KYS IMPRO (impro rundt om et digt)

hvorfor kan folk ikke bare
   tale sammen
      ordentligt
hvorfor kan folk ikke bare lytte til sig selv
hvorfor skal der altid være de her
   parader og barrierer
hvorfor skal man altid sige NEJ
og sige JA
og tænke over hvad det betyder
hvorfor kan det ikke bare få lov til at være
   det rigtige?

der er skoler hvor man lærer
   at lyve
der er hele uddannelser der er bygget op på
   at skjule sig
der er folk der lærer det så godt
at de efter eksamensdagen
   aldrig igen kan finde sig selv i spejlet
selv øjnene er noget andet

der er folk der siger at et smil er et forsvar
der er folk der siger at når man blotter tænderne
   så skal de andre passe på
jamen hvorfor er det sådan?
hvad har man at passe på?

man har jo hvert et øjeblik
man har jo sig selv hele tiden
man er jo selv hele tiden lige hér
man kan bare spørge hvordan har jeg det
hvordan er det
   er det rigtigt
skal jeg gå skal jeg blive?
hvorfor skulle man tænker over noget som helst andet?
er du min ven er du min fjende
elsker du mig lige så højt som jeg elsker dig?

kys der varer hele livet går til kirken med spanden mellem os, og gulvskrubbe og vaskeklud fordelt mellem os, vi pudser ruderne, pudser farverne af og lader solen tegne sig selv i mennesker på gulvet, vi kysser evigt i hvert et kys og vi krydser gader med jetfly og røde blinkende lygter, der skal ikke soves hvor menneskene er og vi går blandt dem, vi snor os ind og ud mellem menneskene og menneskene bøjer af for ikke at ramme os, og så står vi ved havnen hvor skibene ankommer og afgår, og så står vi ved havnen og ser havet, og havet ser os, havet ser vore hænder og vore kys som varer længere end havet og havet flyder over og favner os, men vi vil ikke med hjem, vi vil blive her og plukke fjerene af vinger og se på regnen falde og solen gribe nogen i favnen med en krampegråd af lettelse og vi vil købe morgenbrød til de fattige og forære frakker væk og spise hasselnøddeis uden at dele med nogen, og en dag skal komme hvor vi går ind i hinanden mens vi følges ad, og krydser gaden uden at gå over, den dag kommer, som kys, der varer ved

det er ganske utåleligt
at skulle forgøgle
foregive
forstille
og skal man?

et hjerte
det metaforiske hjerte
   følelsernes hjerte
er fyldt med luft
varm luft

kravle op på et hustag
   og se ud over din by
   se rigtig rigtig godt efter:
over alle tage
   er en ganske ganske tynd tråd
   og for enden af hver tråd
      svæver et hjerte

måske skal det være et meget højt hus
   du skal se det fra
måske skal du stille dig så
   solen er i ryggen
måske skal det være mandag
eller tirsdag eller onsdag eller torsdag fredag lørdag søndag
eller mandag
og måske skal du have solbriller på og blå bukser
   eller kjole
   og nyvasket undertøj
og nogen skal have kysset dig
   måske
først