<\/p>\n
Introduktion fra den oprindelige, italienske udgave, ROSSO.NIENTE. <\/span><\/p>\n \u2014 <\/span>af Alex Tonelli, redakt\u00f8r for Versi Guasti<\/i><\/p>\n Liv, K\u00e6rlighed og D\u00f8d, i s\u00f8gen efter tr\u00f8st Aldrig opgive propagering af verden bag forh\u00e6nget Digtene, der udg\u00f8r denne nyeste udgivelse af \u201cVersi Guasti\u201d, forekommer ved f\u00f8rste l\u00e6sning meget heterogene pga. de forskellige stilarter og metrikker, som digteren, Kenneth Krabat, har komponeret teksterne med. Denne multifacetterede danske digter, der skriver p\u00e5 sit modersm\u00e5l og samtidig p\u00e5 engelsk, er en kendt skikkelse i den K\u00f8benhavnske undergrund, en performer og lyriker.<\/p>\n N\u00e6rv\u00e6rende udgave af \u201cD\u00f8de vers\u201d har vi valgt at dedikere til n\u00e6vnte forfatter, fordi Krabat passer perfekt til perler\u00e6kken af poetiske fors\u00f8g p\u00e5 at efterspore digtere, der griber poesien, fl\u00e5r den ud v\u00e6k fra skolebordene for voldsomt at ryste og transformere den til et nutidigt produkt.\u00a0 <\/span>Ord at g\u00f8re det omgivende liv mere forst\u00e5eligt med, i denne virkelighed, i dette her og nu i 2016, som g\u00e5r mod sin afslutning.<\/p>\n Lad os i stedet vende tilbage til Krabats poetik. Vi sagde, at disse tekster ved f\u00f8rste l\u00e6sning forekommer uensartede – de har lange digressioner af rytmisk prosa, surreelle fort\u00e6llinger om flyvende mennesker, meget indtagende digte der udspiller sig i lande med en svag smag af science fiction, tekster der er skrig mod vinden og imod hvad og hvem som helst.<\/p>\n Men stands lige et \u00f8jeblik, lad ordene flyde, billederne, skrigene, den svage hvisken der dukker frem af disse digte, og s\u00e5 vil du forst\u00e5, at alle digtene har en f\u00e6lles kerne, en meget st\u00e6rk og indlysende narrativ topos, som atter og igen vender tilbage.<\/p>\n Det er dog ikke digterens rationelle og filosofiske valg. Her fors\u00f8ger Kenneth Krabat ikke at rationalisere for at kunne unders\u00f8ge den omgivende verden; han lever ganske enkelt, og ved at leve fort\u00e6lle han os om sin passage langs den vej, der er livet. Krabat skriver ikke poesi; teksterne er en form for simpelt epif\u00e6nomen i hans liv. N\u00e6ste et affaldsprodukt i hans g\u00f8ren og laden i verden, i Danmark, i hans m\u00f8der med mennesker og med de f\u00f8lelser, han gennemlever.<\/p>\n Alle Krabats digte taler om livet, d\u00f8den og k\u00e6rligheden; poesiens tydeligvis mest gentagne, popul\u00e6re og s\u00e6dvanlige tradition. Fort\u00e6l os om livet vi lever, om d\u00f8den og dens r\u00e6dsler og om k\u00e6rlighed, en mystisk f\u00f8lelse.<\/p>\n Er Krabat derfor en triviel digter? Nej, det er han ikke. Det er han overhovedet ikke. Det er han ikke – p\u00e5 grund af m\u00e5den, han skriver p\u00e5; det er han ikke – p\u00e5 grund af hvordan hans fantasi eksploderer, hver gang han griber pen og papir og affatter sine meget korte eller meget lange linjer, men det er han is\u00e6r ikke p\u00e5 grund af, hvordan han fortolker fort\u00e6llingen om livet i digt.<\/p>\n Krabat lever enhver l\u00e6sers nutidige liv, det meningsl\u00f8se, frenetiske vestlige liv og tilsyneladende uden noget form\u00e5l, hvis ikke for sammenpugningen, det monotone arbejdes fremmedg\u00f8relse og det ikke-autentiskes\u00a0 <\/span>tusinde hyklerier, vor tids sande paradigme.<\/p>\n Det er et p\u00e5duttet liv, som Krabat beskriver det:<\/p>\n \u2026 det grusomt ordin\u00e6re En langsom, meningsl\u00f8s bestr\u00e6belse, som digteren selv siger det: \u201cTil Kamp Til Kamp Til Kamp\u201d:<\/p>\n en ven bad om resten af mine morfinpiller En eksistens, der ub\u00f8nh\u00f8rligt g\u00e5r mod alderdommen, afslutningen p\u00e5 alt. Og digteren kan kun fors\u00f8ge at skrige, uden ydmyghed fors\u00f8ge at st\u00e5 imod og nyttesl\u00f8st at kontrastere, hvad der venter; hvad hans sk\u00e6bne er.<\/p>\n jeg \u00f8nsker ikke at \u00e6ldes Et liv, der siver bort og ikke har anden endestation end d\u00f8den. D\u00f8den, der ikke kan siges at v\u00e6re enden p\u00e5 en bane: d\u00f8den har ingen teleologisk v\u00e6rdi (endsige teologisk!). Faktisk er det meningsl\u00f8shedens triumf, der karakteriserer menneskelivet. H\u00f8jdepunktet af al nonsens.<\/p>\n Hvis denne d\u00f8d ikke tjener som bevis for det grundl\u00e6ggende frav\u00e6r af form\u00e5l med at findes, m\u00e5 partituret kaste lys p\u00e5 den biologiske og psykologiske uundg\u00e5elighed. Et ur, der standser, s\u00e5dan!<\/p>\n Men h\u00e9r er vendepunktet i denne d\u00f8d, der ingen mening har og kan forst\u00e5s. Kenneth Krabat lader det fremg\u00e5 skr\u00e6mmende og p\u00e5 samme tid ganske indtagende i to af digtene, som h\u00e9r er samlet: \u201cN\u00e5r jeg skal af sted\u201d og \u201cat m\u00f8de d\u00f8den\u201d.<\/p>\n I det f\u00f8rste, r\u00e5t for us\u00f8det og klinisk som gulvet i et ligkapel m\u00f8der digteren sin egen afslutning med kynisk distance, i en observation der umiddelbart forekommer uden f\u00f8lelser eller emotion. Med \u00e9t, i kompositionens afslutning, i det sidste uforudsete vers, sp\u00f8rger Krabat:<\/p>\n vil nogen l\u00e6gge sig sammen med mig Et sp\u00f8rgsm\u00e5l stillet til sig selv, en stille b\u00f8n, en p\u00e5kaldelse af empati, en simpel anmodning om hj\u00e6lp. Digteren t\u00e6nker: Vil nogen v\u00e6re sammen med mig eller vil jeg v\u00e6re alene?<\/p>\n Denne \u201cnogen\u201d er ikke bare et ubestemmeligt andet menneske, men et levende v\u00e6sen fra den samme meningsl\u00f8se virkelighed, som kan tilbyde og modtage tr\u00f8st.<\/p>\n Den samme tr\u00f8st, som Krabat beretter om i et af sine mest gribende, indtagende, endnu mere melankolske og smukke digt: \u201cAt m\u00f8de d\u00f8den\u201d, en lang tekst inspireret af danske Cathrine Ertmanns fotografier, i hvilken digteren siger et k\u00e6rlighedsfyldt farvel til sin bedstefar, straks efter at han er g\u00e5et bort.<\/p>\n Det er som det denne gang er digteren, der str\u00e6kker sig ud ved siden af ham, der d\u00f8r, for at fors\u00f8ge at g\u00f8re rejsens sidste \u00f8jeblik mindre smertefyldt, mindre meningsl\u00f8st og mindre ensom.<\/p>\n Digteren l\u00e5ner sin krop ud til d\u00e9t at erindre og det er takket v\u00e6re denne gave, at Krabat form\u00e5r at holde sin savnede bedstefar i live. Ved at g\u00f8re ham evig.<\/p>\n jeg ved godt Det er h\u00e9r, i d\u00f8den, at denne forening n\u00e5r sit absolutte niveau for erindring gennemlevet i kroppen. Og denne s\u00f8gen efter foreningen med den anden, som et ekstremt fors\u00f8g p\u00e5 at overleve i den nuv\u00e6rende verden, er til stede i alle Krabats digte: driften mod at elske. K\u00e6rligheden, den menneskelige frelses store viaticum.<\/p>\n L\u00e6seren skal dog ikke bedrage sig selv: selv ikke i k\u00e6rligheden findes nogen mening. Som et faktum i livet kan den kun, n\u00e6rmest ontologisk, fortsat v\u00e6re uden mening, men – og det er h\u00e9r, at Krabats hele poetik folder sig ud – som en tr\u00f8st. Tr\u00f8st og lettelse, og vildledende lykke, udvist k\u00e6rlighed og gl\u00e6de, der tillader os at forts\u00e6tte og vedblive med at overleve.<\/p>\n Denne k\u00e6rlighed besvarer Albert Camus\u2019 f\u00f8rste filosofiske sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u201cDer er kun et alvorligt filosofisk problem: sp\u00f8rgsm\u00e5let om selvmord.\u201d<\/p>\n Krabats k\u00e6rlighed er en uregerlig, heteroseksuel, f\u00f8lelsesladet og f\u00f8lelselstom, seksuel og platonisk k\u00e6rlighed, det er k\u00e6rligheden som ethvert menneske m\u00f8der p\u00e5 sin egen vej. Her er ingen idealisering, ingen etisk eller endsige eskatologisk v\u00e6rdis\u00e6ttelse.<\/p>\n Verden er ikke bygget til k\u00e6rligheden, den er ikke p\u00e5 programmet:<\/p>\n Det er nyhederne der er galt p\u00e5 den<\/i> siger hun Den f\u00f8lelse, som digteren beretter om, er den der tilh\u00f8rer hverdagen, den beskidte og svedstinkende hverdag, den smertefulde og udmattende hverdag, den meningsl\u00f8se og enest\u00e5ende hverdag, d\u00e9n der er en r\u00f8d rose under en middag: den mest romantiske k\u00e6rlighed mulig.<\/p>\n K\u00e6rligheden i vore hverdagsliv udlevet s\u00e5 vanvittigt, at den bliver sand, fantastisk virkelig. Noget i stil med digtet \u201cLuften fra i aftes\u201d, i hvilket Krabat forestiller sig dagen efter en rejse til en fjern planet, befolket af mytiske v\u00e6sener kaldet tyroner: Mens han nyder luften (mindet) fra den svundne science fiction-nat, m\u00f8der digteren en kvinde. Han forelsker sig omg\u00e5ende, h\u00e5bl\u00f8st. Hun kan ikke elske ham nu, fordi hun slet ikke kender ham, hun er forelsket i anden, det er naturligt, at det er s\u00e5dan. Men denne nuv\u00e6rende, igangv\u00e6rende k\u00e6rlighed er sk\u00e6bnebundet til at ende, og indtil da vil digteren vente, neddykket i sandet p\u00e5 den fjerne planet, indtil hun endelig er fri til at elske ham og s\u00e5:<\/p>\n vil jeg vende tilbage for at udleve resten af dit liv<\/span><\/p>\n I begyndelsen af denne introduktion understregede vi, hvordan form\u00e5let med \u201cD\u00f8de Vers\u201d er at n\u00e5, finde og udgive de digtere, som konstant transformerer digtningen til at et udtryk for vores samtid. Vi har n\u00e6vnt, at det via dem bliver muligt for alle at se, hvad der\u00a0 <\/span>– \u00e5benlyst eller i skjul – sammenbinder verden; disse hemmelige forbindelser, der gennemstr\u00f8mmer det virkelige.<\/p>\n Fundamentet af den digtning, vi er p\u00e5 udkik efter, rummer en epistomologisk intention, en mere eller mindre passioneret unders\u00f8gelse af verden til alle sider: digtning, der bliver til instrumentet, med hvilket vi forh\u00f8rer det eksisterende i dets nederste dybder. Digtning som en mere oprigtig form for menneskelig viden.<\/p>\n Det er ikke tilf\u00e6ldet med Kenneth Krabat. I digtene, vi har samlet her, og i hans poetiske produktion, er der ingen kognitiv intention; digteren er ikke det fjerneste interesseret i at g\u00e5 hen til vinduet for at fors\u00f8ge at skabe fornuft ud af, hvad forstanden ikke i sig selv rummer og umuligt kan rumme.<\/p>\n Kenneth Krabat \u00e5bner vinduet, ind\u00e5nder verdens luft og kaster sig selv ud:<\/p>\n Det sker uden at en faldsk\u00e6rm folder sig ud, uden beskyttelse, han falder og falder, hurtigere og dybere, ind i sit virkelige liv, i sine oplevelser, i sine f\u00f8lelser, af smerter, af d\u00f8d, af k\u00e6rlighed, af alt. Ikke kun observerer og fort\u00e6ller han, men han lever. Kenneth Krabat er en livspiser, og disse digte er intet mere end resultatet af, hvad han har tygget, slugt, ford\u00f8jet og skilt ud.<\/p>\n Det er livet, der er passeret igennem ham, inden i hans krop, igennem hele hans ford\u00f8jelseskanal.<\/p>\n Og du, k\u00e6re l\u00e6ser, b\u00f8r ikke bliver overrasket over, hvor meget disse digte ogs\u00e5 tiltaler dig, og hvad de kan sige om dig, og hvor meget du vil kunne genkende dig selv i dem.<\/p>\n Alle os mennesker, vi forts\u00e6tter, vi g\u00e5r, spiser, ford\u00f8jer, tygger, skider, de samme vidunderlige, meningsl\u00f8se, smertefulde, blodige, umulige, mystiske og primitive liv.<\/p>\n Og Kenneth lever.<\/p>\n Alex Tonelli Introduktion fra den oprindelige, italienske udgave, ROSSO.NIENTE. \u2014 af Alex Tonelli, redakt\u00f8r for Versi Guasti Liv, K\u00e6rlighed og D\u00f8d, i s\u00f8gen efter tr\u00f8st Kenneth Krabats poesi. Aldrig opgive propagering af verden bag forh\u00e6nget Med opgiven g\u00e5r liv og verdener under \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0i blod eller ignorans \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 … Continue reading “RED.NOT. – Intro fra den italienske udgave, ROSSO.NIENTE.”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":6647,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-18399","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/18399","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18399"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/18399\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19162,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/18399\/revisions\/19162"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6647"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18399"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n<\/b><\/span>Kenneth Krabats poesi.<\/span><\/p>\n
\nMed opgiven g\u00e5r liv og verdener under
\n<\/span>\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0i blod eller ignorans
\n\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Eller begge.<\/span><\/p>\n
\nmed p\u00e5duttet partner p\u00e5duttet afkom p\u00e5duttet<\/span>
\nfamilie i p\u00e5duttet virkelighed i p\u00e5duttet kultur<\/p>\n
\n\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0fra da jeg havde kr\u00e6ft<\/span>
\ndem beholder jeg til mig selv<\/i> sagde jeg<\/p>\n
\nmin k\u00e6rlighed \u00e6ldes<\/span>
\nmin hukommelse \u00e6ldes
\nmin gang og min geb\u00e6rden \u00e6ldes<\/span>
\n[\u2026]
\ns\u00e5 aldrende
\ns\u00e5 megen voksen<\/span>
\nendnu at sku<\/p>\n
\nlidt?<\/span><\/p>\n
\nat du \u00e9r her i kraft af din krop og n\u00e5r d\u00e9n<\/span>
\ns\u00e6tter ud
\ner du her kun i kraft af min<\/span>
\njeg ved det
\njeg ved det godt<\/span>
\ndu kommer aldrig tilbage
\nsom nye historier<\/span>
\nuden at jeg digter dig
\ns\u00e5 jeg digter dig<\/span>
\nlevende altid<\/p>\n
\nl\u00e6s h\u00f8r se
\n<\/i><\/span>nyhederne <\/i>ingen redakt\u00f8r
\n<\/i>t\u00f8r l\u00e6ngere h\u00e6vde k\u00e6rlighed som svar p\u00e5 noget<\/i><\/span><\/p>\n
\nredakt\u00f8r for Versi Guasti
\n<\/i>Trieste, 3. november, 2016
\n(Giorno di San Giusto)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"