23. oktober 2006
send dem hjem de er farlige
transporter dem tilbage til hvor de kommer fra de udgør en risiko for os hér
sørg for at deres hjem ikke er vores hjem for i vores hjem truer de os
vi det er folket kræver at blive beskyttet inden for vore egne grænser, det kan ikke være meningen vi skal være truet indefra
jeg kræver at være tryg i mit eget land sørg for dét
jeg er utryg i mit eget land, fjern min utryghed
jeg er bange i mit hjem, gør noget
hvor skal jeg være hvis jeg ikke kan være i mit eget hjem for frygt, det er ikke rigtigt
hvis jeg rejser til et andet land, kan jeg så være tryg dér
hvilket andet land kan jeg være tryg i
kan jeg være tryg nogen steder
kan jeg være tryg
kan jeg være ikke-bange
jeg ønsker at være ikke-bange
det er mit behov ikke at være bange
ikke at være bange er én af de ting, jeg har behov for
mine behov er mange, frihed fra frygt er ét af dem
jeg kan dække alle behov selv, men i et fællesskab er der mange ens behov, dém kan vi hjælpes om, beskyttelse mod farer udefra, dyrkning af afgrøder, bygning af huse og mange andre
hvis vi altid hjælper hinanden, er vi aldrig alene, når vi behøver noget
hvis ikke vi hjælper hinanden er vi alene
at være uden nogen er ikke rart
at skulle klare alting selv kan nemt føles ubehageligt
det er utrygt ikke at have nogen at støtte sig til hvis jeg bliver bange
hvis noget eller nogen truer mig, og jeg er alene, bliver jeg bange
når jeg er bange og alene når jeg er bange og alene når jeg er bange og alene
når jeg er bange, tænker jeg kun på dét
hvis jeg er bange, har jeg svært ved at hjælpe mig selv
hvis jeg er bange, kunne jeg godt bruge noget hjælp
jeg behøver indimellem hjælp, når jeg er bange
hvis der er noget jeg er bange for kan jeg ikke klare det alene
jeg er afhængig af hjælp fra andre, hvis jeg er bange
når jeg føler mig truet må andre forstå hvad der truer mig, hvis de skal hjælpe mig
jeg er nødt til at få de andre til at forstå hvad jeg er bange for for ellers vil de ikke hjælpe mig
de andre SKAL forstå hvad der truer mig for ellers får jeg ingen hjælp
hvordan får jeg de andre til at forstå hvad der truer mig så de vil hjælpe mig
jeg fortæller igen og igen hvad jeg er bange for indtil de forstår hvad jeg er bange for så de vil hjælpe mig
når de VED hvad jeg er bange for, vil de selvfølgelig hjælpe mig, de andre
det betyder selvfølgelig alt for dem at jeg er bange, og de vil gøre alt for at gøre mig tryg, hvis bare de VED
de vil altid passe på mig, jeg skal bare fortælle, hvad jeg er bange for, så hjælper de mig
jeg er nødt til at vide hvad jeg er bange for, så de kan passe på mig, så de vil hjælpe
jeg er nødt til at blive klar over hvad jeg er bange for, hvis de skal kunne passe på mig
jeg ved ikke altid hvad jeg er bange for, og derfor kan de ikke altid passe på mig,
mig frygt er af og til ordløs, og det i sig selv gør mig bange, for så kan de ikke hjælpe mig
jeg frygter at ikke at kunne benævne min frygt, for så er jeg alene
hvis jeg føler mig alene har min ukyndighed over for at kalde min frygt ved navn skylden
min manglende evne til at gennemskue mig selv og sætte sprog på det jeg frygter er skyld i min følelse af at være alene
hvis jeg ikke vil føle mig alene må jeg lære at sætte ord på min frygt
jeg må selv benævne min frygt, hvis jeg skal føle mig som en del af et fællesskab
for min egen skyld må jeg kunne benævne min frygt, så jeg kan føle mig som en del af et fællesskab
det er mit eget ansvar at kende min frygt, det er noget jeg giver for at være en del af fællesskabet
jeg føler der er plads til mig i fællesskabet hvis jeg kender min frygt
jeg oplever at fællesskabet behøver, at jeg kender min frygt
fællesskabet behøver, at jeg kender min frygt
vi behøver alle sammen, at jeg kender min frygt
det er både for mig selv og for os alle jeg skal kende min frygt
jeg må kende min frygt
hvad er min frygt?
hvad frygter jeg?
transporter dem tilbage til hvor de kommer fra de udgør en risiko for os hér
sørg for at deres hjem ikke er vores hjem for i vores hjem truer de os
vi det er folket kræver at blive beskyttet inden for vore egne grænser, det kan ikke være meningen vi skal være truet indefra
jeg kræver at være tryg i mit eget land sørg for dét
jeg er utryg i mit eget land, fjern min utryghed
jeg er bange i mit hjem, gør noget
hvor skal jeg være hvis jeg ikke kan være i mit eget hjem for frygt, det er ikke rigtigt
hvis jeg rejser til et andet land, kan jeg så være tryg dér
hvilket andet land kan jeg være tryg i
kan jeg være tryg nogen steder
kan jeg være tryg
kan jeg være ikke-bange
jeg ønsker at være ikke-bange
det er mit behov ikke at være bange
ikke at være bange er én af de ting, jeg har behov for
mine behov er mange, frihed fra frygt er ét af dem
jeg kan dække alle behov selv, men i et fællesskab er der mange ens behov, dém kan vi hjælpes om, beskyttelse mod farer udefra, dyrkning af afgrøder, bygning af huse og mange andre
hvis vi altid hjælper hinanden, er vi aldrig alene, når vi behøver noget
hvis ikke vi hjælper hinanden er vi alene
at være uden nogen er ikke rart
at skulle klare alting selv kan nemt føles ubehageligt
det er utrygt ikke at have nogen at støtte sig til hvis jeg bliver bange
hvis noget eller nogen truer mig, og jeg er alene, bliver jeg bange
når jeg er bange og alene når jeg er bange og alene når jeg er bange og alene
når jeg er bange, tænker jeg kun på dét
hvis jeg er bange, har jeg svært ved at hjælpe mig selv
hvis jeg er bange, kunne jeg godt bruge noget hjælp
jeg behøver indimellem hjælp, når jeg er bange
hvis der er noget jeg er bange for kan jeg ikke klare det alene
jeg er afhængig af hjælp fra andre, hvis jeg er bange
når jeg føler mig truet må andre forstå hvad der truer mig, hvis de skal hjælpe mig
jeg er nødt til at få de andre til at forstå hvad jeg er bange for for ellers vil de ikke hjælpe mig
de andre SKAL forstå hvad der truer mig for ellers får jeg ingen hjælp
hvordan får jeg de andre til at forstå hvad der truer mig så de vil hjælpe mig
jeg fortæller igen og igen hvad jeg er bange for indtil de forstår hvad jeg er bange for så de vil hjælpe mig
når de VED hvad jeg er bange for, vil de selvfølgelig hjælpe mig, de andre
det betyder selvfølgelig alt for dem at jeg er bange, og de vil gøre alt for at gøre mig tryg, hvis bare de VED
de vil altid passe på mig, jeg skal bare fortælle, hvad jeg er bange for, så hjælper de mig
jeg er nødt til at vide hvad jeg er bange for, så de kan passe på mig, så de vil hjælpe
jeg er nødt til at blive klar over hvad jeg er bange for, hvis de skal kunne passe på mig
jeg ved ikke altid hvad jeg er bange for, og derfor kan de ikke altid passe på mig,
mig frygt er af og til ordløs, og det i sig selv gør mig bange, for så kan de ikke hjælpe mig
jeg frygter at ikke at kunne benævne min frygt, for så er jeg alene
hvis jeg føler mig alene har min ukyndighed over for at kalde min frygt ved navn skylden
min manglende evne til at gennemskue mig selv og sætte sprog på det jeg frygter er skyld i min følelse af at være alene
hvis jeg ikke vil føle mig alene må jeg lære at sætte ord på min frygt
jeg må selv benævne min frygt, hvis jeg skal føle mig som en del af et fællesskab
for min egen skyld må jeg kunne benævne min frygt, så jeg kan føle mig som en del af et fællesskab
det er mit eget ansvar at kende min frygt, det er noget jeg giver for at være en del af fællesskabet
jeg føler der er plads til mig i fællesskabet hvis jeg kender min frygt
jeg oplever at fællesskabet behøver, at jeg kender min frygt
fællesskabet behøver, at jeg kender min frygt
vi behøver alle sammen, at jeg kender min frygt
det er både for mig selv og for os alle jeg skal kende min frygt
jeg må kende min frygt
hvad er min frygt?
hvad frygter jeg?