MORGEN (1)

tit kan man vågne
og uden rigtig at have hovedet med
   have en fornemmelse af
   at i dag
   i dag skal alting ha en betydning

og man er ikke helt klar over
   om det er en ren følelse
om det faktisk er noget der ér godt!

og man kan pludselig få en følelse af frygt
   for at gå ud på badeværelset og komme til at se sig i spejlet og opdage at det ikke er én selv der kigger på én
eller at det er det

og man sidder dér på sengekanten og man tænker
   kan det virkelig være rigtigt
SKAL alting i dag virkelig ha en betydning?
jvor sku man ikke ku
   lukke øjnene?
er det fordi der er noget i vente
   inde i dagen?
further up the line
som de der beskæftiger sig med tidsteori siger

men hvordan skal man ankomme til further up the line
uden først at have siddet hér på sengekanten
og fornemmet at der måske fantes et punkt som måske var vigtigt
om nogle timer
ihvertfald inden dagen slutter
som skulle gøre at man var nødt til at tage med
at alting i dag skal have en betydning

på med tøflerne
ud foran spejlet
    ikke noget at se
og der er mælk og brød
og strømmen virker stadig
posten er ikke kommet endnu
ingen beskeder på svareren

og den elskede ser også ud som hun plejer
og børnene ligeså
   ingen siger noget nævneværdigt
der er ingen agressioner
ikke fravær af kærlighed
blot ikke den store opmærksomhed
en ganske almindelig morgen
   bortset fra...
at det er som om at dagen skal
   blive til noget særligt

bussen ankommer til tiden
der er de samme høveder med
der er den samme myldretidstrafik

chefen er ikke kreperet siden i går
   fandens osse!

og dagen går præcist som forventet
   indtil klokken er halv fem
og man pakker alle sine ting
   og begynder at gå hjemad
og bussen så ikke kommer

har du ikke hørt de strejker i dag?
jamen den kørte sgu da i morgens!
ja men det var først fra klokken 10!

og det begynder at gå op for én
  at man skal gå hjem
      der er jo ikke en taxa i...

og det småregner
men man er træt som man plejer at være træt
   ikke nævneværdig træt
      ikke særlig træt eller bemærkelsesværdig træt bare træt

og det så pludselig går op for én
at det her jo er noget ganske særligt
for hvor længe siden er det at man har gået hjem
hvor længe siden er det man har gået
   på dether tidspunkt af døgnet
      og set på sin by
      set på menneskene i byen
      set på husene og på træerne
      på køretøjer og cykler og
         hvordan det hele forbinder sig og væver sig ind i hinanden
      set på himlen ovenover
      set på årstiden
         gående

og man kommer til at tænke
på den der følelse
   på kanten af sengen om morgenen
jo den kom frem et par gange i løbet af dagen
ved bussen og ved frokosten
på toilettet en enkelt gang
men nu er den her
   nu er muligheden her
      for at dether bliver en ganske særlig dag
      fordi man skal gå hjem
      så det gør man
         går hjem

og pludselig er det som om at hele denher dag
har været en helt fantastisk og ganske særegen speciel og uimodståelig fortryllende dag

bevidst går man langsommere
og langsommere
og langsommere
og langsommere
og langsommere
for om muligt
   at få det meste ud af det

yeahhh
what a day