digtlæsninger    Cirkel

Jean Arp (*1887 º 1966)

 

En dråbe mand

 

En dråbe mand
en anelse kvinde
fuldender knoglebundtets skønhed
nu spiller morgenorkestrene
i ildpels
kommer vinden på sine fire såler
som hesten på sine fire hjul
rummet dufter lodret
Rummet dufter lodret
vinden kommer på sine fire såler
som hesten på sine fire hjul
nu spiller morgenorkestrene
i ildpels
en dråbe mand
en anelse kvinde
fuldender knoglebundtets skønhed.

 

(fra "Sciure de gammes", Paris 1938 - oversat af Hans Chr. Ægidius)

---

SKAL det virkelig væres sådan?
      Ja, nu har jeg sagt det. Først sagde jeg det, nu ér det sådan. Ikke fordi jeg sagde det, men fordi det er rigtigt. Ikke fordi det er rigtigt, fordi jeg sagde det. Det VAR givet rigtigt FØR jeg sagde det. Men jeg vidste det ikke og var således nødt til at sige det - for at vide at det havde været rigtigt, før jeg var kommet til denne vished, at noget kunne være rigtigt, lige hér.
      Måske har det været rigtigt længe før, jeg opdagede at det var det. Dét er muligt. Umuligt. Rødt, blåt, hvad ved jeg! Under alle omstændigheder tænkeligt. Men hvor er det bare rart, at noget er rigtigt. Hvor er det rart, at noget er rigtigt, før det bliver til. Man bliver så glad over, at noget kan være til, før det ér. Det giver een noget at glæde sig til. Naturligvis mest næste gang, men det går også an. Det gør det, helt sikkert.