte mod ebogen, den afgr\u00e6nsede digitale form, snarere end at vente p\u00e5, at et forlag skulle betale for udgivelse p\u00e5 papir. D\u00e9tte med bund i min egen oplevelse af, at digte f\u00f8rst rigtig er digte, n\u00e5r de er sat, og f\u00f8rst bliver levende, n\u00e5r de bliver l\u00e6st.<\/p>\n

Digterens aktivitet i det danske samfund kan aldrig v\u00e6re \u00f8konomisk funderet – al den stund, at ikke mange k\u00f8ber digte og at den Danske Kunstst\u00f8tte er blevet til st\u00f8rre legater til f\u00e6rre kunstnere; men digterens oplevelse af verden er \u00e9n af flere v\u00e6renstilstande, som er n\u00f8dvendige for samfundets sundhed. Hvis man som digter i mine \u00f8jne beg\u00e5r den fejl i sit virke at sigte mod \u00f8konomisk kompensation for arbejdet, risikerer fokus at skifte fra den digteriske frihed og over p\u00e5 en kompromitteret udgave af samme.<\/p>\n

Inden jeg rigtig havde talt mig varm, k\u00f8rte jeg tr\u00e6t i administration og alm\u00e9n forretningsgang i foreningen. Jeg var ikke den rette til at samle digterne i kredsl\u00f8b, og samtidig arbejde loyalt indadrettet mod foreningens top. Dansk Forfatterforening har som form\u00e5l at “tjene penge til forfattere”, dvs. lobbyisme og politisk samarbejde med henblik p\u00e5 for\u00f8gelse af kulturmidler til forfattere, rettighedsudredelse efter g\u00e6ldende regler og holdninger, og offentligg\u00f8relse af alleh\u00e5nde aspekter af forfatteres effekt p\u00e5 vores samfund og kultur. Mens jeg er mere en “hands-on”-person. Jeg vil se resultater, og resultatet hvad ang\u00e5r digterne er for mig prim\u00e6rt, at de g\u00f8r noget; sekund\u00e6rt at de f\u00e5r noget – og jeg besad ikke t\u00e5lmodigheden til at f\u00e5 dem til, inden for foreningens rammer, at g\u00f8re s\u00e5 meget mere, s\u00e5 hurtigt, at det kunne tilfredsstille mig, give mig l\u00f8n for indsats. Min svaghed. Mit tab. Men jeg kan ikke l\u00f8be fra, at jeg foretr\u00e6kker at lege og at alt det her “kulturelle” pis i mine \u00f8jne er en fis i en hornlygte, institutionaliseret af det bedre borgerskab, der hellere administrerer, og eventuelt arkiverer erfaring, end g\u00f8r brug af den.<\/p>\n

Du skriver “Der er for lidt TV over digtningen”. Hvordan kunne digtere g\u00f8re “programmerne” mere hippe?<\/strong><\/p>\n

Det er ikke meningen, at digte skal v\u00e6re mere TV. Digtere, derimod, kan v\u00e6re s\u00e5 skaml\u00f8st selvpromoverende og gr\u00e6nseoverskridende som muligt… bare de skriver gode digte. Det er netop, n\u00e5r formen g\u00e5r frem for indholdet, at vi kommer til at lide af psykiske mangelsygdomme og bliver ude af stand til at kapere det nye, der overg\u00e5r os, uden at det forsimples til sokkeholderne.<\/p>\n

Problemet med form over indhold er, at historierne, der s\u00e5ledes fort\u00e6lles, er “fattige” – hurtigt gennemskuede. S\u00e5, vi f\u00e5r ikke l\u00f8n for indsats. Og er man v\u00e6nnet til et medie som TV, hvor alt i stigende grad er form over indhold, eller med indhold, der ikke n\u00e6rer ens eget positive selvbillede, bliver det som et narkotikum, der langsomt udmarver \u00e9n.<\/p>\n

En hvilken som helst… hvad skal vi kalde vedkommende… en \u00e6refuld digter, der insisterer p\u00e5 at levere indhold over form, vil sj\u00e6ldent kunne tilfredsstille en afh\u00e6ngig TV-kigger, fordi selve mediet ikke tillader dv\u00e6len ved indholdet. Mediet tygger og skider flere \u00e6refulde mennesker ud om dagen, end en hval med diarr\u00e9 skider plankton. Det er et vildt korrumperende medie, og desv\u00e6rre er radioen i Danmark p\u00e5 samme vej. Men en digter, der forst\u00e5r TV- og radiomediets styrke og begr\u00e6nsninger, kan bruge mediet – som kloge-\u00c5ge, klovn, s\u00e6rling mv., eller i kraft af etableret position uden for og uafh\u00e6ngig af mediet – til at tvinge folk over i en selvunders\u00f8gelse, uden for TV’et. Simpelthen ved bare at v\u00e6re st\u00e6rk nok, ved at tage styring og ikke finde sig i noget. D\u00e9t passer til (is\u00e6r) TV-mediet. Men den form for scenesikkerhed er ikke for alle… s\u00e5 det gavner alle digtere, hvis dem der kan er i stand til at s\u00e6lge “branchen” som hele. V\u00e6re repr\u00e6sentanter for fagets diversitet, og ikke kun for egne evner.<\/p>\n

I sommeren 2009 var du redakt\u00f8r for e-bogen ‘ORDL\u00d8ST’, hvor over 120 digtere fra Dansk Forfatterforening <\/strong>deltog<\/strong><\/a>. Hvordan udspringer dette projekt af din generelle holdning til digtere?<\/strong><\/p>\n

Det ligger direkte i forl\u00e6ngelse af min indgang til formandsposten: Selvom digterne langsomt, som f\u00f8lge af de mange nyhedsbreve, begyndte at udtrykke at de f\u00f8lte sig som del af en forening, havde jeg sv\u00e6rt ved at f\u00e5 dem til at komme til bjerget. S\u00e5 bjerget kom til d\u00e9m – i form af en invitation til at deltage med den tekstm\u00e6ngde, de selv m\u00e5tte have lyst til, i en digital antologi. Som blev p\u00e5 1045 sider – fordi… det havde de lyst til. Hvor andre mennesker roder rundt i deres hverdag med familie og karriere som m\u00e5l og middel, roder digtere ofte rundt i deres med et kunstnerisk behov, k\u00e6mper med deres eget liv i og med holdningen til livet og kunsten, og ofte meget alene i deres tanker.\u00a0 Mediet\u00e6kke og salgstalent er et f\u00e5tal forundt, s\u00e5 derfor er det godt at invitere digtere til give deres syn p\u00e5 d\u00e9t at leve og have familie og v\u00e6re del af et samfund; digterne ved ting om at sanse og s\u00e6tte i ord, som ingen andre, og taler meget pr\u00e6cist. At “blive brugt” gavner digterne i deres evige “uddannelse” mod at blive bedre til at se og vurdere deres syn, og det gavner samfundet i form af st\u00f8rre synlighed omkring de ting ved eksistensen, som bedst ses med hjertet og med Sproget.<\/p>\n

Hvad var det mest kr\u00e6vende ved at v\u00e6re formand for L-styrelsen i DFF (Dansk Forfatterforening)?<\/strong><\/p>\n

Den vedvarende f\u00f8lelse af ikke at besidde den rette kompetence til at g\u00f8re en reel og varig forskel inden for min t\u00e5lmodighedshorisont. Min (sunde) tvivl – om jeg egentlig havde den rette forst\u00e5else for mine kolleger – fordi den aldrig kom i reelt modspil.<\/p>\n

Er der forskel p\u00e5 prosaister og lyrikere, og i s\u00e5 fald – p\u00e5 hvilken m\u00e5de viser det sig?<\/strong><\/p>\n

En gammel definition er, om man skriver metrisk eller umetrisk, dvs. efter eller uden formregler.<\/p>\n

For mig best\u00e5r forskellen i, at nogen laver suppe af virkeligheden, fordi det er s\u00e5dan Sproget taler til dem, mens andre koger fond, fordi det er s\u00e5dan Sproget taler til d\u00e9m. Beviset er i g\u00f8relsen. Og man kan sagtens lave begge dele samtidig. Fordi man selv er ingredienserne og selv skal n\u00e6res af dem.<\/p>\n

Nettet er fuldt af ord. Mange steder opst\u00e5r netpoesi fx afsnitp.dk<\/a>. Hvordan forholder du dig til digitaliseringen – n\u00e5r den rammer dig, som forfatter? Kan den bruges til noget?<\/strong><\/p>\n

Fuld skrue p\u00e5 eb\u00f8gerne og poesien i alle andre former ogs\u00e5! Op p\u00e5 beatet, digtere!<\/p>\n

Digitaliseringen er endegyldig. Men kun for en del af verden. Digitaliseringen kan bruges til distribution af tekst, s\u00e5gar til salg af digte, men digtningen har flere rum at bev\u00e6ge sig i. \u00c9t af dem er opl\u00e6sningen, og is\u00e6r opl\u00e6sningen live, med digteren i fuld ornat eller bleget hud p\u00e5 scenen. D\u00e9t er lige s\u00e5 vigtigt for digtningen som livemusikken er for musikken generelt. For lang tid uden det levende menneske foran sig forledes man til at tro, at tingene kommer ud af luften og er \u00e9ns ejerskab – men s\u00e5dan er det ikke.<\/p>\n

Digtere, kunstnere, mennesker, beh\u00f8ver mennesker, levende mennesker. For at forandre noget til det bedre i menneskenes verden, m\u00e5 man forst\u00e5 menneskene. Og det er lettere sagt end gjort. Men begynder og slutter i den fysiske kontakt.<\/p>\n

Hvad har dine mange rejser gjort ved dine digte og tekster? Kan du m\u00e6rke, at skriftens hjerne\/sprogets hjerte rejser med?<\/strong><\/p>\n

Ja, men med andre navne og anden lyd og tilgang til hverdagens problemer. F.eks. den spansktalende verdens “ma\u00f1ana”: i morgen… ordner vi det, klarer jeg det, bliver problemet l\u00f8st… reflekteredes naturligt i b\u00e5de digt og prosa efter nogle m\u00e5neder i Sydamerika for nyligt; fremmedhed p\u00e5 stedet skaber et andet opleve- og fort\u00e6llerum, en anden n\u00f8dvendighed, der bliver til tekst. Hedder en person f.eks. Eusebio snarere end Svend, kommer Sproget til med ord om noget, der kan redeg\u00f8re for Eusebios liv og levned som noget fremmed og nyt for \u00e9n fra min kultur. Mig, for eksempel.<\/p>\n

En globetrotter, jeg kender, har i sine erindringer udtalt, at et menneske, der konstant sammenligner og vejer sin nuv\u00e6rende destination op med d\u00e9r, han oprindeligt kommer fra, blot er en turist, der aldrig rigtigt forlader sin hjemstavn. For at v\u00e6re en rejsende m\u00e5 man g\u00e5 ind p\u00e5 sine omgivelsers pr\u00e6misser. D\u00e9t fors\u00f8ger jeg at leve op til, n\u00e5r jeg rejser – det f\u00f8les rigtigt, men det er sv\u00e6rt at lade v\u00e6re med at sammenligne. Selvom jeg har rejst meget, er jeg f\u00f8rst lige begyndt, og jeg rammer hurtigt loftet for, hvad jeg kan v\u00e6re med til i en fremmed kultur; det er sv\u00e6rt nok i den danske! Verden er allerhelvedes stor, og der er allerhelvedes mange ting at forholde sig til – ikke mindst lokalkendte folks egen frygt det nye og ukendte sted; d\u00e9n er sv\u00e6r at t\u00f8rre af p\u00e5 noget, sv\u00e6r at g\u00f8re noget ved.<\/p>\n

Og s\u00e5 kan jeg med sindsro sige, at nissen rejser med. Samtalen forts\u00e6tter. Men bliver jeg en anden af at rejse, bliver han det ogs\u00e5.<\/p>\n

Hvem skriver du til?<\/strong><\/p>\n

Jeg skriver for at blive hel. Og s\u00f8ger det udgivet, eller publicerer selv – nettet passer min ut\u00e5lmodighed fint – i h\u00e5bet om at hele andre med d\u00e9t, jeg kommer frem til.<\/p>\n

Jeg skriver for at skabe en bedre Kenneth. En Kenneth, der er t\u00e6ttere p\u00e5 Verden i kraft af et t\u00e6ttere centrum, en st\u00f8rre accept af egen kompleksitet. Det er skriften, der lyser denne Kenneth frem af Sproget. Der lyser forst\u00e5elsen og forbindelsen med og til, og anerkendelsen af Verden, frem.<\/p>\n

Egoet er mit forsvar, og det beh\u00f8ver sit. P\u00e5 samme m\u00e5de som min frygt beh\u00f8ver sit. Men de er begge l\u00e6remestre og venner, som jeg m\u00e5 lytte til, sk\u00f8nt ikke slavisk f\u00f8lge. Egoet er gr\u00e6nsen til omverden, og for at verden kan komme t\u00e6ttere p\u00e5, m\u00e5 egoet overbevises om, at der er mindre at skulle forsvare mig imod, eller acceptere, at det ikke spiller f\u00f8rsteviolin i alle situationer. Frygten er summen af alt, der har gjort ondt. Og som en god ven, der har mig i tankerne og hjertet, fors\u00f8ger den at forhindre noget tilsvarende at ske igen – men som en ven ikke ved eller forst\u00e5r alt, ved eller forst\u00e5r frygten heller ikke alt. Kald dem bare en del af overlevelsesmekanismen, men n\u00e5r d\u00e9n kommer i bevidsthed, bliver alle indre mekanismer til venner at elske, eller l\u00e6remestre at respektere.<\/p>\n

Det er skriftens form\u00e5l for mig. Mindskelse af frygtens n\u00f8dvendighed gennem forst\u00e5else af, at ting kan g\u00f8res anderledes end p\u00e5 den kendte m\u00e5de. St\u00f8rre accept af sammenh\u00e6nge, hvor underlige og m\u00e6rkelige og skr\u00e6mmende, de end m\u00e5tte v\u00e6re; frygten udspringer altid af erindrede overensstemmelser mellem \u00e5rsag\/virkning og manglende kontrol. I bund og grund er det vort afvejningssystem – alle vore talenter for at vurdere Verdens bestanddele i det vedvarende fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 den til at fremst\u00e5 hel og tryg – der skal opdrages p\u00e5. Vises en bedre, mere hensigtsm\u00e6ssig vej.<\/p>\n

Denne m\u00f8nstergenkendelse er kun det til enhver tid \u00f8jeblikkelige toppunkt i vores karriere som levende v\u00e6sener, men ikke n\u00f8dvendigvis en tilv\u00e6relse, der er komfortabel og rosenr\u00f8d. Overlevelse er en h\u00e5rd pris for mange. At samle alle erfaringerne og f\u00f8lelserne og erindringerne og kroppens reaktioner, og hjertets behov og rationalet og s\u00e5kaldte fakta og alle dr\u00f8mmene og l\u00e6ngslerne i \u00e9n tekst, der belyser en enkelt lille del af det samlede behov… Hvis jeg har v\u00e6ret heldig og har kunnet bevare fokus, hj\u00e6lper teksten mig med at \u00e5bne mig mere mod Verden og livet. Og menneskene… dette kaos.<\/p>\n

Kunne du forestille dig, at du skulle skrive dit sidste digt?<\/strong><\/p>\n

Taler vi om et totalit\u00e6rt samfund, der kunne forhindre mig i det, og at jeg ikke siden ville blive i stand til at nedf\u00e6lde mine tanker og f\u00f8lelser i lyrisk form, ville jeg fors\u00f8ge at holde min trang til at skrive digte tilbage s\u00e5 l\u00e6nge som muligt, s\u00e5 jeg l\u00e6ngst muligt bevarede det rum, hvori jeg kunne overveje livets betydninger og n\u00f8dvendigheden for nedf\u00e6ldelse i digt. I stram syntese.<\/p>\n

Og hvis – hvad ville du g\u00f8re bagefter?<\/strong><\/p>\n

Om muligt, i novelleform eller essaystik afkl\u00e6de et s\u00e5 uhyrlige samfund til dets inderste, \u00e6tsende d\u00e5rskab. Og forts\u00e6tte, om muligt, med at skrive noveller, og h\u00e6lde hele mit savn efter (den komprimerede) poesi ind i prosa, som efter bedste evne skulle v\u00e6kke alles hjerter til savnet efter poesi.<\/p>\n

Kampen for frihed fordrer et synligt m\u00e5l. S\u00e5, fuck, at jeg ikke m\u00e5tte skrive digte. Formen er ikke det vigtigste; de kan rende mig.<\/p>\n

Hvad er det vigtigste ved at v\u00e6re en digter?<\/strong><\/p>\n

At lytte til sig selv. At lytte til Sproget. Det er i essensen det samme.<\/p>\n

Hvad siger du til udsagnet: Vi har de forfattere, som vi fortjener?<\/strong><\/p>\n

S\u00f8rgeligt. Det lyder som en straf. M\u00e5ske har jeg selv sagt det engang, men s\u00e5 sadistisk er jeg ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n

Vi, det m\u00e5 v\u00e6re danskerne, eller menneskene. Og det eneste, vi kan g\u00f8re os fortjent til, sker gennem n\u00e6rv\u00e6r – n\u00e6rv\u00e6ret oplyser os, bringer os t\u00e6t p\u00e5 os selv og Verden, samtidig. Men vi g\u00f8r alle det bedste, vi kan, i ethvert givent \u00f8jeblik. S\u00e5, n\u00e6rv\u00e6ret i sig selv m\u00e5 v\u00e6re bel\u00f8nningen – livets bel\u00f8nning til livet.<\/p>\n

Vi har, og l\u00e6ser, de forfattere, vi i \u00f8jeblikket beh\u00f8ver for at opretholde den stabilitet, vores individuelle Sprog m\u00e5lt op imod et antydet eller anet kollektivt Sprog fort\u00e6ller os, at vi beh\u00f8ver. Vi l\u00e6ser, hvad vi beh\u00f8ver at l\u00e6se. Hver is\u00e6r. Henter vore nyheder d\u00e9r, hvor vi har det st\u00f8rste behov.<\/p>\n

Det siges, at vi er blevet mere visuelle i vores tilgang til verden – jeg er enig, men vi er samtidig ogs\u00e5 blevet pornograferende af billedmediernes kapitalisering p\u00e5 historiebehovet. “Den Visuelle Virkelighedstilgang” giver st\u00f8rre sandhedsbevis i en utryg verden; er mere umiddelbar “sand” end de billeder, vi laver i vore hoveder, n\u00e5r vi afkoder en forfatters skrift. Men n\u00e5r som helst vi beh\u00f8ver ro, og hvis vi har l\u00e6rt at l\u00e6se\/afkode skrift, kan vi selv lave mere varige og “sande” billeder ved at l\u00e6se en bog. Om end Bogen kan v\u00e6re nok s\u00e5 kr\u00e6vende for vores Sprog at kapere, giver l\u00e6sning et pusterum fra det uoverskuelige, som billedmediet ikke form\u00e5r. L\u00e6sning tilbyder en verden, der h\u00e6nger sammen, fordi vi selv skaber billederne. Prosafort\u00e6llingen om den sammenh\u00e6ngende, overskuelige virkelighed er oftest mere virkelighedsn\u00e6r end digtningens fort\u00e6lling, som fordrer mere interesse for indblikkets efterforskning end udsynets bekr\u00e6ftelse af det, vi kender, men begge kan berolige os. Fordi vi selv bestemmer ford\u00f8jelseshastigheden. Og hvad det \u00e9r, vi vil have indblik i eller bekr\u00e6ftet. Eller afkr\u00e6ftet.<\/p>\n

Det er naturligt for mennesker at s\u00f8ge hj\u00e6lp og st\u00f8tte og vejledning hos andre. Men hvis mennesker synes, der mangler b\u00f8ger til at give dem d\u00e9t, de beh\u00f8ver, skriver de dem vel selv, t\u00e6nker jeg – samler tankerne og f\u00f8lelserne til \u00e9t, til egen gavn og nytte, og andres, efter behov. Det er processen, som jeg ser den. Der mangler ikke noget. Ingen st\u00e5r udenfor. Som vi passer p\u00e5 vores krop og vores sind, kan vi passe p\u00e5 hinanden\/s. Menneskeheden er \u00e9t.<\/p>\n

april 2010 \u00a9 Lonni Krause, Ordtilallesider.dk og Kenneth Krabat<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  De f\u00f8rste ti \u00e5r brugte jeg p\u00e5 at ankomme til at turde kalde mig digter. For hvad fanden ville d\u00e9t sige?! Lonni Krause er redakt\u00f8r p\u00e5 og ophav \u00a0til bogen “Ord til alle sider”, hvis mange interviews med interessante forfattere fra skriftens forskellige genrer, samt en lang r\u00e6kke nye hver m\u00e5ned i 2010, kan … Continue reading “I TALE:2010”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":661,"menu_order":3,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-335","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/335","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=335"}],"version-history":[{"count":38,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/335\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8151,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/335\/revisions\/8151"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/661"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=335"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}