dagensdigt2006

kroppe spræller og deles ved halsen
og væske siver ud
   der ikke er blod
      men ildelugtende grønt tegn på ophør og afsked for længst
flere tomme kranier ser og ler
eller griner de, når der ikke er hud til at tage af for tænderne?
de falder fra hinanden eller ikke
nogle lever liv som jeg kender det
men råd
   er åbenbart kun et stadie hér, livet leves med barnevogne
   og selskab på gaden, mænd og flirten og jeg er en tilskuer
      ud gennem øjne, lejlighedsvis
         når jeg lukker øjnene mens du klemmer mig
            presser mig
         er jeg hér
hér hører jeg heller ikke til
   undtagen når du klemmer mig
      og jeg ikke kan holde ud at blive klemt
når du klemmer mig
   og jeg ikke kan holde ud at blive klemt
er selv denne verden
   skønnere end alt andet
fordi den opstår mens jeg ser
   og selv omstilling til døden er smukkere end ingenting
genkendelighed som overgang
ja det er nærmest smil knoklerne sender mig når de passerer
de ved godt
at jeg snart må af sted
   at jeg går
   når hun slipper mig