MORGEN

 

dagen
er en indånding
verden
   der kommer ind

solens skygger
   jorden
      træerne
         en vind

en ven på gaden
en leg med strenge
   og med lyd

store vidder
blomsterstængler
spirer der sige SKYD!

dagen
ikke for analfabeter
  og folk uden lemmer og krop
så store vidder
at enhver må rejse sig
ssssse
   derop!
bliv større end større end stor kan være
ikke lade sig standse
   af det der skal komme
   eller måske kunne være

dagens bredde
er en fylde med vinger på
med fjer på

og vi skal gå
vi skal
gå!

vi skal gå gennem
   dagen
i den bredeste verden
man kan tænke
   ssssig
vi skal gå fra
der hvor bjergene ånder
og ind i lyset
mod øst

og jeg løfter
og jeg lægger min hånd
og det er en kyst vi går på
rundt om landet
og hvad andet ka vi
   end baaaare gå
   baaaare gå?

vi kommer fra natten
og vi går ind i dag
og vi har vores vinger på
det er helt sin sag
af få dem af når først de er kommet !
   når vi skal sove
når vi har trukket vejret
som livet var en dag
og kun EN dag

og vi har smagt på det
og vi har sagt:
   sikken en smag!
   hvor det smager at komme fra mørket og ind i det lyset
hvor det smager at trække vejret så frit
det er en smag vi aldrig vil give slip på
    det vi har sammen er vores
   ikke mit ikke dit
det er en delt dag
det er en dag med sin egen
   med helt sin egen
      krop

og det er den vi trækker vejret med
det er den der får os til at stå op
   om morgenen når vi kigger ud af vinduet
og ser at solen er der igen
og vi vender os imod hinanden og vi tænker
min kæreste min kærlighed min ven
lad os gå ud og møde dagen
lad os gå ud og tage den der krop på!

og det gør vi så

og vi gør alt
vi gør alt vi kan nå
   på de timer vi har til rådighed
      fra solen den er stået op
og vi har taget dagens krop
og gjort den til vores egen
   vi gør alt
   vi gør alt
      hvad vi kan nå

men især trækker vi vejret

og vi holder i hånd