09. november 2006

jeg venter stadig på at noget skal ske noget skal vække mig af dvalen af drømmen var jeg aborigine ville jeg fortælle mig: drøm noget

andet... nej dét ville jeg fortælle den hvide mand men dig til dig vil jeg sige du drømmer fordi du skal drømme fordi det du kalder drøm

er det du kan kalde det du gør og ikke noget andet navn det betyder du enten ved eller kraftigt aner hvad at drømme ikke er og det er vel alt

andet lige ikke slemt for sådan én som dig nej jeg fatter at han siger at jeg lever jeg forventer sammenhæng et endeligt resultat den endelige

afsløring det endelige bevis dagen hvor alting gir mening for der er godt nok ikke meget der gir mening i sig selv alt kan gøres til genstand for undersøgelse fordi det at svare er

lig med at standse snarere end at navngive, at være snarere end at indfange, ja at stå stille det er sandt at være i bevægelse er min naturlige erkendelse hvilken virkelighed

jeg skal erkende fra siger historien heller intet om der ér vitterlig vitterlig ingen én sandhed om noget selv dette udsagn modsiges af fluktuens det blæser gennem mellemrummene ml. menneskene der er ingen

ro andet end når der ér sproget vil ha' sit og sproget får sit hér eller i aborigines land for sproget binder sproget binder til land og kultur dér, hér, her og dér jeg har hjemme med

mit sprog i mit sprog har jeg et hjem der kender mig et "sted" jeg kender reglerne og de kender mig og jeg må gerne være der for jeg røgter ikke og fordummer ikke

jeg må gerne være her i sproget det er som at blive velsignet af en ånd at læse foregående på papiret jeg ved det var mig der skrev men jeg ville aldrig på den vis give mig selv så meget plads var

det mig der sagde det ville jeg sikre mig at jeg vidste det lod sig gøre alene fordi dets modsætning fandtes og så har australnegeren ret har aldrig brudt mig om ordet aboriginal i dette øjeblik og i

det næste ikke har jeg og i det næste findes tvivlen ikke fordi der intet er at tvivle på hvis dualiteten er alt og én af polerne annulleres eller fortrænges - så findes det ikke men fejlen er at tro at den anden så stadig

findes aktivt lykke uden ulykke eller smertefrihed uden smerte men har jeg da fortrængt tvivlen nej ulykken nej hadet selvhadet nej og gør det heller ikke mere... ... hvorfor venter jeg så?

HVAD ER DER AT VENTE PÅ?

Blogger.com