More on ebook signing: Autography™ (link)

Only a few will share their personally signed ebooks.

Video presentation:

During the New York City Digital Show & Tell Autography™ LCC won a “speed date” presentation of their product, on the following entry clause: “Exciting new projects related to e-books, e-readers, digital books and/or digital content”.

Autography LLC
Presented by Thomas Waters & Robert Barrett, Co-Founders
Autography is a patent-pending technology writers use to autograph their e-books just like they sign hard copy books. The technology works across multiple e-reader devices and has been tested domestically and on a USO-sponsored tour of the Middle East.

Book Expo America 2011- impressions (links)

Ebook Readers, Digital Books, Digital Content Publishing and Global Adaption of EPUB3!

from LinkedIn:

Hi everyone –

It was a busy week last week with BEA in full swing. It was great to see many of you at our meet-up on Wednesday at the Landmark Tavern. Thank you all who did attend, and for those who missed it, we’ll certainly be hosting more events soon.

Overall, the mood at BEA was very upbeat and by all accounts, most people felt this year was very active and well-attended. The switch back to three days (from last year’s truncated two day event) was also a welcome change and by all accounts it seems that many made use of the extra day on Thursday to wrap up important business. Continue reading “Book Expo America 2011- impressions (links)”

Kvantitet er din fede moster.

Ok til at lade enhanced ebøger/ebog-apps & pbøger koste det samme= Bare vi får bogdesign tilbage i (e)bogen!

jeg er for nyligt begyndt at følge diverse ebogs-debatter på LinkedIn, og selvom fokus her er meget amerikansk, er folks overvejelser og bekymringer værd at notere sig.

Ét debatlink (jeg kan ikke linke, man skal være medlem af grupperne) taler om amerikanske pbogforlæggere, som nægter at tro Amazons udtalelser om, at ebogssalget nu samlet overgår salget af både hardcover og paperback. En anden udtaler sin bekymring om, hvor vidt man skal lade være med at spilde tid på at producere “ordinære” ebøger til børn, nu man har muligheden for at lave bogapps og enhanced versions.

Der er mange flere spørgsmål, men ét jeg kommer til at tænke på er, at forlæggerne vel sagtens ikke har noget at bekymre sig om, hvis bare de laver de manuskripter til lækre ebøger og apps, som egner sig til dét, og bare ser at komme ud med konsumprodukterne, uden forbehold. På den led vil folk begynde at se en raison i priserne: Continue reading “Kvantitet er din fede moster.”

SFC – Lige under Overfladen 5, endelig udvælgelse

Jeg deltager med “Tænke på silke under invasionen”

 

Annonceret deltagelse i femte bog i Science Fiction Cirklens novelleserie, Lige under overfladen. Så har jeg i hvert fald 2 bogtrykte noveller ude i år – den anden er en scifi-fortælling, der udspiller sig i Helsingør. Dejligt, at de sætter pris på mig.

Det er 4. gang jeg er med her – 3 gange i LIUO, og 1 gang i en oversættelse til engelsk: Continue reading “SFC – Lige under Overfladen 5, endelig udvælgelse”

Hvordan man skriver emails. Af Matt Might

I prof. sammenhæng er en email ikke et brev. Din modtager skal ikke læse brev, men gives mulighed for debat eller handling. (oversat at Kenneth Krabat, 2011. )

 

Hvordan man skriver emails.

Problemet med email er, at folk tror, det er et elektronisk brev.

Email er ikke breve i elektronisk form. Det er ikke et brev, man skal skrive.

Ikke mange mennesker sender læsbare emails eller udnytter mediets debatpotentialer.

F.eks. bør email formateres i pointe-form – ikke i afsnit.

Og man bør ikke altid indsætte sit svar oven over den besked, man har modtaget.

Mange af de følgende tips følges allerede i vid udstrækning i den akademiske verden, hvor debat og diskussion via email har fundet sted i årtier.

 

Email er ikke gratis

Modtageromkostningerne ved ​​email får nemt et frimærke til at synes billigt.

Man kan reducere disse omkostninger ved at:

  • ikke sende email;
  • fatte sig i korthed;
  • gøre emailens emne så informativt som muligt;
  • bryde sin besked op i pointer;
  • besvare med fokus på pointer frem for på emailen som helhed;
  • placere handlingsprioriteter øverst;
  • sortere pointer i prioriteter, og
  • bryde lange emails op i flere emails.

 

Hvornår skal man sende email

Hvis du stiller et spørgsmål, skal du først selv spørge

Google, Bing, måske endda Twitter …

Og også overveje: “Kan jeg vente med at spørge hende, indtil vi mødes i virkeligheden?”

Hvis ja, så vent indtil da.

 

Særlige råd til programmører

Er man programmør, så send ikke dette spørgsmål som email:

Hvad sker der, når jeg kører følgende kode?

 

[kode hér]

Hvis man ønsker at vide, hvad der sker, skal man køre koden.

Eller læse dokumentationen.

Eller køre koden igennem en debugger.

Eller udstyre koden med udskriftspåkrav.

Og hvis dét ikke virker, så forklare hvorfor i sin email.

 

Fat dig i korthed

En email bør være så kort som muligt.

Prøv at leve med fem sætnings-reglen en uge.

Via Twitter kan man øve at fatte sig i korthed.

 

Emne

Et emne bør være oplysende, og på godt 72 tegn eller mindre.

Hvis hele emailen kan rummes i emnefeltet, så placer den i emnefeltet.

Tror man, at ​​dét er uforskammet, så vid, at det er det ikke!

Insisterer man på, at det ér uforskammet, så skriv “Tak!” i emailens tekstfelt.

Hvis emailen kan rummes i emnefeltet, unødvendiggør det ét klik i behandlingen ved modtagelsen, og øger sandsynligheden for et svar.

(I fald modtageren modtager i hundredvis af e-mails om dagen; klik hober sig op)

Hvis emailen ikke kan rummes i emnefeltet, bør emnefeltet indeholde de vigtigste detaljer, såsom dato, tid og sted for et møde, eller påkrævet handling samt deadline.

Afsend f.eks. ikke “Sæt dagen af!” som emne.

Skriv “(Begivenheds titel), Sæt dagen af!, Dato”

Kort sagt skal emnet rumme information nok til at sætte modtageren i stand til hurtigt at prioritere og handle i forhold til din email

 

Pointer, ikke afsnit

Afsnit fungerer godt i essays.

Hvis din email er et essay, så brug bare afsnitsinddeling.

Hvis ikke, så indsæt en tom linje efter hver pointe, hvilket normalt betyder mellem adskilte tanker, og absolut efter hvert spørgsmål.

Send f.eks. ikke følgende:

Jeg havde nogle ideer om at bruge X til at gøre Y. Er det muligt? Detforekommer ikke muligt at gøre X uden at gøre W. Jeg tænkte også, at vi kunne gøre A. Jeg så et paper om B. Har du læst det? Jeg kan virkelig godt lide Q fordi R, S og T.

Det burde læses:

Jeg havde nogle ideer om at bruge X til at gøre Y. Er det muligt?
- Det forekommer ikke muligt at gøre X uden at gøre W.

Jeg tænkte også, at vi måske kunne gøre A.

Jeg så et paper om B. Har du læst det?

Jeg kan virkelig godt lide Q, pga.
(1) R,
(2) S og
(3) T.

Kort sagt: Formgiv teksten, så den angiver strukturen i din besked.

Strategisk placeret tomrum gør et dokument mindre truende for læseren.

Store tekstblokke kortslutter læserens opmærksomhed.

 

Besvar pointerne

Ønsker du at diskutere noget, så skriv det ikke øverst i din meddelelse.

Besvar pointerne i det modtagne.

Dvs., gør ikke følgende:

Du kan ikke bruge X til at gøre Y, men du kan gøre Y ved hjælp af U og V. Du har ret om X og W.
Helt enig - vi vil muligvis kunne gøre A. Jeg har ikke set omtalte paper. Kan du sende det? Q er
behageligt, men R er for dyrt og S vil tage for lang tid. T er muligt.

 

Din ven skrev:
> Jeg havde nogle ideer om at bruge X til at gøre Y.
> Er det muligt? Det synes ikke muligt at
> gøre X uden at gøre W. Jeg tænkte også at vi kan
> kunne gøre A. Jeg så det der paper om B. Har du
> læst det? Jeg kan virkelig godt lide Q fordi R, S
> og T.

Prøv dette i stedet:

> Jeg havde nogle ideer om at bruge X til at gøre Y. Er det muligt?

 

Nej, men du kan bruge U og V i stedet.

 

> - Det forekommer ikke muligt at gøre X uden at gøre W.

 

Det er rigtigt.

> Jeg tænkte også, at vi måske kunne gøre A.

Enig.

> Jeg så et paper om B. Har du læst det?

Nej Kan du sende det?

> Jeg kan virkelig godt lide Q, pga.:

Jeg kan også godt lide det.

> (1) R,

For dyrt.

> (2) S og

Det vil tage for lang tid.

> (3) T.

Det er ladesiggøreligt.

 

Undtagelser

Svar gerne oven over det modtagne, hvis dit svar består i en enkelt pointe, der ikke er møntet på en bestemt del af emailen.

Hvis du kun ønsker at forholde dig til en del af en besked, så slet alt, der ikke er relevant for dit svar.

 

Placer handlingsprioriteter øverst

Hvis der er ting, som modtageren skal gøre, så placer dem først i teksten i stedet for at begrave dem i tekstmassen. Mange email-klienter fremviser de første 1-2 linier i en besked, så disse vil sandsynligvis blive læst.

Det vil sige, prøv med følgende:

Handlingsprioritet: Send listen over nominerede til X før Y-dato.

(en hel tekstside om, hvem der er berettiget til X)

– ikke:

(en hel tekstside om, hvem der er berettiget til X)

Kan du sende listen over nominerede til X før Y-dato?

 

Sortering point efter prioritet

Udgå fra, at kun de øverste 5 linier i en email vil blive læst.

Hvis noget er kritisk, skal det stå i disse linier.

Hvad dine resterende svar gælder, skal de sorteres fra mest til mindst relevant.

 

Svar til alle eller svar til afsender?

Når du besvarer en e-mail, skal du klikke” svar til alle”.

Efter at du har skrevet emailen, afgør så hvem på modtagerlisten, der stadig er en nødvendig modtager, og slet resten.

Efter emailens færdiggørelse vil andre måske fremstår som relevante modtagere. Tilføj dém.

 

Opdele i flere emails

Hvis du mailer en modtager om flere forskellige emner, er det normalt en god idé at opdele  emailen i flere, individuelt håndtérbare emails.


Teksten “How to email” © Matt Might
oversættelse Kenneth Krabat 2011

TO: MattMight@
SUBJECT: Your “how to use email” translated and placed on my blog. Okay?

Hello Matt M,

Google did a un-interesting job, so I did it myself.

The translation is placed here http://krabat.menneske.dk/kkblog/2011/05/31/hvordan-man-skriver-emails. 😀  (Just say no).

Know that the translation is professionel.

all the best, kenneth krabat

 

Tidens Kælven 1 vidunderlig omtalt

Oplysningskontoret.dk lå en fantastisk omtale af Tidens Kælven 1, skrevet af digter, forfatter Mikael Josephsen – siden er nu (2014) forsvundet i havet af manglende domænebetalinger – så her følger den fulde anmeldelse:

BLIK FOR DET MESTE

Kenneth Krabats nye bog er som at have fået hundreder af øjne på huden, intet er for stort, intet for småt til at fanges ind, splittes i kunstnerisk perception og nedfældes som tidsdokument.

“Tidens kælven 1” er til tider en svær bog at læse, dette skyldtes digterens store vid, hans intelektuelle hestekræfter. Men flere læsninger åbner op for en mere emotionel tilgang. Ja, lad mig sige det med det samme, jeg røres og efterlades tænksom af denne fremragende digtbog.

I titlen ligger motivkredsen, tiden kælver med hvadsomhelst, is i fryseren, en borgmester i Vissenbjerg, lysets vej gennem rummet som både bølger og partikler. Det mindste og det største, det midt i mellem, ud til alle sider, op og ned. Kenneth Krabat kan bruge det hele, og får gang på gang sat fingeren på ambivalensen og mysteriet i tilværelsen. Man kan i denne bog egentlig ikke tale om en enkelt digterstemme, et digterjeg. For hver eneste tekst har sin egen digter bag. Eller, digteren taler i hvert fald med et utal af tunger. Krøllede tunger, poetiske tunger, kloge tunger, glade tunger, bedrøvede tunger, alle har de deres bud på, hvad tiden måtte føde. Bogen falder i ti dele alle med selvstændig overskrift, der dog ikke skal tages helt for pålydende. Sådan emnemæssigt. Det er tilladt at smide ind og udfald om hvadsomhelst ind hvorsomhelst. Hvor det dog ærger mig, at denne samling endnu ikke er udkommet på papir, den hører afgjort til i reolen blandt de mest sublime. Som en god flaske vin skal den trækkes frem ved særlige lejligheder og nydes uden måde.

Dette skrift er et eksistentielt syn, en bølge af tekster, der presser sig på, en nedslående og opløftende tekst om mening og meningsløshed. Et barns sorg, en voksens kynisme. Men mest af alt er det en leden efter ordene, de rigtige ord, dem der kan gøre det ud for den verden, digteren tydeligvis ikke er bonkammerat med. Det lykkes i den grad at påpege absurditeten i tilværelsen:

Svaneparret er at finde det samme sted, år efter år. Hér får

de deres unger, hér forsvarer de deres unger, hér forlader

hannen reden og efterlader hunnen med ungerne, hér

forlader ungerne reden. Hér forlader hunnen reden. Hertil

vender parret tilbage, år efter år.

Ligner det ikke noget vi kender? Ja, sådan jonglerer digteren med billederne, eksistensen, med betingelserne. Der er ingen tvivl om, at Kenneth Krabat har svært ved at finde mening i tilværelsen. Men da dette skrift kun er det første ud af tre, har vi måske tilgode, at han finder den. Indtil da, kan vi andre finde mening i bogens tekster. For det giver altid mening at læse god litteratur – og dette er god litteratur, det garanterer jeg.

“Tidens kælven” ligner faktisk ikke noget andet jeg har læst, jeg kan ikke på smarteste vis ikke krydse ham med den og den digter, jeg kan ikke engang vende tilbage til hans tidligere værker. Her er noget helt nyt. En blanding af poesi og filosofi, der får en til at tænke på… Nej, det er bare Kenneth Krabat der er på spil. Følsom og fanden i voldsk.

Som sagt, motivkredsen ligger i titlen og tiden er konstant en faktor som der forholdes sig til, både som begreb men også helt konkret, hvor den går og ruster det hele op:

Kalder nogen alt det her en verden? For pokker…

Minutternes tikken… vi dør sgu da héroppe! Har De aldrig

følelsen af ikke at have forstået en disse? Menneske, se Dem dog omkring – alle disse destinationer… findes de i nogen virkelighed? Jeg får lyst til at brøle: ”FISSE!”… Er De med!?

Tiden og drømmen og virkeligheden, alt vendes “hèroppe” mens det måske er i det nederste det foregår. I kroppen, der bare vil det primitive, der bare vil FISSE. Åh, vi er så kloge og tror måske ikke vi er underlagt naturen, men igen og igen påpeger Krabat kroppen. Dens behov, sommetider forstyrrende og foruroligende. Som teksten selv. For dette er en krop af tekst, den vil forstyrre dig, forurolige dig, berolige dig. Du vil pludselig finde ro i enkelte afsnit, du vil tænke, aha, nu er jeg med, for kun at blive kastet af i næste linie. Teksten er en kæreste, der siger kom, gå væk. Teksten er et bud på det moderne menneskes fremmedgjorthed, dets manglende tillidsforhold til sig selv og verden og de andre. Teksten er en ukirke med mange lemmer, et fortvivlet syn ud i en verden, der er så svær at forstå. Så virkelig og samtidig så uvirkelig.

Det er mig fuldstændig uforståeligt, at denne digtbog ikke har fundet hjem til et forlag. Men branchen er som bekendt i krise – og en masse digtere er blevet hjemløse, især efter Borgen drejede nøglen. Her er dog en bog og en digter, der burde tages imod med kyshånd, men lad os nu se. Den sidste ting behøver ikke være sagt i den sag. Indtil da, kan jeg kun anbefale at købe den (læs den ikke kun på skærmen, sid med papirerne i hænderne ). Bemærk de flotte illustrationer. Ja, “Tidens kælven 1” er absolut en læsværdig bog, et blik lige ind i vores splittede sind og tid. Et billedur, hvis visere rager i alle retninger, trækker dig med ind i poesien og eftertænksomheden.

Mikael Josephsen.

En anden anmeldelse, fra forfatteren Asger B. Nielsen

Reception for Tidens Kælven i Facebooks have.

Meget kan ske i løbet af to timer.

Facebookhaven

Det blev nogle gode timer på sådan en vindfuld søndag. Haven står smukt, og der er mennesker i haven. Receptionen for Tidens Kælven er overstået, freden har sænket sig.

I mit hjørne af haven drikker jeg 44 år gammel Tokaij, arvet med neglene fra min afdøde morfars sprutskab. Den må have stået der siden bedsternes besøg i tyrkiet i 1972! Den er nærmest sherry, eller portvin, eller noget… Let syrlig, jeg skåler på jer alle sammen, og på dig, morfar, elsket og savnet.

Jeg skåler også på udgivelsen. Denne bog, både som eBog og værk, er et ungt og sart barn, der skal finde ben at gå på. Det skal nok ske, jeg mærker det. Den skal ud i verden.

Jeg hæver glasset til jer alle og ønsker os fredelig ulighed. Accept af forskelle. Anerkendelse af talent. Ståen ved dét man elsker – uanset hvad – og at dét er i orden!

 

Forlaget Se, sne! På forlagets side kan man se eksempler på, hvordan bogen ser ud i forskellige formater og i forskellige maskiner. Og eksempler på, hvordan dedikationer kan laves i lyd, billed og video.

Butikken på Facebook Tilfældigt, forleden, faldt jeg over en mulighed for at sælge bøger på Facebook. Hér kan man købe bogen – og betale gennem PayPal.

Facebookhaven linker til receptionen, hvor alle oploadede videoer kører 3x for hurtigt. YouTube har ansvaret – der er intet andet at gøre end at oploade dem igen.

Fingrene fra mit internet!! – de 138 forbudte tyrkiske ord

Endnu en grund til ikke at lukke Tyrkiet ind i EU.

Den tyrkiske regering har lavet en liste på 138 ord, som ikke må forekomme på tyrkiske internetsider. F.eks.

‘lezbiyen’ (lesbisk), ‘sisman’ (overvægtig), ‘homemade’ (hjemmelavet), ‘free’ (gratis), ‘cock suck’ (sutte pik), ‘itiraf’ (bekendelse), ‘masturbasyon’ (onanere), ‘hikaye’ (fortælling / beretning), ‘nefes’ (åndedræt), ‘queer’ (homoseksuel)

Continue reading “Fingrene fra mit internet!! – de 138 forbudte tyrkiske ord”

Poetic Justice. Really.

What happened to 22 young people, who trashed the home of Robert Frost, the poet.

Reading it I cried. Really.

A Case of Poetic Justice. Literally. [link]

Jay Parin, is the author of this real life story about poetic justice for 22 young people, who trashed the summer home of the famous poet Robert Frost. JP is also the author of (among many) a book about why poetry matters (in the general sense) – taking his cue from Robert Frost:

Meaning is the essence of life for humans. Well, probably for any lifeform capable of pondering its own existance… The connection between the mind’s enquiring eye and the depths of the emotional heart.

Without poetry, ie. the metaphors, which poetry is often full of, life becomes dull. Metaphors put the meaning into life through mental and emotional comparisons to other things we find meaningful. Poetry makes us stop and wonder, thereby infusing new and old with meaning – things, lifeform, emotions, observations, opinions, and all that takes place in green nature. The meaning is not necessarily embedded in poetry or in metaphors. Poetry and metaphor is just an aid to make us think. Poetry is a way. And not necessarily the road less travelled.

Battle: Los Angeles (2011)

Working with a minor budget and a shitty script.

Imagine you are trying to plan a movie, which has the whole of Los Angeles – a very big city, area wise – invaded by aliens, the city burning and smoke rising everywhere, and a full scale attack going on simultaneously all over town, so that any pan in any direction automatically would reveal the total and utter devastation of this great city by homicidal aliens bend on total annihalation of the human race. Invasion! War!

Your name is not James Cameron and your script is without mass appeal in the gut wrenching sense of the word, so NO big budget of a size that could feed half of the equatorial area of Africa for 6 months.

Continue reading “Battle: Los Angeles (2011)”