DEN KRYSTALKLARE NAT

 

undskyld
hvis jeg kommer uanmeldt ind i dette rum
men jeg her for at se på stjerner

jeg er her for at lægge nakken tilbage
og hæve mit hoved
mod himlen

jeg er her for at se
det som ikke kan ses
   med det blotte øje

jeg er kommet langsvejs fra
for dette ene sekund

undskyld mig

kan vi deles om natten
jeg kan tilbyde mine øjne
jeg kan tilbyde at se
jeg kan tilbyde at bære
jeg kan tilbyde at være her
   i mit fuldeste omfang og mit største gevir

undskyld...

men jeg behøver den krystalklare nat

 

og den krystalklare nat behøver mig
natten behøver nogen at se...
og nogen der ser
og stjernerne behøver nogen at række ud til
   og nogen der bliver blændet af lys
og hjerterne alle vegne
   behøver nogen at mindes

alt dette
   gør vi i fællesskab
natten og jeg

 

tag mig det ikke ilde op
   at jeg fylder
   der ér også plads til dig
   kom hér
      hvis du vil

 

nu...
nu er vi nattens øjne

og nattens vilje

og nattens tab