jeg skriver ikke så spændende digte, som jeg gjorde tidligere. Og er for overfladisk.
SVAR: jeg skriver. Hver dag. Hvad jeg ikke magter at huske, er hvad jeg ikke behøver at huske.
—
jeg bruger mere energi på at undgå at skrive, end på at sanse verden som forudsætning for at skrive. Jeg er bange for ikke at være god nok, hvilket bliver en selvopfyldende profeti.
SVAR:
—
min oplevelse af, hvad jeg kan tillade mig at gøre – dvs. producere og sælge – er urealistisk. Fordi jeg forventer, at Skattevæsnet vil betale noget af det – at jeg kan trække det fra
SVAR:
—
det er let urealistisk at jeg skal kunne producere 1 layout, et digt og 1 indtaling om dagen, og samtidig have tid til andet
SVAR:
—
det er urealistisk, at jeg skal kunne sælge mine Cd’er som artmoney. Og i så fald skal de sælges hvidt (der skal sælges 50-60 stk for at få udgifterne hjem)
SVAR:
—
Jeg har ingen passion sammen med anja – det er meget mentalt. Varme, dybfølt kærlighed, men ingen passion. Hvis jeg troede på, at passion ikke er det samme som konstant besvær og skænderi, ville jeg givet forlade hende.
SVAR:
—
jeg er uvidende om verden, om sammenhængene. Om litteratur og tænkere. Om politik og økonomi. Jeg er som et barn – lever i barnets øjeblik og dør af den voksnes savn af substans og historie.
SVAR: