dagensdigt2006

nær havet
i klitterne
ved en gynge
   i et kroget strandtræ

hér siger vi
   sammen vores farvel


at gyngen er en fin rekvisit
ér lidt skamfuldt
men patesen skal ikke få mig
   jeg trækker gyngen til mig og slipper
den pendulerer tom

til den standser af sig selv
men det ér kun mit styrende jegs
   test af næsten filmiske rammer

egentlig siger jeg farvel
ved at spytte på jorden

andet behøves ikke

jo
at huske

eller fortrænge
   begge unikke tilstande
      umulige at forberede

      men i dag har jeg forsøgt