NOGET OM AT STÅ STILLE


jeg holder så fast i din hånd
jeg holder så fast i din hånd
jeg holder så fast
   at det næsten er som om
   det er min


jeg holder så fast i din hånd
at jeg kan mærke en puls
   som ikke er min
jeg kan mærke at noget dunker
som ikke er mit

jeg holder så fast i din hånd
at det er som jeg er lige ved at falde
som om
vinterens storm trækker skrænten væk under mig

vinteren holder så fast i mig
at det er som om skrænten skrider under mig
   jeg holder så fast i din hånd

   at jeg næsten ikke kan ånde