ACTA

ACTA forsøger at forhindre tyveri af intellektuelle rettigheder ved systematisk at tilsidesætte demokratiske rettigheder.

ACTA er et samarbejde mellem en del vestlige lande om at forhindre og retsforfølge tyveri af intellektuelle rettigheder.

I den Europæiske Kommission har man længe i fuld hemmelighed samarbejdet med USA og Australiens mediekoncerner og medicinalindustri om udformningen af rammerne for et samarbejde, der skal kunne annullere folks muligheder for at komme i vejen for økonomiske interesser. Det vil ikke mindst finde anvendelse på nettet i form af retsligt anerkendte lukninger af internetsider. Derudover er det kommet frem, at disse industrimoguler tillige har diskuteret strafferammen for overtrædelse af rettighedslovgivningen… Forretningsfolk afgør længden på straffen for tyveri af DVD-film!! Rent vanvid!

Uanset hvor grænsen ender med at gå, er en vedvarende udhuling af demokratiske rettigheder allerede i gang, og lobbyisme fra forskellige industrier punker ikke kritikken, men derimod på kløgtigste vis forældregenerationen med systematisk frygtskabelse (Husk på, de ejer medierne…):

“VIL I SÅ HELLERE HAVE… (terrorisme, pædofile, hvid slavehandel, kontotømninger…)”,

og med systematisk trolling af intelligente debatfora udføres en systematisk udradering af mulighederne for at føre intelligente debatter.

Stille og roligt overføres den demokratiske magt fra borgere til virksomheder, der lever af at kontrollere såkaldte “intellektuelle rettigheder: De pantentafhængige og medieindustrien. Stille og roligt vænnes alle og enhver til at æde indskrænkningerne, og stille og roligt forsvinder betydningen af talefrihed, fordi der inden for ikke mange år vil være andet end mure og dagbogssider tilbage at udfolde sine meninger på. Og måske end ikke dér.

Én gang til for prins Knud: Magten i verden, trods opretholdelsen af valgret og demokratisk valgte politiske repræsentanter for folkets meninger, er ved at tilflyde medicinalfirmaer, softwarefirmaer og musik/TV/film/ebog og DVD-producenter!!! De kan Lukke dit liv ned, dine konti, din internetforbindelse, din email, og der er intet, du kan gøre ved det.

Så, hvad vil du gøre ved det?


Kenneth Krabat, 16.12. 2010


Link til den Europæiske Kommisions ACTA-side

Link til ACTAs endelige samarbejdsaftale. Kan også hentes hér, hvis nu den skulle forsvinde fra adressen (udgave af i dag, 16.12.2010)

ANALYSE af det endelige ACTA-dokument (på engelsk), og hér i Google-oversættelse.

ACTA på dansk WikiPedia (sølle 4 linier):

Anti-Counterfeiting Trade Agreement (ACTA) er en multilateral handelsaftale der omhandler intellektuel ophavsret. Aftalelandene er USA, Australien, Mexico og EUs medlemslande. Aftalen blev offentliggjort 14. december 2010.

Forhandlingerne var hemmelige, uden demokratisk indblik, men visse informationer blev lækket – heriblandt informationer om at USA, Singapore, Sydkorea og Danmark blokerede for at give offentligheden indsigt i aftalen.

ACTA på engelsksproget WikiPedia (ordentlig artikel)

Digitale Takster. [Dansk Forfatterforenings anbefalinger]

DFF, Dansk Forfatterforening, kæmper på alle områder, der omhandler forfatteres indtjening og kontrakter, reviderer her sine anbefalinger om digitale takster.

(Der kom en mail:)
Kære medlem af Dansk Forfatterforening

Vi er blevet opmærksom på, at der var en ubalance imellem de takster, vi tidligere har anbefalet ved brug af tekster i antologier og ved brug på nettet. Vi har derfor revideret anbefalingerne for tekster på nettet.

Kort sagt fandt vi det unaturligt, at det skulle være dyrere for antologiudgivere at publicere tekster på nettet end i trykte bøger, hvis de ellers overholder alle de krav om kopibeskyttelse og registrering af brug, som vi anbefaler.

Derfor er der nu to forslag til medlemmerne:

1)       Hvis udgiveren kan levere tilfredsstillende teknologiske løsninger på kopibeskyttelse og registrering af brug, så sidestilles takstanbefalingerne med dem, vi bruger ved trykte antologier.
2)       Hvis ikke, anbefaler vi til gengæld, at man kræver en væsentlig højere takst samt en kortere tidsbegrænsning. (Men som udgangspunkt anbefaler vi, at man sikrer sig, at de teknologiske ordninger skal være i orden).

Vi anbefaler naturligvis, at man altid søger individuel rådgivning, hvis der opstår tvivl i forbindelse med indgåelse af konkrete forlagsaftaler.

De reviderede anbefalinger er vedhæftet.

Venlig hilsen
Dansk Forfatterforening

DIGITALE TAKSTER
1)
Tekster på website (download med registrering af brug og kopibeskyttelse)
For udnyttelse af nyskrevne tekster til download på hjemmesider, hvor antallet af download løbende registreres, anbefales:

For udnyttelse af nyskrevne tekster beregnes som minimum:
250 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
2,50 kr. pr. påbegyndt A4 side prosa pr. download, med afregning mindst en gang om året

500 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
5 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik pr. download, med afregning mindst en gang om året

For udnyttelse af allerede udgivne tekster (genudnyttelsestakst 50%) beregnes som minimum:
125 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
1,25 kr. pr. påbegyndt A4 side prosa pr. download, med afregning mindst en gang om året

250 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
2,50 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik pr. download, med afregning mindst en gang om året

Vigtigt: 
Taksterne følger anbefalingerne for tekster i trykte antologier, men det er en vigtig forudsætning at udgiveren anvender de nødvendige teknologiske løsninger til at sikre kopibeskyttelse og korrekt registrering af brugen af teksterne. Ellers skal de højere takster nedenfor anvendes. (Det skal kunne betale sig at udvikle og benytte de nødvendige løsninger.)
Aftaleteksten skal indeholde en præcisering af at udgiveren forpligter sig på at registrere antallet af læsninger/download af teksten, og at forfatteren skal modtage en skriftlig opgørelse med angivelse af forbruget mindst en gang årligt. (Dette skal sikre klarhed over hvornår de antal læsninger/download udgiveren har betalt for i garantisummen er brugt, hvorefter brug af teksten skal udløse ny betaling efter stykprisen.)
Det bør i den skriftlige aftale præciseres at forfatteren har mulighed for at trække sin tekst tilbage fra hjemmesiden efter 1-2 år, da dette er et nyt og uprøvet område hvor vilkårene kan ændre sig.

Hvis udgiveren ønsker det, kan det i aftalen præciseres, at teksten i aftaleperioden ikke må være tilgængelig på internettet på konkurrerende måder (eksklusivklausul).

2) Tekster på website (ikke download, men generel tilrådighedsstillelse):
Som udgangspunkt frarådes det at give tilladelse til udnyttelse af tekster på hjemmesider, hvor benyttelsen af teksten ikke registreres og hvor teksten ikke er kopibeskyttet.

Hvis man ønsker at give tilladelsen bør man kræve et væsentlig højere beløb end de ovenfor anbefalede takster. Dels skal det kunne betale sig at udvikle teknologiske løsninger, der giver mulighed for at registrere brugen, dels er der her udelukkende tale om et engangsbeløb.

For udnyttelse af nyskrevne tekster beregnes som minimum:
2.000 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb)
4.000 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb)

For udnyttelse af allerede udgivne tekster (genudnyttelsestakst 50%) beregnes som minimum:
1.000 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb)
2.000 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb)

Vigtigt: Det anbefales at man altid kun giver en kort, tidsbegrænset tilladelse på max 1-2 år til offentliggørelse af teksten på disse vilkår, da tidsbegrænsningen er den eneste mulighed for en vis kontrol over tilrådighedsstillelsen af teksten.

1 uge uden internet

Jeg var på sommerhøjskole i Tyskland, og internettet fungerede ikke. Min trang til at vende tilbage til Facebook hér ved hjemkomsten er Nul. Jeg føler det nærmest som en pligt. Blot en enkelt uges afstand får mig til at føle, at intet er sket og at snakken på Bogen er unødvendig for overlevelsen. Og at ingen vil savne mig, hvis jeg ikke var der. Måske ikke sandt, men tæt på. De levende går videre.

De små glæder for erhvervslivet.

Glem internettet. Med IFPIs rapport (2009) er det tydeligt, at datavejene er global distribution for erhvervslivet og intet andet.

 

http://www.ifpi.org/content/library/dmr2009.pdf

IFPI, samarbejdet af musikproducenter/distributører, har lavet en rapport for 2009, der er smækfuld af “vi har ret og tingene i verden kan ikke gøres på anden måde end ved rå kapitalisering på mainstream-forbrug”, og som enhver anden rapport fra vægtige kræfter, skal den læses med de stærke briller – for det er eddermugme godt sammenskruet, så alt det der modsiger ligger flere alen under overfladen!

Okay, vi antager, at det lykkes alle større lande at få ISP’ere til at samarbejde med kulturproduktproducenter om at begrænse eller forhindre ulovlig download på basis af three strikes and you’re out.

Lad os sige, det sker inden for det næste år. 80% af verdens internettrafik er ulovlig download.

Lad antage, at 70% af ulovlig download forsvinder ud af de større landes internettrafik – efter at samme lande har brugt multimillarder på kapacitetsudbyggelse af det fysiske og mobile netværk.

70% af 80%, under forudsætning af, at den ulovlige download er ligeligt fordelt over hele verden, hvilket den ikke er, men vi leger… betyder, at mellem 50 og 60% af den globale netværkskapacitet vil kunne overgå til anden datatransmission.

Skal vi gætte på, at en blanding af markedsmodeller til salg eller streaming vil overtage internettet? Samt HD-TV overalt på kloden?

Jeg ser ikke konspirationer overalt, men hér er en klokkeren én, der ikke bare omhandler “det frie marked” – for dét findes ikke længere oppe i de højere luftlag. Det er et politisk styret og styrende samarbejde, der udnytter hvad der er sket til egen fordel. Og samarbejdspartnerne er, ud over poltikerene, mobil-industrien, TV-, musik- og filmindustrien. Glem internettet. Det findes ikke længere. Nu hedder det bare “Global distribution” og det, som tidligere var internettets bagstoppere, informationssøgningen i dedikeret viden, er blot spredte biblioteker langs en 200-sporet motorvej, og hvad angår resultater af online-søgninger, tror jeg ikke vi skal forvente, at der bliver bygget helt så mange afkørsler i fremtiden.

@ Forudsigelse: Skat på kommerciel datastrøm

Baseret på, hvor vi er lige nu i dag med internettet, forudsiger jeg:

At firmaer og privatpersoner, som tjener penge på deres netvær, inden så længe vil skulle betale “internetskat” baseret på data-passage gennem deres site(s).

Inden vi når så langt, vil spørgsmålet om skat på data-mængde via (til og fra) et site dels have fået privatlivsfortalerne op af stolen, og dels have skabt fortalere for, at ikke-kommercielle sites, sites der giver informationer og ydelser, men ikke kræver økonomi igen, fritages for internetskat. Dokumentation for datastrøm vil givet skulle komme fra anerkendt firma eller isp, og kunne i danskerens tilfælde vise sig som et automatisk punkt på selvangivelsen, hvor man frivilligt anmelder sit dataniveau opdelt i privat og kommercielt “forbrug”.

Der er flere faktorer, som kan forandre en sådan forudsigelse. F.eks. hvis internettet, som det er på tale, faktisk deles i to – et hurtigt “overnet” og et langsomt “undernet” – hvor et firma eller en privatperson så betaler isp’er for at “være på” det hurtige. Men da i det mindste vores stat (trods skattestop) hele tiden er på vagt efter nye områder at skabe penge til administrationes arbejdsopgaver, ville man nok tøve med at tillade denne opdeling i Danmark, før fordele og ulemper ved at inddrive en internetskat var afklaret.

For firmaerne ville det i princippet – hvis fordelingsnøglen (bits/kr.), man betalte efter, ellers var rimelig nok – være lige meget om de betalte en isp for større plads, bedre hastighed, eller om de betalte for gennemstrømningen på deres site, blot man fik den ønskede service og hastighed. Spørgsmålet er så, om de kan få den hastighed, de behøver, hvis ikke isp’erne gør noget for at reservere plads til dem på nettet? Altså, hvis firmaet ikke får et incitament til at forbedre hastigheden for nogen, på bekostning af andre? Det er jo konsekvensen af privatisering – alt sker på markedsbetingelser – og skattelove opleves altid som indgreb, som straf, om end pengene kommer alle til gode.

Så – trods denne modstand mod at betale mere som skat, og isp’ernes modstand mod højere ydelser uden ekstra afkast – hvorfor forudsiger jeg stadig, at der vil blive et fokus på en internetskat for (især) kommercielle firmaer?

Beskatning af datastrøm mindsker folks lyst til at hoste Google- og andres reklamer = Der bliver mere plads på nettet.

Google er ved at opnå verdensherredømme på innovative gratis-services. Det kan de gøre pga. deres stærke og (tilsyneladende) effektive reklameringsform, med bittesmå søgerelaterede reklamer på enhvert site, der ønsker at tjene en slatskilling på at hoste dem.

Ingen kan med sikkerhed vide, om Google vil ændre holdning. Om disse services pludselig en dag vil koste noget. Men for mig er der ingen tvivl om, at Googles markedsstrategi har lært ALT fra Microsoft, med omvendt fortegn. Hvor Microsoft er paternalistiske og åbenlyst arrogant, dominerende og bruger-Uvenlig, er Google gratis, hjælpsom, varm, fantasi og lyst-betonet og taler til hjertet i enhver forbruger. Og det har givet pote. Spørgsmålet er, om det vil fortsætte sådan – når Googles services har nået en kritisk masse, hvor al væsentlig konkurrence er pløjet i jorden: Om Google vil vise sig at have et andet ansigt.

Hvad enten “man” er usikker omkring Google, og det tror jeg allerede en del er, alene på grund af deres indflydelse og størrelse, eller blot ser Google som en spiller, der er ved at blive for stærk til regulær konkurrence, er eneste måde at stække deres indflydelse på, at stække deres evne til at tjene penge.

Beskatter man således kommercielle sites, beskattes dermed sites, der tjener penge ved at hoste Googles reklamer, hvorved incitamentet til at tjene de småskillinger, man får, ved at være “Google affiliate”, givet vil svinde ind. Google vil miste reklameindtægter, og vil (paradoksalt nok) måske blive tvunget til at tage penge for nogle eller mange af deres services, og dermed vise sig at have et andet ansigt, når det går skidt for dem, for overhovedet at overleve som firma (hvorved forbrugerne søger et andet sted hen), eller bevare deres smilende ansigt og fortsætte med at udbyde deres services gratis, hvilket uanset hvad vil resultere i mindre overskud, og dermed en mere sårbar førerposition.

En del af Googles indtæger vil nok kunne flyttes over på eller forblive på de bevidst kommercielle sites, hvor folk uanset hvad alligevel kommer, men dét at folk ville skulle betale en tredie afgift – opkobling/isp, skat af indtægt fra reklamer, plus tillige skat af datastrøm – vil skabe større bevidsthed omkring trafikken på ens site, og omkring hvad man udbyder, når man ikke får noget igen. Generelt set vil dette nok mindske den generelle trafik på nettet, hvilket vil skabe mere plads og hastighed til de kommercielle firmaer.

Altså:

Beskatter man datamængden gennem sites, som med online-ydelser tjener penge, mindsker man folks lyst til at hoste Google-reklamer = Der bliver mere “plads” på nettet. Googles indflydelse svækkes. Og der bliver plads til nye spillere.

Konsekvenserne af, at folk ikke længere i samme grad vil kunne surfe via reklamer, eller blive inspireret af reklamer i kombination til egne søgninger, kan skabe nye søgemaskiner for firmaer alene. Paradoksalt nok måske en skabt af Google…! Som (dog) ikke umiddelbart vil have en konkurrencefordel i at skulle bryde sin enestående søgemaskine op i to, for at folk skal kunne finde de produkter, de har brug for.

Jeg er af den mening, at en udtalt forudsigelse er det samme som at muliggøre, hvad der allerede findes af potentialer for denne forudsigelse i vort kollektive eksistentielle rum (på alle niveauer, vi er i kontakt med hinanden…). Altså: Tanken findes i et tilstrækkeligt antal, måske ikke som mem endnu, men som logisk konsekvens af tidligere udvikling, hvor “forudsigelsen” således blot bliver en mere eller mindre kyndig ekstrapolering af tidligere begivenheder.

Fornemmelser, fornemmelser, fornemmelser, begær! som det hedengangne københavnske punkbank IJ-X sang i 80’erne. For det kan aldrig blive andet end en fornemmelse, og fornemmelser tager altid udgangspunkt i øjeblikkets behov. Hvilket er derfor de fleste forudsigelser går galt i byen – fordi subjektive behov har indvirket forstyrrende på den fornemmede extrapolering i den eksterne verden.

At forudsige er at forsøge at tilsidesætte egne behov. Jeg har ikke tal på de forudsigelser og idéer, jeg har undladt at udtale, alene fordi jeg ikke ønskede, at de skulle gå i opfyldelse. Men for så vidt, at jeg overhovedet har forstået noget af det, jeg taler om, kan jeg ikke se, at jeg har behov i klemme nogen steder i min forudsigelse. Intet udkomme, der gavner mig mere end andre.

Derfor søsættes den her trygt, og jeg afventer goder fra de varme lande. Eller måske går den under, hvem ved?

Polaroid – Kødsamplinger, 1996-1999

Januar 1996 begyndte jeg at lave disse Polaroider af pornobilleder, jeg hentede på nettet.

Det kostede et arm og et ben i telefonregning over de tre måneder, hvor jeg opdagede pornosites – og hentede billeder til moro og inspiration, på mit 28.8-modem…

Øj, det gik langsomt. Selv med den tids øjne. Men spændingen… Spændingen over, hvad der mon kom igennem fra Usenet!

Samtidig lærte jeg så min grafikprogram at kende, Graphic Converter, som blev det første program, jeg købte en licens til.

Uden for sneede det i flere måneder. Inden for var der varmt.

Polaroid – Kødsamplinger, 1996-1999