Fildelingtjenester er ikke gratis for dem, der udbyder dem. Betaling for serverhosting, programmering, vedligehold osv. løber op, hvis der er mange brugere på et torrentsite.
Disse investeringer kan kun komme hjem igen i form af den helt personlige tilfredsstillelse ved at være blandt et fåtal af indflydelsesrige nørder (meget 90’er-agtigt, men sjældent i dag) eller ved betaling for brug af tjenesten.
Torrentudbydere benytter ofte donationsmodellen for at lade brugere kontakte de brugere, der ligger inde med filer, mens de store og anonyme skytjenester tager betaling for at overføre egenhostede filer med stor hastighed.
Bankers gebyr for at overføre penge til en udenlandsk bank er som bekendt ret stort. Derfor er en række mellemmænd vokset frem, som mod et mindre gebyr og efter aftale overfører penge mellem to parter. Det mest kendte tjeneste er nok den amerikanske betalingstjeneste PayPal, der blev købt af det netbaserede auktionshus eBay for at gøre det nemt for internationale kunder at betale – men efterhånden findes denne type mellemmænd i alle lande.
Om end PayPal er stor, er det dog ikke større end, at firmaet har givet efter for pres fra den amerikanske regering om at lukke for pengestrømmen til torrentudbydere og skytjenester med (uretmæssigt) hostede filer. Det begyndte de i øvrigt på i 2010, da de lukkede for PayPal-donationer til WikiLeaks.
Det amerikanske virksomhedsindeks, Forbes, skriver i dag, at sådan betalingscensur kan skabe øget vækst i brugen af Internet-møntfoden, BitCoin. Hvilket inddirekte angiver en tro på, at udbuddet af bruger- og skyhostede filer af dubiøs oprindelse næppe vil vil tage af, men Forbes tilføjer da også, at den amerikanske regering mener, at betalingscensur vil have større effekt på uretmæssig deling af rettighedsbeskyttede filer end allehånde retssager og computer- og husransagelser.
ABSOLUT ØKONOMI
I modsætning til alle andre møndtfødder er BitCoin ikke baseret på national troværdighed, men i bund og grund kun på tilliden til de algoritmer, der angiver BitCoins “absolutte” værdi: At der kun vil blive “udstedt” et vist antal BitCoins – 21.000.000, hvoraf den sidste først antages at blive skabt i år 2140. Transaktionsværdien af denne møntfod er derfor afhængig af tilliden til brugen af den; jo flere brugere, desto højere værdi. DD. er værdien af 1 BC = 10.53 Euro. http://preev.com/btc/eur
Hvis betalingscensur således kan skabe behov for en møntfod, der ikke kan styres af en nation, men kun af interesse (i at betale for varer og tjenesteydelser anonymt, som med kontanter), har vi pludselig en Global møntfod.
Lige som Art Money (endnu) er et eksperiment i betaling med bund i tilliden til kunst og kunstnere, har BitCoin indtil videre været et eksperiment i tillid til det store fællesskab og fællesskabets helt naturlige betalingsbehov – som vel at mærke visse har taget seriøst nok til at investere betragtelige summer i, med muligheden for stort afkast, hvis den bliver en global møntfod. Men genvinsten for hele verden er uendeligt meget større.
En global møntfod kunne have en stabiliserende effekt på hele verdens økonomi. Alverdens andre møntfødder ville stadig findes, for pengemænd at handle i, men over og under enhver spekulation i tillid til firmaer og nationer ville BitCoin ligge og passe på det hele. Som en global tillid, skabt af brug snarere end af ihændehaveri. For uden at bruge af den begrænsede mængde BitCoins, der findes, er der ingen BitCoin-økonomi.
Indtil verden oplever et stort nok behov for at betale for ting, som betalingsinstanser ikke ønsker at nogen skal betale for, er BitCoin dog mestendels for nørder og andre med store computerkraft – for BitCoins skal i digitaleste forstand graves frem af den digitale muld – lige som guld af den blotlagte klippe! …
Men hvem fanden kan navigere i det digitale samfund uden at være tvunget til at opdatere mange af de analoge færdigheder til digitale?!
BitCoin FAQ [på engelsk]
BitCoin-myter [på engelsk]
weusecoins.com
The BitCoin Show #56
Køb alt det, du ikke vil, at andre skal vide noget om, med BitCoin
Er det så nu, jeg siger, at jeg ikke fatter økonomi?
Bitcoin for Dummies – den ikke så positive vinkel
http://theleisuresociety.tumblr.com/post/47459716176/bitcult-for-dummies
Netkasino, der kun modtager betalinger i BC, havde 2012 indtægtsstigninger på 73%.
http://www.forbes.com/sites/jonmatonis/2013/01/22/bitcoin-casinos-release-2012-earnings/
http://dailyanarchist.com/2011/10/02/i-was-wrong-about-bitcoin/
Strøm om til penge: http://www.youtube.com/watch?v=lEGIZOO-HYY
Når jeg klikker på Eurokurs-linket, får jeg at vide at kursen er “calculated using USD Bitcoin price”. Så i virkeligheden har Bitcoin måske ikke nogen eurokurs.
Når jeg klikker videre ind på mtgox.com, må jeg vente på at GoogleAnalytics loader med siden. Er det i virkeligheden sådan noget brugerstatistik der afgør kursen? (tillid.. jo flere brugere..)
Hvis kursen snarere udvikles efter, hvor mange der køber bitcoins, er det som enhver anden valutakurs udvikling.
Der står jo også at Bitcoins kan handles i et stort antal lokale valutaer, så der burde sagtens kunne fastsættes lokale bitcoin kurser – og dermed muligheder for at gennemskue hvad bagmændene over tid SELV tjener på at sætte 21.000.000 mio. bitcoins på markedet (udover transaction fees).
@Henning “Der står jo også at Bitcoins kan handles i et stort antal lokale valutaer, så der burde sagtens kunne fastsættes lokale bitcoin kurser – og dermed muligheder for at gennemskue hvad bagmændene over tid SELV tjener på at sætte 21.000.000 mio. bitcoins på markedet (udover transaction fees).”
Bitcoin-mønterne skal “graves ud” med stor CPU-kraft – og algoritmerne ændres automatisk, hvis udgravningen går for hurtigt, så de 21 mio BC først nås i 2140.
jeg forstår ikke helt betydningen af, at “hele” valutaen ikke dumpes på markedet med det samme, ELLER at der skal gå 127 år, før de alle sammen er gravet ud, men på en eller anden vis FØLES det rigtigt. Ikke den bedste måde at søge om stillingen som nationaløkonom på, men det er det bedste jeg har.