Hvordan udgiver man edigtsamlinger?

December 2010: Der findes ikke et anerkendt format at udgive digte i, som sikrer digterens arbejde. September 2011: Layoutet er digterens eget ansvar.

 

Opdatering: Apple har offentliggjort en særlig version af XML, som gør det muligt at lave EPUBs (der endnu kun kan læses på iPads i iBooks) med “full-bleed”-sider – indhold, der fylder hele sidestørrelsen. Hér er så nogle begrænsninger, bl.a. kan skrifttypen ikke ikke forstørres, men denne begrænsning kommer digteren til gode:

Man kan teste sig frem til et sidelayout…! dvs. et udseende på sin tekst, som man kan acceptere – OG være sikker på, at teksten indtil videre… ikke vil linieombryde, fordi den netop ikke kan! Samtidig kan man så som edigter øve sig i at arbejde med fuldt sidelayout, fordi forlæggerne næpper vil gøre, før det (med CSS) i EPUB3.0 bliver muligt at forhindre liniebrydning eller lave full-bleed EPUBs, der kan vises af alle elæsere med EPUBs-kompatabilitet.

Hovedvejen gennem den globale ebogsopblomstring er et ebogsformat ved navn EPUB, med Adobes velkendte PDF-format som en mere begavet og langsommere storebror, der forsøger at følge trop. Indpakket i disse to formater præsenteres og sælges 80-90% af verdens ebøger.

Det handler om at konsolidere sig på ebogsmarkedet, blive størst og mest attraktiv. Verdens enorme internetboghandlere konkurrerer på antallet af tilgængelige ebogsromaner og udviser åbenlyst kun interesse i at få hældt så mange romaner som muligt ind i de to mainstream-formater.

I denne volumensyge har hverken ebogsproducenter, ebogslæserproducenter eller eboghandlere interesse i at tage hensyn til behovene i snævre genrer – digtning, matematik, programmeringskode o.lign., der behøver uombrydelig og/eller absolut placering af tekst.

Ingen digtere kan i dag udgive en digtsamling i et generelt understøttet eformat, som beskytter lange digtlinier mod at blive ombrudt af læserne ved skriftforandring eller -forstørrelse, eller mod automatisk at blive ombrudt af ebogslæser-maskiner, når en linie er for lang til at være inden for en skærms margener.

I dag findes 2 sikre digitale måder at fastholde digterens arbejde på, som begge indvolverer absolut placering af tekst (tekst, der forbliver statisk):

iPad app "ComicZeal4" m. CBZ

SOM BILLEDE
1. Udgivelse som billeder og pakket i Comic Book-”formatet”, CBZ eller CBR. (Okay, det ér ikke et egentligt format, men en række jpg-filer, der er pakket som .ZIP eller .RAR og har fået suffix ændret til hhv .CBZ eller .CBR.)

Fremvisning af sådanne billedsider er veletableret praksis med mange tilgængelige programmer og apps, men udgivelse af digtning som billedfiler til ComicBooks-læser-programmer eller apps vil få den effekt, at digte forvises fra ebøgernes mainstream – EPUB og PDF.

Uden en dedikeret indsats for at placere moderne digtning midt i publiceringshysteriet, kan vi (alle) risikere, at digtningen bliver endnu mere marginaliseret, end den allerede er. I værste fald kan vi risikere, at moderne digtning enten vil skulle skrives og udgives på EPUBs eller PDFs præmisser, eller aldrig bliver tilgængelig for den brede offentlighed.

SOM VEKTORGRAFIK
2. Udgivelse som vektorgrafik, omsat til SVG, Adobes opfindelse fra år 2000, der er beregnet til at skalere billeder, animation, og tekst. Tekst, der er omsat til SVG, kan indlejres i EPUB og dermed blive en del af mainstream-elitteratur. Og linier ødelægges ikke ved forstørrelse – man vil blot ikke kunne se hele digtet på samme tid, men må zoome rundt i billedet, på samme måde som hvis man havde forstørret et indscannet billede for at se alle detaljerne. En anden fordel, der gør SVG langt mere ideel end et billedformat er, at teksten er fuldt søgbar og dermed tilgængelig for søgemaskiner på og uden for ebogslæsemaskiner.

Der er blot den hage ved dette meget fleksible format, at eboglæserproducenterne ikke i nogen nævneværdig grad understøtter SVG i EPUB. Og at EPUB-kommissionen, der har til formål at fremlægge anbefalinger om den kommende EPUB v3.0 til ebogsindustrien, ikke har nogen synderlig forståelse for digteres behov.

VINTERENS PROJEKT
Skriv til alle væsentlige ebogsproducenter og forklar problematikken, INDEN 1.5.2010, hvor EPUB3.0-kommissionen afleverer deres anbefalinger til ebogsindustrien. Måske findes der læsere af moderne lyrik blandt disse hardwareproducenter, som vil kunne beslutte at muliggøre læsning af indlejrede SVG-filer i EPUB-læsersoftwaren på deres ebogslæsermaskiner.

STÅENDE KOMMUNIKATION
Har skrevet til Adobe og gjort dem opmærksom på, hvilke konsekvenser, deres mobile, auto-linieombrydende pdf-format vil have for edigtningen. Nej, jeg venter ikke at høre fra dem.

AFSLUTTET KOMMUNIKATION:
EPUB-3.0-kommissionen – deres folk er af dén opfattelse, at linieombrydning er et programmeringsmæssigt problem, der ikke behøver nogen særlig opmærksomhed. Deres fremmeste løsning på problematikken er (med kodning) at knække digtlinier, der ikke finder plads mellem en skærms magener, og indrykke dem ved venstremargen. For den uindviede betyder det, at teksten bliver gjort til prosa!


Kenneth Krabat, 18.12. 2010

test din ebogslæser

teksten som .EPUB med forside

teksten som .EPUB uden forside

teksten som .pdf

teksten som .CBZ

Author: krabat

digter, forlægger, oversætter, admin på kunstnerhotellet menneske.dk

8 thoughts on “Hvordan udgiver man edigtsamlinger?”

  1. Okay, nu er der lys forude for eDigtsamlinger (i hvert fald på iPad/i iBooks): Ved at betragte en EPUB som “fixed layout” kan man få den til at opføre sig stort set som en PDF: Fuldtekst-sider med tekst hen over midterfold, tekst der ikke kan forstørres eller formindskes og således ikke “re-flower” (autoombryder) og skrifttype, der ikke kan laves om, som sammen med næsten-absolut CSS-positionering af tekst kan komme tæt på at blive den eDigtsamling, man måtte ønske sig.

    Ulempe: Virker (stort set) kun på iPad med iBooks efter v1.2, og ikke altid helt pålideligt.
    Fordel: Er ideelt til full-size billeder. Og giver muligvis mere kontrol over brugeroplevelsen end med PDF, fordi Adobes “mobile ADE” laver auto-reflow af pdf-filer.

    Intet lykkeligt ægteskab, men det er en begyndelse.

  2. @ Henrik Falk: Det er muligt at lave dobbeltsidige billedopslag i EPUB. Forfatteren Morten Dürr har gjort mig opmærksom på, at der findes et html5-hack (formodentlig), der muliggør sideopslag, især til brug for botobøger, men også til brug for billedbøger og… digtsamlinger, hvis disse laves som billeder/images. Tjek ud, hvordan det ser ud på Apples iPad

  3. Helt enig i at deres skal gøres noget!

    Især fordi jeg ikke er interesseret i endnu et proprietært format, som f.eks. PDF, selvom jeg godt ved, at nogle formater kan man (endnu) ikke komme udenom pga. såkaldte “defacto standarder”.

    Teknisk set er der nogle layoutmæssige problematikker ved at benytte xhtml, da den baserer sig på HTML. Med stylesheets kan man løse en del problemer, men løser ikke hele problemet med at gengive digtningens visuelle aspekt eller udtryk.

    Men e-bogslæserne har også problemer med at læse en EPUB-fil korrekt. I digtning er det oftest vigtigt at en side er en side, hvilket de fleste e-boglæsere er ligeglade med. De gengiver hele bogens sider som en flydende strøm af information.

    Linjeombrydning kan være endnu værre for forståelsen af et digt. Men jeg har kun oplevet det hvis teksten forstørres, så den ikke passer til skærmen. Men jeg benytter også altid som “hårdt” linjeskift. Det skal en ebogs-læser understøtte.

    Som du også påpeger er der både problematikker med EPUB standarden og hardware producenterne. Jeg tror det handler om at vi skal påvirke EPUB standarden, så hardware leverandørerne forbedrer deres ebogs-læsere. Jeg tror at det nok er lidt svært at få Sony i tale; ligesom du har forsøgt med Adobe(Men de sidder jo også på PDF, så hvorfor skulle de interessere sig for SVG i ebogs sammenhænge).

    hilsen
    Henrik

    1. @Henrik Falk

      hej Henrik, tak for dine kommentarer.

      Jeg ved ikke, om du har læst mine tidligere indlæg om emnet. Nærværende er den foreløbige konklusion.

      1. maj skal arbejdsgruppen bag EPUB 3.0 aflevere deres anbefalinger til industrien, og jeg lover dig, at de ikke rummer særlige muligheder for digtere eller andre med behov for absolut positionering. I stedet forkuseres på indeholdt mulitimediemateriale, de såkaldt extended editions.

      Hvis du har interesse i at samarbejde om at bearbejde industrien, er du hjertelig velkommen.

      Mht. SVG, så er det Adobes egen opfindelse, der blot ikke har fået den store udbredelse. Adobe taber terræn til EPUB som industristandard for ebøger, skønt ikke nødvendigvis på andre områder. Måske ville de være interesserede i, stillet over for det korrekt formulerede forslag, at blive den særegne støtte af et skalerbart format, der tilpasser sig en vinduesstørrelse? Så har de tre formater til ebogsbrug – pdf, pdf mobile og SVG. Så fuck, at EPUB er standard for prosa – det er et skodformat, og det vil afsløre sig. HTML5 kan klare det hele i stedet; spørgsmålet er blot, om industrien er interesseret i noget, der faktisk kan noget – eller om det bare skal være nemt…

      Og kender jeg forlagsbranchen ret, så skal det bare være nemt.

      vh,
      kenneth krabat

  4. hvordan vil det se ud, hvis man indlejrede billeder i en EPUB i virkelig høj opløsning? Det må prøves. Ulempe: siderne kan ikke skaleres – ebogslæsersoftwaren bestemmer.

    EDIT: Det er uden den store betydning, hvis linierne i et digt er virkelig lange. Så vil man ikke kunne læse teksten.

Leave a Reply to Henrik Falk Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.