ok
jeg er snart 42
det er helt almindeligt
jeg kan være 42 i ca. et år
fra øjeblikket jeg accepterer at jeg er 42
til jeg skal til at acceptere at jeg er 43
eller måske begynder det allerede at vakle
når jeg får de samme tanker om at BLIVE 43
ok
jeg er næsten 43
ok
jeg er også næsten 44
ok jeg er næsten 96
helt ærligt
jeg er ca. 103 jeg ved at jeg er ca 103
jeg tænker ihvertfald meget på
at jeg bliver et hundrede og tre år gammel
inden min krop stiller træskoene
ok
jeg går ikke i træsko
ok
jeg tror ikke jeg egentlig ved hvad tid er
måske
hvis jeg regner tiden i årstider
og nøjes med at opregne somre vintre forår og efterår
men hvis jeg bor på Ækvator når jeg er fyldt 60
hvad så?
bliver mit liv så forkvartet af mangel på vinter forår og efterår?
jeg er snart 42
i Danmark
de siger istiden rykker nærmere
eller er det at vandene og temperaturen stiger?
Hvordan står det så til med årstiderne her?
skal jeg omregne alting i noget andet
mit ur tæller sekunder
mit ur behøver batterier
mit ur fjernstyres fra Frankfurt
hvad sker der hvis Frankfurt ligger under havoverfladen
hvor mange sekunder har jeg så at leve i?
Ligger Frankfurt under havets overflade?
Nok så relevant: Gør Danmark?
På hvilket højeste punkt kan jeg gøre mig forhåbninger om at
tælle solopgange?
for Jorden roterer da
Jorden vil da fortsætte med at rotere og solen stå op
vil den ikke?
På hvilken planet kan jeg gøre mig forhåbninger om
at overleve til at regne min tid?
Skal jeg til et andet univers?
Skal jeg til et andet univers og har de sekunder dér?
eller solopgange
eller bare en eller anden form for regelmæssighed?
hvor langt er et år dér?
På en nutronstjerne er et år få minutter
På en neutronstjerne ville tyngdekraften splatte mig ud
end ikke glide over små stene ville jeg ku
og ville der overhovedet være småsten
på en Neutronstjerne?
Jeg er snart 42
jeg kan mærke det
Ikke at det betyder så meget
det her med alder
