1. Skriv!
2. Brænde, ikke fortæres
3. Show, don't tell
4. Don't panic, ikke panikke
5/6. Gennemskriv gennemskriv gennemskriv
6/5. Lad teksten hvile, men ikke for længe
7. Sig STOP; NU er teksten færdig
8. Få teksten UD af huset
9. Sig tak for enhver uopfordret kritik
10. Tak din gud for læsere, du kan stole på
11. Før dagbog med dato og kommentarer over igangværende og afsluttede,
ombetitlede, og genåbnede (!) tekster
12. Datér alle håndskrifter og udprint
13. Kassér dét, som skal kasseres
14. Respekter din forlægger, elsk dig selv
15. Læs din kontrakt igennem - også dét forlaget kalder en standardkontrakt
16. Vær i gang med noget nyt, før du læser anmeldelserne på det gamle---
1. Skriv!
Skriver man løbende, helst lidt hver dag, holder man sig skrivevarm, dvs. man vænner sig til at åbne sig for skriften.
2. Brænde, ikke fortæres
Der er altid en anden vinkel på emnet - lad ikke fornuft eller trang tvinge dig til et emne eller en vinkling, du ikke er parat til.
3. Show, don't tell
Gå så tæt på emnet som muligt - vis på hvilken måde hovedpersonen har det dårligt over sin oldemors død, hellere end at skrive "hun havde det dårligt over oldemorens død". Man kan kun svært engagere en læser, som ikke får lov at føle selv/opleve identifikation med tekstens underliggende følelser.
4. Don't panic, ikke panikke
At styre sit stof kræver øvelse - emnet kan godt have mere at ville én, end man troede selv at ville emnet. Og hvis du sidder på side 212 af en roman, du var sikker på var på vej til at blive mere indsigtsfuld end 'krig og fred', og du pludselig ikke aner, hvad du selv hedder, så skriv (på) noget, du føler dig tryg ved. Skriv noget andet. Skriv noget nemt, noget du kan på rygraden. Det behøver ikke føles svært for at blive godt. Eller du kan ret og simpelt prøve at jordforbinde dig gennem en eller anden grounding-teknik - kontrolleret vejrtrækning, meditation eller andet - det dæmper trangen til 100% kontrol.
5/6. Gennemskriv gennemskriv gennemskriv
Polering kan både afdække guldet og gøre teksten teknisk kold. Mærker du den mindste smule smerte ved en stedlig rytme, et kommas placering, brugen af et ord eller en formulering - lav det om. Men hvis en opmærksom læsning glider igennem uden at hænge fast nogen steder - lad teksten hvile eller sig til dig selv, at den er færdig.
6/5. Lad teksten hvile, men ikke for længe
Hviletid kan både give overblik og skabe afstand. Mærker du den mindste trang til at gå teksten igennem igen, så gør det, men gør det med opmærksomhed; ikke frygt for at det ikke skal blive "godt nok". Mærker du derimod ulyst til at arbejde mere med den, uden at du synes den er færdig, så lad den hvile indtil en på forhånd fastlagt dato, eller spørg dig selv, hvorfor du ikke har lyst til at arbejde med den.
7. Sig STOP; NU er teksten færdig
Ellers kan omskrivningerne fortsætte i det uendelige. Teksten kan ALTID blive bedre, fordi man hele tiden bliver dygtigere, men er man først blevet så dygtigt, at man kan gennemskue alle en tekst muligheder og fejl, er der sjældent stor nytte og glæde ved at bruge den. Men ER du meget i tvivl, kan det ofte hjælpe at give en tekst lov at flyve først, blandt andre læsere, før du tager endeligt stilling til dens videre skæbne. Og af og til vil du synes, den er færdig, når den kommer tilbage til dine hænder...
8. Få teksten UD af huset
Så den kan blive testet - af vante læsere eller blade og magasiner - evt. efter formel: èn ny tekst påbegyndt, én gammel ud af huset. Og gå straks videre med noget andet. På dén måde kører man ikke fast i emner eller måder.
9. Sig tak for enhver uopfordret kritik
Spontanreaktioner betyder at NOGET er blevet berørt - uanset kritikkens kvalitative niveau. Spørg gerne ind, hvis du ikke er tilfreds med kommentarerne, men vær tilgivende: Læseren er jo ikke dig.
10. Tak din gud for læsere, du kan stole på
Man kan ikke tage imod råd fra én, man ikke kan respektere eller ikke forstår, og ingen forfatter er i praktisk eller principiel forstand alene om noget som helst. Så, vælg dine faste læsere med omhu og taknemmelighed.
11. Før dagbog med dato og kommentarer over igangværende og afsluttede, ombetitlede, og genåbnede (!) tekster
Der kommer en dag, hvor en strøtanke i forbindelse med en enkelt tekst kan hjælpe dig tilbage ind i teksten, hjælpe med en samlingstitel og forklare, hvad fanden du egentlig havde gang i. (Jeg bruger den ikke selv endnu - lever i stedet i bjerge af afrevne usammenhængende krøllede sedler med strøtanker skrevet i udtværet blyant og bleget blæk...)
12. Datér alle håndskrifter og udprint
Forhindrer frustration og skaber kontinuitet. Du vil altid kunne vende tilbage til en tidligere version, hvis du ellers har gemt den.
13. Kassér dét, som skal kasseres
Hellere i dag end i morgen; det du kasserer, får du igen i fortættet form. Vær især konsekvent med at kassere udprintede versioner, som du er overbevist om, du har ændret til det bedre.
14. Respekter din forlægger, elsk dig selv
En god forlægger, uanset hvor lidt økonomi der er indvolveret, er en professionelt spaltet personlighed, der trykker ens tekster for sin egen (vindings) skyld, efter kalkule af varierende varmegrad, samtidig med at han/hun personligt tror på tekstens kvaliteter - respektér det ene, tro på det andet, og du vil altid kunne tale med din forlægger. Måske også efter 20 om aftenen...?
15. Læs din kontrakt igennem - også dét forlaget kalder en standardkontrakt
Og det gælder også, selv om du er hamrende lykkelig og taknemmelig for forlagets ja til at udgive dig - og stil spørgsmål og krav til og ved alt, du ikke forstår; bed evt. anden om at læse kontrakten sammen med dig, så du finder ud af, i hvilket omfang du ejer dine egne tekster, og hvor tilfreds du er med dén handel.
16. Vær i gang med noget nyt, før du læser anmeldelserne på det gamle
Selvom udgivelsesdagen nemt kan ligge et år efter, du har afsluttet en bog eller en tekst, er det ikke usædvanligt at være følsom omkring bedømmelse af det samlede værk. Så, vær sikker på, du har gang i noget nyt og spændende, før du kaster dig over kritikken. Anmelderne kender dig jo ikke som menneske, kender ikke din sårbarhed.---
Om man evner at holde flere bolde i luften samtidig eller er nødt til at skrive én ting færdig, før man påbegynder en ny, er op til temperament og balanceevne - men jo ærligere man er overfor sig selv, når man sætter ord til papiret, desto nemmere er det at gøre tingene færdige, efter at de har ligget og hvilet lidt.
Der findes et meget brugt begreb "kill your darlings" - dét hører ikke med i ovenstående, men jeg nævner det, fordi enhver vil opleve at sidde i en situation, hvor man har forelsket sig i en bestemt passus, person, sætning, afsnit, ord, vinkel, genstand, hvadsomhelstmanharforelsketsigiogikkevilslippe, og oplever at det fylder så meget i ens bevidsthed, at det blokerer for inspirationen; det bedste man kan gøre hér er at referere til pkt. 2: "der er altid en anden vinkel", dvs. tag livet af det elskede, kontant og nådesløst, og se hvad der opstår af asken. Det vil oftest være frugtbart.
Selve nedskrivningen skal føles glidende, flydende, nemt - men forud for nedskrivningen kan godt være en periode, hvor man kæmper med at finde ind til dét, man har behov for at sige. Det bedste middel til at gøre en svær inspirationsproces nemmere er grounding - at man skaber jordforbindelse for sig selv, via åndedrætsøvelser, meditation eller andet, man føler virker for én. Midlet er ligegyldigt - det er målet, der tæller: At man tømmer sig så meget for forstyrrende hverdagstanker, at man kan lytte til sin(e) indre stemme(r), uden at afbryde dem mere end højst nødvendigt for uddybende spørgsmål...
kenneth krabat ©2000