CAMILLE CLAUDELL

blev du født modig?

Sprængte du dig vej ud af din mor?

eller var du som alle andre børn?

lidt af det hele

og et hjerte der begyndte at banke

for det der kom igennem dine hænder

og et øje der begyndte at tage mål af verden
og si
   dit hjerte ud gennem dine hænder

det begyndte et sted
men det betyder ikke noget
hvor

Du blev set
du blev set og begæret
   måske endda også elsket
og dine hænder førte dig lige lukt ind i
   det flammende
   det store
det der skilte
det der viste

menneskene
   før lysreklamerne
før TV og radio
stjerner på himlen

Og du elskede
og du respekterede din lærermester
   du var din tids køn
og gav dig hen
   som det sig hør og bør
   i den tid du trak vejret

I dag ville vi sige
   at han stjal dine hænder
han stjal din ånd

du forærede ham det inderste
fordi du ikke kunne andet

måske blev du barnet igen

måske ville du bare lige pludselig lidt af det hele
måske ville du bare have livet for dig selv
   dit eget liv

og han frygtede dig
din egen familie frygtede dig

var du i virkeligheden ikke parat til livet?
at du lod dem spærre dig inde?

hvad tænkte du?

hvad tænkte du i de mange år
   du vandrede rundt i gangene på sindssygehospitalet
      frarøvet håndens arbejde?
bevarede du ånden?
forblev du dig selv?

hvem var du
   Camille Claudell?

Hvad ser vi
   der ser på dig?

ser vi os selv?