digtlæsninger    Cirkel

Kai Hoffmann

 

Aften

Vinden brummer som en Tyr.
Lampen staar i gylden Ro.
Og i Stuen er vi to,
ene mellem børn og dyr.

Drengen dier ved dit Bryst.
Hunden drikker af sin Skaal.
- Har mit liv vel andet maal
end den store, stumme Lyst?

Vand og Jord og Mælk og Blod.
- O, det er den dybe Strøm!
Gennem Aftnen som en drøm
rinder Evighedens Flod.

Blive mæt og slumre ind.
Gro og blomstre til sin Død.
- Liv, jeg æder af dit Brød,
og jeg vugges af din Vind!

O, jeg lytter til din Røst,
og har jeg ej andet Maal
end at drikke af din Skaal -
end at die ved dit Bryst.


(1905, "Riget")

---

På et eller andet tidspunkt må det vel gå op for også de intellektuelle Kvinder, at "selv" ikke er Svaret. Og nej, "Roller" er heller ikke Svaret - selvfølgelig ikke. Men "Position" kan godt forklare en del af Mysteriet om Mændene og Kvinderne og Livet der bliver væk.

Kryptisk,
Kenneth Krabat