Forfatteren, FORUDGÅENDE 1. ANKOMST TIL RE-DAKTØRENS KONTOR, Strategisk forfatteren sætter sig omgående, uden at være blevet budt en stol forfatteren afventer redaktørens bænkning og trækker så selv en stol fri af bordet og sætter sig forfatteren bliver demonstrativt stående, indtil redaktøren har både lukket døren, lydeligt inviteret til bænkning og trukket en stol fri af bordet for forfatteren at lade hvilen falde over sig PÅ forfatteren taler og taler stående forfatteren går rundt i kontoret og ser kommende kollegers bøger an, svarer på alt med enstavelsesord, mestendels ja når det er nej og nej når det er ja forfatteren indleder med at udtrykke sin taknemmelighed med hele foretagenet, forinden en bænkning der består i at løfte stolen fri af bordet med én hånd og lade den falde i rette siddeafstand, først på forbenene, så sluppet indtil bagbenene selv kysser jorden, så sætte sig som om stolen var en bydende-velkommen-krop forfatteren har forberedt en tale, og går i gang med fremførelsen, straks redaktøren kommer ud i foyeen for at byde velkommen og vise vej, og når at få sagt det hele, inden døren ind til redaktørens kontor er lukket og stolen budt frem forfatteren sætter sig; ser lidende på redaktøren: Kom så med svaret! står skrevet i hver en sammenbidt rynke forfatteren takker ja til vand cola kaffe og te, mens rystende hænder finder armlænet at holde fast i, cigaretterne, koppen, bordet forfatteren takker ja til stolen men genkender først funktionen, da redaktøren ved hjælp af sin egen model demonstrerer forfatteren sætter sig omgående og spørger samtidig til klokken: er vi ca. 1 time længere fremme, end vi i virkeligheden er? forfatteren sætter sig på stolens yderste kant og lader tyngdekraften tippe stol og krop ind mod bordet forfatteren sætter sig godt til rette, lægger benene over kors og armene over kors og smiler åbent og beredvilligt til sin redaktør. forfatteren sætter sig med blokken og blyant parat og kroppen lænet halvvejs ind over bordet forfatteren takker nej til alle fraserne og spørger om ikke vi bare skal gå til det væsentlige? forfatteren ser på redaktøren, trækker sin stol ud synkront med redaktøren og sætter sig stort sét synkront med redaktøren, trækker stolen lidt væk fra bordet for at signe selvstændighed, og tipper bagud på bagbenene kortvarigt, for også at være lidt fræk forfatteren ser ikke på stolen, der bliver budt, ser ikke på hånden der peger, undskylder sig med krise eller andet aktuelt forstemmende forfatteren udtrykker at have tænkt meget siden aftalens indgåelse og udbeder sig mulighed for at illustrere såvel tanker som selve ideen med bogen på et stykke papir, et wyteboard eller på væggen hvis dét da er muligt her i huset? Eller bare sig hvor jeg kan stå! forfatteren får slæbt redaktøren med på café under dække af ikke at kunne klare stemningen på forlaget, de mange bøger, de snævre gange, de mange menneskestemmer, den tunge lugt af papir, og de sidder for tæt ved for små marmorborde og drikker kakao med flødeskum af kopper med for lille en hank og forlaget betaler

kenneth krabat 2002