digtlæsninger    Cirkel

William Heinesen

 

Hymnus Amoris
Anna Magdalena og Johann Sebastian Bach piæ memoriæ


FANTASIA

"Om tusinde år,
ja om millioner af år
skal jeg fortælle dig:
Ved du hvor du er?
Du er i mit hjerte."

FUGA

"Ja!" vil jeg svare dig glad
fra de tidløse himmelegne hvor jeg vanker:
"Jeg er i dit hjerte,
og hvor er jeg lykkelig!

"Jeg er saltet i dit blod,
den urgamle smag af havet du kom af.

"Jeg er det evige tidevand
af nat og dag i dine øjne
som lyset skabte
og som genskabte lyset
og gav det indhold.

"Jeg er labyrinten i dit øre,
ambolten og hammeren
som finhamrer verdens råstof af lyd
og skænker det mening.

"Jeg er luftningen
der går i dine lungers kroner,
ilten og kulsyren
som de evigt udveksler
med jordens hjemlige grønhed.

"Jeg er fugten i din mund,
smagsløgene på din tunge,
saltsyren i din maves kolbe,
kraften i dine indvolde
der uddrager essensen af jordens kerne
og mætter livscellernes myriader
i dit legeme.

"Jeg er tilblivelsens dybe mysterium
i dit indre
i hvis mørke månen
uset tændes og slukkes.
Jeg er den unge ensomme frugt
på din livmoders ældgamle verdenstræ
og jeg er mælkens kildespring
i dine bryster.

"Jeg er kalken i dine knogler,
smidigheden i dine sener og ledemod,
hornet i dit hår og i dine negle.
Og jeg er den fyrige vellugt
af din huds porer.

"Jeg er hæftigheden
i dine arteriers bjergfloder
og sagtmodigheden
i dine veners blå delta.
Jeg er den hvidnende energi
i dine nervers lynforgreninger,
ja, jeg er livets elektriske ladning
i din sjæl.

"Jeg er de frygtløse tænder i dit smil
når du er glad.
Jeg er ømhedens hemmelige sødme i din sorg.
Jeg er ildhvirvlen i din angst,
og min rasende kærlighed
skal brænde din smerte til aske!"

 

(1961 fra "Hymne og Harmsang")

-----

Ikke digtets vilje, for dén er selve livet, men viljens insisteren og vedholdenhed og tampen for at nå til erklæringen: Jeg mener at vide at jeg føler mig nogenlunde overbevist om at jeg vist nok tror på, at jeg elsker dig... For fanden, det gør jeg!!! Og som sådan en excellent fremstilling af overhovedet dét at nå frem til at få lortet sagt!!

ret subjektivt,

KK