SJÆLENE
--- 0:00
billederne kommer sjældent med den hastighed
hvormed de finder sted
badebro
trøsket træ
små huller man kan falde i
en stille og rolig vandoverflade
billederne kommer altid bagefter
gå hen ad badebroen
horisonten ligger altid ligefor
horisonten ligger altid helt derude
lige foran
for enden af badebroen
der er små huller i badebroen
som man kan falde i
der er ikke noget land man kommer fra
badebroen rækker ret ud i verden
mod horisonten
badebroen står på pæle
badebroen er dybt begravet i jorden
selv når vandet trækker sig tilbage
når vandet bliver tilbagekaldt af månen
når vandet bliver hentet af månen
selv når vandet forsvinder
står badebroen der med pælene
dybt begravet i jorden
gå hen ad badebroen
gå!
hen ad badebroen
pludselig!
pludselig er det lyst
pludselig er det lyst
hvor blev mørket af
hvor blev mørket af?
det blev væk
i en sæk
sammen med katten
og hatten
væk
tag Dem ikke af det
katte
hatte
ka' De ha' det!
hvor blev natten af?
nej jeg står ikke hér
jeg står ikke hér!
det er ikke hér jeg står!
jeg vil ikke stå hér!
kom så skal vi lege
kom så skal vi lege sammen
kom nu skal vi ud at lege
nu skal vi ud på badebroen nu skal vi ud at svømme
vi skal ud i vandet kom vi skal denher vej
kom tag mig i hånden kom vi skal denher
vej
kom vi skal ud på
broen kom følg med
kom
kom kom kom
det er næsten det hele jeg vil
det er næsten det hele jeg vil men kun næsten
det er næsten det hele jeg vil
jeg vil ha dig med ud til horisonten
jeg vil ha dig med ud over broen ud i vandet ud mod horisonten
jeg vil ud
og røre
--- 08:05
hoppehop
falde ned igen
lande
det er lige hér
det er lige hér
der er ikke noget der rammer
der er ingenting der mærkes
så tydeligt som at lande
når man er hoppet op
når man hopper op efter solen
når man rækker efter skyerne
med hovedet lænet bagover
nakken helt tilbage og armene strakt ligeopaf
op mod skyerne
hop
de var næsten lige til at røre
det var lige før
så kan man bare prøve igen
hvis man ikke nåede det
så hopper vi igen
hop
armene strakt op over hovedet nakken helt tilbage øjnene plantet
på skyerne
og så falder man igen
og den her gang...
der rørte man heller ikke
men det gør ikke noget for så kan man bare hoppe igen
hop
armene strakt op over hovedet
--- 11:33
jeg rører mig indeni
jeg breder mine vækstlag ud i ringe
jeg tæller mine år
tæller mine år
der er mange af dem
solen varmer
og jeg strrrrrrrrrrækker mig efter solen
det er solen der gør at jeg står her
solen der gør at jeg
ka' se
--- 13:23
scenen er tom
der er ikke noget publikum
der er ikke noget lys
der er ikke noget lyd
der er ikke noget bagtæppe
der er ikke nogen farver
der er ikke nogen stole
der er ikke nogen vægge
der er ikke noget loft
der er ikke noget gulv
der er kun
scenen
scenen er din
og på denher scene
strækker jeg armene ud over
kanten
og ser ned
fra scenen
og langt langt langt nede
nede i tågerne
dukker en verden frem
som jeg næsten kender
og det er lige før
det er lige før
jeg træder ud over kanten
og lader mig falde
--- 17:05
den dag jeg næsten faldt ind i armene på dig
var den dag jeg næsten holdt op med at være
i stedet
viste du dig at være en anden
bare den der stod foran mig i køen i supermarkedet
med din egen vogn
med depot-10'er som du skulle hen og hente
snarere end at kigge mig øjnene og opdage at...
men dine 10 kroner var vigtigere
du samlede dine varer sammen
og jeg blev ikke til den dag
jeg holdt heller ikke op med at være
krigen fortsatte bare
og jeg så på din ryg
at du havde glemt alt
ingenting havde nogensinde været
og efter at have samlet din 10'er op
steg du ind i en taxa
sammmen med dine madvarer
og dit liv
måske kørte du hjem
måske kørte du ud
men væk
ihvertfald
så det var ikke denne dag at krigen hørte op
det var ikke denne dag jeg hørte op med at være
eller rigtig blev til
jeg betalte bare for mit
og lod som om jeg fandtes
--- 21:50
deterligesomom
deterligesomom
deterligesomomverden
somomverden er helt frisk
somomverden er helt ny
deterligesomom
at verden
spreder benene i dag
deterligesomom at verden skriger i dag
deterligesomom verden
gisper
og gisper
og gisper
og kæmper
for at presse
og kæmper for at presse
og kæmper for at komme af med det
som er indeni verden
og i dag har verden spredt
benene
og i
dag giver verden efter
og verden SKRIGER!
--- 23:03
de lange rækker af sjæle
med hinanden i hånden
som næsten usynligt
kommer gående
henad den brede gade
er ikke sjæle i smerte eller sjæle i gråde
det er historien der går dér
det er vores egen historie
det er vores egen tid
de er som en bølge
der passerer igennem mig
og omkring mig
og jeg vender mig om
og imod mig
kommer rækker af sjæle med hinanden i hånden
jeg skal blive én af dem
en dag vil jeg gå dér
hvis ikke jeg allerede går der
et andet sted
passere som en bølge
omkring én som står dér
og er til
--- 27:16
engang var der en skov
skoven bestod af ét eneste træ
og dækkede hele Jorden
og i skoven var der fugle
og egern
og grævlinge
og hjorte
og en masse kryb
der kriblede og kravlede
og ovenover
var der ingenting
men det var også alt
engang
var der en skov
som bestod af ét træ
og denne skov var så stor
at der ikke var noget som helst andet
end skoven
som var ét eneste træ
og en dag
brændte solen så varmt
at skoven smeltede
og da skoven var færdig med at smelte
så var der igen ingenting
--- 32:06
ud mod horisonten
strækker en badebro sig
en lang badebro
træet er trøsket
og der er huller
som man kan falde i
og badebroen er forankret til Jorden
med lange pæle
og den strækker sig
fra strandkanten
og helt ud til horisonten
hvor man
hvis man stiller sig helt ud på kanten
og strækker armen helt ud
indtil man er lige ved at tabe balancen
og strækker den længste finger
ud man har
lige akkurat
kan
røre ved solen
mens den står op
hvis man vender sig om
og går ind mod land igen
så fører badebroen hele vejen ind
med trøsket træ
huller man kan falde i
pæle der forankrer broen med pæle
dybt nede i Jorden
og mens man går den lange vej ind mod land
bliver verden til omkring én