19. oktober 2006
SVÆRT ER
der er flere ting min ven fortryder
at han ikke gjorde men oprigtigt
siger han
forventede han at verden ville gå under
inden han nåede den alder han har nu
ja faktisk før
men det skete ikke
ikke som han
forestillede sig det i hvert fald
ikke atombomber og stigende vande
det ér et filosofisk spørgsmål
om verden ér gået under
hvis man føler man lever men
jeg er nødt til at tænke det
at jeg ikke ved noget
at jeg ikke ved om jeg lever i den samme verden
som i går
mine sanser siger mig at jeg gør
min krop brokker sig på samme måde over min stol
og min siddestilling og jeg
gør stadig ikke noget ved det men
mit hoved
det spørger igen og igen
som om jeg var en person
i en philip k dick-roman
sådan én der kan se virkeligheden
mens ingen andre kan
og egentlig er vi en kosmisk programmering
der bliver løbende revideret
ikke engang i købet af søvnen bare
hele tiden
og der er ingen anden mening med det end
at nogen synes dét er sjovt
og bliver man opdaget bliver man skrevet ud
nå men lad os bare sige at jeg har opdaget det
hér er min fremstrakte finger til min skaber
fåkk dig pis af din nar og lad mig være
jeg er træt af hele tiden at tænke
om verden i går faktisk
stemmer overens med verden i dag
og stort set altid være tvivlende over for
nogen form for reel kontinuitet
som jeg ser det kan verden
være gået under altid
hver dag hvert minut jeg kan aldrig bevise det
med mindre jeg får lov
men hvem har lov at fantasere spekulere frit
hvis formålet er at slippe for et liv
hvor store kræfter
ingen har reelt styr over
kan forestilles at skrive deres egen virkelighed
som jeg gør det lige nu
fåkk det jeg gør det sgu jeg skriver min egen virkelighed:
jeg sidder og skriver den lige nu
det er ikke engang en filosofisk finurlighed
man skal ha alt for meget rødvin til at forstå
min virkelighed findes ikke før den holdes fast det er dérfor
mit hoved bliver ved at angribe dette punkt
jeg findes svært
min ven findes endnu
verden er gået under
eller ikke
det er lige meget
jeg spør igen i morgen
der er flere ting min ven fortryder
at han ikke gjorde men oprigtigt
siger han
forventede han at verden ville gå under
inden han nåede den alder han har nu
ja faktisk før
men det skete ikke
ikke som han
forestillede sig det i hvert fald
ikke atombomber og stigende vande
det ér et filosofisk spørgsmål
om verden ér gået under
hvis man føler man lever men
jeg er nødt til at tænke det
at jeg ikke ved noget
at jeg ikke ved om jeg lever i den samme verden
som i går
mine sanser siger mig at jeg gør
min krop brokker sig på samme måde over min stol
og min siddestilling og jeg
gør stadig ikke noget ved det men
mit hoved
det spørger igen og igen
som om jeg var en person
i en philip k dick-roman
sådan én der kan se virkeligheden
mens ingen andre kan
og egentlig er vi en kosmisk programmering
der bliver løbende revideret
ikke engang i købet af søvnen bare
hele tiden
og der er ingen anden mening med det end
at nogen synes dét er sjovt
og bliver man opdaget bliver man skrevet ud
nå men lad os bare sige at jeg har opdaget det
hér er min fremstrakte finger til min skaber
fåkk dig pis af din nar og lad mig være
jeg er træt af hele tiden at tænke
om verden i går faktisk
stemmer overens med verden i dag
og stort set altid være tvivlende over for
nogen form for reel kontinuitet
som jeg ser det kan verden
være gået under altid
hver dag hvert minut jeg kan aldrig bevise det
med mindre jeg får lov
men hvem har lov at fantasere spekulere frit
hvis formålet er at slippe for et liv
hvor store kræfter
ingen har reelt styr over
kan forestilles at skrive deres egen virkelighed
som jeg gør det lige nu
fåkk det jeg gør det sgu jeg skriver min egen virkelighed:
jeg sidder og skriver den lige nu
det er ikke engang en filosofisk finurlighed
man skal ha alt for meget rødvin til at forstå
min virkelighed findes ikke før den holdes fast det er dérfor
mit hoved bliver ved at angribe dette punkt
jeg findes svært
min ven findes endnu
verden er gået under
eller ikke
det er lige meget
jeg spør igen i morgen