Medlemmer: Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)Udvalg: SundhedsudvalgetSamling: 2021-22Status: 2. beh./Forkastet
Om beslutningsforslaget
Sagsgang:Fremsat 14-10-20211. behandlet/henvist til udvalg 02-12-2021Betænkning afgivet 18-01-20222. behandlet/forkastet 25-01-2022Ministerområde:Sundhedsministeriet
Resumé:Forslaget går ud på, at tandlæger skal have de samme vilkår som de praktiserende læger.
Forslaget henviser til, at mange mennesker i Danmark ikke kommer til tandlægen, fordi det ganske enkelt er for dyrt, og at det er helt urimeligt, at tandlægen ikke er med inde under sundhedssektoren. Man ved med sikkerhed, at mange sygdomme kan undgås, hvis folk kom regelmæssigt til tandlægen. Problemet er desværre, at rigtigt mange mennesker ikke har råd til de dyre tandlægebesøg og derfor desværre vælger det fra.
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.
Afstemning:Forslaget blev forkastet. For stemte 18 (SF, EL og FG), imod stemte 78 (S, V, DF, RV, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.
Det er på ingen måde ud fra en idé om, at intet nytter, men jeg vælger at have mit fokus helt andre steder, og jeg blander mig på anden vis.
Jeg har af og til lagt mærke til, at visse mennesker ikke kan meget andet end at rage magt til sig for at komme til at stå i en magtposition. De er afhængige af den indblanding, der kan være, enten protest imod eller arbejde for vedkommende, som de kan finde. Så slet ikke at blande sig er ikke nødvendigvis det samme som at være underlagt nogen. Ikke at blande sig kan faktisk være netop det, der hurtigere end noget andet, afslører deres manglende evner og tomhed. Skjult bag den magt de, ofte helt ukritisk overfor sig selv, bare tager.
Tak for dine inputs, Kenneth.
Her er en idé, der opstod ud fra dine mange spørgsmål, som er ganske relevante men også med til næsten at få mig til at droppe forslaget igen, inden jeg overhovedet er kommet i gang: Man kan tage mange evt. problemer i takt med, at de, måske, måske ikke, opstår, for ellers så skal man forudse og forhindre alt, hvad der potentielt, men ikke nødvendigvis reelt, kan ske i enhver sammenhæng. Alle kan vise sig at være uansvarlige i alle sammenhænge.
Hvis Staten ikke ejer nogle sommerhuse, så kan der evt. være tale om, at nogle huse bliver købt netop til dette formål. Om de skal kaldes, eller er, sommerhuse, er ikke så væsentligt.
Men før noget overhovedet måske sker, skal forslaget stilles, så det vil jeg kigge nærmere på, når jeg får mere tid og efter flere inputs fra andre.
Jeg forsøgte at se det fra penge/administrationssiden. Det er et særligt sprog, og et godt Borgerforslag forsøger at imødekomme disse stærkt ikke-visionære mennesker, der som det første vil spørge: hvad koster det?
Ja, det er også både i orden og relevante spørgsmål, du kommer med, som jeg klart vil tage med. Tak for dem. Det føltes bare lidt overvældende at skulle forholde sig til, lige da jeg læste dem. Måske også fordi jeg har en del andre projekter på bedding, men heldigvis, vil jeg sige. Jeg elsker gode projekter.
Vil du være medstiller, når jeg får det formuleret færdigt? Der skal tre medstillere til, kan jeg forstå.
Hvis jeg kan godkende forslagsteksten, ja.
Okay. Det er taget ad notam.
Ja, det ville være yderst rimeligt, at tandlæge var noget alle kunne komme til uden problemer.
Jeg overvejer at formulere og stille et borgerforslag, der handler om at have nogle enkelte sommerhuse eller lignende rundt omkring i Danmark, hvor de mennesker der har det sværest i dette samfund kan få tildelt et gratis ophold engang imellem, når det er nødvendigt. Går stadig og brygger lidt på den rette formulering af det.
Nødhuse, nødhjem.
Hvordan kunne du forestille dig ejerkonstruktionen?
Nødhjem er et godt ord for det, ja.
Det skulle være Staten, der ejer dem, tænker jeg. De kunne så evt. lejes ud i visse perioder af året til alle og bruges som nødhjem i andre, og disse uger kunne så ligge forskudt for hinanden, så der altid var plads visse steder.
Hvis du har yderligere ideer til det, må du meget gerne komme med dem.
Er “hjem” en rigtig betegnelse, hvis det er kortvarigt?
Hvis det er baseret på sommerhuse, må det være leje af private. Staten ejer ingen sommerhuse.
Der følger ofte misbrugsproblemer med at være på bunden af samfundet. Måske især, hvis enlige misbrugere bor sammen. Hvordan vælger man brugerne af nødhjem? Måske et stort nok nødhjem med en fastboende frivilig eller ansat, off-season?
Hvordan være sikker på, at brugerne er ansvarlige nok? De fleste mennesker vil efter bedste evne respektere at være gæst et sted, men hvis de selv er ansvarlige og aldrig ser ejeren af huset, og de ved, at det er en kortvarig boligløsning, vil de så være lige så optagede af at passe på huset? Udlejningssommerhuse bliver typisk nedslidte hurtigt. Derfor det koster, hvad det koster at leje dem. Vedligehold.
Hvis noget går galt i en lejesituation, skal det istandsættes igen. Kunne man forestille sig en statsligt garanteret forsikringssituation?
Vil private leje deres sommerhuse ud til brug som nødhjem? Måske kunne man forestille sig skattefordele ved at udleje sit sommerhus til nødhjem.
Kunne man forestille sig sommerhusejerne selv holde styr på beboerne? Da konstruktionen ikke er en lejesituation, men måske fradrag i skat for husejeren, kan relationen mellem ejer og bruger måske blive mere menneskelig? Måske kan den over tid oven i købet vække ejerne til anden forholden til hjemløse generelt?
Sagsbehandling er typisk lang. Kunne et hurtigt agerende råd, der kender sine hjemløse fra gaden, udvælge og fordele folk til beboelse? Kan de være sikker på, at de kan håndtere at skifte sted, om end det er midlertidigt? Der er forskel på gaden og dagligt at se andre mennesker, og at være alene i et sommerhus uden andre omkring sig.
Må folk have dyr med i huset? Du får ingen hjemløse til at flytte ind et sted, hvis ikke de må have deres dyre-partnere med.
Efter at have tænkt videre over min idé her, har jeg valgt helt at droppe den. Det skyldes blandt andet mine dårlige erfaringer, jf. dine bemærkninger om selvsamme, med at få politikere i tale, som ofte i stedet har censureret mine kommentarer (f.eks. på Facebook dengang jeg deltog på det såkaldt “sociale” site.) eller valgt slet ikke at svare på diverse spørgsmål via mails og andet. Det skyldes også, at jeg må fravælge visse ideer for at fokusere på nogle andre.
Hvis andre har lyst til at tage denne idé op, så er de selvfølgelig velkomne til det.
Jeg forstår erfaringerne, skuffelsen, vreden, sorgen. Og har det ofte selv sådan – at intet nytter. Men så er der virkelig intet, som KOMMER TIL AT NYTTE. Man skaber jo menneskenes verden med sin indblanding, sin deltagelse. Uden bliver Verden til de andres – og ens egen underlagt dén.