Jean Arp (*1887 º 1966)
En dråbe
mand
En dråbe
mand
en anelse kvinde
fuldender knoglebundtets skønhed
nu spiller morgenorkestrene
i ildpels
kommer vinden på sine fire såler
som hesten på sine fire hjul
rummet dufter lodret
Rummet dufter lodret
vinden kommer på sine fire såler
som hesten på sine fire hjul
nu spiller morgenorkestrene
i ildpels
en dråbe mand
en anelse kvinde
fuldender knoglebundtets skønhed.
(fra
"Sciure de gammes", Paris 1938 - oversat af Hans Chr. Ægidius)
|
---
SKAL det virkelig væres sådan?
Ja, nu har jeg sagt det. Først
sagde jeg det, nu ér det sådan. Ikke fordi jeg sagde det,
men fordi det er rigtigt. Ikke fordi det er rigtigt, fordi jeg
sagde det. Det VAR givet rigtigt FØR jeg sagde det. Men jeg vidste
det ikke og var således nødt til at sige det - for at vide
at det havde været rigtigt, før jeg var kommet
til denne vished, at noget kunne være rigtigt, lige hér.
Måske har det været
rigtigt længe før, jeg opdagede at det var det.
Dét er muligt. Umuligt. Rødt, blåt, hvad ved jeg!
Under alle omstændigheder tænkeligt. Men hvor er det bare
rart, at noget er rigtigt. Hvor er det rart, at noget er rigtigt, før
det bliver til. Man bliver så glad over, at noget kan være
til, før det ér. Det giver een noget at glæde sig
til. Naturligvis mest næste gang, men det går også
an. Det gør det, helt sikkert.
|