LIVET ER HELT ALMINDELIGT

livet er
helt almindeligt
hér
   midt om natten
livet er så helt almindeligt
mens jeg sidder med dig
   sovende i armene
og TV-et kørende
   med en ok film
at jeg nødvendigvis må spekulere på
hvornår jeg bliver afsløret
   som dén jeg virkelig er

og jeg varmer mig ved tanken om
at det var før dette øjeblik
at jeg kom hjem fra mit vikingetogt
   kvinderne voldtaget
      mænd og børn myrdet
         fåret jeg havde lovet dig
            sørgeligt misset i kampens hede
og ikke nu
her midt om natten
hvor alting sover
undtagen mig
og alting er så almindeligt
undtagen mig

ér livet gået i gang?
ér det dét hér?
   ér jeg også nødt til at drage på togt i morgen
   eller trække stikket ud på mig selv
      slukke øjnene
         drage hvert suk som var det det sidste
   eller vise hvordan man
      jonglerer med din yndlingskop og to appelsiner
   eller stirre ind i væggen
      indtil nogen siger "HVAD?"
   eller bare lade som om verden på TV ikke findes
      den mindste lille smule

eller kan jeg sidde og sove
med dig i armene
og ikke have det
   hverken for varmt eller koldt
og så føle mig helt
som mig selv
får jeg lov til dét
uden at love livet noget?

 

 

 

 

 

kenneth krabat 2001