Kunstnerisk dørsalg?

Nettets udvikling går imod, at alle er on-line hele tiden. Hvis man fra politisk hold ikke tager konsekvenserne af denne udvikling og understøtter de kunstnere økonomisk, hvis kunstformer nemmest lader sig duplikere og fremvise på eller via computeren, melder 2 meget tydelige scenarier sig omgående:

1) I værste fald: Man vil ikke længere have kunstnere, som vi forstår kunstnere i dag (år 2000), indenfor de pågældende kunstformer – skrift, lyd, foto, grafik, TV og film, og måske også malekunst (hvis holdningen til det plastiske ændrer sig)

2) Vurderet ud fra bedste fald vil kunstnere – som evner at udbrede og udbygge kendskabet til sig selv, så den forbrugte tid giver et økonomisk afkast, trods tab af salg som følge af elektronisk piratkopiering og -distribution – til at begynde med blive færre og færre, og sidenhen blive offentligt eje i et omfang, der aldrig før er set: Reklame- og mechandise-sponserede digtere, musikere, forfattere osv.

Dér VIL komme mange mange flere penge til den virtuelle verden, men (igen) uden politisk støtte til seriøst arbejdende kunstnere i risikogruppen vil kun en tilsvarende vækst i personlig handel fra personlige servere kunne sikre disse kunstnere et vist underhold – fordi de vil være i stand til at sælge egne værker, på egne præmisser, og ofte meget billigere end hvis det var gennem mellemmænd. Og til dette kræves offentlige bredbåndsindvesteringer.

Hvis vi bare bliver stående og ser på, at teleselskaberne bliver så store, at de kan tillade sig at fortsætte med at forsinke udviklingen af bredbåndsnet, indtil de selv kan følge med den op med færdigpakkede e-salgsløsninger, risikerer ikke blot de sårbare kunstnere men til sidst alle på nettet at al profit vil gå til at holde de store store, snarere end at komme alle til gode. Endnu mere statiske markedsmekanismer og magten centreret på endnu færre hænder.

Hvis vi håndhæver vores ret til at være on-line hele tiden, og flytter alt hvad vi kan af vores medbestemmelse dén vej, er der håb for, at vi forbrugere og brugere kan nå at forme nettet tilstrækkeligt efter individuelt køb og salg, inden kolosserne kan nå at lægge sig totalt på alt markedsmekanisk – som de har gjort det på TV. 

Bare tænk:

Hvis der er noget jeg vil sælge fra min server, skal pengene via dit kontokort (finger- eller retinaaftryk?) gå fra din konto og direkte ind på min – ikke noget med fordyrende mellemled. Den er den eneste måde samfundet kan redde sine eksperimenterende kunstnere på: Hvis en truet kunstner vil kunne gøre sine produkter så billige, at folk er villige til at tage flere chancer, og ikke kun købe mainstream – fordi 47 fordyrende produktions- og formidlingsled som nu skal have déres del, og 5.000 aktionærer skal have deres, så f.eks. en skide cd skal koste fra 1-3 arbejdstimer for et almindeligt menneske!

Men denne form for handel kræver, at vi vænner os til at være on-line, hele tiden, og til at købe hos hinanden, snarere end gennem kolosserne. Og det kan vi sagtens. Blot er vi indtil tilkomsten af kontantoverførsel Person-til-Person nødt til at stole lidt mere på hinanden – eller måske bare, at én der personligt sælger noget, vi synes er rigtig fedt, også er et menneske, som er til at stole på…

150 år efter Jules Verne

Jules Verne var professionel drømmer – samtidskritikeren og den mentale opfinder i det 19. århundrede, der fikserede sin samtids (uudtalte) drømme på papiret, og inden for rammerne af sin tids almene forståelse af den industrialiserede verdens teknologier gjorde det plausibelt for almindelige mennesker, at disse drømme kunne realiseres – for en pris.

Men hvad drømmer vi om i dag? Hvad er det for drømme, vi hver især har, der udgør vores kollektive fundament – 150 år efter Jules Verne?

Pause notation, or “the Music of Pauses”

Pauses in writing are personal. Or should be for the poet, at least.

Pauses in writing are personal. Or should be for the poet, at least.

In my opinion a poem should be read as it is written, and thus  — with all the many different lengths of pause, which punctuation and line breaks really are  — written as it should be read and spoken. I call it “pause notation”.

See it as indication of rhythm  —  a control of breathing and presence, which adds up to the poem’s own breathing. Pause notation is an indication of rhythm without indication of speed — as with music, the speed can be increased or lowered by the presenter or reader if only the relationship between the different pauses are observed: The duration of a comma pause maintains a fixed relationship to the duration of a full stop, etc.

A poem, which thus has built-in pause notation, enables contact between the breathing body of the poet and that of the reader, which no mental aesthetic understanding of literary historical context can bring about. As such, a notation of pauses can enable a connection to the NOW, in which the poet completes the poem, and to the person, whom the poet IS at that moment.

 

PAUSE: A tense stay. Greek paûsis ‘to let something cease, hold something back’.

 

THE MUSIC and sound OF PAUSES

[Punctuation pauses & grammatical pauses, from shortest to longest]

  • nopauses
  • _ space_btw_words
  • hyphen (connects two or more words to “compound words”; each word is thus its separate information)
  • () brackets (create space for information that really should be given in advance; an “excuse me while I mention this too”-pause; may also indicate whisper or thought, eg. in use with italics)
  • , comma (separating main and subordinate clauses, life hasn’t stopped yet, things are still happening, now it ends.)
  • or dash (separates two sentences and creates a space for reflection of longer duration than brackets)
  • ; semicolon (creates a expounding tension effect without ending)
  • : Colon (concludes and demonstrates, something stops; yet continues)
  • (“Just give this an extra thought, will ya?” or “please read my mind” or “what follows should be obvious!)
  • . Full stop or period (exits and makes room for new). Intonation of leading word normally goes slightly down here. But if nothing follows, eg. end of chapter or poem, or FULL work, the period lingers with a strong tension. A full stop is creational POWER over dying and rebirth.
  • !? Exclamation point / Question mark (creates focus and space for thought)
  • [punctuation on its own line] (underlines both the character in regards to what came before and the function of the pause in regards to what comes next. Like shouting a pause from a rooftop).

You often see poems, where line-beginnings are all in Capitals, even if the preceding line ending is neither full stop nor colon. This is an old way of indicating “new line”, and writing poetry like this has probably been programmed in via high school or the like – but Microsoft as the text editor of choice for many has a default setting: “Start every new line with Capital letter”, which has perpetuated the old habit among those using Office to write poetry, who never knew that it was not necessary. Reading such a poem should ignore the pause length of the Capital letter and only “sound” it following a full stop or colon.

[New line] Tabular Rasa, clearing the deck, making room for new. “Empty” pauses from shortest to longest  — fit them in by personal sense of duration in relations to the (length of) pauses indicated above.

  • new line + tabulation connected to the previous line = shorter than a clean line break
  • tabulation in the previous line + new line + Tab = the same length of pause as above
  • tabulation in the first line of section
  • line break in between words
  • line breaks, single
  • line break after letter w/o punctuation. (Punctuation used at line-end is of longer duration than used in the middle of a line in the poem, because the sign is followed by a line break, of which the most conspicuous are endings and beginnings).
  • new line + hyphen at line breaks
  • line breaks beginning w Capital letter
  • line breaks, double
  • triple- or more line breaks
  • page break (!)

[Tension]

In addition to the length of pauses there is the indication of tension during recital, which is not pitch or emphasis, but the “tension of the pause”. A pause is not just a vacuum, a nothingness, idle waiting. It is a bridge, a connection, between what happened and what is coming.

Maintaining inter-related tension in the whole of the poem  —  giving respective pauses the same duration and tension throughout the text  —  is what is the breath of the poem and thus the breath of the poet at the moment of completion.

Endings and beginnings

  • Leading capital letter after full stop = sounds like “a new beginning”, which is a particular tensional space, a particular pause.
  • lowercase after sentence = is without “initial sound”, which causes lesser tension in the pause.
  • Period means “vocal stop NOW.” If you do not stop at period, but drag out the sound of the preceding word, this should be the same for all periods.
  • No period at line end (in a poem, for example, followed by capital letter on the new line) means “no vocal stop”  —  the voice goes neither up nor down, as if something more would follow (but next line begins with the sound of the Capital letter

Modern indicators

  • Italics and bold are different tension indicators based on the content of the text. They are not stop-overs, nor indicators of specific vocal emphasis.
  • WORDS IN CAPS are often seen in word processing environments, where you cannot indicate italic or bold. If the reader knows that they express inability to “style” the text, for example if the text originates on an old typewriter, they should be considered equal to italic and bold.
  • SENTENCES IN ALL CAPS. In digital (email) communication, in which you can specify emphasis in italic and bold, words and whole sentences in CAPS should probably be perceived as “shouting in writing”. If a poem is clearly varied in the use of words in caps and lowercase, one could consider sentences in UPPERCASE as an expression of less retension  —  which is not the same as speaking louder or shouting; however, if consistent, then consider CAPS as a special font, which does not urge one to speak louder  —  but do note if the the leading letter of such a font is larger than the rest of the text; if so, the use of CAPS could indicate a different and internally coherent meaning and interpretation of such words and sentences. (se also next section on lowercase)
  • singular use of lowercase in a poem is harder to interpret. If there are no capital letters leading ANY new sentence, the text must be considered an “evened out tone”. It can as a whole be considered to be more tense or condensed, with a larger degree of introversion than normal text (which is not the same as whispering the text).

kenneth krabat, 2000

2016 Update: Text messaging (SMS in EU) is changing the concept of punctuation as pauses. In a survey (published in Daily Mail) full stops used in digital text messages among young people were regarded as less sincere and warm than ‘open end’. On paper there was no discernible difference in regards to warmth, spontaneity and sincerity.

How will such perception influence the use of punctuation, indentations etc. as pausation and emphasis in both reading and writing what would then be termed “a controlled text” – as opposed to the ‘openness, warmth and enthusiasm’ of an unpunctuated text (which by no means is UNcontrolled)?

Daily Mail 2015 “Want your texts to appear sincere? DON’T use punctuation: Researchers say full stops make messages appear less trustworthy”

New York Times 2015 “When Your Punctuation Says It All (!)”

Om Pausenotation, kaldet “Pausens Musik”

Pauser er personlige. Eller bør være det for digteren, i hvert fald.

Det er min holdning, at et digt skal læses, som det står skrevet… og således – med alle de mange forskellige pauselængder, som tegnsætning og linieskift er – skrives, som det skal læses og læses op. Jeg kalder det “pausenotation”.

Se det som rytmeangivelse – en styring af åndedræt og nærvær, som tilsammen bliver til digtets egen vejrtrækning. Continue reading “Om Pausenotation, kaldet “Pausens Musik””

lydoptagelse på Mac/PPC

 

Realtime
LYD-optagelse på Mac/PPC – og ud igen

Lydformater

Forberedelse

Programmer

Optagelse

Efterarbejde

Konvertering

Broadcast!

Gøre sine Real Audio-filer tilgængelige

Gøre sine Mp3-filer tilgængelige

 

Note:
Mp3 og RealAudio på 68K-Macintosh

Audio File
Formats FAQ
(1995)

dden danske tekst © Kenneth Krabat

8. februar 2000

rev. 10. oktober 2000


LYDFORMATER
til top

Jeg er ikke teoretisk vidende om lydformater. Længere nede i dette dokument er en ældre FAQ over de enkelte formater – Audio File Formats FAQ – og dens hjemsted på nettet finder du hér.
En nyere finder du hér. Men jeg kan sige så meget, at

Mp3 er et komprimeret format, ca. 1:8/1:10 i forhold til originalen, med lille eller minimalt kvalitetstab. Kan streames*1+3 fra en server.
team-mp3.com har en glimrende teknisk FAQ om Mp3-formatet og hér en mere generel. Mp3rightnow.com har en masse programmer, information og links. Og hér er flere – dog mest til Windows (man kan jo klage…)

Real Audio er et komprimeret format, ca. 1:100 i forhold til originalen, hvis den skal kunne hentes og høres via et 28.8 modem, med et vist kvalitetstab, men kvaliteten kan hæves ved at sætte større krav til modtagerens modemhastighed. Kan streames*1.

AIFF er (så vidt jeg ved) ukomprimerede, og derfor kvalitetsmæssigt intakte.

QuickTime movies er et komprimeret format med lille eller ringe kvalitetstab.
Kan streames*1+2, men d.d. fungerer det ikke til Netscape på Macintosh. Filen kan dog downloades og høres efter download.
Ca. 1:10 i forhold til originalen.

Hér
kan du læse en lang udredning om de mest populære formater, deres fordele og ulemper både ved streaming af lyd og billede.

Der findes andre lydformater – .WAV, .au, system7 (til Mac) og MIDI ikke mindst – men ovenstående er at foretrække, hvis man vil dele med flest muligt og have flest programmer at vælge fra.

*1 Streaming
betyder både, at filen kan høres “fra serveren” uden at blive downloadet til klient-computeren (hvilket er smart, hvis man vil undgå at få sine lydfiler i omløb, som det er tilfældet med Mp3-filer) og at man kan “spole” i den komprimerede fil, præcis som på en CD. Forvirrende, men sådan er det.

*2 QuickTime-filer bliver downloadede.

*3 Dog kun i Mp1-formatet; kvaliteten er ikke så høj; sikkert som RealAudio


FORBEREDELSE
til
top

Man åbner sit program og finder i dets indstillinger ud af, hvilken placering der bruges som scratchdisc – mellemlager – og derefter om der er plads på den pågældende
HD til den mængde lyd, man vil optage.

640Mb svarer til 74 minutter – det giver (mumle mumle) 8,6486486486 Mb lyd pr. minut. Det er nu ikke altid rigtigt, fordi 74 minutter er lig de 640 Mb på en CD, hvad enten det er stereo eller mono – men regn med 8.7 Mb i Stereo, og 5Mb i mono.


PROGRAMMER
til lydoptagelse

til
top

Der er mange amatørprogrammer, man kan bruge til at optage med fra ekstern kilde (og mange professionelle, som kræver manual og stor lydteoretisk viden).

Her er et sted (Hitsquad), som rummer mange, mange programmer – dog ingen “payware”-programmer.
Gå direkte til Mac-siden eller til Audio converters til Mac

AIFF-filer

 

Coaster (v. 1.1.2 d.d. – det har den fordel, at man – når man har fundet indspillestyrken – kan optage fra en LP/CD/MC eller mikrofon,  og så bare “klippe” efter hvert nummer; så får man en selvstændig lydfil for hvert nummer uden at skulle stoppe programmet. Det kræver dog at man sidder parat og kender sin plade rimelig godt)

FeltTip Sound Studio
– lille sharewareprogram med gode filtre – hjemmeside

SoundEdit 16
fra Macromedia (v 2.0.7 til brug for iMac/OS 8.5 +  – stort program fra Macromedia, som har 50 effektfiltre til at lege lydmand med – med lidt øvelse kan man gøre det samme som ovenstående). Payware

SoundMaker (sidste version 1.0.3
– derefter ingen opdateringer; lille program med 100-vis af supergode og sjove effekt-, redigerings- og editeringsmuligheder; fungerer i princippet som SoundEdit, men er ikke helt så overskueligt. Men det er hurtigere end SE16)

Real Audio

RealProducer
(pt. v. 6 etellerandet – kan producere både god kvalitet RealAudiofiler og optage real-time til RealAudio-formatet fra extern indgang, CD eller mikrofon) – hjemmeside

Mp3

MPEG Audio Creator
(pt. v. 2.0 – er primært en hurtig AIFF->Mp3->AIFF-converter, men kan optage real-time til Mp2 – har dog ikke den store betydning for kvaliteten. Kræver dog, at maskinen understøtter 44Khz/16bit optagelse og har mindst en180MHz 604 processor eller 603/200MHz+. “Payware”


OPTAGELSE
til top

Man trækker en ledning fra sit stereonalægs båndoptagerudgang til Mac’ens mikrofon-indgang; en phono til minijack, hvis man har phono-udgang på stereoen. Man kan
også trække en ledning fra stereoanlæggets hovedtelefonudgangen, men så vær MEGET varsom med udgangsniveauet – og det er heller ikke altid, at det lyder godt, fordi dette signal er et forstærket signal (og så ved jeg ikke mere…)

Man åbner sit program, gør de nødvendige fagter for at få magien til at virke, og vupti… er man i gang med at optage (læs de medfølgende ReadMe-filer, men ovenfornævnte programmer er superenkle og ligetil).

Hvis man vil sikre sig, at filen har den optimale lydkvalitet, INDEN man konverter den til Mp3, RealAudio (eller et andet format), skal man optage den i CDkvalitet, dvs. 44 kHz/16bit. Jo højere frekvens og bit-rate, desto flere informationer = bedre lyd.

Hvis man vil optage flere lydfiler fra den samme kilde, og man ikke kan lave det hele i samme session, er det klogt at skrive ned hvad indstillingerne i program og evt. ekstern mixer står på; man kan også tage et screenshot af programmets indstillinger og gemme dette og evt. nedskrevne informationer i samme mappe som lydfilerne. Har man et godt øre, kan man evt. lave en referencefil, som holder dét niveau, man vil have – og så indstille niveau på den nye fil indtil den matcher afspilningsnuíveauet på
referencefilen.


EFTERARBEJDE
til top

Dette gælder “kun” AIFF-filer, og andre, “løst” komprimerede, lydformater; det er dog muligt at fikse “pops’n’cracks” på Mp3 filer, men programmer til dét formål findes vist endnu kun til Windows.

Med SoundEdit16 og SoundManager og mange sharewareprogrammer kan man efterbehandle lyden – dvs. stille niveau op og ned, equalize og lege sine numre sønder og sammen.

Anbefalede shareware-programmer listes gerne hér, hvis man skriver en kort forklaring
på sit elskede programs genialitet.


KONVERTERING
til
top

AIFF->Mp3->AIFF:

MPEG
Audio Creator
“for the latest versions of both encoder and player”

AudioCatalyst™ 2.0.0 – hurtig – hjemmeside

SoundJam – er også en udmærket Mp3-player – hjemmeside

SoundApp
2.7
– kan konvertere mellem alle lydformater, minimumssystemkrav 68020/OS7; SoundApp kræver dog en hurtig processor (200MHz+) for at afspille MPEG’formatet – hjemmeside

AIFF->RealAudio

RealProducer
– som ovenstående

RealAudio Encoder – ældre udgave af RealProducer, der ikke fylder så meget, er hurtig, men giver “knap” så gode RA-filer som den nyere udgave (OBS: den kan være svær at finde)

(Der findes programmer, ikke lavet af Real.com, sim kan producere RA-filer, men jeg kender dem ikke; fortæl mig gerne, hvis du ved noget eller finder ud af det – krabat@menneske.dk)

Real Audio->AIFF

Real Audio->Mp3

 

(jeg kender ikke nogen programmer, der kan gøre dette, men er MEGET interesseret!!)


BROADCAST!

For at man kan streame Mp3 eller RealAudio fra sin server eller sin desktop (sin egen computer) behøves programmer, der kan dén slags (…!). Mere følger senere, men tjeck foreløbig Icecast eller MacCast (Mp3), RealAudio (RealAudio)


Gøre Sine RealAudio-filer Tilgængelige
til top

Gå til realAudio’s site og indtast de relevante oplysninger

http://realguide.real.com/info/?page=submit


Gøre Sine Mp3-filer Tilgængelige
til top

Limewire, Macster, Carracho, Hotline


NOTE:
Mp3 og RealAudio på 68K-Macintosh

til
top

For at en maskine kan afvikle disse hyperkomprimerede filer – læse dem fra harddiske, pakke dem ud og afvikle dem – behøver maskinen en FPU (Floating Point Processor); det er en matematisk co-processor, som assisterer CPU’en med at beregne – og CPU’ens hastighed og maskinens bushastighed skal også være af en vis størrelse.

REAL AUDIO

Jeg har testet en ældre model RealAudio Player (v. 3.0) sammen med en software FPU (SoftFPU 3.04) på en Performa 475/25MHz. Resultat var som følger

14.4 RealAudio-filer kunne godt afvikles, men lydkvaliteten var ikke noget at skrive hjem om. Og om man kunne høre dem streaming over nettet tvivler jeg på, da CPU’en da vil have rigeligt at gøre med at holde netforbindelse og browser kørende samtidig.

28.8 RealAudio-filer – nul putte

 

Min konklusion er, at maskinen skal op omkring 40-50MHz, før den kan afvikle en RealAudiofil af en tålelig kvalitet. Hvordan det ville forløbe med en hardwareFPU
på en 68K maskine kan jeg kun gætte om – men jeg formoder at det går; i dette tilfælde skal CPU’en ikke læse både lydfil og software FPU fra maskinen samtidig.

Mp3 

Glem det.


Audio File Formats FAQ
til top

THIS IS AN OLD LIST – 1995, but apart from realAudio documentation, it kind of still stands.

 

SoundApp
supports many different file formats, but what exactly are they? The following
is a brief description of the various sound formats that SoundApp supports:

SoundCap:
This is a Macintosh sound format created for use with an early audio digitizer.
Version 4.3 of the application circa 1986 is the latest I’ve seen. It was
written by Mark Zimmer and Tom Hedges from Fractal Software. It supported
two basic flavors of sounds, compressed and uncompressed. Both types had ‘FSSD’
as the file type and ‘FSSC’ as the creator. Uncompressed files are just a
series of 8-bit unsigned bytes in the data fork. Compressed files store information
pertaining to sampling rate and a checksum. Sampling rates are limited to
5.6, 7.4, 11.1 and 22.2 kHz, and compression is done with a Huffman algorithm.
Compressed files are sometimes referred to as HCOM files because that is the
first four characters of the file.

SoundEdit:
This is the same file type as uncompressed SoundCap for mono sounds. In addition,
it adds to the resource fork some information about colors, labels, looping
segments and the format. The most useful for playback is the ‘INFO’ resource,
which stores the sampling rate, limited to the same four as SoundCap. Stereo
files consist of the left and right channels stored back-to-back in the data
fork. The ‘INFO’ resource specifies the lengths of each channel, which can
be different. SoundEdit came with the MacRecorder sound digitizer from Farallon
and later by MacroMedia. SoundEdit Pro and SoundEdit 16 are more recent incarnations,
and they support a much larger format suite, including up to 48-kHz samples
and 16-bit resolution. They shed the limitations inherent in the original
format. SoundApp does not currently support SoundEdit Pro or SoundEdit 16
files. (it does now – 2000/02)

Studio Session
Instrument
: This format is primarily used with Super Studio Session and
stores digitally sampled instruments. There are two types: compressed and
uncompressed. Compressed instruments have the same format as compressed SoundCap
files, and uncompressed instruments are likewise similar to uncompressed SoundCap
files, with the addition of an eight-byte header.

AIFF
and AIFF-C: AIFF stands for Audio Interchange File Format and was developed
by Apple for storage of sounds in the data fork. It has been adopted by SGI
and some other specialized applications. The Macintosh OS includes support
for playing and creating AIFF files. More information about the format can
be found in Inside Macintosh VI or Inside Macintosh: Sound. In addition, the
format specification can be found at various places on the Internet. AIFF
is a very flexible file format, allowing the specification of arbitrary sampling
rates, sample size, number of channels, and application-specific format chunks
which can be ignored by other applications. AIFF-C is basically AIFF with
compressed samples. Apple supports two types of compression on the Macintosh,
MACE 3-to-1 and MACE 6-to-1. Both are lossy compression algorithms, but provide
reasonable quality with a great space savings. In addition, the Apple II GS
uses ACE 2-to-1 and ACE 8-to-3 compression, but SoundApp only supports MACE-compressed
files. Unlike SoundCap/Edit, samples are stored as two’s complement values.
Lossy compression means the compressed sound will not sound exactly like the
original sound, much like JPEGs do not look exactly like the original picture.

System 7
and ‘snd ‘: System 7 sound files are simply type 1 ‘snd ‘ resources
stored with a type of ‘sfil’ and a creator of ‘movr’. System 7 provides the
familiar icon for them and permits playback in the Finder by double-clicking
on them. A ‘snd ‘ is a type of resource which consists of a series of commands
for use by the Sound Manager. In addition to digitized sound samples, ‘snd
‘ resources can contain direct frequency-modulated and wave table-based sounds.
Any number of the three types can be combined with various effects to produce
complex sound files. Simple Beep is an example of a non-digitized ‘snd ‘.
There are two types of ‘snd ‘ resources, amazingly called type 1 and type
2. Type 1 is the format described above and is referred to as the System sound
format. Type 2 is for use with HyperCard and can contain only a sampled (digitized)
sound. SoundApp can play both types but will only convert sampled sounds.
For more information on ‘snd ‘ files consult Inside Macintosh VI or Inside
Macintosh: Sound. A familiarity with the Resource Manager would also be helpful.
8-bit samples are stored as unsigned bytes, like SoundCap/Edit, but 16-bit
samples are signed, like AIFF. Stereo ‘snd ‘ resources are also possible,
but Sound Manager 3.0 is required to play 16-bit samples directly. The two
types of compression for ‘snd ‘ resources are the same MACE types used in
AIFF files.

Sun Audio (.au)
and NeXT: Internally, these are the same formats. SoundApp differentiates
between them by file type or suffix merely for the user’s benefit. The format
specifies arbitrary sampling rates and multi-channel sounds. It supports a
number of sound encodings, including µ-law, a-law, various linear formats
of varying sample sizes, floating point samples, native DSP samples and G.72x
ADPCM compression. SoundApp supports µ-law, a-law, 8-bit signed, 16-bit
signed, G.721 ADPCM and both versions of G.723 ADPCM. Each µ-law sample
is stored in 8 bits, but the meaning of the sample is different. Normal sound
formats use a linear encoding, whereas µ-law and a-law are logarithmic.
This means that the spacing between the different sound levels grow progressively
larger as the values increase. This format provides a larger dynamic range
than normal 8-bit samples, approximately equivalent to 12-bit samples. However,
it suffers from more noise than linear encodings. The G.721, G.723-24 and
G.723-40 ADPCM formats are CCITT standards for compression of 8000-Hz 14-bit
samples into a 32-, 24- or 40-kbps data stream. These compressed formats are
not very popular due to the extremely slow decompression rates. Most files
start with the four-character signature, ‘.snd’, but there are some older
headerless AU files. These are assumed to be µ-law encoded, mono at 8000
Hz. A “.al” suffix will force the sound to be a-law, if it does not have a
header. The U.S. telephone system uses µ-law encoding for digitization,
whereas the European telephone systems use a-law encoding.

PSION
sound file: This format consists of a short header followed by a-law encoded
samples at 8000 Hz. It is used by the PSION Series 3 palmtop personal information
manager and uses a “.WVE” suffix.

Windows WAVE:
This format was created by Microsoft and IBM, and it has unfortunately become
a popular standard. Like AU, it specifies an arbitrary sampling rate, number
of channels and sample size. It also specifies a number of application-specific
blocks within the file. It has a plethora of different compression formats,
although the Microsoft ADPCM is the most popular. SoundApp only supports 8-,
16-bit and MS ADPCM-compressed sounds. MS ADPCM provides 4-to-1 compression.
All data fields and 16-bit samples are stored in little-endian notation, as
Intel processors require. All other formats supported by SoundApp use big-endian
notation which means the high-bytes come first in the data stream.

Sound Blaster
VOC: This is the format used by the Creative Voice SoundBlaster hardware
used in IBM-compatible computers and is optimized for that hardware. It specifies
sampling rate as a multiple of an internal clock and is not as flexible as
the other general formats. Data can be segmented and portions of silence can
be added. SoundApp supports both of these features, but not the looping feature.

Amiga IFF (8SVX):
This is the dominant format on the Commodore Amiga platform. It can specify
an arbitray sampling rate but ony supports mono 8-bit sounds. It also supports
a 2-to-1 lossy compression format which uses a unique Fibonacci delta compression.

Sound Designer
II (SDII)
: This is a format for professional sound editing on the Macintosh.
It can specify arbitrary sampling rates and supports multiple channels and
data sizes. Information regarding the specifics of the sound are stored in
three ‘STR ‘ resources. Like VOC, 8SVX and WAVE, samples are encoded as signed
values. More information about this format can be obtained from Digidesign.
SoundApp only supports version II files.

DVI ADPCM:
This is the Intel/DVI ADPCM (Adaptave Differential Pulse Code Modulation)
format. It is a 4-to-1 compressed 16-bit file format. It is unique among the
various ADPCM formats in that it’s very fast, and like all ADPCM formats it
is lossy. The version of the format that SoundApp supports plays at a 8000-Hz
sampling rate.

Amiga MOD:
This is not really a sound format but a music format. It stores digitized
instruments and contains a musical score which produces a lengthy composition
with a very small amount of data. There have been various extensions to this
format, but SoundApp only supports those which Sound Trecker 2.2 supports.
These include Amiga SoundTracker, StarTracker, NoiseTracker, ProTracker (4-track),
Amiga StarTracker (4- and 8-track), Oktalyzer (4-8 track), Amiga MED/OctaMED
(4-16 track MMD0/1/2 formats), IBM FastTracker (4-, 6- and 8-track), IBM TakeTracker
(1-32 track). SoundApp does not support MTM or S3M formats. Native code will
be used for MOD playback on a Power Macintosh.

QuickTime
Movies
: This is the Apple standard for time-based multimedia files. Versions
1.x support moving pictures, sound and later versions support text. QuickTime
2.0 supports MIDI tracks; however, conversion of MIDI data to other sound
formats is not supported by QuickTime 2.0. QuickTime 2.0 or later and the
QuickTime Musical Instruments extension must be installed in order to play
QuickTime MIDI files. It is highly advisable to install the Apple Multimedia
Tuner version 2.0.1 or later as well. This extension is freely available from
Apple’s online support services and makes QuickTime and Sound Manager 3.0
memory management considerably more robust.

MIDI:
Musical Instrument Digitial Interface is primarily a standard for communication
between musical instruments. General MIDI is a standard for storing compositions
based on what events happened during the performance. It does not contain
digitized audio data; instead, it stores only the information about which
notes were played in a time-line format. This is similar to the MOD format
but without the digitized instrument samples. QuickTime 2.0 or later supports
General MIDI data in QuickTime movies. In order to listen to MIDI files with
SoundApp, they must first be converted to QuickTime files. This can be done
via the Import QuickTime menu item in the File menu.

Audio CD
Tracks
: A lot of programs can “rip” CD’s – and the format is
AIFF. Audio tracks take up a huge amount of space.


til top

 


DIGT: “Kynde” fra “alle veje…” udgivet selvstændigt.

Selvstændig udgivelse af KYNDE fra “alle veje fører til Magtenbølle”

kynde – 24 sange i den Nordiske Cirkel (1990/1999) [pdf]

Teksten optræder i “alle veje fører til Magtenbølle”, men er hér udgivet sammenstillet med Runealfabetet, Uthark’en.

Brian Eno’s Oblique Strategies

Igangsættere – klip og lav til kort og træk

Brian Eno’s inspirationskort “Oblique Strategies” er oprindeligt oversat af Tue Gaston og formgivet mod brug for skrivere snarere end musikere, og Kenneth Krabat har videreført idé og pudset oversættelsen en smule.

Copyright tilhører uden tvivl Brian Eno, men da der er lagt en del arbejde i oversættelsen ville det være formålstjenligt, om du benyttede dig af en vis omhu, hvis du fjerner eller tilføjer kort. Men derudover – i Eno’s ånd:

TILFØJ, TILFØJ

 

Kortene oversat

*Dekorér, dekorér

*Gå udenfor. Luk døren.

*Imod det ubetydelige.

*Honorér dine fejl som en skjult hensigt.

*Det inkonsekvente princip

*Gentagelse er en slags forvandling.

*Definér noget som “helle”. Brug det som anker.

*Genevaluering (en varm følelse).

*Brus!

*Bare bliv ved!

*Stå imod forandringer med åbent sind.

*Er afsøgningen først i gang, skal du nok finde noget.

*Broer

*Brænd

*Byg

*Kun en del, ikke det hele.

*Det vigtigste er det, man nemmest glemmer.

*Modtag ukvalificeret hjælp.

*Ødelæg

*Ingenting

*Den vigtigste ting

*Skil dig af med en grundlæggende sætning.

*(Organisk) maskineri.

*Hvordan ville du have gjort?

*Spøgelsesekkoer

*Ganske enkelt et spørgsmål om arbejde.

*Fjern det tydelige og omskab til tvetydigheder.

*Hensigternes

*renhed

*ydmyghed

*troværdighed

*Omvendt

*Vær ikke bange for at skilte med dine talenter.

*Hvad er delene dele af? Forestil dig larvefødder.

*Hvad er situationens realitet?

*Kig godt på de mest pinlige detaljer og fremhæv dem.

*Hav stor tillid til nuets dig!

*Brug en uacceptabel farve.

*Konsultér andre kilder

*Lovende

*Ikke lovende

*Simpel subtraktion.

*Gå bort fra sædvanlige virkemidler.

*En linie har to sider.

*Gør et tomrum værdifuldt ved at anbringe det i en udsøgt ramme.

*Gør ingenting så længe som muligt.

*Du er ingeniør.

*Lav en udtømmende liste over alle dine handlemuligheder og udfør den allersidste.

*Ryd op.

*Foretag en pludselig, destruktiv, uforudsigelig handling; indkorporér.

*Fjern tvetydigheder og omskab til specifikke ting.

*Er der brug for huller?

*Du kan kun lave én prik ad gangen.

*Vær ikke bange for ting, bare fordi de er nemme at gøre.

*Hvad ville din bedste ven gøre?

*Husk på de der stille aftener.

*Vend op og ned på det

*Tag livet af din øjesten. (kill your darling).

*Hold en pause.

*Er det færdigt?

*Dæmp ned og fortsæt.

*Filtrér.

*Lav om på tiden.

*Se den rækkefølge an, som du handler indenfor.

*Det er så absolut muligt (trods alt).

*Ind i det umulige.

*Tag imod råd.

‘Fyld ud over det hele.

‘Udtryk problemet i ord så tydeligt som muligt.

*Narrens munterhed.

‘Overvej forskellige udtoninger.

*Understreg forskelle.

*Kun ét element af hver slags.

*Lyt til den stille stemme.

*Lav intet om og fortsæt med ukuelig vedholdenhed.

*Vær ekstravagant.

*Tillad en opblødning (en opblødning er opgivelsen af et kritikpunkt).

*Forøgelse.

*Gå langsomt det hele igennem udefra.

*Forestil dig teksten som en samling enkeltstående elementer.

*Gør noget kedeligt.

*Gør dig fri af begæret.

*Fra ingenting til mere ingenting.

*Computerskærmen er nu teksten.

*Gå i dine egne fodspor.

*Vær mindre kritisk noget oftere.

*Stil spørgsmål ved den heltemodige fremgangsmåde.

*Disciplineret overbærenhed med dig selv.

*Laveste fællesnævner.

*Mod!

*Er der lagt vægt på de rigtige ting?

*Børn der synger/taler.

*Beskidt.

*Gennemsku dine egne fremgangsmåder og gå bort fra dem.

*Kort slutning (eksempel: En mand der tilbereder bønner, fordi han tror de forbedrer hans potens, skovler dem direkte ned i skødet).

*Bittesmå nuancer.

*Saml nogen af elementerne i en gruppe og forhold dig til gruppen.

*Bryd ikke stilheden.

*Giv efter for din værste impuls.

*Faret vild i et nyttesløst land.

*Ville nogen ha’ det, hvis det blev sendt ud?

*Brug en gammel idé

*Hvilke fejl begik du sidste gang?

*Lav om på arbejdstempoet.

*Forstærk fejlene.

*Er der sektioner? Overvej hvordan de hænger sammen.

*Vand.

*Spørg din krop.

*Træk vejret dybere.

*I totalt mørke, eller i et meget stort rum, meget stille.

*Menneskeliggør noget fejlfrit.

*Fjern enkeltelementerne ét ad gangen. Lad deres tilsyneladende vigtighed bestemme rækkefølgen, så du begynder med det mindst vigtige, og slutter med det vigtigste.

*Gå til en yderlighed. Bevæg dig tilbage til et behageligere sted.

*Hvad tænker du egentlig lige nu?

*Pres ikke noget hårdere end andet.

*Ikke bygge en mur, men lave en mursten.

*Mangler der noget?

*Tag færre notater.

*Analysér grupperinger.

*Altid første skridt.

*Du skal ikke skamme dig over at bruge dine egne idéer.

*Brems et vigtigt flow

*Tænk TV.

KYSSETRÆET – den første telefon var af træ

Til Henrik Hannibal på dagen for indtræden i det 36. år

KYSSETRÆET – den første telefon var af træ

Ud over det ved-siden-af-rum, hvor ALT kan opleves forbundet, findes et ved-siden-af-ved-siden-af-rum, hvortil kun mennesker og træer når – hver især naturligvis det ganske Univers’ udtrykte billede, men i praksis sådan fungerende, at træerne beskriver universets bindemiddel ved stående at bekæmpe tyngdekraften og menneskene universets ekspansion ved gående at bekæmpe entropien. Når træerne står og vokser og dør, og menneskene går og vokser og dør, og menneske og træ så af og til mødes for at udveksle erfaringer, understøttes hele universet i sin grundstruktur.

En af alle tiders mange måder at erindre menneskene om træernes betydning på er… Kyssetræet. Hvor dét egentlig stammer fra, ved den videnskabelige forskning ikke, men der er fundet spor af det så langt tilbage som 20.000 år, på samtlige af datidens beboede kontinenter – i form af forstenede træstykker i udgravninger, der tydeligvis rummede religiøse overhoveder, og på hulemalerier, der viser overrækkelsen af træ-stumper fra enkeltperson til enkeltperson, træstumper der tydeligvis er forbundne til giveren.

Hvad den etablerede videnskabelige forskning naturligvis hverken kan eller vil skrive under på er, at så længe der har været mennesker og træer, har der fandtes Kyssetræ. På samme måde, som man kan gætte sig til, hvordan ild og hjul på sandsynligste måde kom i menneskenes hænder, kan man forestille sig et lille samfunds menneske omfavne et træ som mennesker altid før har gjort det – og som den første i sit samfund pludselig blive den intense nydelse ved kontakten til træet bevidst, og derfor dén i det lille samfund, som for første gang tager et mere end symbolsk bindeled med sig væk fra mødet med træet – et lille stykke træ, der rummer hele mindet om oplevelsen med træet, og dermed bliver forbindelsen til alle træer. Og, langt hen ad vejen uafvidende, således til alle andre mennesker. Men det skulle ikke forblive en hemmelighed.

Hvad de tidligste shamaner har kaldt træet, kan man kun gætte om, men inskriptioner i såvel den ældst kendte nordiske runeskrift som i old-persiens kileskrift, er pictogrammer for “træ”, og for “mund i stilstand”, der betyder kysse. Og hér taler vi om ihvertfald 10.000 år, hvor shamanen har fået Kyssetræet finpoleret til, hvad englænderne kalder “a fine art”. Et værktøj, der ikke som i den tidligste historie (formodentlig) blev samlet og gemt af den enkelte som et følelsesladet memento om et møde med et træ, men derimod var et sammenbindende redskab for et samfund i befolkningsmæssig vækst, styret af shamanen, uddelt efter fortjeneste og nødvendighed, i visse samfund næsten lig med den tidligste klassedelingsstruktur, og naturligt eftertragtet af enhver, som måtte have behov for de fokuserende egenskaber, shamanen af politiske grunde gennem tiderne havde tillagt det: Det præ-phalliske ønske om, i hjertet at møde, og blive mødt af, den udkårne.

Simpel kontakt – på hverdagsplanet til tider ganske umuliggjort af sociale riter, forældre, kastebevidsthed, men på det (fælles)åndelige plan i høj grad muligt. Med træet som kontaktmedium.

(SHAMANISME)

Om kyssetræet skal være et omkostningsfyldt erhvervet shamanistisk kraftobjekt, af ånderne angiveligt blåstemplet og “ladet” med retnings-, intentions- og udkommes-understøttende kræfter, eller blot et selvfundet stykke træ, som synes at styrke én i forehavendet med at kontakte en udvalgt, må man lade op til den enkelte at afgøre. Men der er næppe nogen tvivl om, at det virker. Kontakten til træerne er reel nok, hvis man vil kontakten – kontakten til de andre mennesker, faciliteret gennem træ, ér mulig. Og vel at bemærke ikke en symbolsk kontakt, men i faktisk, reel, mærkbar form – for enhver, som er en smule åben overfor mulighederne, at bruge efter behov. Og da Kyssetræet kun er en kontaktskaber, er det 100% umuligt at misbruge det – den, som indvilliger i kontakt gennem træ eller et andet kontaktfaciliterende medie, vil aldrig kunne føle sig forpligtet til noget som helst, lige som den kontaktende heller ikke lover noget ved at at kontakte. Det er en ren forespørgsel – fra fysisk krop til fysisk krop, med sjælen som telefonledning.

Hvordan træ fungerer som Kyssetræ:

Der er ingen restriktioner i form af, at man skal kende vedkommende, man vil i kontakt med – heller ikke som, at man skal have set vedkommendes ansigt eller hørt vedkommende udtale sit navn. Man kan kontakte hvem som helst, man måtte have lyst til gennem Kyssetræet – åbne en kontakt til et menneske, man kan lide, og i og med denne åbning spørge det andet menneske, om vedkommende kunne tænke sig det samme. Og da kontakten foregår gennem et sociokulturelt under-rum, er der ingen begrænsninger på kontakten – sociale, udseendesmæssige, tillært præferencemæssige eller andre: Den foregår blot mellem hvad-skal-man-kalde-den… Den Kollektive Menneskesjæls forskellige fysiske udtryk – en billigelse af kontakt på dette plan tager ikke direkte hensyn til det fysiske plans begrænsninger, men en billigelse af kontakt er i praksis naturligvis et udtryk for, at der er noget at lære af. Og således også noget for de to involverede at bygge på på det fysiske plan. Tænk på Quasimodo og Esmerelda.

Man stiller sig så afslappet man kan, et sted man kan få lov til uforstyrret at stå et stykke tid. Man tager Kyssetræet i den hånd, hvor det føles bedst. Lukker øjnene og spørger Kyssetræet, om man må bruge det i netop détte øjeblik. I bekræftende fald forestiller man sig, at Kyssetræet vokser sig så stort, at man kan være inden i det, og hvis man kan, at man stadig holder om det, selvom man befinder sig indeni træet.

Her bliver man lige et kort øjeblik og finder ud af, hvad man synes om at være der. Kan man ikke lide at være der, kan det være udtryk for én af ihvertfald to ting: At træsorten ikke passer til én, eller at man ikke er parat til denne kontakt – og i så fald siger man tak for besøget, skrumper træet til normal størrelse og åbner øjnene. Kan man derimod lide at være der, forestiller man sig, at det indre af træet, Verdenstræet, udvider og udvider sig, indtil man ikke kan se siderne af det længere. og hvis man holder om træet indefra, sender man lige dette billede en lille tanke.

Så beder man om kontakt. Kender man dén, man vil i kontakt med, kan man forestille sig vedkommende i alle de detaljer, man kender til: Klæder, hvis man kender vedkommendes tøjvaner, dufte, hvis man har været tæt på vedkommende, ansigtet med mimik og levende øjne, kroppen med gestik og i ro – hvad som helst, der har betydning for én som det klareste billede af vedkommende. Men man kan også bare prøve at sige vedkommendes navn. Og kender man ikke dén, man vil i kontakt med – er det måske blot et ønske om overhovedet at komme i kontakt med nogen, eller er det et ønske om at møde én, man har mødt i en drøm – og det eneste man har, er længslen efter at møde og blive mødt, så er længslen lig billedet af dén man, vil møde. Dette billede holder man fast for sit indre blik, mens man stiller det et spørgsmål, som om det var et andet menneske, man havde over for sig: Vil du i kontakt med mig?

Svaret man får, vil være i samme form som svaret fra et menneske i dagligdagen: Desto mindre man skal uddybe det tænkte modspørgsmål “hvem spørger”, desto større klarhed i svaret. Men til forskel fra hverdagen, hvor maskespil og genkendelelse af maskespil er et udtryk for social og personlig kontrol, vil man her være hengivet sig selv og ganske uden maske. Og svaret vil derfor være lige ærligt som ens ønske om kontakt.

Hvis man har været helt ærlig i sit ønske om kontakt, og vedkommende siger ja til kontakt, vil man kunne mærke kontakten: Den kan føles som glæde, som en forløsning fra smerte eller sorg, eller som om en byrde er blevet taget af ens skuldre, man kan begynde at græde, føle det som om man bliver skudt fuld af energi, føle det som om man er i kontakt, som om man for første gang ikke er helt alene, opfyldt af taknemmelighed, ydmyghed, livsvilje, håb, styrke, kærlighed, mod, behag… Frit valg fra øverste hylde af menneskelige følelser: Hele spektret fra lettelse til jubel, blot ved følelsen af at være i kontakt. Det kan også være helt roligt, nede på jorden, “hej. Ja, lad os tale lidt…”

Er man i kontakt, nyder man det, så længe behovet er der – man kan stille uddybende spørgsmål, hvis man vil – spørge til vedkommendes helbred, relationer, livsmål osv. – men udveksling af virkelighedsoplysninger er ikke nødvendigvis første prioritet for en sådan kontakt.

Når behovet for kontakt er stillet, har man hermed etableret sin første adresse i sin under-rums-adressebog. Gennem kontakten har man muligvis fundet ud af, at man ikke havde et virkeligt behov for at fortsætte kontakten, og vil måske derfor aldrig igen benytte sig af sin kontakt, men skulle behovet opstå, behøver man blot tænke på/mærke sidste gang, man var i kontakt, og så går “opkaldet” ud til modtager.

Når man er færdig, siger man tak til træet, som har faciliteret mødet, og forlader under-rummet modsat af, da man kom ind: lade træet trække sig sammen, indtil man smutter ud af det, og blot står med det i hånden. Inden man åbner øjnene, kan man lige blive stående lidt med Kyssetræet roligt i hånden; sveder man i håndfladen, kan man dreje træet lidt rundt mellem fingrene, så fugten fordeles over det hele.

Når man ikke bruger det, bør man opbevare det, et sted det har lyst til at være: Man spørger det simpelthen – evt. ved at lukke øjnene og se det for sig på det pågældende sted: Vil du være i denne pose, ligge hér i vindueskarmen, ligge i skuffen, hænge på væggen? Og svarer det ja, er det i orden.

Og hvad skal man så bruge det til? Tja, som shamanen ville udtrykke det: “Nu da kontakten ér skabt, hvorfor så ikke bruge den til noget?” Og det er jo et Kyssetræ…!

Fra Kenneth med de bedste ønsker