MY FAVORITE PET-HATE: TELE-MARKETING

(ring-ring)

Hello, is this mr. Krabat I am speaking to?
Yes it is.
I am calling to you from xxx company in Madrid. You come referred to me by a collegue in London, whom I understand you have recently spoken to in connection to talks of investment…
I have not.
You have not spoken to my collegue in London about investments?
Your collegue called me.
You have not spoken about investments?
(Looong pause, in which I refrain from repeating myself)
Ah, so, Kenneth, have you ever invested in the stockmarked?
We are not familiar, so you may address me by my last name.
Ah, okay, Mr. Krabat, have you ever invested in the stockmarked?
No I have not, and I am not interested, so please do not call me again.
(Slam, phone down, back to work)

(ring-ring)

So, why are you being so rude, Kenneth?
We are still not familiar, so you may still call me by my last name.
I can call you anything I like. So I call you prick. Because that’s what you are.
(beep beep beep)

En Lykkelig Ulykke – tekst til vindende billeddigt

At integrere kunsten er en ulykkelig ulykke.

Jeg vandt en konkurrence om det bedste billeddigt, hvor kravet var, at der kun måtte bruges to ord…! Og blev efterfølgende bedt om at kommentere mit bidrag:

En lykkelig ulykke

Af Kenneth Krabat
1.6. 2006

Mennesker genkender mønstre på mange forskellige måder – balance, kulde/varme, rum, nærhed, empati osv. – og måske kan evnen til at integrere modsætninger, til at tolerere modsætninger, også siges at høre med. I hvert fald er det umiddelbart nemt for nogle at acceptere sammenstød, mens andre kan have svært ved at få tilsyneladende modsætninger til at “smelte sammen”.

Et billeddigt (eller konkret digt) er ikke en illustration med tekst, eller en tekst med illustration, men en sum af to måder at aktivere hjernens mønstergenkendelse på. En særlig form for sammenstød kunne man kalde det. Hvor tekstdigtet kalder på evnen til at abstrahere, kalder billedet på evnen til at harmonisere.

I kombinationen af de to opstår en form for indbygget bro mellem det såkaldt abstrakte (teksten) og det såkaldt reelle (billedet), hvor opmærksomheden – snarere end at vandre ud af en lige linie for at skabe indre rum og aktion ud af ordene, eller ud af billedet skabe reflekterede idealer (orden) – ping-pong’er mellem de to: mellem eget rum og givet rum, mellem “indre” og “ydre”, mellem “uvirkelighed” og “virkelighed, mellem det “selvskabte” og “verden i sig selv”. Frem og tilbage, frem og tilbage, indtil man må opgive at styre, hvorhen man ser, og giver sig hen til værket. Til sansningen.

At tillade denne forbindelse, denne bro, forandrer hjernen fysisk – udvider ens kompetencer på alle områder i livet og i hverdagen, hvor modsætninger støder sammen. Et godt billeddigt skal for mig derfor helst være som to kontrastfarver, der står og “zummer” op og ned ad hinanden. I ro, men ikke statisk. Genkendeligt, men ikke hjemligt.

Det er en omkostning ikke at blive ladt i fred, til tider anstrengende eller udmattende, men al god kunst koster opmærksomhed og når det holder op med at vække én, har man integreret det. Hengivelsen til denne lykkelige ulykke har således gjort én til et mere kompetent menneske.

Og hvad andet skal kunsten, på sigt?

http://krabat.menneske.dk/_digte/ORDligt_nr_2_krabat_bidrag_billeddigt.pdf

DIGT: horisont for begyndere

digt

de skal ikke noget specielt de grå dragere men de
bevæger sig hele tiden de er
et hav af bevægelse overalt indeni mig
jeg ved godt de er indeni men jeg
behøver dem alligevel
til at slippe væk

men de lyver alle sammen ingen af dem
ved hvor udgangen er de overtar bare
min bagage fra den forrige lille mand
der hellere end at høre mere på min mistro
gir mig fra sig til en anden som straks
begynder at gå i en helt anden retning
som om udgangen er relativ og ikke bestemt

det er min bagage! hør
det er min bagage men han går bare
som enhver af de andre
rundt mellem de andre som om
han ved hvorhen han er på vej og jeg
bare skal følge efter så går det alt sammen

DIGT: med plast eller metal

digt om at være digter

de der digtere
vi kender dem fra alle historierne
og hvem skrev egentlig dém?
lasede forhutlede
altid parat til at sælge lidt skriblerier for en dram og lidt tobak
måske sin nærhed for en kvindes beundring og kærtegn
men aldrig sig selv vel
aldrig sig selv ikke sælge sig selv til
fast arbejde ikke tage tiden fra det næste digt
det næste vigtige at fortælle menneskene

fjolser
forbandede fjolser
nu tror for fanden halvdelen af folk
at en digter er en anden slags menneske
der skal passes på og venereres
gives almisser så digteren kan udføre sin gerning
så digtene kan tilflyde menneskene
skønt de færreste læser dem men de tror stadig at digteren er noget særligt
og den anden halvdel af alle læser ikke og ved
at digteren er en nassekarl og tøs
at digteren kun tænker på sig selv
lever for sig selv
taler til sig selv
og spørger man digteren er alt en trediedel sandt
digteren lever for sig selv
i udkanten af samfundet
omgivet af alle de andre
som også lever I det midteløse hele
i digterens øjne er det digteren der giver samfundet en midte
i digterens øjne skaber digteren samfundet
i digterens øjne er det digteren som gør det
muligt for alle at huske på i går og på hvordan
det var at være menneske
så det er muligt at være menneske i dag også
ja sådan tænker digteren og det koster
for os alle

før gik digteren gennem sneen i hullede bukser
står der
og tænkte på et nyt sprog til at byde verden frem på i sin daværende nuværende kommende altidværende grumhed og skønhed
på en ny skønhed smukkere og mere tilgængelig end alt som ikke kan berøres ejes besiddes indtages bæres og stryges
på en ny verdensorden hvor der også var plads til digteren og alle andre som led for det ene eller det andet
i dag sidder digteren i sin lejlighed og lapper bukser som alle andre
også hér slår klokken fem på uret med et lille klik af plastic eller metal

DIGT: arkivkontrol

digt

lade nådesløs gå for ret
lade forretten vente på sig
lade ventesalen fyldes og tømmes
lade glasset vente på tomning eller fyldning
lade fuldskab være udtryk for mandsmod
lade sømænd ikke frygte havet
lade haven gro til og træerne bugne af frugt
lade omstændighederne modnes i tanken
lade tankerne løbe af med én
lade én være den eneste og de andre divertissement
lade alt diverst konvergere til slut
lade slutninger komme før begyndelser
lade begyndelsen vente på sig
lade sig falde i vandet og mig blive tilbage
lade mig blive tilbage og klokken slå
lade uret være kernen i enhver tid
lade tiderne komme os for øre med tidenlade forfaldet gøre rent bord
lade bordet stå på vuggende pæle
lade pælene slippe rebet og båden og barnet
lade børn gøre deres værste og bedste
lade bedste leve til det sidste suk
lade sidste mand række efter æg
lade æg
lade æg
lade geværer
og sigte!

DIGT: sukkervand og flaskepant

Jeg HAR set det i øjnene: jeg er sådan én der snakker. jeg snakker når jeg skriver. og snakker når jeg taler. og snakker når jeg drømmer… givet ja jo ja det bliver til rigtig mange ord hver eneste dag. fordi jeg også snakker højt. og snakker indeni. og bliver snakket til af mit forsvar der ikke vil snakke med min fortid. fuldt ukontrollerbare afværgelser. ssssuuuhhh! eller hairgh! eller mmm mM! SÅ præcis har jeg ikke længere Selv lyst at være. MIN tid er jo det jeg spejler og i min tid snakker man snakker VI snakker alle og har meninger og LOV at have meninger for ingen behøver længre lytte og det snakker jeg ofte gerne om.

Jeg er barnet af mine forældre. af jeres forældre af jer jeres børn. og selvom jeg er som jer – vil elskes og begæres og respekteres have succes og gøre alt det rigtige – er jeg anderledes. jeg er anderledes. sikkert ens for alle men jeg ved det ikke. ikke med sikkerhed I har ikke vist mig at verden med sikkerhed findes. jeg er ikke sikker på jeg ikke ud af ensomhed har skabt JER. fejlen er jeres hvis det ikke var dét I ønskede. og succesen ligeså hvis det VAR dét I ville. og problemet ene og alene MIT at jeg vejer hvordan jeg ikke må tvinges til såkaldt realitet og samtidig skal kunne se mere end én vej i livet. og ved I hvad: Jeg er ikke ligeglad. Inderst INDE i mig ikke ligeglad med én eneste af jer. Jeg kan bare ikke holde UD at være sammen med jer. fordi I snakker. fordi I altid snakker. om alt i lysende ønsker og kedelige ubehag. fordi I snakker og drikker kaffe og snakker kaffe og snakker snak. snakker snakke. snakker snakker snakker alting forbi.

Kald det endelig projektion. Og lad mig endelig i fred fordi dét er belastende. overmagten i denne MIN drøm eller fantasi eller hvad? er jo jeres uanset hvad. og det betyder ikke meget hvad I mener eller ikke mener om mig og mine manerer når alt I ønsker er at blive flere og flere og flere.

Ér det ikke dét I ønsker?

I tror ikke at generne huser og kræver eksekvering af imperativer KUN for alle de andre. og ikke jer selv? nej det tror I ikke. I føler jer bare underlagte. dominerede af krop og biologi. og I giver jer imperativerne i vold som om kroppen og de andres kroppe og samlejet kan give jer dét igen I mistede da I blev født. mistede igen da I skulle væk fra mor. mistede igen med den første kæreste. mistede igen med dårlige karakterer og den første ubelejlige bums mistede igen med den første fyring. mistede igen med det første indbrud. den første bilulykke. den første den første. mistede og mistede og mistede uskylden IGEN! nej verden er ikke perfekt. men det nytter ingen ting at søge tilflugt i biologien. i lysten. i parforholdet. i pengene i børn i nat.

Tjek bare pungen. tjek bare skeden. alting er der endnu. Eventuelle forstyrrelser i performance – impotens frigiditet barnløshed – alle forstyrrelser i performance finder sted i hovedet. DU behøver ikke dobbelt- eller trippletjekke. der ér kun én verden. som du selv skal tænke frem.

Med lidt hjælp.

Fra mig. din fortæller.

Dit snakketræ.

Hér mødes vi så. henover hækken. du kan medbringe din kaffe hvis du vil. selv ser jeg ud til bare at nyde solen og intet andet. Sådan ser det ud når man er fri for begær. fri for nikotin og koffein og testosteron og adrenalin og. trangen til at dominere. frygten for at underkaste sig. sådan ser det ud når hele kroppen er badet i endorfin og tiden ophører med at have nogen effekt. tiden er døden det ved du. ikke? og mens du ser på uret – mens det tæller sekunder og tiendedele og hundrededele sekunder – tikker dit liv ud under dit blik. tid du kunne have brugt på Alt Muligt Andet. tid du brugte på at tjekke passagen af tid.

Jamen du bruger da selv sukker i kaffen. det giver velvære. kortvarigt velvære. og velvære er alt du vil have. du er villig til at bytte alt for velvære. din evne til at sige fra byttet for tryghed. tryghed på alle planer og niveauer. du bytter gerne det vigtigste væk.

Nej. jeg maler ikke alkoholiske solopgange over Allerød. jeg maler alt det du ikke bryder dig om. Din fremtid er grå du skal dø. din nutid er grå du tør ikke de tomme rum mellem sekunderne. din fortid er grå du nåede intet af det du ville. dit øjeblik findes ikke. dit øjeblik findes ikke. dit øje ser ikke hvor du er. for din hjerne ser ikke hvor du er. du ser ikke med hjernen som du kunne. du ser ingen ting.

Du ser heller ikke mig. gid du gjorde.

Du havde chancen for at vænne mig til DIN verden. men du magtede det ikke. du magtede ikke dig selv du ødelagde MIG i stedet. med sukkervand og flaskepant. du gav op.

Indrøm det.

Og hvad så?

Ja så ikke noget.

Hvorfor skulle du ikke ødelægge som du selv blev ødelagt. og holdt tilbage. og frataget ansvar for dig selv. og pålagt for stort ansvar for andre. og understøttet hele vejen over kløften hver ENESTE gang du fik lyst til at udforske verden. og tilbudt tilbagevenden til sikker grund hver ENESTE gang du faldt hvorFOR skulle du ikke ønske at ødelægge i dit eget billede. din Faders billede du ved. men TROR du på det? TROR du virkelig på. at det er dét du ville – havde du været fri fra første færd?

Og tror du så. at det er dét du vil nu. hvor du kæmper for at blive fri. fri fri fri fri FRI. til at gøre alt det du aldrig fik lov til?

Måske vil du bare stå her ved hækken. og nyde solen lidt. sammen med mig.

Mens snakken forhåbentlig går. og vi gør det eneste vi kan.

DIGT: relativt død

ok
jeg er snart 42

det er helt almindeligt
jeg kan være 42 i ca. et år
fra øjeblikket jeg accepterer at jeg er 42
til jeg skal til at acceptere at jeg er 43

eller måske begynder det allerede at vakle
når jeg får de samme tanker om at BLIVE 43

ok
jeg er næsten 43

ok
jeg er også næsten 44

ok jeg er næsten 96

helt ærligt
jeg er ca. 103 jeg ved at jeg er ca 103
jeg tænker ihvertfald meget på
at jeg bliver et hundrede og tre år gammel
inden min krop stiller træskoene

ok
jeg går ikke i træsko

ok
jeg tror ikke jeg egentlig ved hvad tid er

måske
hvis jeg regner tiden i årstider
og nøjes med at opregne somre vintre forår og efterår

men hvis jeg bor på Ækvator når jeg er fyldt 60
hvad så?

bliver mit liv så forkvartet af mangel på vinter forår og efterår?

jeg er snart 42
i Danmark

de siger istiden rykker nærmere
eller er det at vandene og temperaturen stiger?
Hvordan står det så til med årstiderne her?
skal jeg omregne alting i noget andet

mit ur tæller sekunder
mit ur behøver batterier
mit ur fjernstyres fra Frankfurt
hvad sker der hvis Frankfurt ligger under havoverfladen
hvor mange sekunder har jeg så at leve i?

Ligger Frankfurt under havets overflade?

Nok så relevant: Gør Danmark?
På hvilket højeste punkt kan jeg gøre mig forhåbninger om at
tælle solopgange?

for Jorden roterer da
Jorden vil da fortsætte med at rotere og solen stå op
vil den ikke?

På hvilken planet kan jeg gøre mig forhåbninger om
at overleve til at regne min tid?

Skal jeg til et andet univers?

Skal jeg til et andet univers og har de sekunder dér?
eller solopgange
eller bare en eller anden form for regelmæssighed?

hvor langt er et år dér?
På en nutronstjerne er et år få minutter
På en neutronstjerne ville tyngdekraften splatte mig ud
end ikke glide over små stene ville jeg ku
og ville der overhovedet være småsten
på en Neutronstjerne?

Jeg er snart 42
jeg kan mærke det

Ikke at det betyder så meget
det her med alder

DIGT: bytte næse, bytte solskin

digt om forestillingen om F.P. Jac

jeg drømte at FP Jac ville kaldes Flemming
og at det var ok at han byttede sin næse
for sin indre sol så folk der kender ham
kun ser solen og ikke næsen

Flemming læste mig
og sagde det var noget lort
dét jeg havde skrevet
jeg var ikke forberedt på sådan direkthed
havde lige onaneret og var næsten blevet
taget i det da han kom
helt uanmeldt
men lort på den gode måde sagde han så
du må drikke noget mere
bare en smule til hver dag

og så er jeg til middagsselskab og man byder mig
af flasken nej tak
må jeg skuffe værtinden med
jeg holder fri i dag

digtere holder ikke fri råber FP
jeg er ikke digter længere siger jeg
jeg siger det ikke højt
er ligeglad med hvad han kan høre
ja det synes sgu! råber han tilbage
men det er jeg ikke
og det fremgår
men hvad så?
hvad så er jeg – ikke-digter?

Jeg – en ikke-digter
årets sikre ikke-bog
ikke-digt
ikke-manifestation og ikke på nogen barrikader
i kortets hvide områder SLET ikke
digter ophørt
ikke-digter fundet lykkelig og velbevaret i mose
kan tilmed lave timearbejde uden blusel
og omgås socialt med enhver

du er en skændsel siger FP
han er fornærmet og sidder med ryggen til
bare vent mumler han
bare vent
hvis du bliver et hit
på det ene eller det andet
så se hvád der skal til for at stå imod
de vil ha det hele tiden og de kender dig ikke
og har aldrig gjort det

ok
siger jeg til flemming
vi drikker en bajer jeg gir
rend og hop
siger han uden at vende sig
jeg holder fri hér
det er DIG der gør det

så det gør jeg – nøder Flemming
til han drikker
til jeg selv kan holde fri