TILFÆLDIGVIS

 

ok så lad mig prøve sådan her:

hvis jeg står på toppen af en stige
med et ben på hver sin side
så kan jeg
   ved at vikle fødderne omkring trinnene
tage nogle kæmpe skridt
og jeg kan nå helt op til loftet
   hvis jeg strækker mig en lille smule
så her kan jeg gå
   som en 14 fods kæmpe
med 6 fod ekstra
   og 3 fod arm
og nå helt op til loftet

hvad skal jeg stå på
   for at nå dig?

jeg behøver ikke at lægge mig på
   maven på gulvet
jeg kan lægge mig på ryggen i badekarret
og trække proppen ud
og blive suget rundt i den nordlige halvkugles
   soldrejende
   udløb
   ned i kloaksystemet
      længere og længere ned
      længere og længere ned

jeg ved godt at kloaksystemet ikke rækker
   til jordens midte
      men hvor langt skal jeg ned
         for at nå dig?

kan du
overhovedet nås?

kan jeg
   nå dig?

det skal ikke altid
   standse med et spøgsmål!
du er jo lige dér
   så langt væk er du heller ikke
   så forskellige er vi heller ikke
   vejen til dig
      kan ikke være en vej der er brolagt med spørgsmål

hvis vejen er brolagt med spørgsmål
   er den ensrettet
og så er det ligemeget

tilfældigvis!
tilfældigvis
tilfældigvis så har jeg det godt på toppen af stigen
og nede i kloaken

tilfældigvis...