HOPPEHOP
hoppehop
hvor langt kan man nå
hvor langt kan man strække sig
være den man er
omkranse sig selv
med en tanke
eller et ord
eller en forklaring
eller et brev
man skriver til sig selv
skriver sit eget navn på kuverten
afleverer det i postkassen
får det ind igennem
brevsprækken
sprætter
op
og læser
sig selv
så hengivet som en fisk i vandet
skriv på en bølge
skriv på en bølge !
skriv på en bølge nedefra!
følg med fingeren
tegningen af bølgen
men hold hovedet nede
næsten som om man var
lige præcis dén man gerne ville være
næsten som om man var
præcis dén man gerne ville være
næsten som om
man var holdt op med at være en anden
og ikke længere længtes efter en et billede
eller en tanke
eller en tro
eller et brev fra sig selv
næsten som at være nede under vandet
næsten!
som at være nede under vandet