digtlæsninger    Cirkel

Viggo Stuckenberg

 

KOGLERI

  Jeg vil ikke tænde.
Mørket er så rigt herinde,
gemmer dagens lille minde,
gemmer dig, skønt du er gået,
lader sagte om mig dale
tonefaldet i din tale,

  denne lyse syngen
som en aldrig fuldført nynnen,
altid som en ny begynden,
som en sorgløs lille sisken,
der slår ud sin glade kvidder
under gren, hvor uglen sidder.

  Dine hænder er så unge,
det ser ud, når du dem hviler
i dit skød, som om de smiler
imod den, der dem betragter,
og din pande stolt sig runder
som et lille fuldført under.
  
  Jeg vil tænde !
her er spøgelser herinde !
gennem mørket ser jeg skinne
øjne, fra hvis dybder elver
evigt hvirvler sig forbi mig, -
jeg vil tænde ! jeg vil fri mig !

(1898)

---
"Fri". "Befri". "Frihed". De besynderligste ord i vores kultur. Voldsomst diskuteret. Usynligst effektueret. Åh; at være en sælhund!

Subjektivt,
KK