NOGET OM BLÅ

Det er lige blevet lyst udenfor. Og han er vågnet før alle de andre. Han kravler ud af sin seng og går hen til vinduet og kigger på himlen. Han ved godt de ikke bryder sig om at blive vækket, så han bliver på sit værelse, kigger rundt på legetøjet. Men dí dag er der ikke noget, der kalder på ham, ida g er der ikke noget af legetøjet der kalder på ham. Så han sætter sig på kanten af senge og kigger ud i luften, mens han venter på at huset skal vågne. Og så er det som om der er en bevægelse ovre under kommoden hvor alt hans tøj ligger, hyelt nede ved gulvet, inde ved panelet, er der noget der bevæger sig. Og han lægger sig ned på knæ og kigger ind under kommoden.

Inde under kommoden er der en lille bitte mand. Han kravler langsomt på knæene hen over gulvet. Han er ikke klar over, at man skal være forsigtig, det er ikke noget han tænker på, men han føler instinktivt at han er nødt til at være langsom. Så, lige som en kat nærmer sig en mus, kravler han hen mod kommoden, mens han kigger indunder. Og lige ved siden af den lille mand, der er et lille rundt hul. Og han kan se, at der kommer noget lys ud, så han lægger sig helt ned med hovedet til gulvt. Og ude på den anden side, igennem hullet, kan han se en himmel, der er så blå, at han aldrig har set blå der var så klar, og så strålende.

Måske kommer han til at knirke med et gulvbrædt. For med ét vender den lille mand sig rundt og kigger på ham og springer ind gennem hullet i panelet. Han tænker slet ikke over det: Han kaster sig fladt på maven ind under kommoden og stikker hånden gennem hullet og får fat i et eller andet. Da han rækker hånden til sig, så har han en lillebitte jakke i hånden. Han kommer til at vende den på hovedet, og der falder en lille bitte æske ud. En lille bitte bitte bitte æske. Den er så lille, at den kan ligge på hans negl. Og hans sidder med den i håndfladen og med en lillefingernegl får han lirket låget af den. og inden i den ligger der en lille bitte blå sten, som stråler.

Vågner han hér? Nej, det gør han ikke - for dét her, det er en virkelig historie. Han ser aldrig den lille mand, og kun han kan se hullet i panelet. Men han ved det er der. Og den lille bitte bitte bitte æske han han liggende i en lidt større æske, som ligger inde i en lidt større æske. og dén gemmer han. For dén kan han holde om.