{"id":332,"date":"2010-04-22T23:53:27","date_gmt":"2010-04-22T22:53:27","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?page_id=332"},"modified":"2012-02-19T12:59:31","modified_gmt":"2012-02-19T11:59:31","slug":"i-tale-2006","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/mundentaler\/i-tale-2006\/","title":{"rendered":"I TALE:2006"},"content":{"rendered":"<p> &nbsp;<\/p>\n<h3><a href=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/2006\/08\/11\/stort-interview-med-kenneth-krabat-eksklusivt-til-urban-blog\/\" target=\"_self\">Stort interview med Kenneth Krabat<\/a> <strong><a href=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/2006\/08\/11\/stort-interview-med-kenneth-krabat-eksklusivt-til-urban-blog\/\" target=\"_self\">&#8211; eksklusivt til Urban blog<\/a>&nbsp;<\/p>\n<p><\/strong>&nbsp;<\/h3>\n<div class=\"entry\">\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><\/p>\n<p><strong>Felicia Lembourn: Hvad er en digter?<\/strong><\/p>\n<p><strong> <\/strong>&nbsp;<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Kenneth Krabat: \u00d8e, \u00e9n der skriver digte\u2026? Men d\u00e9t svar er ikke s\u00e5 flinkt, s\u00e5 lad mig im\u00f8dekomme dig p\u00e5 en anden m\u00e5de: H\u00e9r forklarer Poul Borum (forfatter, litteraturanmelder og grundl\u00e6gger af forfatterskolen. Red.) , hvad han mener et digt er: <a href=\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/_forfatter\/Hvad_er_et_digt.html\" target=\"_blank\">Hvad er et digt?<\/a> &#8211; deraf kan man s\u00e5 udlede, hvad han mener, en digter b\u00f8r kunne. Og lad mig sige med det samme, at jeg falder s\u00f8rgeligt igennem.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia: Jeg g\u00e5r straks ind og kigger, for jeg er jo lidt nysgerrig p\u00e5, om jeg ogs\u00e5 falder igennem.<\/strong><\/p>\n<p><strong>Uha, nu er ham Poul Borum jo alts\u00e5 heller ikke Hr. Hvem-som-helst &#8211; Poesiens Godfather i Danmark, s\u00e5dan i nyere tid, kan man vist godt kalde ham &#8211; han har helt sikkert plaffet lige s\u00e5 mange h\u00e5befulde poeter ned.  &#8211; Nej, det er s\u00f8rme ikke sm\u00e5ting et digt skal kunne, l\u00e6s selv, det er simpelthen for omfattende til lige at citere kort og jeg kan ikke overskue om jeg er faldet nogen steder \u2026<\/strong><\/p>\n<p><strong>N\u00e5, Krabat har mere at sige om, hvad en digter er.:<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat: Se hellere <a href=\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/dagensdigt2006\/dagensdigt2006_archive\/2006_03_26_dagensdigt2006_archive.html\" target=\"_blank\">dagens digt 26. marts 2006<\/a> for svar p\u00e5 d\u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/p>\n<p>&#8211; om end det n\u00e6ppe i sig selv heller kan blive definitivt udt\u00f8mt\u2026<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia: Jeg g\u00e5r ind og kigger igen og havde lidt h\u00e5bet at der l\u00e5 et lille digt med en god punch-line, men ak, her er mindst halvtreds punch-lines, s\u00e5 jeg ser lige om der er nogen jeg synes passer p\u00e5 mig:<br \/>\n<\/strong><\/p>\n<p><strong>\u201cdem der skriver en linie om dagen<\/strong><\/p>\n<p><strong> <\/strong><strong>dem der skriver et digt om dagen<\/strong><\/p>\n<p><strong> <\/strong><strong>dem der skriver en bog i hovedet hver dag\u201d<\/strong><\/p>\n<p><strong>Jo, jeg disse er lige mig, men g\u00e5 ind og l\u00e6s. Han kan noget med ord ham Krabat og jeg er egentlig lidt nysgerrig med, hvordan det hele startede, s\u00e5: Din digterkarriere begyndte med\u2026<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat: \u2026 at jeg i tyver\u00e5rene begyndte at skrive digte. Muligvis som f\u00f8lgevirkningerne af LSD-indtagelse, der i dag vel havde v\u00e6ret lige til en diagnose som manio-depressiv, borderline, bipol\u00e6r, eller hvad l\u00e6gerne ellers ynder at forlyste sig med af stemplinger. Gudskelov for min selvst\u00e6ndighed i dag var der ingen, som diagnosticerede mig; og jeg kunne f\u00e5 lov at komme til at efterlade horribelt blodige r\u00e6dselsskildringer i skrivemaskinen p\u00e5 min arbejdsplads, uden at det gik n\u00e6vnev\u00e6rdigt ud over min fra folkeskole og barndom videref\u00f8rte outsiderstatus.<\/p>\n<p>Skal jeg v\u00e6re lidt p\u00e5 tv\u00e6rs, kunne jeg ogs\u00e5 sige at jeg er f\u00f8dt med skrivegl\u00e6de, der siden har udviklet sig til b\u00e5de trang og tvang, og at det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige fundament blev udviklet\/indviklet i den tidlige barndom (begavet barn af uuddannede for\u00e6ldre) og i skoleg\u00e5rden under mange \u00e5rs psykisk terror. Godt med undertrykt vrede og angst og f\u00f8lelse af overgreb som &#8211; brilliant &#8211; katalysator for den unge digter &#8211; f.eks. skiftede jeg efternavn som 21-\u00e5rig, for at distancere mig fra mine for\u00e6ldre: alvidende, som jeg var blevet af min LSD-indtagelse, var der i Kosmos ikke l\u00e6ngere plads til b\u00e5de min version af verden og den kollektive psykose, der var summen af alle de andres. Og da ingen forstod, hvad jeg talte om, var der heller ingen, som skulle have adgang til at hj\u00e6lpe mig.<\/p>\n<p>Kunstverdenen er s\u00e5 fuld af eksempler p\u00e5 det samme, at man n\u00e6sten kunne t\u00e6nke, at kunst <em>kun<\/em> er det ensidige resultat af st\u00e6dig fastholdelse af en egen vej, koste hvad det koste vil. Et ber\u00f8mt eksempel er filminstrukt\u00f8ren af bl.a. Twin Peaks, David Lynch, som ved f\u00f8rste terapisession lagde ud med at sp\u00f8rge, om psykiateren troede at Lynch ville \u00e6ndre sig kunstnerisk som f\u00f8lge af terapien, og derp\u00e5 rejste sig og gik, da psykiateren svarede, at det kunne han ikke afvise ville ske.<\/p>\n<p>Jeg havde det n\u00f8jagtig p\u00e5 samme m\u00e5de. S\u00e5 jeg forblev i smerte og frygt og angst og fobier og vrede og agression og alt muligt andet &#8211; af ren og sk\u00e6r frygt for ikke at have noget kunstnerisk br\u00e6ndstof, hvis \u201cjeg fik det bedre\u201d\u2026 Og ser i dag, at mange kunstnervenner og -bekendte b\u00e5de havde og har det lige s\u00e5dan. Og at den ensomme kamp med indre d\u00e6moner ser sindssvagt skr\u00e6mmende ud for en omverden, der ikke har samme behov for at rede ting ud &#8211; med forbud, p\u00e5bud, diagnosticering, medicinering, stempling, stigmatisering\u2026 til f\u00f8lge. Der er n\u00e6ppe den ting kollektivets angst ikke vil g\u00f8re for at skabe kollektiv ro. Herunder s\u00f8ge at hindre kreative impulser i at sl\u00e5 over i destruktive, hvordan det s\u00e5 end f\u00f8les for den, der begr\u00e6nses.<\/p>\n<p>I dag ved jeg, at mine \u201cuudannede\u201d for\u00e6ldre elskede mig med alt hvad de havde og mere til &#8211; som de evigt t\u00e6tteste p\u00e5 mig, under min s\u00f8gen p\u00e5 at raffinere mit udtryk og skabe overblik over min plads i verden, overskred jeg deres gr\u00e6nser igen og igen; alligevel gjorde de deres yderste for at v\u00e6re der. Det g\u00f8r for\u00e6ldre som regel. Ikke, at jeg ikke stadig rummer vreden over min tidligt p\u00e5tvungne outsiderrolle. Det g\u00f8r jeg. Men jeg er vred I DAG. Jeg VED, at jeg er vred. Vreden er blevet en del af min drivkraft, indignationen, identifikationen med alle dem, der er outsidere, som jeg selv; mennesker, der er p\u00e5tvunget omst\u00e6ndigheder, de ikke kan k\u00e6mpe sig ud af. Det er noget af det mest interessante for mig. Hvordan mennesker s\u00e5 <em>alligevel<\/em> klarer sig, for det g\u00f8r de fleste. Outsiderens <em>identifikation med<\/em> og <em>afstand til<\/em> outsidere.<\/p>\n<p>For mit vedkommende er d\u00e9t blevet til en <em>on-going<\/em> definition p\u00e5 begrebet \u201cfrihed\u201d. Heri henter jeg hovedparten af materialet til min produktion. Og h\u00e9ri ligger de st\u00f8rste udfordringer for mig, kunstnerisk s\u00e5vel som menneskeligt.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia t\u00e6nker: At v\u00e6re f\u00f8dt med skrivegl\u00e6de er jo en god ting at have med i hjertet, n\u00e5r man er digter, men det lyder nu alligevel som om der har skullet k\u00e6mpes lidt for sagen. Er der en barndomsoplevelse, der indikerer, at det skulle blive lyrikken der sejrede?<br \/>\n<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  Nej. Eller snarere: HAR poesien sejret? Poesien er en v\u00e6rkt\u00f8jskasse, best\u00e5ende af kropsligt, f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, mentalt v\u00e6rkt\u00f8j: \u00c5ndedr\u00e6t, emotioner\/empati, rationale\/analyse\/logik. Hvis der havde v\u00e6ret skruen\u00f8gler, br\u00e6kjern og assorterede skruetr\u00e6kkere i v\u00e6rkt\u00f8jskassen, hvad skulle d\u00e9n i s\u00e5 fald have sejret over?<\/p>\n<p>Man g\u00f8r d\u00e9t, man \u00e9r, i de fora man bliver udsat for, og d\u00e9raf bliver man inspireret til at g\u00f8re andre ting, og finder pr\u00e6ferencer, sympatier og antipatier. Man \u00f8ver sig p\u00e5 noget, g\u00f8r status, skifter spor, \u00f8ver sig, g\u00f8r status, h\u00e6nger fast med neglene, falder ned, sl\u00e5r sig, kravler op igen, \u00f8ver sig noget mere, skifter spor, g\u00f8r status, sl\u00e5r sig, bliver ved\u2026<\/p>\n<p>For tiden og i dag 27.7.2006 skriver jeg. Lige nu besvarer jeg dine sp\u00f8rgsm\u00e5l, Felicia. Om lidt skal jeg skrive mit daglige digt. Jeg er ikke en skid inspireret. Der er for meget indeni, som r\u00f8rer sig, og for lidt. Jeg er ut\u00e5lmodig, det er pissevarmt, selv h\u00e9r midt om natten\u2026 og ja, jeg indr\u00f8mmer alligevel, og undlader at slette overst\u00e5ende pga.  procesoptagethed, krukkethed, og mit underviser-gen:<\/p>\n<p>Jo, poesien har forel\u00f8big sejret. Jeg kan ikke forestille mig noget andet, jeg \u00f8nsker at besk\u00e6ftige mig med. Overs\u00e6tte for penge og forn\u00f8jelsen er fint, men oplever jeg det som reelt skabende? Nej. D\u00e9r har poesien sejret over alle gr\u00e6nser. Og gjort mig til et v\u00e6sen, der accepterer at leve p\u00e5 eksistensminimum, bare for at have tid til at opleve, sanse, t\u00e6nke, ikke-t\u00e6nke, ikke-sanse, vegetere, glo ind i v\u00e6ggen, se film n\u00e5r jeg p\u00e5st\u00e5r at arbejde, arbejde, mens jeg ser film, l\u00e6se hvad det passer mig og n\u00e5r det passer mig, kl\u00f8 mig i r\u00f8ven eller have ambitioner st\u00f8rre end Jesus. V\u00e6re min egen herre, med noget s\u00e5 gennemgribende unyttigt som digtning.<\/p>\n<p>Man kan jo aldrig, aldrig vide med sikkerhed, om nogen vil v\u00e6re interesseret i ens digtning. Aldrig. Om end en st\u00e6rk teoretisk baggrund kan hj\u00e6lpe med at udforske hvide pletter p\u00e5 det litter\u00e6re landkort, og s\u00e5ledes sigte mod at udfylde litter\u00e6re \u201chuller\u201d i reolerne hos poesi-interesserede, har man praktisk og faktisk kun sig selv, mens man skriver.<\/p>\n<p>En nydelse og en forbandelse at v\u00e6re selvst\u00e6ndig. Men ikke en option; intet n\u00e5r op p\u00e5 siden af det, s\u00e5 der er intet at v\u00e6lge imellem. M\u00e5ske n\u00e5r jeg bliver far engang\u2026 men nu? Nej.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia t\u00e6nker: Den Krabat d\u00e9r skulle pr\u00f8ve et par dage med en teenager i huset, s\u00e5 ville han nok hurtigt \u00f8nske sig tilbage til sin tid, som \u201censom\u201d digter <img decoding=\"async\" class=\"wp-smiley\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/wp-includes\/images\/smilies\/icon_smile.gif\" alt=\":)\" \/> hm, m\u00e5ske er b\u00f8rn lidt det samme, en nydelse og forbandelse, nogen gange det ene, andre gange det andet, andre gange begge dele p\u00e5 \u00e8n gang.Det var et lille sidespring, tilbage til poesien. \u201cGennemgribende unyttigt\u201d siger krabaten om digtning og, alligevel er poesien dette v\u00e6sen, der tr\u00e6nger igennem og bare m\u00e5 ud, selvom det betyder usikkerhed p\u00e5 b\u00e5de levegrundlag og modtagelse i den anden ende. S\u00e5 jeg f\u00e5r straks lyst til at sp\u00f8rge Krabaten om hvad han synes en digters opgave er og hvordan det st\u00e5r til med den politiske bevidsthed hos forfattere. For hel unyttig er poesien vel ikke?<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat: Hvis jeg sk\u00e6ver til n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l om politisk bevidsthed hos forfattere, vil jeg skynde mig at tr\u00e6kke i modsat retning. En digter har ikke pr. definition til opgave at mene noget som helst om noget, men <em>m\u00e5<\/em> for min skyld gerne, pr\u00e6cis som andre mennesker.<\/p>\n<p>En digter er en modtager for omverden, digterens personlige traumer og smerter som filter, vidt\u00e5bne sanser der tager alting ind eller poetisk universit\u00e6r semantik, <em>no matter<\/em>, men digteren m\u00e5 bestr\u00e6be sig p\u00e5 at tale sandt om alt, der kommer til ham eller hende. Hvad enten det skrevne er nok s\u00e5 meget overh\u00f8rt, udledt, fri fantasi, tankespind eller l\u00f8gn. Det ligger i ethvert h\u00e5ndv\u00e6rk, i enhver kunstform, at jo t\u00e6ttere man kommer p\u00e5 sandheden om sine v\u00e6rkt\u00f8jers interaktion med sit grundmateriale &#8211; sanse- og oplevelsesteknikerne med erfaringen om ords, metaforer, s\u00e6tningsdannelsers virkem\u00e5der &#8211; desto mere omkostningsfuldt bliver hver en sletning, hver en tabulering, hvert et komma\u2026 Men alligevel aldrig give efter for fristelsen til at lyve. Aldrig give efter for fristelsen til <em>ikke<\/em> at fors\u00f8ge at lave digtet bedre, hvis det i egne \u00f8jne <em>kunne<\/em> v\u00e6re bedre.<\/p>\n<p>Jeg blev kureret mere tidligt: Jeg havde ikke skrevet mere end et \u00e5rs tid, og efter endt l\u00e6sning af en litter\u00e6r science fiction-bog oversatte jeg med stort besv\u00e6r et vildt digt derfra, om verden set fra myreperspektiv, og gav det til min nye, dav\u00e6rende k\u00e6reste. \u201cGuud, har du skrevet d\u00e9t?\u201d sagde hun og s\u00e5 hamrende stolt ud p\u00e5 mine vegne. Jeg blev s\u00e5 overrasket over, at hun overhovedet kunne <em>tro<\/em>, at jeg var forfatteren, at katten l\u00f8b af med min tunge. Og s\u00e5 m\u00e5tte jeg lide den tort igennem hele vores forhold at se digtet h\u00e6nge p\u00e5 v\u00e6ggen og dagligt minde mig om, hvor fej jeg var &#8211; og tvinge mig til at se p\u00e5 mine egne digte, SE dem p\u00e5 en anden m\u00e5de, forholde mig til dem fra en l\u00e6sers synspunkt, snarere end blot at v\u00e6re sindssvagt begejstret over, at jeg i det hele taget lavede noget, der gav mig s\u00e5 stor tilfredsstillelse som d\u00e9t at f\u00e6rdigg\u00f8re en tekst gjorde. Om det s\u00e5 kun var en andens\u2026<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia t\u00e6nker: Ah, pyh, sjov historie med digtet, men jeg f\u00e5r hel sved p\u00e5 panden ved tanken! Hvis jeg var kommet til at lave et s\u00e5dant nummer, ville jeg hver gang nogen kiggede p\u00e5 digtet v\u00e6re r\u00e6dselsslagen for at de m\u00e5ske havde l\u00e6st bogen og ville genkende det. Men tilbage til det andet sp\u00f8rgsm\u00e5l: Synes du der er en st\u00f8rre politisk bevidsthed hos forfattere i dag end for ca. 10 \u00e5r siden?<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  Jeg ved det ikke. Men for tiden er menneskene generelt mere lydh\u00f8r for individuelle meninger, er vi ikke? Og stort set alle har politiske meninger og erfaringer, sk\u00f8nt ikke n\u00f8dvendigvis partipolitiske, eller globalpolitiske. S\u00e5 mon ikke d\u00e9n tilbagevenden til at mene noget om sociale og \u00f8konomiske uligheder, forurening og petrokrige\u2026 som er i v\u00e6kst i disse \u00e5r, ogs\u00e5 har fundet vej ind i b\u00f8gerne? Om ikke andet som afspejling af voksende medie- og NGO-opm\u00e6rksomhed p\u00e5 skr\u00e6vvridningerne i menneskets samfund?<\/p>\n<p>\u201cVi har de forfattere, vi fortjener\u201d kunne man sige. Forfattere l\u00e6ser jo ogs\u00e5 b\u00f8ger, og bliver ligesom alle andre inspirerede til nye tanker, nye koncepter, eller forargede over h\u00e6ndelser i verden, m\u00e5der mennesker kan v\u00e6re p\u00e5. Og hvis de b\u00f8ger, der s\u00e5 bliver skrevet efterf\u00f8lgende, ogs\u00e5 bliver solgt til forlaget og k\u00f8bt og l\u00e6st af andre, inklusivt andre forfattere og andre meningsdannere, s\u00e5 spreder nye id\u00e9er og tanker sig. Men om overv\u00e6gten skal ligge det ene eller andet sted i det menneskelige spektrum fra ego til f\u00e6llesskab, kan kun (forlagene og) l\u00e6serne afg\u00f8re. S\u00e5, vi f\u00e5r de input, vi l\u00e6ser, og inputter til andre de nye tanker, vi selv danner os: M\u00e5ske serveret p\u00e5 en tydeligvis <em>menneskeligt<\/em> plan, men reelt mest til gavn for prim\u00e6rt h\u00f8jrefl\u00f8jen, mest for midten, eller mest for venstrefl\u00f8jen. Ikke noget rigtigt og forkert, men en v\u00e6gt, nogle vil altid mene en OVERv\u00e6gt af meninger i et bestemt leje. Men d\u00e9t er is\u00e6r forlagenes omr\u00e5de: at finde eller bestille de b\u00f8ger skrevet, som forlagene mener mangler i et bestemt leje. Derfor kan man i visse perioder pludselig opdage en horde af b\u00f8ger om samme emne, uden at man af d\u00e9n grund b\u00f8r frygte (eller fryde sig over), at der er sket et radikalt stemningsskift i landet. Det er bare b\u00f8ger \u201cnogen\u201d har vurderet <em>manglede<\/em>.<\/p>\n<p>Jeg kunne dog \u00f8nske mig, at forfattere generelt ikke hoppede med p\u00e5 vognen om at skrive b\u00f8ger, hvor titlen er eneste argument for bogen. Men alle skal betale regninger, og en bestseller er en bestseller, hvad den end handler om. Det litter\u00e6re og det politiske tager tid at skabe, m\u00e6rke, f\u00f8le, t\u00e6nke, leve. S\u00e5 b\u00f8ger med politisk dybde er sj\u00e6ldent dagsaktuelle, men befatter sig oftest planl\u00e6gningsm\u00e6ssigt med str\u00f8mninger og forl\u00f8b p\u00e5 et mere overordnet plan, s\u00e5 de ogs\u00e5 vil v\u00e6re aktuelle, n\u00e5r de er skrevet f\u00e6rdige og udkommet.<\/p>\n<p>Men jeg f\u00e5r en billede for mit indre blik af C\u00e6sar og \u201cdet store stygge storkespringvand\u201d\u2026 Der \u00e9r naturligvis plads til ALLE fremtr\u00e6delsesformer samtidig. Hvad der ikke n\u00f8dvendigvis er, er afs\u00e6tning i bestemte fremtr\u00e6delsesformer. Forlagene tager ikke mange chancer med unge meningsmagere mere, fordi mennesker i DK generelt er ret veloplyste og f\u00e5r mange globale informationer og indsigter fra medierne og fra nettet. Det, der s\u00e5 er tilbage til de unge \u00e5r, er unge <em>kunstnere<\/em>. Mennesker, som er i stand til at s\u00e6lge deres &#8211; unge &#8211; kunst, budskaber og holdninger p\u00e5 karisma og interaktiv vedholdenhed. Ikke s\u00e6rlige meninger, men m\u00e5den de fremf\u00f8res p\u00e5.<\/p>\n<p>Velkommen til desillusionernes holdeplads, hvor det markedsmekaniske slagsm\u00e5l og parkeringspladsen hjemme og ved jobbet g\u00f8r sit til at erodere litteraturelskende forlagsmedarbejderes virkelyst ned i en undergrund af vendte 25-\u00f8rer.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia t\u00e6nker: Hm, ja, med titlen som eneste argument kommer jeg straks til at t\u00e6nke p\u00e5 \u201cDa Vinci Mysteriet\u201d, m\u00e6rkeligt nok, har nemlig ikke l\u00e6st den og kunne heller ikke t\u00e6nke mig det. Men denne vekslen mellem politik og kunst er en sp\u00e6ndende diskussion, ligesom dette med at forfattere selvf\u00f8lgelig inspirerer andre forfattere. DET kan jeg helt tilslutte mig, l\u00e6ser selv liges\u00e5 meget som jeg skriver og henter stor inspiration i andres v\u00e6rker. Men hvad nu hvis man kun havde sig selv og intet andet?  [&#8230;] Hvis du sad i et sort rum uden lyde eller duft, hvad ville f\u00f8rst falde dig ind at skrive om?<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  Aner det ikke ( &#8211; hvordan er jeg kommet herind, er her varmt eller koldt, er det en pr\u00f8velse eller en straf\u2026) Lige s\u00e5 lidt som jeg ved, hvad der lige om lidt vil falde mig ind at skrive som dagens digt.<\/p>\n<p>Men hvis du mener, om jeg kan blive inspireret uden at have fysiske sanseindtryk\u2026? Selve meningen med at s\u00f8ge at skrive er at <em>s\u00f8ge<\/em> at blive inspireret. Inspirationen g\u00f8r det nemmere for \u00e9n at skrive, end hvis den ikke er der og s\u00e5 skal knokles (frustreres) frem. S\u00e5, af og til kan sanseber\u00f8velse v\u00e6re en god ting. Lige som beruselse kan v\u00e6re det. Eller forelskelse. Eller savn, sult, s\u00f8vn, eller ber\u00f8velse af hvad som helst andet, man kan forestille sig IKKE at have lyst at v\u00e6re foruden.<\/p>\n<p>Eller man kan g\u00f8re noget, man aldrig g\u00f8r: G\u00e5 en tur i skoven, sidde en halv dag p\u00e5 en arbejdsformidling og bare kigge, lave et bungeejump, evt. uden at g\u00e5 p\u00e5 toilettet f\u00f8rst, bes\u00f8ge fjerne sl\u00e6gtninge og se p\u00e5 gamle fotos, lave en aftale om at udf\u00f8re noget kedeligt p\u00e5 et bestemt tidspunkt og s\u00e5 g\u00f8re det. Men g\u00f8re det med mod til b\u00e5de eventyr og skuffelse &#8211; ikke tvang.<\/p>\n<p>Eller man kan s\u00e6tte sig og se p\u00e5 en helt hvid sk\u00e6rm eller et frisk ark papir i skrivemaskinen, og fors\u00f8ge at lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5 noget som helst. Ikke altid nemt, hvis man er under indre p\u00e5krav om at lave det der fix NU!<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia t\u00e6nker: Nej, jeg kender (kun alt for godt) det der med det hvide papir der STIRRER p\u00e5 en og man stirrer tilbage og intet sker, og kommer der endelig noget frem, synes man bare det er dumt og uoriginalt og ligner en d\u00e5rlig parodi p\u00e5 noget man l\u00e6ste for en uge siden. S\u00e5, Krabat\u2026 Nogle mener at der ikke er flere nye ord under solen. Alt er skrevet. Hvad siger du til den p\u00e5stand?<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  H\u00e9r er et nyt ord til dig: et ordfix. Den afh\u00e6ngige finder altid nye kilder, nye stoffer.<\/p>\n<p>Tror du m\u00e5ske, at digtere skriver for <em>de faktiske l\u00e6seres<\/em> skyld?<\/p>\n<p>Fraregnet dem, der <em>fors\u00f8ger<\/em> at skrive en s\u00e6llert ved at aflure markedet og l\u00e6sere pr\u00e6ferencer, <em>vil jeg tro!<\/em> at stort set alle, lige som jeg selv, har en eller flere indre l\u00e6sere. Et l\u00e6serpanel. M\u00e5ske tilmed, hvis de er heldige, et virkeligt, fysisk l\u00e6sepanel, som bidrager med kvalificeret kritik. Foreg\u00e5r det indeni, kaldes det \u201cat (kunne) l\u00e6se sig selv\u201d; udenfor: \u201cat blive l\u00e6st\u201d.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia t\u00e6nker: Nej, det der med at skrive det, man tror folk gerne vil have, kommer der som regel ikke noget godt ud af &#8211; ordfix! Det lyder sgu godt &#8211; DET ord kan jeg godt lide <img decoding=\"async\" class=\"wp-smiley\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/wp-includes\/images\/smilies\/icon_smile.gif\" alt=\":)\" \/> <\/strong><strong>Var det ikke noget at introducere de unge for i stedet for alle de andre h\u00e5bl\u00f8se stoffer der? Kom her og f\u00e5 et ordfix! <img decoding=\"async\" class=\"wp-smiley\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/wp-includes\/images\/smilies\/icon_smile.gif\" alt=\":)\" \/> <\/strong><strong>Jeg forst\u00e5r nu godt hvad Krabat mener &#8211; jeg kan godt selv blive \u201ch\u00f8j\u201d af ord, b\u00e5de af selv at have skrevet noget jeg synes er godt, men ogs\u00e5 af at l\u00e6se andres sk\u00f8nne ord. N\u00e5, tilbage til den virkelige verden\u2026 Hvordan forenes \u201cdet ydre liv\u201d med \u201cdigterens liv\u201d?<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  Jeg kan forestille mig at v\u00e6re 2 personer &#8211; \u00e9n samfundsvant, socialt kompetent udgave, der turnerede blandt venner, familie og k\u00e6reste, tog sig af m\u00f8der med offentlige instanser, betalte regninger, skrev breve og e-mails, forestod indk\u00f8b af mad og nyt t\u00f8j, o.m.a., og s\u00e5 rapporterede hos mig hver dag, n\u00e5r jeg var st\u00e5et op, s\u00e5dan hen ad 12-tiden, og h\u00e9r uploadede alle erfaringer, sensationer og oplevelser til min bevidsthed, s\u00e5 jeg havde sparet mig selv alle de frustrationer, som det monotone, det kedelige, det langsommelige, det omst\u00e6ndelige i bund og grund \u00e9r, for d\u00e9n som hele tiden t\u00e6nker p\u00e5 noget andet.<\/p>\n<p>Men s\u00e5 ville jeg jo ikke v\u00e6re hele mig. Jeg ville ikke have betalt for noget med konsekvenser af evner og udbud og valg, og jeg ville konstant v\u00e6re afh\u00e6ngig af mit alter egos evne til at bringe sig selv i vanskeligheder, for at jeg kunne f\u00e5 noget k\u00f8d og blod ud af alle disse almindeligheder. S\u00e5 d\u00e9t m\u00e5 jeg selv g\u00f8re. Men nu ligger drama og store armbev\u00e6gelser helt naturligt til mig, s\u00e5 som regel er en simpel telefonsamtale med skattev\u00e6snet rigeligt til at spolere en halv dags koncentration. Og uenigheder med k\u00e6resten kan <em>nemt <\/em>give anledning til flere ugers mavesmerter og f\u00f8lelse af ubalance.<\/p>\n<p>S\u00e5, en fuldst\u00e6ndig smertefri forening\u2026 helt seri\u00f8st\u2026 tror jeg ikke p\u00e5. For ganske nyligt oplevede jeg Malcolm Bradbury i \u201cLiving with a writer\u201d fra et fuldst\u00e6ndig selvsmagende, overk\u00f8rt og t\u00e6nkt underspillet synspunkt takketale konen for alle de ting, hun hjalp ham med\u2026 og jeg er overbevist om, at det ikke var tilsigtet, at \u00e6gteskabet fremstod som et undertrykt aggressivt s\/m-forhold, hvor konen simpelthen var S\u00c5 forst\u00e5ende, gjorde S\u00c5 meget for ham\u2026 t\u00f8rrede ham i r\u00f8ven, gjorde hun\u2026! Han var simpelthen lige ved at sl\u00e5 knuder p\u00e5 sig selv for at ikke sige det ligeud: At han var r\u00e6dselslagen for, at denne servicering og banen vejen for ham (regningerne, alt d\u00e9t!) skulle stoppe!!! For s\u00e5 ville han skulle g\u00f8re det selv! Og hvordan s\u00e5 med hans skrift? Hans tid? Hans hans hans hans\u2026<\/p>\n<p>Nu vasker jeg selv mit t\u00f8j igen, og betaler mine regninger\u2026 det svarer sig ikke for nogen at blive vartet op. Og i forholdet til min k\u00e6reste k\u00e6mper jeg for min tid som en d\u00e6mon fra helvede. Mit <em>sacred space<\/em>. Fingrene v\u00e6k! Jeg sagde: Fingrene v\u00e6k!!<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia t\u00e6nker: \u00c5h, det lyder nu ellers godt med lidt opvartning : og det med tiden, der k\u00e6mper vi vist lidt samme kamp. M\u00e5ske er der st\u00f8rre lighed mellem skrivende folk, end man umiddelbart skulle tro. M\u00e5ske krabaten har et bud p\u00e5 d\u00e9t? Er der nogle forfattere &#8211; afd\u00f8de som nulevende &#8211; som  du har st\u00e5et i mesterl\u00e6re hos?<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  Lingvistisk, semantisk, nej. Jeg er ikke h\u00f8jlitter\u00e6r. Men id\u00e9m\u00e6ssigt, ja. Filosofisk. Philip K. Dick (hvad er virkelighed?), Ray Bradbury (hvordan beskrive barndommen som voksen?). Danske John Carlsen for at \u00e5bne mine \u00f8jne for vikingetidens brug og opfattelse af begrebet \u201cond\u201d. Robert Pirsig med \u201cLila, en unders\u00f8gelse af moral\u201d &#8211; en tempor\u00e6r bibel for mig &#8211; hvor gennemgangen af Dynamisk og Statisk kvalitet i relation til ALT har gjort, at jeg i dag n\u00e6sten ikke fortryder, at jeg ikke brugte 7 \u00e5r p\u00e5 en akademisk uddannelse og et dybdeperspektiv p\u00e5 \u00e9t enkelt omr\u00e5de.<\/p>\n<p>I stedet har jeg s\u00e5 brugt 22 \u00e5r, og ikke en phd i sigte.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia t\u00e6nker : 22 \u00e5r er da ogs\u00e5 en vis \u201cuddannelsestid\u201d <img decoding=\"async\" class=\"wp-smiley\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/wp-includes\/images\/smilies\/icon_smile.gif\" alt=\":)\" \/> <\/strong><\/p>\n<p><strong>Nu vil jeg gerne vide lidt om dit arbejde. Vil du ikke beskrive din skriveproces? Hvordan \u201c\u00e5bner\u201d du et digt?<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  Der er nogle emner oppe \u201ci mig\u201d, i denne tid og igennem de sidste par \u00e5r, noget er skam, jeg bakser med, noget er emner, jeg ikke har lyst til at redeg\u00f8re for for en offentlighed, s\u00e5 en vis grad af selvcensur omkring visse omr\u00e5der af mit liv og mine tanker har allerede fundet sted, inden jeg skriver det f\u00f8rste ord.<\/p>\n<p>Jeg arbejder med at \u201cvente tingene frem\u201d &#8211; fors\u00f8ger at \u00e5bne mig for d\u00e9t, der vil ud &#8211; is\u00e6r her i processen med dagens digt, hvor jeg er selv-kontraktligt forpligtet til at bestr\u00e6be mig p\u00e5 at skrive noget, der kan redde mit liv. Og helst f\u00f8r jeg g\u00e5r i seng. Men da jeg ikke l\u00e6ngere har nogen som helst frygt for, at der \u201cikke skal v\u00e6re noget\u201d &#8211; d\u00e9t er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at vente l\u00e6nge nok &#8211; skal d\u00e9t, jeg selv-censurerer bort som klar tale, nok komme ud i en eller anden form, hvis det <em>lige nu<\/em>, i skabelses\u00f8jeblikket, er vigtigt nok inde i mig. At \u201cvente tingene frem\u201d betyder at afgive kontrol som skaber, og at have en &#8211; m\u00e5ske overdreven &#8211; tillid til, at jeg kan sige noget af v\u00e6rdi for andre end mig selv, blot ved at lytte til mit under- og ubevidste.<\/p>\n<p>Nogle ville givet se et s\u00e5dant projekt som en kunstnerisk d\u00f8dssejler, al den stund den ikke s\u00f8ger at s\u00e6tte bevidste n\u00e6ste-skridt p\u00e5 digtningen, der kom forud. Men min \u201ctradition\u201d, om man vil, \u00e9r ikke og har aldrig v\u00e6ret litteraturen skr\u00e5streg digtningen som historisk byrd. Men derimod hvordan <em>jeg<\/em> kan f\u00e5 ord p\u00e5 papir til at agere mimesis for simple eller komplekse tilstande \u201cinde i mig\u201d. Og herved kommer indholdet altid f\u00f8rst &#8211; f\u00f8lelsen, der driver mig, s\u00f8ger en form. F\u00f8rste ord\u2026 hvad er f\u00f8rste ord\u2026? Jeg? Nej, ikke jeg &#8211; det er ikke en \u201cjeg-f\u00f8lelse\u201d, men en observationsf\u00f8lelse, <em>noget<\/em> ser, <em>noget<\/em> oplever. Alts\u00e5 at se ud gennem \u00f8jnene p\u00e5 <em>noget s\u00e5rbart<\/em>, snarere end at v\u00e6re slave for en forsvarsmekanisme, der fors\u00f8ger at inkarnere sig p\u00e5 papir. S\u00e5, hvor langt er der til det sete &#8211; er det oplevede fysisk eller er det en andens indre? Og hvad er der imellem; er der forhindringer, og i s\u00e5 fald p\u00e5 hvilken m\u00e5de? Okay, der er ingen forhindringer, s\u00e5 det er m\u00e5ske bare et sp\u00f8rgsm\u00e5l om behov for en forening? Er det s\u00e5 noget, der tr\u00e6kker som f\u00f8lge af erindring, er der en pr\u00e6cedens for en ny forening mellem det <em>noget<\/em>, der oplever, og <em>det andet<\/em>\u2026<\/p>\n<p>S\u00e5dan kunne en indledende reflektion forl\u00f8be &#8211; men ligesom et partitur er hastigheden ikke fikseret; det kunne finde sted over 10 sekunder, eller over 2 timer, f\u00f8r jeg overhovedet var n\u00e5et frem til at s\u00e6tte det rigtige begyndelsesord, der \u00e5bner ballet.<\/p>\n<p>Andre ting kan tage form som en tanke, jeg arbejder med over l\u00e6ngere tid. Ikke at det beh\u00f8ver blive s\u00e6rlig langt af d\u00e9n grund. F.eks. skulle jeg en gang skrive et bestillingsdigt med temaet \u201cvinter\u201d til et nyt magasin. Det var midt under snestormen 95-96, sommerhuset, jeg boede i, var omgivet af en halv meter sne, og m\u00e5ske var det sansem\u00e6ssig overload, jeg ved det ikke, eller m\u00e5ske fik jeg pr\u00e6stationskuller, men jeg arbejdede p\u00e5 digtet i 3 uger. Ikke 10 timer om dagen, ikke 5 timer dagligt b\u00e6nket foran maskinen, men j\u00e6vnt hele tiden, d\u00f8gnet rundt, hen over 3 uger. Og h\u00e9r hvad det blev til:<\/p>\n<p>VINTER<\/p>\n<p>se, sne!<\/p>\n<p>Det h\u00f8rer til et af mine absolutte favoritdigte, og kan fremf\u00f8res b\u00e5de med og uden ben\u00e6vnelse af de grammatiske tegn, alt efter hvor dygtig en skuespiller, man synes, man er.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia t\u00e6nker: ha ha, det er sjovt det her &#8211; og dog med en vis alvor, specielt efter jeg har v\u00e6ret i \u201copl\u00e6snings-tr\u00e6ning\u201d hos Kenneth Krabat<\/strong><\/p>\n<p><strong> <\/strong><strong>. Jeg er ikke sikker p\u00e5, at det bare er s\u00e5dan lige at l\u00e6se det digt op. Men smukt og finurligt er det!<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat: L\u00e6ngere prosating eller essays er der mere logisk stringens i, ordene ligesom mere \u201cbider sig selv\u201d i halen end ordene i et digt g\u00f8r, og d\u00e9r kan jeg godt g\u00e5 rundt og fumle med tematikker og struktur igennem lang tid, f\u00f8r jeg finder modet til at s\u00e6tte mig ned og t\u00f8r risikere, at jeg ikke bliver forf\u00f8rt, men skal g\u00f8re det hele selv. Lidt som at blive inviteret p\u00e5 middag med stearinlys, og det s\u00e5 g\u00e5r op for \u00e9n, at v\u00e6rten ikke har t\u00e6nkt sig at give noget som helst gratis.<\/p>\n<p>Eller helt modsat, som forleden, hvor et dagens digt, jeg efter f\u00f8rste skrivning fandt dybt patetisk og selvmedlidende, med \u00e9t slag fremstod lysende klart som tanke: Hvordan mon det \u00e9r at v\u00e6re et menneske, der er l\u00e6ngere ude end digtets patetiske <em>jeg<\/em>, og modsat d\u00e9t er <em>pined\u00f8d<\/em> n\u00f8dt til at forlade lejligheden midt om natten for at ops\u00f8ge en eller anden form for selskab? Samme sekund, jeg t\u00e6nkte tanken, faldt der fuldst\u00e6ndig ro over mig &#8211; jeg kunne h\u00f8re hovedpersonens indre baksen med, hvad hun skulle sige for at skabe kontakt til manden p\u00e5 gaden, og vidste at der ikke var andet at g\u00f8re end bare at h\u00e6nge p\u00e5, indtil deres m\u00f8de var beskrevet f\u00e6rdigt. Og denne knusende ro fordi jeg vidste, at der ikke p\u00e5 forh\u00e5nd var nogen m\u00e5de for mig at afg\u00f8re p\u00e5, hvor l\u00e6nge det ville vare &#8211; det ville tage lige pr\u00e6cis den tid, det ville tage, hverken mere eller mindre &#8211; s\u00e5 d\u00e9n kunne jeg enten \u00e6de eller lade v\u00e6re; s\u00e6tte mig og skrive til det var f\u00e6rdigt, eller lade v\u00e6re med at begynde.<\/p>\n<p>D\u00e9n form for inspiration er sj\u00e6lden, men akkurat d\u00e9t, der g\u00f8r det v\u00e6rd at s\u00e6tte sig ned for at skrive. H\u00e5bet. Det forbandede h\u00e5b om fixet &#8211; at det vil lykkes teksten at g\u00f8re mig rund og hel. Og at det ikke denne gang skal v\u00e6re Sisyfos p\u00e5 natligt arbejde igen!<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia: Ja, det er dejligt n\u00e5r den slags inspiration opst\u00e5r, og tingene pludselig falder p\u00e5 plads inde i ens hoved, at ordene man m\u00e5ske har bakset med l\u00e6nge falder p\u00e5 plads. \u201cSisyfos p\u00e5 natligt arbejde igen!\u201d <img decoding=\"async\" class=\"wp-smiley\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/wp-includes\/images\/smilies\/icon_smile.gif\" alt=\":)\" \/> Mine ord falder altid p\u00e5 plads, n\u00e5r jeg er g\u00e5et i seng og har ligget ti minutter, s\u00e5 det er op igen og finde et papir i m\u00f8rket (ret besv\u00e6rligt), i seng, fem minutter, op igen. Det kan godt v\u00e6re JEG vil sove, men det vil ordene ikke :<\/strong><\/p>\n<p><strong>S\u00e5 jeg f\u00e5r ogs\u00e5 lyst til at sp\u00f8rge Kenneth Krabat: Er du altid i gang med ord?<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  Ja, jeg er arbejdsskadet. Alt er digt, i den betydning at intet findes for menneskene, f\u00f8r nogen har navngivet det. Alt kan derfor blive til et digt. Ikke n\u00f8dvendigvis et n\u00f8dvendigt eller et godt digt, men alt jeg ser og sanser rummer potentialer for ord. Hvis jeg giver mig selv lov. Pr\u00f8v at forestille dig at afbryde det der f\u00f8rste kys med en ny k\u00e6reste ved at t\u00e6nke over, hvordan du vil beskrive det. Eller m\u00e5ske allerede d\u00e9r begynde at fumle i lommen efter papir\u2026 Jeg \u00e9r n\u00f8dt til at holde fri ind imellem, men det er godt nok sv\u00e6rt at slukke mit sinds autoafs\u00f8gning af omgivelserne.<\/p>\n<p>Netop denne bestandige indre snakken fors\u00f8ger jeg at g\u00f8re noget ved. Der \u00e9r n\u00f8dt til at v\u00e6re stille derinde indimellem, for at noget skal kunne have mening. Og jeg h\u00f8rer ikke til dem, der drukner knevren i alkohol, s\u00e5 jeg afs\u00f8ger andre mekanismer, f.eks. fysisk udmattelse, skrive meget, s\u00f8vnafholdelse, mad (hjernen holder k\u00e6ft, mens maven ford\u00f8jer) o.a.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia t\u00e6nker: Denne konstante \u201cindre snakken\u201d bliver heldigvis ogs\u00e5 til en \u201cydre snakken\u201d ind imellem.<\/strong><\/p>\n<p><strong>Kan du huske din f\u00f8rste digtopl\u00e6sning?<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat: Jeg tror det var p\u00e5 Charlottenborg, flankeret af Poul Borum og Per Aage Brandt. PB k\u00f8rte en slags privat skriveskole, f\u00f8r det lykkes ham at starte Forfatterskolen, og havde i d\u00e9n forbindelse l\u00e5nt en sal derinde. Alle tilh\u00f8rerne sad b\u00e6nket langs v\u00e6ggen, som jeg husker det &#8211; ganske kort afstand til dem alle. Jeg var meget intimideret, men ville for alt i verden ikke vise det, s\u00e5 jeg gav den alt hvad den kunne tr\u00e6kke af ungdommelig aggressivitet. Husker, jeg stod med spredte ben som en cowboy efter en langt ridt. Var det godt? Aner det ikke.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia sp\u00f8rger: Nu skal du jo l\u00e6se op til Poesiens Dag. Er der noget du for alt i verden ikke ville l\u00e6se op?<\/strong><\/p>\n<p><strong><br \/>\n<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat: Nej. Jeg l\u00e6ser af lyst. Jeg arbejder med at sproget skal blive l\u00e6kkert at l\u00e6gge krop til &#8211; fordi jeg selv kan lide at l\u00e6gge krop til det. De f\u00f8rste af mine b\u00f8ger er nok knap s\u00e5 fokuserede p\u00e5 \u00e5ndedr\u00e6ttet, men jeg kan se i dag, at jeg var p\u00e5 samme vej, med et sindssvagt overforbrug af s\u00e6rligt placerede tankestreger. Som senere er blevet til \u201cpausens musik\u201d for mig &#8211; et stort og bevidst forbrug af tegns\u00e6tning, liniebrud, indrykninger og tomme linier, for at skabe et partitur med indbyggede pauseangivelser for den kropsligt, musisk interesserede l\u00e6ser. Hvilket m\u00e5 forekomme at modsige en tidligere udtalelse om <em>hvem <\/em>forfattere <em>ikke<\/em> skriver for, men ogs\u00e5 den kropsligt, musisk interesserede l\u00e6ser er en del af mit <em>indre<\/em> l\u00e6sepanel.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia: Nu du arbejder med pauserne i opl\u00e6sning, m\u00e5 stemmen, eller opl\u00e6sning, betyde noget s\u00e6rligt for dig?<\/strong><\/p>\n<p><strong><span style=\"font-weight: normal;\"><br \/>\n<\/span><\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat: Jeg har altid syntes, det var ekstremt fedt at l\u00e6se op. Ikke s\u00e5 meget kontakten til publikum, alts\u00e5 d\u00e9t man normalt forbinder med kicket ved at st\u00e5 i spotlight, at man skal v\u00e6kke folk og have dem frem p\u00e5 stolen &#8211; faktisk var og \u00e9r jeg stadig meget genert p\u00e5 en scene &#8211; men d\u00e9t at tr\u00e6kke vejret, at m\u00e6rke teksten leve helt ind i bunden af kroppen. Helt tilbage fra da jeg begyndte at skrive var det enormt vigtigt for mig, at teksten var spiselig for mig selv; det jeg ikke havde i forst\u00e5else for hvad teksten bet\u00f8d litter\u00e6rt eller dramatisk, fik jeg til geng\u00e6ld gennem at l\u00e6se den op for mig selv: Hvis jeg syntes den fungerede som \u201cluft ud af munden\u201d, fungerede den nok ogs\u00e5 for andre\u2026 Og da jeg fandt ud af, at det faktisk bet\u00f8d noget for folk, hvordan en tekst l\u00f8d som opl\u00e6sning &#8211; at tilh\u00f8rere ikke bare kom for at f\u00e5 ordene sagt h\u00f8jt, s\u00e5 at sige, men at de kom for at \u201cf\u00e5 luft\u201d &#8211; begyndte jeg at angive pauserne, jeg selv holdt i teksten, med en million indrykninger og pausestreger, som en indikation til l\u00e6seren om hvordan teksten <em>kunne<\/em> l\u00e6ses op, hvis man ville l\u00e6se den som <em>jeg<\/em> l\u00e6ste den.<\/p>\n<p>I dag bruger jeg f\u00e6rre pauseangivelser, partituret er m\u00e5ske mere subtilt, men intentionen er den samme: At l\u00e6seren skal kunne l\u00e6se min tekst som <em>jeg<\/em> tr\u00e6kker vejret. Fordi jeg har opdaget at min tekst er min krop. Hvis ikke teksten fungerer i kroppen, fungerer den ingen steder for mig. Men til geng\u00e6ld, <em>hvis<\/em> den fungerer i kroppen, kan de nedf\u00e6ldede tanker v\u00e6re noget v\u00e6rre rod, uden at det underliggende budskab g\u00e5r tabt. Ikke at vi h\u00e9r taler om en universel kommunikationsform, som ALLE forst\u00e5r; blot, at <em>mange mennesker<\/em> lytter og forst\u00e5r, n\u00e5r kroppen taler. Det er som om vi ikke kan forlade d\u00e9n del af vores evolution, l\u00e6gge den bag os, og blive rent hoved, eller rene emotioner &#8211; vi er hele tiden <em>ikke<\/em> f\u00e6rdig med kroppen, og jo mere vi stimuleres gennem kroppen, desto bedre har vi det. M\u00e5ske er det ret og simpelt en projektion fra min side &#8211; men jeg f\u00f8ler, at publikum <em>forst\u00e5r<\/em> hvad det vil sige, at kroppen er med i teksten, at teksten er rytmisk, og at det ikke skal v\u00e6re versef\u00f8dder, ikke tankens id\u00e9er om de perfekte m\u00f8nstre at lade sig begr\u00e6nse og inspirere af, men \u00e5ndedr\u00e6ttet, den fysiske krops \u00e5ndedr\u00e6t, der skal skabe rytmen, alt mens kroppen fors\u00f8ger at finde en m\u00e5de at udtrykke d\u00e9t p\u00e5, som ikke kan kommunikeres i ord eller artikulation. Rytme. Livsrytme.<\/p>\n<p>Jeg vil ber\u00f8re folk fysisk. Kald det fysisk ber\u00f8ring gennem \u00f8rerne. Jeg vil give d\u00e9t til mennesker, der lytter, som jeg selv \u00f8nsker mig. En oplevelse af ikke at v\u00e6re fysisk alene. Noget, der overskrider den eksistentielle ensomhedsgr\u00e6nse. Jeg er sikker p\u00e5, at min vej kun kan rumme et st\u00f8rre fokus p\u00e5 netop dette. Sammensmeltningen af d\u00e9t, mennesker beh\u00f8ver at h\u00f8re, b\u00e5de det behagelige og det ubehagelige, med oplevelsen af ikke at v\u00e6re alene.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia sp\u00f8rger: N\u00e5r jeg skriver \u201cSelvpromovering\u201d, &#8211; hvor langt ville du g\u00e5 mht. det?<br \/>\n<\/strong><\/p>\n<p><strong><br \/>\n<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  Slikke pik og kusse p\u00e5 de rette, mener du? Tja, det kunne v\u00e6re oplevelsen v\u00e6rd, hvis de selv ulejligede sig hen til min lejlighed. Men derudover\u2026 Jeg har sagt tak med vin for behandling, jeg ikke kunne forvente. Jeg har haft alle h\u00e5rfarver og <em>apart<\/em> fremtoning. Jeg har opf\u00f8rt mig p\u00e5 mit elskv\u00e6rdigste og mit mest arrogante, og sj\u00e6ldent lagt skjul p\u00e5 min uvidenhed eller p\u00e5 min viden. Eller kunnet skjule nogen af delene\u2026 Jeg har ingen pli i ordets programmerede betydning, og er sj\u00e6ldent blevet inviteret tilbage p\u00e5 bonede gulve, jeg har bes\u00f8gt. Jeg er elendig til at fastholde kontakter med folk ud fra et \u201cbrugs-synspunkt\u201d, netv\u00e6rket, du ved. At s\u00e6lge mig selv til en arrang\u00f8r, der ikke t\u00e6nker p\u00e5 mig, men p\u00e5 oms\u00e6tning, betragter jeg som forhindring snarere end udfordring, men jeg har ingen nedre gr\u00e6nser med hensyn til stedets beskaffenhed &#8211; hvis man vil h\u00f8re mig l\u00e6se op. Og i dag er jeg sikker p\u00e5, at jeg ikke l\u00e6ngere kan <em>korrumperes<\/em> af smiger og mediebev\u00e5genhed &#8211; hvilket meget nemmere kan ske, n\u00e5r man er ung\/yngre, og stadig tror at nogen hj\u00e6lper \u00e9n for ens bl\u00e5 \u00f8jnes skyld.<\/p>\n<p>Jeg tror, jeg vil g\u00e5 s\u00e5 langt, som det er n\u00f8dvendigt &#8211; uagtet den offentlige opinion. Men behovet for promovering overskygges i stigende grad af behovet for arbejdsro, sindsro &#8211; s\u00e5\u2026 der er lidt langt til at teste den sidste p\u00e5stand. But try me.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia: Kenneth Krabat har udgivet flere digtsamlinger, [hvoraf Dagens Digt 2000 er optaget i nationalbibliografien; et positivt tegn p\u00e5, at digitale samlinger, der aldrig har set et stykke trykt papir, ogs\u00e5 kan regnes som litteratur.]  Jeg har faktisk lige k\u00f8bt \u201celskede elskede\u201d p\u00e5 <a title=\"http:\/\/Saxo. \" href=\"http:\/\/Saxo.com\" target=\"_blank\">Saxo.com<\/a> og v\u00e6ret nede og hente den i dag. Ih, den ser l\u00e6kker og sp\u00e6ndende ud. S\u00e5 jeg vil selvf\u00f8lgelig gerne h\u00f8re: Hvilke r\u00e5d vil du give andre h\u00e5befulde digterspirer hvis de \u00f8nsker at f\u00e5 udgivet en digtsamling?<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  Begynd med at skrive en digtsamling\u2026<\/p>\n<p>Og s\u00f8rg for at v\u00e6re \u00e6gte glad for alle teksterne i samlingen. Ligesom ingen ord i et digt m\u00e5 kunne undv\u00e6res, m\u00e5 ingen digte i en samling v\u00e6re overfl\u00f8dige.<\/p>\n<p>Lad samlingen <em>hvile<\/em>, n\u00e5r den <em>f\u00f8les<\/em> f\u00e6rdig. Afsending til forlag efter sidste punktum er sat snyder digteren for muligheden for at blive <em>sikker<\/em> &#8211; og l\u00e6gger dette sidste ansvar f\u00f8r afskibningen til de faktiske l\u00e6sere fra sig og over p\u00e5 en redaktionel bed\u00f8mmelse, inden digteren selv har haft tid til at nyde barnet. Men hvis digteren er <em>sikker<\/em> p\u00e5, at barnet \u00e9r, som det kan v\u00e6re, s\u00e5 af sted med det! Hellere g\u00f8re brug af opskrivningen i vuggestuen i dag end i morgen &#8211; din nabo er jo ogs\u00e5 lige nedkommet!<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia: ha ha, sjov sammenligning <img decoding=\"async\" class=\"wp-smiley\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/wp-includes\/images\/smilies\/icon_smile.gif\" alt=\":)\" \/> <\/strong><strong>Men det er jo sv\u00e6rt med digte. Hvis jeg nu p\u00e5st\u00e5r: Ingen l\u00e6ser digte i dag. Hvad siger du s\u00e5?<\/strong><\/p>\n<p><strong><br \/>\n<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  N\u00e5. Og hvad s\u00e5?<\/p>\n<p>Hvis menneskene mister behovet for digte, s\u00e5 g\u00f8r vi d\u00e9t. Som mange specialarbejdere &#8211; f.eks. rebslageren og g\u00f8rtleren &#8211; er blevet erstattet af masseindustri, kan ogs\u00e5 digtningen og kendskabet til digtning risikere at blive rationaliseret bort. Hvis ingen kan tage et hvil i l\u00e6nestolen uden en fjernkontrol i h\u00e5nden, s\u00e5 er det jo d\u00e9t. Behov der stilles, behov der opfyldes; vi skriver manuskriptet selv. So to speak\u2026<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia: Nu er jeg lidt nysgerrig: Hvor lang tid er du om at skrive en digtsamling? Du kan eksempelvis tage udgangspunkt i \u201celskede elskede\u201d (Lindhart &amp; Ringhorf, 2003)?<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  9 \u00e5r fra undfangelse til tryk. Det var en exceptionelt sv\u00e6r bog at skrive. Alene titlen &#8211; elskede elskede &#8211; tog mig fire \u00e5r at finde. Og f\u00f8rst da kunne jeg begynde at konstruere den komplicerede DNA-lignende struktur, bogens tekster er bygget op omkring.<\/p>\n<p>Det tager den tid, det tager. En samling er ikke f\u00e6rdig, f\u00f8r den er f\u00e6rdig. Om end man sagtens kan f\u00e5 den tanke: \u201cHvis ikke den kommer ud af huset nu, kommer den aldrig ud\u2026\u201d Men den \u00e9r ikke f\u00e6rdig, f\u00f8r digteren d\u00f8mmer den afsluttet som projekt. \u201cTOG det 20 \u00e5r?! Okay, jeg h\u00e5ber ikke, du har lidt afsavn imens. Og blev den s\u00e5 god?\u201d<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia: Fort\u00e6l lidt om dit \u201cSkrive Et digt om dagen\u201d projekt, som du havde k\u00f8rende i 2000 og ogs\u00e5 har k\u00f8rende i \u00e5r. Hvad f\u00e5r du ud af at arbejde p\u00e5 den m\u00e5de som digter?<\/strong><\/p>\n<p><strong> <\/strong>&nbsp;<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat: N\u00e6rv\u00e6r i skriften er for mig orientering i verden. Sidel\u00f8bende er jeg i f\u00e6rd med en roman, som kommer til at tage lang tid, s\u00e5 snarere end at v\u00e6re inaktiv og ikke f\u00e5 mit fix\u2026<\/p>\n<p>Nej, alvorligt: Den f\u00f8rste dagens digt-serie fra 2000 var et fors\u00f8g p\u00e5 at skrive hver dag, ud fra et kvalitetskriterie der rummede stor selvtilgivelse &#8211; jeg lavede simpelthen en kontrakt med mig selv om at sl\u00e6kke p\u00e5 mine krav til mig selv, hvis det jeg skrev ikke blev godt nok. Flere har sagt, at det som helhed er det bedste, jeg har skrevet, hvilket jeg ikke er enig i, men <em>processen<\/em> med at skrive et dagligt digt, p\u00e5 netop d\u00e9t tidspunkt i mit liv, er det bedste jeg nogen sinde har gjort. At holde fast, koste parforhold eller hvad det skal v\u00e6re, s\u00e5 bare holde fast i at f\u00e5 skrevet d\u00e9t f\u00e5kking digt! (Jeg v\u00e5gnede af og til hen over den b\u00e6rbare, med tastaturm\u00e6rker i panden\u2026)<\/p>\n<p>dd2006 har et andet udgangspunkt: Jeg kom hjem midt i januar fra en rejse til Peru, jeg havde f\u00e5et fondsmidler til som led i research til \u201cromanen\u201d. Det der med at administrere pengene, og g\u00e5 rundt og v\u00e6re bange for, om skattev\u00e6snet nu ville plukke mig eller hvad (hvilket de er i f\u00e6rd med at fors\u00f8ge p\u00e5), samt en lang r\u00e6kke desillusionerende oplevelser i Peru, hvoraf oplevelsen af min egen person spillede en ikke uv\u00e6sentlig andel, havde ved hjemkomsten sunket mig i et dybt hul af sorte tanker. I mods\u00e6tning til tidligere var jeg denne gang i stand til n\u00e6rmest omg\u00e5ende at registrere det ske, og besluttede derfor at tage medicin mod selvmordet\u2026 &#8211; ved at indg\u00e5 en ny kontrakt med mig selv, der i det mindste ville uds\u00e6tte afskeden til efter kontraktens udl\u00f8b (man holder vel, hvad man lover\u2026). Kvaliteten er muligvis mere svingende end i dagens digt 2000 &#8211; det \u00e9r dog sv\u00e6rt at afg\u00f8re med n\u00e6sen helt nede i det &#8211; men det daglige digt giver mig lejlighed til her og nu og i overblik at se de tematikker, der bev\u00e6ger (sig i) mig. Og at opleve mine begr\u00e6nsninger p\u00e5 en selvk\u00e6rlig m\u00e5de. Med mulighed for at udfordre mig selv til at g\u00e5 andre veje, afpr\u00f8ve andre indfaldsvinkler eller simpelthen fors\u00f8ge at skrive anderledes, hvis jeg oplever, at min skrift eller indholdet keder mig.<\/p>\n<p>Som kunstnerisk projekt rummer begge dagensdigt-projekterne arbejdet med tidsm\u00e6ssig afgr\u00e6nsning. Digteren afkr\u00e6ver sig selv et nyt digt af en \u201cvis\u201d standard hver 24. time, igennem et helt \u00e5r, der \u201csom bevis\u201d oploades til en offentlig tilg\u00e6ngelig server, samt til en r\u00e6kke abonnenter, uanset hvor digteren befinder sig, uanset omst\u00e6ndighederne han befinder sig under &#8211; overnattende fremmede steder, uden egen netforbindelse, uden egen computer, uanset graden af beruselse, ber\u00f8velse, bedr\u00f8velse\u2026 eller hvad der ellers m\u00e5tte r\u00f8re sig i digterens liv. Deraf valget af bloggen som medie, der kan accesseres fra alle computere med en netforbindelse.<\/p>\n<p>P\u00e5 denne led bliver (ikke us\u00e6dvanligt) digterens liv sat i scene, i centrum &#8211; men i mods\u00e6tning til almindelig digterisk selviscenes\u00e6ttelse, rummer denne model ikke muligheden for at g\u00e5 tilbage og slette det u\u00f8nskede. U\u00f8nskede dage, u\u00f8nskede minder. En dag \u201crepr\u00e6senteres\u201d af et digt eller en kortprosatekst. Hvorved oplevelsen af den kunstneriske selviscenes\u00e6ttelse rykker t\u00e6ttere p\u00e5 oplevelsen af \u201cdet almindelige menneskes\u201d gode og d\u00e5rlige dage, og dermed muligheden for den enkelte l\u00e6ser at identificere sig med digteren-som-menneskelig-repr\u00e6sentant ud fra subjektive litter\u00e6re, dramatiske og sproglige kriterier.<\/p>\n<p>Relationen \u201cmodtager-skaber\u201d er s\u00e5ledes i h\u00f8js\u00e6det. Digteren iscenes\u00e6tter sig selv for at give modtageren mulighed for at erfare, at ikke blot svinger kvaliteten af skabelse \u201chelt naturligt\u201d, men kvalitetsvurdering f\u00f8lger af svingning; st\u00e5r i relation til kontinuerlig forandring. Og at foranderligheden, i det kontrollerede produkt (dd) s\u00e5vel som i livet (modtagerens liv), s\u00e5ledes er betinget af trangen\/viljen til at se, v\u00e6re i str\u00f8mmen. N\u00e6rv\u00e6r.<\/p>\n<p>Eller sagt mindre mentalt: Alting forandrer sig hele tiden. Kun ved at bestr\u00e6be sig p\u00e5 oprigtigt n\u00e6rv\u00e6r (i nuet), vil man (siden hen) kunne forholde sig kvalitativt til noget som helst, kende sin placering i verden. Den enkelte menneske har og \u00e9r sandheden <em>om sig selv<\/em>, hvis vedkommende er til stede NU.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia: Du var en af de forfattere, der valgte at g\u00e5 fra Lindhart &amp; Ringhof i 2005 i protest mod forlagets behandling af Martin Glaz Serup, som forlaget br\u00f8d deres kontrakt med fordi de ikke mente hans bog ville s\u00e6lge nok og samtidig h\u00e6ngte hans salgstal og gamle anmeldelser ud i pressen. Hvad har hele denne aff\u00e6re betydet for dig privat som professionel?<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  Tja, jeg blev lovet retslige t\u00e6v af formanden for danske dagblade, fordi jeg uden at have bedt om lov p\u00e5 mit website under titlen \u201c<a href=\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/_debat\/Serup\/index.htm\" target=\"_blank\">Sagaen om den smalle ul\u00e6selige us\u00e6lgelig litteratur<\/a>\u201d publicerede alt, hvad der blev skrevet om sagen i danske og norske aviser. <img decoding=\"async\" class=\"wp-smiley\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/wp-includes\/images\/smilies\/icon_cool.gif\" alt=\"8-)\" \/> Selvom jeg ikke har voldsomt varme f\u00f8lelser for Martin Glaz, s\u00e5 var sagen af s\u00e5 principiel karakter, at jeg brugte sammenlagt 14 dages skrivetid p\u00e5 at indsamle artikler og tale med forfattere om sagen. Meget tilfredsstillende s\u00e5ledes at skide p\u00e5 mine personlige f\u00f8lelser og knokle p\u00e5 med at rette op p\u00e5 en uretf\u00e6rdighed, der ber\u00f8rer ikke blot hele faget, men alle led i bogf\u00f8dek\u00e6den.<\/p>\n<p>Jeg er ikke bekymret for min r\u00f8v. N\u00e5r jeg har en ny f\u00e6rdig bog, er den god. Og s\u00e5 er der et forlag, som trykker den. Ellers g\u00f8r jeg det selv. Ingen fine fornemmelser h\u00e9r. Blot \u00f8nsker jeg mig en god redakt\u00f8r at sparre med &#8211; ud over et praktisk salgs og distributionsnetv\u00e6rk er forlagene blot mennesker underlagt s\u00e6rlige vilk\u00e5r, og nogle er fede, og andre idioter. Og jeg er sikker p\u00e5, at forlagsfolkene t\u00e6nker det samme om deres forfattere. Det er et arbejde. Intet andet. S\u00e6rlige vilk\u00e5r, s\u00e6rlige evner, javist, men s\u00e5dan er det med alle brancher &#8211; nogle mennesker har st\u00f8rre talent for deres job end andre.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia: Hvordan synes du vilk\u00e5rene er for digtere, der vil udgive digtsamlinger i dag?<\/strong><\/p>\n<p><strong> <\/strong><\/p>\n<p><strong> <\/strong>&nbsp;<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  Noget n\u00e6r de samme, som de altid har v\u00e6ret &#8211; lidt flere manuskripter i bunken hos forl\u00e6ggeren, men samme kontraktlige kriterier, samme lille oplag, samme j\u00e6vnlige fors\u00f8g p\u00e5 at snyde debutanter for rettigheder eller penge, samme h\u00f8jloftede forlagslokaler, samme gratis sodavand og en time i stolen til at ryste og b\u00e6ve ved anstrengelserne ved at syne seri\u00f8s, <em>eller<\/em> det modsatte, samme venlige mennesker der fors\u00f8ger at f\u00e5 \u00e9n til at slappe af.<\/p>\n<p>Blot\u2026 er der f\u00e6rre forlag, som synes, de har r\u00e5d til at satse p\u00e5 udgivelser, der med al sandsynlighed ender om som \u201csmalle\u201d, dvs. meget lidt s\u00e6lgende. Der er ikke l\u00e6ngere prestige i lyrik. I dag er der prestige i at have et forlag, som giver overskud, n\u00e6rmest uanset hvad.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia: Du debuterede, som 24-\u00e5rig med digtsamlingen \u201c\u2026Naiv?Sagde det n\u00f8gne barn (Borgen, 1987), som fik h\u00e5rde ord med p\u00e5 vejen fra flere anmeldere &#8211; hvordan tacklede du kritik dengang og hvordan tackler du den i dag?<br \/>\n<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat:  Poul Borum bar mig hele vejen til forlaget; en personlig anbefaling til Borgen, jeg ikke har en kopi af, men som endte med ordene \u201c\u2026 ren ild!\u201d, fortalte mig \u00e9ntydigt, at <em>nogen<\/em> kunne se noget i d\u00e9t, jeg lavede (selvom jeg ikke selv havde andet at g\u00e5 efter end lysten til og gl\u00e6den ved at skrive). At der var andre, som var mere skeptiske, forstod jeg s\u00e5 ikke (jeg var 23 og anede intet!); hvordan kunne der v\u00e6re denne enorme forskel i opfattelse?<\/p>\n<p>D\u00e9n holdning er s\u00e5 blevet tempereret med \u00e5rene, al den stund jeg har l\u00e6st, set, h\u00f8rt og m\u00f8dt diverse anmeldere\/kritikere, og ser at de er mennesker, som jeg selv. Og at de bare st\u00e5r for d\u00e9t, de st\u00e5r for &#8211; dem der er sig selv nok, dem der promoverer sig selv skaml\u00f8st, dem der er lige glade med om de har sanset bogen eller ikke, bare de overholder deadline, dem med sindssvagt h\u00f8je litter\u00e6re kriterier, dem der ikke kan lege osv osv osv &#8211; m\u00e5ske lige s\u00e5 mange kritikere\/anmeldere, som der er digtertyper. Og selvom de kan (fors\u00f8ge at) dr\u00e6be en bog, hvis de virkelig er h\u00e5rde d\u00e9n dag, m\u00e5 den uheldige efterladte blot h\u00e5be, at der er andre anmeldelser, som kan opveje eller perspektivere drabet eller fors\u00f8get p\u00e5 drab.<\/p>\n<p>Og hvis ikke, der er\u2026 og d\u00e9t er ganske ulideligt\u2026! s\u00e5 l\u00f8b anmelderne p\u00e5 d\u00f8rene, bestik dem med r\u00f8dvin til i det mindste at V\u00c6LGE at l\u00e6se bogen frem en anden fra bunken; den slags er helt legitimt, fordi der <em>helt reelt set<\/em> ikke er s\u00e5 mange veje ud til de bogk\u00f8bende forbrugere (anbefalinger p\u00e5 nettet fungerer dog genialt til at sprede budskabet, men skaber ikke flere l\u00e6sere generelt).<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia: T\u00e6nker lige indskudt, at vores metode med at bestikke vores \u201cl\u00e6sere\/lyttere\u201d p\u00e5 Poesiens dag med \u00e6bler nok ikke er s\u00e5 tosset endda.<\/strong><\/p>\n<p><strong><br \/>\n<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/kennethtilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/>Krabat forts\u00e6tter: Det er en business at skrive, og man <em>skriver sig ind i<\/em> en m\u00e5de at g\u00f8re tingene p\u00e5, man ikke har mange chancer for at \u00e6ndre p\u00e5, med mindre man tilf\u00e6ldigvis er genial i anmeldernes \u00f8jne, har et pisse attraktivt cover\/l\u00e6kkert layout, eller er svine god til at hype sig selv (Dan Brown-effekten). Det \u00e9r business derude, forlagene, trykkerne, bogdistributionen, bibliotekscentralen, boghandlerne, bibliotekerne, anmelderne, kritikerne, l\u00e6serne &#8211; der er mange led i f\u00f8dek\u00e6den, og f\u00f8lgelig mange steder, hvor det kan g\u00e5 galt. Selvom det optimale var, at det gik godt i alle led. Men det g\u00f8r det sj\u00e6ldent. Man m\u00e5 leve med \u201chullerne\u201d.<\/p>\n<p>S\u00e5, f\u00e5r jeg h\u00e5rde, uforst\u00e5ende anmeldelser i dag, pr\u00f8ver jeg at se p\u00e5, hvad denne anmelder normalt plejer at sige, mene, opf\u00f8re sig som\u2026 og fors\u00f8ge at afg\u00f8re hvor meget af anmeldelsen, der er henvendt til mig, og hvor meget til (mit) publikum. Men det m\u00e5 siges, at det v\u00e6rste ikke har v\u00e6ret anmelderne, om end Martin Glaz\u2019 karaktermord p\u00e5 \u201celskede elskede\u201d i Fynsk Stifttidende 2003 kommer t\u00e6t p\u00e5\u2026 men derimod en lekt\u00f8r p\u00e5 bibliotekscentralen (der som institution producerer de udtalelser, som bibliotekerne baserer <em>omfanget<\/em> af  indk\u00f8b p\u00e5).<\/p>\n<p>Jeg har fra p\u00e5lidelig kilde, at d\u00e9n inkompetente nar, der udtalte sig om \u201celskede elskede\u201d og foretog et karaktermord p\u00e5 den, s\u00e5 den blev utilg\u00e6ngelig for de danske biblioteker &#8211; <em>samtidig med<\/em> at vedkommende bl\u00e6rede sig med viden om mit digitale forfatterskab &#8211; ydermere har myrdet mindst \u00e9n anden bog af en velkendt, dansk forfatter. Og at r\u00e5det, der sidder over lekt\u00f8rerne, kender til vedkommendes inkompetence. Men denne lekt\u00f8r er umulig at fyre alene p\u00e5 inkompetence. Ligesom anmelderne.<\/p>\n<p>Men ville vi undv\u00e6re regnen og stormen, fordi vi fik lidt modstand p\u00e5 g\u00e5turen? B\u00f8ger skal regnes i \u00e5r. De er b\u00f8rn, for fanden. De findes. Hvad enten nogen anerkender dem eller ej. Et rosende ord er aldrig af vejen, men kan aldrig v\u00e6re den egentlige grund til at <em>vedblive<\/em> med at skrive. Der m\u00e5 v\u00e6re et andet behov end d\u00e9t.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/poesiensdag2006.urbanblog.dk\/files\/2006\/08\/fetilblog1.thumbnail.jpg\" alt=\"\" align=\"left\" \/><strong>Felicia: Nej, selvom ros er sk\u00f8nt, ved man aldrig om den kommer, s\u00e5 det vil v\u00e6re for skr\u00f8beligt at basere sin grund til at skrive p\u00e5 det. Men ros skal Kenneth Krabat nu have!! I stor stil for hans gavmildhed i at ville bruge sin tid p\u00e5 dette interview. Det er vi meget glade for! Og det kan godt v\u00e6re at nogen har fors\u00f8gt at myrde \u201celskede elskede\u201d, men helt er det nu heldigvis ikke lykkedes. Det vidner det eksemplar om, der ligger p\u00e5 mit bord. \u00c5h, er det noget bedre end at \u00e5bne en helt ny ur\u00f8rt bog? M\u00e5 tilst\u00e5 jeg allerede har kigget lidt i den og de digte jeg lige har l\u00e6st lever i bedste velg\u00e5ende. Og mere end det: de strutter af liv og k\u00e6rlighed!!!<\/strong><\/p>\n<p><strong>Vi har f\u00e5et lov til at bringe et digt fra elskede elskede. Her er et af mine favoritter:<\/strong><\/p>\n<p><strong>I virkeligheden hvad 4.:<\/strong><\/p>\n<p><strong> <\/strong>For mig<\/p>\n<p>har der aldrig v\u00e6ret en grund til at elske<\/p>\n<p>der var liv<\/p>\n<p>og s\u00e5 var der <em>efterk\u00e6rlighed<\/em><\/p>\n<p><em> <\/em>aldrig et ja eller et nej<\/p>\n<p><em>ja <\/em>til at elske<\/p>\n<p><em>nej<\/em> til at elske<\/p>\n<p>jeg ville nemmere<\/p>\n<p>langt nemmere<\/p>\n<p>ku have bifaldet kirurgisk bortfjernelse af mit hjerte uden bed\u00f8velse<\/p>\n<p>K\u00e6rlighed var alt der var<\/p>\n<p>kontrollerede alle mine bev\u00e6gelser<\/p>\n<p>kontrollerede alle mine v\u00e5gne \u00f8jeblikke<\/p>\n<p>myrdede mig med ubrugte f\u00f8lelser<\/p>\n<p>myrdede mig med f\u00f8lelser jeg hverken kunne forst\u00e5<\/p>\n<p>eller tage ind<\/p>\n<p>jeg var ikke en del af k\u00e6rlighed<\/p>\n<p>jeg var ejet<\/p>\n<p>uagtet at jeg k\u00e6mpede for at st\u00e5 imod var jeg intet<\/p>\n<p>i sammenligning med dette vidunderlige uhyre der fort\u00e6rede mig<\/p>\n<p>\u201dCiteret efter princippet om copyleft. V\u00e6rk: Kenneth Krabat, elskede elskede. Udgiver: Lindhardt og Ringhof. Udgivelses\u00e5r: 2003. M\u00e5 ikke bruges i kommercielt \u00f8jemed, og m\u00e5 kun udprintes til papir efter CopyDans regler om honorering af ophav ved massekopiering. Citeret af THE PINK APPLES\u201d.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&nbsp; Stort interview med Kenneth Krabat &#8211; eksklusivt til Urban blog&nbsp; &nbsp; Felicia Lembourn: Hvad er en digter? &nbsp; Kenneth Krabat: \u00d8e, \u00e9n der skriver digte\u2026? Men d\u00e9t svar er ikke s\u00e5 flinkt, s\u00e5 lad mig im\u00f8dekomme dig p\u00e5 en anden m\u00e5de: H\u00e9r forklarer Poul Borum (forfatter, litteraturanmelder og grundl\u00e6gger af forfatterskolen. Red.) , hvad &hellip; <a href=\"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/mundentaler\/i-tale-2006\/\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;I TALE:2006&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":661,"menu_order":2,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-332","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/332","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=332"}],"version-history":[{"count":20,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/332\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8154,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/332\/revisions\/8154"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/661"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=332"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}