RYG

 

han har så ondt i ryggen
   at han næsten ikke kan stå op
han har så ondt i sin lænd
   at han ikke engang kan holde ud at sidde ned
han kan ikke holde ud at være med sig selv
han kan ikke holde ud at være til
åårrhhhh!
aaaarrrrrhhhh!

det her er en af de her dage
hvor han ikke kommer ud af sin seng
han kommer slet ikke ud af sin seng i dag
han kan bare ligge dér og sige:

OHHH!

OOOHHHH!

OHH hvor gør det bare ondt
   i min ryggen
jeg tror jeg bliver liggende
   i min seng

OHHH!
AARRRHH!

Og klokken tre kommer du ind
med to panodiler og et glas vand
og du siger
årh dit lille pus
   hvor er det synd for dig
   at du har så ondt i din ryg
   at det gør så ondt

AARRHH!
og det er så dejligt at du føler med mig
det er så dejlig at se
at det også gør ondt på dig
   at vi kan lide sammen
      min smerte er din smerte

og klokken fem
virker panodilerne igen
og jeg kan stå op
og forberede mig på en ny dag
ja på en ny dag

AHHHH!