25. juli 2006
GRY
- Hey, hør...
- Ja! Hvad...?
- Har du ikke en cigaret?
- En smøg...? Jo... men der ligger en syvelve lige dér ovre...
- Har glemt mine penge.
- Okay... Hér...
- Tak.
- Ild...
- Mmmm... tak.
- Er du bare ude og gå en tur? En lille nattetur?
- Sssssshh... nej... Nej. Ikke frivilligt.
- Frivilligt? Hvad... har du låst dig ude?
- Nej... jo, det kan man godt sige...
- Hvad skal det sige? Har du noget at være bange for ved at gå hjem?
- Bange? Ah, du tænker på, om der er nogen, der venter på mig og den slags! Nej, ingen jaloux ægtemand med en stor kniv, der står i entréen og venter på, at jeg sætter nøglen i låsen. Bare det var så enkelt...
- Enkelt!? Det...
- Det ville jeg da kunne håndtere. Det vil sige, det ville jeg måske kunne håndtere. Ringe til panserne, sove hos en veninde, noget i den stil, få det overstået, få ham spærret inde...
- Det er desværre ikke altid så nemt. Politiet kan ikke gøre noget, med mindre han har gjort noget. Absurd, ikke?! Man må dø, før dem der truer én, kan blive...
- Som jeg siger, er det ikke noget, politiet kan ordne. Men måske du kan?
- Jeg?! Jeg...
- Det er ikke farligt.
- Jeg... tror ikke...
- Det eneste, du behøver, er at sidde i en stol og tale med mig. Hvis du er sød, får du et blowjob.
- Øe...
- Ser du, jeg har det her problem med at være alene.
- Øh, du er bange for at være alene...?
- Nej, det er ikke dét. Ikke så meget bange, som...
- Er du bange for mørket? Nej, det er vel noget sludder! Så ville du jo ikke være ude på gaden i mørket. Så ville du sidder derhjemme med al lyset tændt...
- Har du nogen sinde tænkt på, at hele vores civilisation er lagt an på dagslys? At alt, hvad vi gør, er styret af lyset fra solen? Folk bliver sindssyge, hvis ikke de får sol nok, der er et eller andet stof i hjernen, som ikke bliver produceret, hvis ikke der kommer lys nok gennem øjnene. Natarbejdere og skifteholdsarbejdere bliver pludselig psykotiske. Har du lagt mærke til, hvor forskellige taxachauffører om natten er fra dem om dagen? Hele samfundet er så tæt på den tid, hvor enhver gik i seng med solen og stod op med solen, at vi ikke engang kan kalde det en overgangsperiode.
- Jeg forst...
- Vi er som børn, der bliver trøstet af mor, første gang vi falder og slår os slemt. Så, så, siger hun, det skal nok gå alt sammen, snart så kan du gå uden at holde i noget, det er bare en periode, det skal bare overstås, du skal bare lige finde balancen... men det er fåkking løgn, er det! Det bliver ikke bedre, der bliver bare flere muligheder for at falde og slå sig, og folk dør omkring én som fluer, det er alt hvad der sker, og når det så sker, så kommer der en psykiater eller fåkking præst og siger, at dét... at dét er sådan, det er at være i live... Fåkk dem, siger jeg! Fåkk dém, hvad ved dé?!
- Rolig, nu. Tag det roligt! Jeg...
- Åh. Undskyld... Undskyld. Det var ikke min mening at skræmme dig...
- Skræmme...? Nej, jeg ved ik...
- Men du er sikkert ikke vant til bindegale bimboer, der antaster dig på gaden om natten og begynder at rave løs om alt muligt... Du må meget undskylde.
- Det er okay... det er okay...
- Nej. Det er sgu ikke okay. Men jeg... Nogen gange må jeg bare tale med nogen. Og så... så kommer jeg til at tale til nogen...
- Det er okay... Hør, hvad ér det... det hér med at gå hjem?
- Gå hjem... Det er ikke... det er ikke noget med at gå hjem. Det er at være hjemme...
- Spøger det?
- ... Hør, tager du pis på mig?! Ligner jeg sådan en klidmoster, der får sine væsentligste informationer fra Feminas clairvoyantbrevkasse...?! Ja, det gør jeg måske... Du har hørt for mange blondinevitser, kammerat! Jeg kan tænke selv, min IQ er større end en gravhunds, og sikkert også højere end din, men det er ikke dét, der problemet... måske snarere tværtimod...
- Jeg er medlem af Mensa...
- Nå, tillykke med dét...! Hør, det var ikke min mening at fornærme dig...
- Nå, men...
- Hør, må jeg ikke gå lidt sammen med dig? Er du på vej hjem?
- Ja, jeg...
- Jeg vil bare gå lidt. Have lidt selskab... Du ser ud til at være en sød fyr. Hvilken retning er hjem for dig?
- Øe... dén vej?
- Det er også min... Skal vi ikke følges?
- O-okay... Men jeg troede ikke, du havde lyst til at gå hjem?
- Det har jeg heller ikke. Men hvis ikke jeg kan sove, har jeg ikke lyst til at være der.
- Hvad er problemet?
- Problemet?! Ha! Problemet...? Problemet... det er mig. Ja... jeg ved snart ikke. Måske er det dig...
- Mig...?!
- Nej, nej! Selvfølgelig ikke dig personligt. Men alle andre... Nej, det er svært at forklare...
- Prøv...
- Jeg... sidder i min lejlighed... og så bliver det mørkt. Det sker ganske langsomt, alle de blå toner himlen får, vanvittigt smukt, det er derfor alle malerne gennem alle tider er kommet til Skandinavien for at male, vidste du dét? Det er lyset, det blå lys... Det er ikke ligesom tættere på ækvator... har du været dér, i nogen af landene ved ækvator?
- N-nej... Jeg har mest rejst i Europa...
- Nå, men tæt ved ækvator bliver det bare mørkt, pang! Så falder mørket på. Nærmest ingen forvarsel, pang, ikke! Så er det bare mørkt. Og det samme om morgenen, ikke noget tusmørke værd at snakke om. Puff! Så er det bare lyst igen. Men natten er den samme...
- Hvad har...?
- Jo... jeg sidder i min lejlighed, og så begynder mørket at falde på, og så tænder jeg alle lamperne, som du selv sagde...
- Jeg...
- Ja, hvis jeg var mørkeræd, sagde du. Men det er ikke dét. Det er natten i sig selv. Nej, det er ikke rigtigt. Det er tiden.
- Tiden?
- Ja, tiden. Jeg sidder og læser... det kan jeg stadig af og til, men det er sjældent efterhånden... jeg sidder og læser, eller ser TV, eller skriver... eller forsøger at skrive eller besvare nogle emails... spiser lidt, drikker ikke noget, det hjælper ingenting overhovedet... og så...
- Ja...?
- ... Så går tiden i stå.
- Hvar?
- Ja. Tiden går i stå. Jeg mener ikke...
- Hvad mener du? Tiden kan da ikke...
- Lad være med at se sådan på mig! Et menneske er uskyldigt, indtil det modsatte er bevist!
- Undskyld. Du har helt ret. I stand... nej, I walk corrected! Fortsæt.
- Haha! ... Du er vist okay... Ved du, at det er første gang i en måned, jeg har leet...!? Nej, hvor skulle du vide dét fra?!
- Det kan vi jo ikke have! Så må jeg jo hellere prøve igen...
- Nej, lad være med dét, lad endelig være med dét! Du ved ikke, hvad der får mig til at le, og det kunne ende i en katastrofe, så... lad venligst være med at forsøge...
- Okay. Jeg har i øvrigt også glemt min næse derhjemme.
- Hvad...? Haha! Okay. Der fik du mig! Point taken... Hvad var jeg i færd med at sige?
- Tiden går i står...
- Jae... Tiden går i stå... Okay... Jeg sidder i sofaen og ser på TV'et eller bladrer i en bog, det er alt jeg kan for tiden... og så pludselig går tiden i stå. Det er bare noget jeg kan mærke. Det kommer ikke snigende med tusmørket, selvom jeg efterhånden har været der nogle gange...
- Nogle gange?
- Underdrivelse. Svært at sige. Nogle år, måske...?
- Okay, dét var længe...
- Vent lidt, inden du lader dig besnære af min charme og min historie. De her bryster og mit hår og alt det, du ikke kan se for kjolen... det er indpakningen, jeg er født med. Resten... det har jeg samlet op på vejen. Har din mor ikke sagt til dig, at du ikke må putte noget i munden, du ikke ved, hvor har været?
- ...
- Se ikke sådan på mig? Jeg tager pis på dig...! Nej, se... nu gik det galt. Pis...
- Nej, det er okay. Jeg tror bare ikke, jeg har mødt sådan én som dig...
- Sådan én? Dén passerer vi lige hen over, synes du ikke? Kombinationen af intelligens og udseende er ikke hele historien, er du med? ... Prøv at lade være med at afbryde. Du får en bedre historie, og jeg får en bedre tilhører, alt i alt en bedre deal for os begge.
- Okay.
- Jeg sidder i sofaen... natten er faldet på... og pludselig ved jeg, at tiden er gået i stå. Det er en følelse indeni mig. Ikke noget, jeg kan bevise, selvfølgelig. Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har rejst mig for at se på uret, eller slået uret til på tv'et, men det er uden betydning. Selvom jeg sidder og ser på viseren dreje rundt, står tiden stadig stille indeni mig... Og jeg kan ikke gå i seng... bare for at komme det spørgsmål i møde, jeg er sikker på et begavet menneske tænker... jeg kan ikke gå i seng. Det hjælper ingenting. Jeg ved godt, det er et irrationelt statement, men den her følelse af at kunne vågne op og være død, ikke... Så, jeg kan ikke falde i søvn. Jeg kan ikke sove, før følelsen går væk.
- Og det gør den?
- Ja, i begyndelsen gik den væk om morgenen. Når solen begyndte at stå op. Så var det ligesom om noget, der havde holdt om mig... som hvis du havde et gammelt lommeur, du havde spændt fast i en skruestik, og lige akkurat klemt stramt nok sammen til at det holdt op at gå, men ikke nok til at knuse det... så er der et eller andet, der slipper grebet om mig, så jeg får en følelse af at kunne ånde igen. At jeg lever igen...
- Og så går tiden igen?
- Så går tiden igen. Helt som normalt... hvis man da overhovedet kan tale om normalt i dén forstand som andet end fortid... Men igennem det sidste halve år... du er sikker på, du gider høre det her?
- Ja, fortæl. Men måske skal vi gå lidt langsommere. Jeg er snart hjemme...
- Nåe, okay... Det er også fandens altså!
- Hey, rolig! Rolig...
- Hold mig lidt, vil du?
- O kay... Kom hér.
- Tak...
- Det er okay... Rolig... du ryster jo helt!
- Det går over lige om lidt. Bare hold mig.
- Jeg holder.
- Fast!
- Jeg holder!
- Hvad ville din kæreste sige, hvis hun så os sådan?
- Hvad?! Bland lige min kæreste udenom dét her! Og i øvrigt ligger hun og sover, og gider du godt dæmpe dig lidt, så du ikke vækker hele gaden!
- Hende, mener du!
- Ja, hende og alle de andre, der godt kan sove!
- Nåe. Lidt tænder har vi da, hva!?
- Hør, hvis det skal være på dén måde...
- Nej, undskyld... det var ikke min mening... jeg er bare langt ude...
- Ja, det kan jeg høre.
- Sorry, for fanden! Hvor mange gange skal jeg sige undskyld!?
- Bare du dæmper dig lidt.
- Skal nok... farmand...!
- Okay... blondine...
- Hehe...! Sé, der gjorde du det igen!
- Naturligt talent.
- Så beskeden er ingen uden en glorie. Men din sidder vist nede om halsen!
- Du er da kvikket lidt op, hva!?
- Ja, det hjælper at... Men lige så snart jeg har været væk fra tanken et øjeblik, så er det meget værre at komme tilbage! Så føles grebet meget værre og det føles som om... det føles som om...
- Hvad føles det som om?
- Det føles som om det aldrig vil stoppe! Altså, det føles som om tiden aldrig vil... jeg mener, som om...
- ... Som om tiden aldrig vil gå igang igen indeni dig.
- Ja! Hør... er du klar over, at du er den første, der nogen sinde har... behandlet mig, som om jeg ikke var sindssyg?! Selv de psykologer og psykiatere og terapeuter og fanden og hendes pumpestok jeg har talt med... hele bundtet har haft helt egne meninger om, hvad der er galt med mig, men ingen af dem har nogen sinde lyttet! Jeg sidder dér til 800 kr i timen, og alle sammen sidder mentalt med næsen begravet i en fagbog for at finde en reference til emnet! For fanden, altså...
- Er tiden gået i stå for dig lige nu?
- Hvad mener du?! Ja, selvfølgelig er den i stå! Står du nu og forsøger at lege healer?! Dét kan du godt droppe, jeg gider ikke medlidenhed af nogen art, er du med! Så kan du bare skride!
- Jeg mente ba... Jeg spørger igen: Er tiden gået i stå for dig... er den i stå lige nu?
- Ja. Hvad mener du?
- Hvordan føles det? Lige nu? Kan du mærke den der hånd, der klemmer om dig?
- Hånd...? Nej... det kan jeg først mærke, når det letter...
- Så, hvordan?
- Det... det føles som... faktisk mere som at være ked af det. Som at være rigtig ked af det. Ikke som når jeg er alene med mig selv. I selskab med mig selv... uden selskab... hvis du forstår, hvad jeg mener. Dér går tiden ikke. lige nu er det ikke sådan, at tiden går, at det føles som når den er begyndt at gå igen, men den går ikke ikke... om man så må sige, som når jeg er alene om natten...
- Det føles lidt henad, som hvis man flyder i varmt vand?
- Ja, noget derhenad... men hvordan...
- Og du bliver skiftevis opmærksom på alle lyde og alt omkring dig, og opmærksom på, at du bliver opmærksom, og opmærksom på, at du bare skal lytte og lade tingene ske, fordi vandet er behagelig...? Som om du kører rundt i en cirkel eller en spiral, men det er ikke ubehageligt, for du vil helst være i vandet, så du kan få lov at køre cirklen færdig...
- Jeg synes, der sneg sig lidt analyse ind dér... men ja. Det er vel sådan, jeg har det nu. Men hvordan...
- Det kunne være, du skulle give en kop kaffe. Du bor lige i nærheden?
- Ja, lige nede for enden af vejen og så til venstre. Men...
- Og så var der også noget med et blowjob...?
- Haha! Du er sgu go! Mysteryman halv fire om morgenen! Tjae... men jeg har jo selv bedt om det!
- Ja, det har du.
- Nå, Mysteryman...! Hvad laver sådan en klovn uden næse ude så sent?
- Vi leder efter nogen at få til at le. Så vi selv kan falde i søvn.
- Haha! Men det skal du så få lov at prøve. Hvis du bare lover ikke at falde i søvn før mig!
- Nej, først må jeg jo arbejde for føden.
- Haha! Bliv ved på dén måde, og det kan faktisk være, du får et blowjob.
- Jeg er impotent.
- ... Hahahaha! ... Øe, du tager pis på mig, ikke?
- Jo.
- Hahahaha! ... Hør, du behøver ikke holde min hånd mere. Jeg kan godt klare den lige nu.
- Den ér lige hér for enden af min arm, hvis du behøver den.
- Haha... Tak... Dét er der aldrig nogen, der har sagt til mig før! Kan den bruges til andre ting?
- Haha!
- Haha!
- ...
- Kom.
- Hey, hør...
- Ja! Hvad...?
- Har du ikke en cigaret?
- En smøg...? Jo... men der ligger en syvelve lige dér ovre...
- Har glemt mine penge.
- Okay... Hér...
- Tak.
- Ild...
- Mmmm... tak.
- Er du bare ude og gå en tur? En lille nattetur?
- Sssssshh... nej... Nej. Ikke frivilligt.
- Frivilligt? Hvad... har du låst dig ude?
- Nej... jo, det kan man godt sige...
- Hvad skal det sige? Har du noget at være bange for ved at gå hjem?
- Bange? Ah, du tænker på, om der er nogen, der venter på mig og den slags! Nej, ingen jaloux ægtemand med en stor kniv, der står i entréen og venter på, at jeg sætter nøglen i låsen. Bare det var så enkelt...
- Enkelt!? Det...
- Det ville jeg da kunne håndtere. Det vil sige, det ville jeg måske kunne håndtere. Ringe til panserne, sove hos en veninde, noget i den stil, få det overstået, få ham spærret inde...
- Det er desværre ikke altid så nemt. Politiet kan ikke gøre noget, med mindre han har gjort noget. Absurd, ikke?! Man må dø, før dem der truer én, kan blive...
- Som jeg siger, er det ikke noget, politiet kan ordne. Men måske du kan?
- Jeg?! Jeg...
- Det er ikke farligt.
- Jeg... tror ikke...
- Det eneste, du behøver, er at sidde i en stol og tale med mig. Hvis du er sød, får du et blowjob.
- Øe...
- Ser du, jeg har det her problem med at være alene.
- Øh, du er bange for at være alene...?
- Nej, det er ikke dét. Ikke så meget bange, som...
- Er du bange for mørket? Nej, det er vel noget sludder! Så ville du jo ikke være ude på gaden i mørket. Så ville du sidder derhjemme med al lyset tændt...
- Har du nogen sinde tænkt på, at hele vores civilisation er lagt an på dagslys? At alt, hvad vi gør, er styret af lyset fra solen? Folk bliver sindssyge, hvis ikke de får sol nok, der er et eller andet stof i hjernen, som ikke bliver produceret, hvis ikke der kommer lys nok gennem øjnene. Natarbejdere og skifteholdsarbejdere bliver pludselig psykotiske. Har du lagt mærke til, hvor forskellige taxachauffører om natten er fra dem om dagen? Hele samfundet er så tæt på den tid, hvor enhver gik i seng med solen og stod op med solen, at vi ikke engang kan kalde det en overgangsperiode.
- Jeg forst...
- Vi er som børn, der bliver trøstet af mor, første gang vi falder og slår os slemt. Så, så, siger hun, det skal nok gå alt sammen, snart så kan du gå uden at holde i noget, det er bare en periode, det skal bare overstås, du skal bare lige finde balancen... men det er fåkking løgn, er det! Det bliver ikke bedre, der bliver bare flere muligheder for at falde og slå sig, og folk dør omkring én som fluer, det er alt hvad der sker, og når det så sker, så kommer der en psykiater eller fåkking præst og siger, at dét... at dét er sådan, det er at være i live... Fåkk dem, siger jeg! Fåkk dém, hvad ved dé?!
- Rolig, nu. Tag det roligt! Jeg...
- Åh. Undskyld... Undskyld. Det var ikke min mening at skræmme dig...
- Skræmme...? Nej, jeg ved ik...
- Men du er sikkert ikke vant til bindegale bimboer, der antaster dig på gaden om natten og begynder at rave løs om alt muligt... Du må meget undskylde.
- Det er okay... det er okay...
- Nej. Det er sgu ikke okay. Men jeg... Nogen gange må jeg bare tale med nogen. Og så... så kommer jeg til at tale til nogen...
- Det er okay... Hør, hvad ér det... det hér med at gå hjem?
- Gå hjem... Det er ikke... det er ikke noget med at gå hjem. Det er at være hjemme...
- Spøger det?
- ... Hør, tager du pis på mig?! Ligner jeg sådan en klidmoster, der får sine væsentligste informationer fra Feminas clairvoyantbrevkasse...?! Ja, det gør jeg måske... Du har hørt for mange blondinevitser, kammerat! Jeg kan tænke selv, min IQ er større end en gravhunds, og sikkert også højere end din, men det er ikke dét, der problemet... måske snarere tværtimod...
- Jeg er medlem af Mensa...
- Nå, tillykke med dét...! Hør, det var ikke min mening at fornærme dig...
- Nå, men...
- Hør, må jeg ikke gå lidt sammen med dig? Er du på vej hjem?
- Ja, jeg...
- Jeg vil bare gå lidt. Have lidt selskab... Du ser ud til at være en sød fyr. Hvilken retning er hjem for dig?
- Øe... dén vej?
- Det er også min... Skal vi ikke følges?
- O-okay... Men jeg troede ikke, du havde lyst til at gå hjem?
- Det har jeg heller ikke. Men hvis ikke jeg kan sove, har jeg ikke lyst til at være der.
- Hvad er problemet?
- Problemet?! Ha! Problemet...? Problemet... det er mig. Ja... jeg ved snart ikke. Måske er det dig...
- Mig...?!
- Nej, nej! Selvfølgelig ikke dig personligt. Men alle andre... Nej, det er svært at forklare...
- Prøv...
- Jeg... sidder i min lejlighed... og så bliver det mørkt. Det sker ganske langsomt, alle de blå toner himlen får, vanvittigt smukt, det er derfor alle malerne gennem alle tider er kommet til Skandinavien for at male, vidste du dét? Det er lyset, det blå lys... Det er ikke ligesom tættere på ækvator... har du været dér, i nogen af landene ved ækvator?
- N-nej... Jeg har mest rejst i Europa...
- Nå, men tæt ved ækvator bliver det bare mørkt, pang! Så falder mørket på. Nærmest ingen forvarsel, pang, ikke! Så er det bare mørkt. Og det samme om morgenen, ikke noget tusmørke værd at snakke om. Puff! Så er det bare lyst igen. Men natten er den samme...
- Hvad har...?
- Jo... jeg sidder i min lejlighed, og så begynder mørket at falde på, og så tænder jeg alle lamperne, som du selv sagde...
- Jeg...
- Ja, hvis jeg var mørkeræd, sagde du. Men det er ikke dét. Det er natten i sig selv. Nej, det er ikke rigtigt. Det er tiden.
- Tiden?
- Ja, tiden. Jeg sidder og læser... det kan jeg stadig af og til, men det er sjældent efterhånden... jeg sidder og læser, eller ser TV, eller skriver... eller forsøger at skrive eller besvare nogle emails... spiser lidt, drikker ikke noget, det hjælper ingenting overhovedet... og så...
- Ja...?
- ... Så går tiden i stå.
- Hvar?
- Ja. Tiden går i stå. Jeg mener ikke...
- Hvad mener du? Tiden kan da ikke...
- Lad være med at se sådan på mig! Et menneske er uskyldigt, indtil det modsatte er bevist!
- Undskyld. Du har helt ret. I stand... nej, I walk corrected! Fortsæt.
- Haha! ... Du er vist okay... Ved du, at det er første gang i en måned, jeg har leet...!? Nej, hvor skulle du vide dét fra?!
- Det kan vi jo ikke have! Så må jeg jo hellere prøve igen...
- Nej, lad være med dét, lad endelig være med dét! Du ved ikke, hvad der får mig til at le, og det kunne ende i en katastrofe, så... lad venligst være med at forsøge...
- Okay. Jeg har i øvrigt også glemt min næse derhjemme.
- Hvad...? Haha! Okay. Der fik du mig! Point taken... Hvad var jeg i færd med at sige?
- Tiden går i står...
- Jae... Tiden går i stå... Okay... Jeg sidder i sofaen og ser på TV'et eller bladrer i en bog, det er alt jeg kan for tiden... og så pludselig går tiden i stå. Det er bare noget jeg kan mærke. Det kommer ikke snigende med tusmørket, selvom jeg efterhånden har været der nogle gange...
- Nogle gange?
- Underdrivelse. Svært at sige. Nogle år, måske...?
- Okay, dét var længe...
- Vent lidt, inden du lader dig besnære af min charme og min historie. De her bryster og mit hår og alt det, du ikke kan se for kjolen... det er indpakningen, jeg er født med. Resten... det har jeg samlet op på vejen. Har din mor ikke sagt til dig, at du ikke må putte noget i munden, du ikke ved, hvor har været?
- ...
- Se ikke sådan på mig? Jeg tager pis på dig...! Nej, se... nu gik det galt. Pis...
- Nej, det er okay. Jeg tror bare ikke, jeg har mødt sådan én som dig...
- Sådan én? Dén passerer vi lige hen over, synes du ikke? Kombinationen af intelligens og udseende er ikke hele historien, er du med? ... Prøv at lade være med at afbryde. Du får en bedre historie, og jeg får en bedre tilhører, alt i alt en bedre deal for os begge.
- Okay.
- Jeg sidder i sofaen... natten er faldet på... og pludselig ved jeg, at tiden er gået i stå. Det er en følelse indeni mig. Ikke noget, jeg kan bevise, selvfølgelig. Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har rejst mig for at se på uret, eller slået uret til på tv'et, men det er uden betydning. Selvom jeg sidder og ser på viseren dreje rundt, står tiden stadig stille indeni mig... Og jeg kan ikke gå i seng... bare for at komme det spørgsmål i møde, jeg er sikker på et begavet menneske tænker... jeg kan ikke gå i seng. Det hjælper ingenting. Jeg ved godt, det er et irrationelt statement, men den her følelse af at kunne vågne op og være død, ikke... Så, jeg kan ikke falde i søvn. Jeg kan ikke sove, før følelsen går væk.
- Og det gør den?
- Ja, i begyndelsen gik den væk om morgenen. Når solen begyndte at stå op. Så var det ligesom om noget, der havde holdt om mig... som hvis du havde et gammelt lommeur, du havde spændt fast i en skruestik, og lige akkurat klemt stramt nok sammen til at det holdt op at gå, men ikke nok til at knuse det... så er der et eller andet, der slipper grebet om mig, så jeg får en følelse af at kunne ånde igen. At jeg lever igen...
- Og så går tiden igen?
- Så går tiden igen. Helt som normalt... hvis man da overhovedet kan tale om normalt i dén forstand som andet end fortid... Men igennem det sidste halve år... du er sikker på, du gider høre det her?
- Ja, fortæl. Men måske skal vi gå lidt langsommere. Jeg er snart hjemme...
- Nåe, okay... Det er også fandens altså!
- Hey, rolig! Rolig...
- Hold mig lidt, vil du?
- O kay... Kom hér.
- Tak...
- Det er okay... Rolig... du ryster jo helt!
- Det går over lige om lidt. Bare hold mig.
- Jeg holder.
- Fast!
- Jeg holder!
- Hvad ville din kæreste sige, hvis hun så os sådan?
- Hvad?! Bland lige min kæreste udenom dét her! Og i øvrigt ligger hun og sover, og gider du godt dæmpe dig lidt, så du ikke vækker hele gaden!
- Hende, mener du!
- Ja, hende og alle de andre, der godt kan sove!
- Nåe. Lidt tænder har vi da, hva!?
- Hør, hvis det skal være på dén måde...
- Nej, undskyld... det var ikke min mening... jeg er bare langt ude...
- Ja, det kan jeg høre.
- Sorry, for fanden! Hvor mange gange skal jeg sige undskyld!?
- Bare du dæmper dig lidt.
- Skal nok... farmand...!
- Okay... blondine...
- Hehe...! Sé, der gjorde du det igen!
- Naturligt talent.
- Så beskeden er ingen uden en glorie. Men din sidder vist nede om halsen!
- Du er da kvikket lidt op, hva!?
- Ja, det hjælper at... Men lige så snart jeg har været væk fra tanken et øjeblik, så er det meget værre at komme tilbage! Så føles grebet meget værre og det føles som om... det føles som om...
- Hvad føles det som om?
- Det føles som om det aldrig vil stoppe! Altså, det føles som om tiden aldrig vil... jeg mener, som om...
- ... Som om tiden aldrig vil gå igang igen indeni dig.
- Ja! Hør... er du klar over, at du er den første, der nogen sinde har... behandlet mig, som om jeg ikke var sindssyg?! Selv de psykologer og psykiatere og terapeuter og fanden og hendes pumpestok jeg har talt med... hele bundtet har haft helt egne meninger om, hvad der er galt med mig, men ingen af dem har nogen sinde lyttet! Jeg sidder dér til 800 kr i timen, og alle sammen sidder mentalt med næsen begravet i en fagbog for at finde en reference til emnet! For fanden, altså...
- Er tiden gået i stå for dig lige nu?
- Hvad mener du?! Ja, selvfølgelig er den i stå! Står du nu og forsøger at lege healer?! Dét kan du godt droppe, jeg gider ikke medlidenhed af nogen art, er du med! Så kan du bare skride!
- Jeg mente ba... Jeg spørger igen: Er tiden gået i stå for dig... er den i stå lige nu?
- Ja. Hvad mener du?
- Hvordan føles det? Lige nu? Kan du mærke den der hånd, der klemmer om dig?
- Hånd...? Nej... det kan jeg først mærke, når det letter...
- Så, hvordan?
- Det... det føles som... faktisk mere som at være ked af det. Som at være rigtig ked af det. Ikke som når jeg er alene med mig selv. I selskab med mig selv... uden selskab... hvis du forstår, hvad jeg mener. Dér går tiden ikke. lige nu er det ikke sådan, at tiden går, at det føles som når den er begyndt at gå igen, men den går ikke ikke... om man så må sige, som når jeg er alene om natten...
- Det føles lidt henad, som hvis man flyder i varmt vand?
- Ja, noget derhenad... men hvordan...
- Og du bliver skiftevis opmærksom på alle lyde og alt omkring dig, og opmærksom på, at du bliver opmærksom, og opmærksom på, at du bare skal lytte og lade tingene ske, fordi vandet er behagelig...? Som om du kører rundt i en cirkel eller en spiral, men det er ikke ubehageligt, for du vil helst være i vandet, så du kan få lov at køre cirklen færdig...
- Jeg synes, der sneg sig lidt analyse ind dér... men ja. Det er vel sådan, jeg har det nu. Men hvordan...
- Det kunne være, du skulle give en kop kaffe. Du bor lige i nærheden?
- Ja, lige nede for enden af vejen og så til venstre. Men...
- Og så var der også noget med et blowjob...?
- Haha! Du er sgu go! Mysteryman halv fire om morgenen! Tjae... men jeg har jo selv bedt om det!
- Ja, det har du.
- Nå, Mysteryman...! Hvad laver sådan en klovn uden næse ude så sent?
- Vi leder efter nogen at få til at le. Så vi selv kan falde i søvn.
- Haha! Men det skal du så få lov at prøve. Hvis du bare lover ikke at falde i søvn før mig!
- Nej, først må jeg jo arbejde for føden.
- Haha! Bliv ved på dén måde, og det kan faktisk være, du får et blowjob.
- Jeg er impotent.
- ... Hahahaha! ... Øe, du tager pis på mig, ikke?
- Jo.
- Hahahaha! ... Hør, du behøver ikke holde min hånd mere. Jeg kan godt klare den lige nu.
- Den ér lige hér for enden af min arm, hvis du behøver den.
- Haha... Tak... Dét er der aldrig nogen, der har sagt til mig før! Kan den bruges til andre ting?
- Haha!
- Haha!
- ...
- Kom.
Comments:
Links to this post:
<< Home
dialog der vil noget! :) Har du set den franske film "De elskende ved Pont Neuf"? Fik den stemning der er i filmen - ved at læse den her dialog.
Og ved du hvad - den skulle du ta at indspille - Komme på disk eller noget. Jeg gad godt være den bange
Kh
Lonni
Send en kommentar
Og ved du hvad - den skulle du ta at indspille - Komme på disk eller noget. Jeg gad godt være den bange
Kh
Lonni
Links to this post:
<< Home