SKAL DET VÆRE
ad eller af?
mikrohuskeren small medium large XL
Mikrohuskeren:
ad – via
af – fra (aF – Fra)
SMALL:
mikrohuskeren small medium large XL
ad bruges om retning el. bevægelse langs el. gennem noget - via
af bruges om bevægelse bort fra el. væk fra noget - fra
MEDIUM:
mikrohuskeren small medium large XL
ad præp. adv.; ad tre gange; ad åre; tre ad
gangen; ligge nær op ad; ligne op ad dage; ad helvede til; ad skoven til; hen
ad aften; op ad dagen; pege fingre ad; rynke på næsen ad; om retning el.
bevægelse langs el. gennem noget, fx gå hen ad vejen; komme ind ad døren; køre hjem ad motorvejen; flyve ud ad vinduet; se ud ad
vinduet; løbe
ned ad trappen; gå op ad bakke; stå op ad væggen; længere henne ad gangen; gå ind ad det ene øre og ud af (el. ad) det andet; i visse
forbindelser ad el. af, fx grine, gøre nar, le ad el. af nogen; grine, le osv. ad (el. af) en vittighed; hvad går der ad
(el. af) ham?
af præp., adv.; af hænde; af kog; af lave; af led;
af sted; af syne; tage sig af dage; gøre væsen af noget; hvad blev der af ham?;
ked af; stolt af; le af lettelse; grine af henrykkelse; klappe af begejstring;
af og til; være af; nu er proppen af; om bevægelse bort fra el. væk fra
noget, fx køre ud
af garagen; falde ned af stolen; tage op af lommen; skaffe af vejen; i visse
forbindelser af el. ad, fx grine, gøre nar, le af el. ad nogen; grine, le osv. af (el. ad) en vittighed; hvad går der af
(el. ad) ham?
LARGE:
mikrohuskeren small medium large XL
ad [’a∂ el. ’a] præp., adv.
1. (præp.) i længderetningen af noget – vi gik hen ad vejen • trafikken ad spor 3 er indstillet • skabet blev båret op ad trappen • han kurede ned ad bakken • fugten drev ned ad væggene – derudad fremad henad hernedad hjemad indad opad udad
• (præp.) udtryk for at noget støtter sig mod
noget – den står op ad huset • hun lænede sig op ad væggen
• (præp.)
ind el. ud gennem en åbning = GENNEM – hun for ud ad døren • der kommer en kold luft ind ad vinduet • læn dig ikke ud ad vinduet • hun så ud ad vinduet • hun kunne knap se ud ad øjnene
•
(præp.) udtryk for at nogen el.
noget følger en bestemt rute el. tilbagelægger en bestemt strækning = VIA – de
kommer ad søvejen • jeg fik det at vide ad anden vej • ad omveje • ad de
sædvanlige kanaler
•
(præp.E) udtryk for retning – hen ad aften • op ad dagen
• ad
ngt til i retning
mod noget, bl.a. i kraftudtryk d vi gik ind ad byen til • det
går ad helvede til • din besvarelse er ad skoven til
2. (præp.) som mål for kommentarer, gestus o.l. – han fløjtede ad hende • hunden gøede ad os • de klappede ad hende • de
pegede fingre ad ham • de vinkede ad hende
fra forretningen • han trak på skuldrene ad dem • de piftede ad dommeren • de truede ad hende • de grinede ad ham • gør
du nar ad mig?
3. (præp.) udtryk for fordeling – en ad gangen • varerne
kom ad to gange
4. (adv.) udtryk for samvær – vi hjælpes ad • skal
vi følges ad?
5. (adv.) udtryk for at man undersøger noget el. gør noget – jeg ved ikke om du må komme med,
men jeg skal spørge ad • vil du se ad? • høre ad • prøve
ad
6. (præp.) udtryk for at man har en tilføjelse el. bemærkning til et
punkt, fx på en
dagsorden = VEDRØRENDE – ad punkt 1 har jeg nogle
bemærkninger
7. i forsk. forb.: ad forekommer desuden i forskellige
forbindelser som fx ad åre, bære sig ad, hen ad vejen, op ad dage, skille
ngt ad, se år,
bære, vej, dag, skille osv.
! 1-5. < indoeuropæisk *ad-, *ado- 'endemål'
(samme ord som infinitivmærket at) 6. < latin ad, af samme oprindelse som det danske ord ad
af [´a’ el. ’a; i sammensætn. ’Hw-] præp., adv.
1. udtryk for at nogen el. noget
fjernes el. er væk fra noget – (præp.) hun faldt ned af
stolen • han steg af hesten • hun bakkede bilen ud af garagen • skulle du ikke se at komme op af den seng? • vil du tage af bordet? • hanken er faldet af kanden • stå af bussen • (adv.) kom indenfor og tag overtøjet af • hanken er faldet af • jeg kan ikke få låget af • tørre
støv af • malingen er gået af • han er ikke til at komme af med igen
2. (præp.) udtryk for at nogen el. noget hører til en større
helhed, tilhører nogen el. stammer fra nogen el. noget – hun var den ældste af en
søskendeflok på fire • nogle af sangene er
på engelsk • størstedelen af tilhørerne • det bedste af det hele er at vi kommer hjem til jul • på hjørnet af Børglumvej og Støvringvej • ejeren af huset • han er søn af en præst • hun
er lille af sin alder • det er den letteste
sag af verden
• (præp.) udtryk for at noget udgør et materiale el. fylder
el. dækker noget – skålen er
lavet af træ • huset er af beton • er tasken af ægte læder? • spanden er fuld af vand • haven er dækket af sne • hun er våd af sved • han er fuld af løgn
•
(præp.) udtryk for at noget har
en bestemt størrelse – han kunne
læse avisen i en alder af seks år • en
hastighed af 460 km i timen
3. (præp.) udtryk for at en handling er rettet mod nogen el. noget – undertrykkelse af en
befolkningsgruppe • ødelæggelsen af regnskoven • opsigelse af aftalen • rensning af spildevand • brugen
af urter • overholdelse af færdselsreglerne • opfindelsen af krudtet • opdagelsen af Amerika
4. (præp.) udtryk for at nogen handler, el. at noget udgør en
virkende kraft – jeg fik den
af Ole • han blev hentet af sin far • den blev set af mange mennesker • det var pænt af dig at huske det • den blev ramt af lynet • det skete helt af sig selv • han døde af en blodprop
•
(præp.) udtryk for at en
tilstand har en bestemt årsag – hun
var ked af at måtte gå • jeg er træt af altid
at skulle rydde op efter dig
5. af
og til = SOMMETIDER – der kommer af og til nogen forbi,
men som regel har vi det hele for os selv
• fra se under fra
6. i forsk. forb.: af forekommer desuden med andre
betydninger i forskellige forbindelser, fx bryde ng(t) af, slappe af, træde
af, se bryde,
slappe, træde osv.
! <
indoeuropæisk *apo 'fra, bort, væk'
XL:
mikrohuskeren small medium large XL
Af ‑ det almindeligste
Ad ‑om vejen
Ad:
'langs med', 'gennem'
Ad:
Overført betydning
Af:
'væk fra', 'bort fra'
Betydningsforskel
Ad ‑ om målet
Ad:
'hen imod', 'i retning af'
Ad ‑ i faste udtryk
Ad/af‑leksikon
Det er den almindeligste fejl at skrive af i stedet
for ad. Det er derfor særlig vigtigt at lægge mærke til hvornår man skal bruge ad.
> Ad et især almindeligt
efter retningsbiord (op,ned, ud osv.). Efter ordene hen, ind og hjem kan der
således kun stå ad, og efter op, ned, ud og frem er ad almindeligere end af.
> Ad bruges om den vej
eller rute, som en bevægelse følger. Dette ad kan tit
udskiftes med langs med eller via eller gennem, og for det
meste står der et retningsbiord lige foran der: "Hun kurede ned ad bakken", "Han gik ud ad døren", "Det
gik stejlt opad".
> Ad bruges om andet for en
bevægelse eller ytring. Dette ad kan tit udskiftes med til eller hen imod eller i retning af, og for det meste er det brugt sammen med
et udsagnsord: "Hunden gøede ad postbuddet",
"Det går ad helvede til", "trække på
skuldrene ad…".
> Af bruges om bevægelser bort eller væk fra noget. Dette af kan tit udskiftes med fra: "Han
faldt ned af stolen", "Hun steg ud af bussen", "Hun tog hænderne op af lommen",
"Kør lige vognen ud af garagen! ".
> Af bruges foran ord, der
betegner sindsbevægelser, fx "le af lettelse",
"snerre af raseri".
> I enkelte tilfælde er det valgfrit om man vil
bruge ad eller af, fx gøre nar ad/af, Hun grinede ad/af
ham, Han grinede ad/af hendes vittigheder.
De to småord ad og af bliver tit
blandet sammen i skrift. Det skyldes, at de meget ofte udtales på samme måde.
For eksempel udtales de begge, så de rimer på da i forbindelserne ad
gangen og af banen. Og i udtrykkene pege fingre ad og slappe
af udtales de også ens, nemlig så de rimer på ordet dag.
Af ‑ det almindeligste
Både ad og af er meget
almindelige ord i dansk. Men af er det almindeligste. Det hører til
blandt de 20 hyppigste ord i dansk, og bruges ca. 10 gange så tit som ad. Det er
derfor, at det er en mere almindelig fejl at skrive af i stedet
for ad, end det omvendte.
Ad er altså i en vis
forstand det "unormale", og det kan derfor svare sig at
koncentrere sig om dét: Hvis man er nogenlunde sikker på, hvornår man skal
bruge ad, så kan man med nogenlunde god samvittighed bruge af i alle
andre tilfælde.
Der kan ikke gives én enkelt regel for, hvornår man
skal skrive ad. Men de forskellige måder at bruge ad på kan
anbringes i en af de følgende tre rubrikker:
– Ad – om vejen
– Ad – om målet
– Ad – I faste udtryk,
Ad ‑ om vejen
Man bruger ad om den vej eller rute
som en bevægelse følger.
Ad: 'langs med', 'gennem'
Ad kan i sådanne tilfælde ofte oversættes
til langs med, via, over eller gennem. I de fleste tilfælde
står ad bag efter et af retningsbiordene op, ned, ud, ind,
hen, frem eller hjem:
Vi
gik ad landevejen hjem.
Trafikken ad spor 3 er indstillet på grund af strømsvigt.
Skabet
blev båret op ad trapperne.
Hun
kurede ned ad bakken.
Bakken
gik stejlt nedad.
Han
stod lænet op ad muren.
Sveden
løb ned ad ansigtet på ham.
Fugten
drev ned ad væggene.
Fuld
kraft fremad!
Skulle
vi snart se at vende næsen hjemad?
Hun
er gået ud ad køkkendøren.
Flyglet
blev hejst ud ad vinduet.
Døren
åbnes indad,
Ad: Overført betydning
Man bruger også ad, selvom der ikke er
tale om egentlige bevægelser langs med eller gennem noget. Det gælder bl.a. i
forbindelse med udsagnsordet se (og kigge, glo osv.):
Han så vemodigt ud ad vinduet.
Hun
var så træt, at hun knap kunne se ud ad øjnene.
Og det gælder også i udtryk med overført eller
abstrakt betydning:
Du læner dig op ad en kasse øretæver!
Det gik rask ned ad bakke med ham.
Problemerne
må løses hen ad vejen.
Nyheden nåede os ad omveje.
Taleren fortsatte uanfægtet ud ad tangenten.
Af: 'væk fra', 'bort fra'
Over for ad brugt om vejen, står af brugt om
bevægelser væk fra eller bort fra noget (altså også om
bevægelser ned fra, op fra og ud fra noget):
Han
faldt ned af stigen (men: Han kravlede ned ad stigen).
Træstammerne
blev tippet af vognen.
Han
steg af bussen.
Hun
tog hænderne op af lommen.
Jeg
har kørt vognen ud af garagen
Også hér kan der være tale om udtryk med overført
eller abstrakt betydning:
Nu
går jeg snart ud af mit gode skind!
Betydningsforskel
I enkelte meget specielle tilfælde kan betydningen af
en sætning afhænge af, om man bruger ad eller af. Det gælder
fx sætningen:
Han
kørte ud ad/af porten.
I praksis er det almindeligt, at man ikke skelner, men
blot skriver ad ved alle bevægelser ud og ind gennem døre, porte,
vinduer og andre åbninger. Men hvis man vil, kan man skelne og bruge ad til at vise
at den pågældende er kommet kørende ud gennem porten, inde fra en gård eller
lignende, Ved at bruge af kan man så markere, at hovedsagen er, at han kom ud fra porten, mens det er ligegyldigt ‑ eller uvist ‑
om han kom kørende direkte gennem porten, eller om han måske havde holdt inde i
porten i nogen tid. Tilsvarende kan mon skrive
Blomsten
røg ud ad vinduet
hvis man mener, at den blev kastet ud gennem ruden
eller vinduesrammen inde fra værelset. Til gengæld kan mon så skrive
Blomsten
røg ud af vinduet
hvis man vil antyde, at den stod i vindueskarmen, da
et pludseligt gennemtræk kom til at skubbe til den.
Som man kan se, er der tale om ret spidsfindige ‑
og ofte ret ligegyldige ‑ betydningsforskelle.
Ad ‑ om målet
Man bruger ad om det, der er målet
eller genstanden for en bevægelse eller ytring.
Ad: hen imod', 'i retning af'
Ad har i disse tilfælde nærmest samme betydning som
til, hen imod eller i retning af. Det drejer sig især om forbindelser af udsagnsord
+ ad, fx
fløjte ad
gø ad
klappe ad
knurre ad
pege
(fingre) ad
pifte ad
true ad
vinke ad
vrisse ad.
Retningsbetydningen er ligeledes til stede i udtryk
som
ad helvede til
hen ad aften.
Se i øvrigt ad/af‑leksikonet i det
følgende,
Ad ‑ i faste udtryk
I nogle faste forbindelser skriver man ad, selvom både
forestillingen om den vej man følger, og forestillingen om et mål eller en
retning er helt væk. De vigtigste faste forbindelser med ad er:
ad
åre
op
ad dagen
op
ad dage (fx Hun er sin mor op ad dage)
ad
gangen (fx kun én ad gangen)
ad
... gange (fx Varerne blev leveret ad to gange).
Se i øvrigt ad/af‑leksikonet.
I
nogle forbindelser er der valgfrihed mellem ad og af. Det gælder
fx forbindelser med le og smile mv.:
le
ad/af
smile
ad/af
grine
ad/af (fx Vi grinede ad/af ham; Vi grinede ad/af vittigheden)
fnise
ad/af
gøre
nar ad/af.
Foran betegnelser for sindstilstande (fx rasen,
ophidselse, glæde) skriver man dog af: snerre af raseri, le
af lettelse, klappe af begejstring, græde af skuffelse.
Ad/af‑leksikon
Sådan bruges leksikonet
Leksikonet indeholder forbindelser, hvor man kan være
i tvivl, om man skal skrive ad eller af. Der er først og
fremmest medtaget forbindelser, hvor ad og af udtales
ens. I de tilfælde hver der er valgfrihed mellem ad og af, er det
markeret med en skråstreg: ad/af.
ad
gangen (én ad gangen)
ad
helvede til
ad
omveje
ad
søvejen
ad
åre
af
alle kræfter
af
banen! (i betydningen 'væk!')
af
brug (gå af brug)
af
dage (komme ulykkeligt af dage, dø)
af
døde (stå op af døde)
af
hjertens lyst
af
hænde
af
karsken bælg
af
kog
af
lave
af
led
af
og til
af
sig (bange af sig)
al
sted
af
syne
aften: hen ad
aften
af
vejen! (i betydningen 'væk!')
bane: af banen
blive: blive af
med, Hvad er der blevet af ham?, Det bliver der ikke noget af, Hvor bliver han
af?
brug: gå af
brug
bælg: af
karsken bælg
bære sig ad
dag: op ad dage (Han er sin far op ad dage, Han ligner sin far op ad dage), op ad dagen; af
dage (komme
ulykkeligt af dage)
deraf
derudad ('af sted',
'i den retning') derudaf ('ud af det', fx Derudaf kommer der ikke noget godt)
død: af døde
(stå op af døde)
dør: ind
ad ud ad døren (se evt.
nærmere s. 15) ude ad ad
døren, døren åbnes indad
finde
ud af
fløjte
ad (Han fløjtede ad hunden; men: Han fløjtede af beundring)
fnise
ad/af (Han fnisede ad/af tegningerne; men: De fnisede af spænding)
fra: fra
begyndelsen af, fra den tid af, fra nu af, fra j af, fra oven af
frem
ad, fremad: gå frem ad vejen, Fremad march!, Fuld kraft fremad!,
bøje sig fremad,Det
går fremad med hende
frem
af: komme frem af sit skjul
følges
ad
gade: hen ad
gaden, op og ned ad gaden
gang: ad
gangen (én ad gangen), ad to gange (Varerne kom ad to gange)
glemme: gå ad
glemme
glide
af hænde
godt: Det har
han rigtig godt af
grine
ad/af (De grinede ad/af klovnen, men: De grinede af henrykkelse)
grund: på
grund af
gø
ad (Hunden gøede ad postbuddet; men: Den gøede af raseri)
gøre: gøre
nar ad/af, gøre væsen af, gøre det af med, Hvor skal vi gøre af gaverne?
gå: gå ind
ad det ene øre og ud ad/af det andet, Hvad går der ad/af ham?, gå af, gå af
brug, gå
af kog, gå af lave, gå af led, gå af mode
have
godt af: Det har han rigtig godt af
helvede: ad helvede
til
hen
ad: Han gik hen ad landevejen, Problemerne løses hen ad vejen,
hen ad aften
heraf
hjem
ad, hjemad: De gik hjem ad hovedvejen, Vi fulgtes hjemad,
vende næsen hjemad
hjerte: af
hjertens lyst
hjælpes
ad
holde
af
hoved: ryste
på hovedet ad
hugaf
hvad: Hvad er
der blevet af ham?, Hvad er den af? Hvad går der ad/af ham?
hvor: Hvor
bliver han af?, Hvor skal vi gøre af gaverne?
hvoraf
hvæse
ad (Svanen hvæsede ad de forbipasserende; men: Den
hvæsede af arrigskab)
hænde: af hænde
ind
ad, indad: ind ad døren, ind ad det ene øre og ud ad/af andet, Døren åbnes indad
indenad: læse
indenad
karsk: af
karsken bælg
ked
af
kimse
ad (Det er nu ikke til at kimse ad)
klappe
ad (Publikum klappede ad solisten; men: Alle
klappede af begejstring)
knurre
ad (Hunden knurrede ad postbuddet; men: Den
knurrede af sult)
kog: gå af
kog
komme
al med
kræfter: af alle
kræfter
lave: gå af
lave
le
ad/af (Børnene lo ad/af klovnen; men: han lo af lutter
nervøsitet)
led: gå af
led
ligne (Han
ligner sin far op ad dage)
lukaf
lyst: af
hjertens lyst læne: læne sig opad noget, stå lænet opad noget
med: blive
af med, komme af med, slippe af med, gøre det af med, Af med hovedet!
mode: gå af
mode
nar: gøre
nar ad/af
ned
ad, nedad: ned ad trappen, op og ned ad gaden, Det gik stejlt nedad
ned
af: stige ned af vognen, falde ned af stolen
nu: fra nu af
op
ad, opad: op ad trappen, op og ned ad gaden, det gik stejlt opad, op ad dage,
op ad dagen
op
af: tage hænderne op af lommen, Op af vandet med dig!
pege
ad
pege
fingre ad
pifte
ad (Han piftede ad en taxa; men: Han piftede af henrykkelse)
port: ind ad
porten, ud ad porten (dvs. 'ud gennem porten'); ud af porten (dvs. 'ud fra
porten', om
en der har stået inde i porten).
prale
af
prøve
ad: Nu skal jeg prøve ad!
på
grund af
ryste
på hovedet ad (Hun rystede på hovedet ad hans
opførsel; men: Hun rystede på
hovedet af fortvivlelse)
række
tunge ad (Han rakte tunge ad sin mor; men: Han
rakte tunge af raseri)
se
ad: Nu skal jeg se ad!
sig: bange
af sig, blød af sig, forsigtig af sig
skille
ad
skilles
ad
skrubbe
af
skulder: trække
på skuldrene ad
slappe
af
smile
ad/af (Hun smilede ad/af børnene; men: Hun
smilede af lettelse)
snerre
ad (Hunden snerrede ad postbudet; men: Den snerrede af raseri)
splitte
ad
spænde
af: Hvordan mon det spænder af?
spørge
ad: Nu skal jeg spørge ad
sted: af sted
stige
af
stikke
af
stolt
af
syne: af
syne, ude af syne
tage
af: tage kort af, tage tøjet af
til: De
kørte ad Roskilde til, Det går ad helvede til, af og til
trappe: gå ned
ad trappen, gå op ad trappen
true
ad
trække
på skuldrene ad
tunge: række
tunge ad (Hun rakte tunge ad sin mor; men: Han rakte tunge af raseri)
tørre
af
ud
ad, udad: ud ad døren, ind ad det ene øre og ud ad/af det andet, fortsætte ud
ad tangenten,døren
åbnes udad
ud
af: stige ud af bussen, blive smidt ud af huset, gå ud af sit gode
skind, få noget ud af tilværelsen
ude
ad døren
ude
af syne
udenad: kunne
udenad, lære udenad
vej: af
vejen (i betydningen 'væk!'); Drej til højre ad første vej efter lyssignalet!,
ad forhandlingens vej,Vi
var enige et stykke ad/af vejen
vide
af: Jeg ved ikke af, at jeg har truffet ham før
vindue: ind ad
vinduet, ud ad vinduet
vinke
ad (Hun vinkede ad børnene)
vrisse
ad (De vrissede ad hinanden; men: De vrissede af irritation)
vrænge
ad (Han vrængede ad hende; men: Han vrængede
mund af arrigskab)
være
af (Hvad er dén af?)
væsen: gøre
væsen af
år: ad åre
mikrohuskeren small medium large XL
|