LIVET ER HELT ALMINDELIGT
livet er
helt almindeligt
hér
midt om natten
livet er så helt almindeligt
mens jeg sidder med dig
sovende i armene
og TV-et kørende
med en ok film
at jeg nødvendigvis må spekulere på
hvornår jeg bliver afsløret
som dén jeg virkelig er
og jeg varmer mig ved tanken om
at det var før dette øjeblik
at jeg kom hjem fra mit vikingetogt
kvinderne voldtaget
mænd og børn myrdet
fåret jeg havde
lovet dig
sørgeligt
misset i kampens hede
og ikke nu
her midt om natten
hvor alting sover
undtagen mig
og alting er så almindeligt
undtagen mig
ér livet gået i gang?
ér det dét hér?
ér jeg også nødt til at drage på
togt i morgen
eller trække stikket ud på mig selv
slukke øjnene
drage hvert suk som var
det det sidste
eller vise hvordan man
jonglerer med din yndlingskop og to appelsiner
eller stirre ind i væggen
indtil nogen siger "HVAD?"
eller bare lade som om verden på TV ikke findes
den mindste lille smule
eller kan jeg sidde og sove
med dig i armene
og ikke have det
hverken for varmt eller koldt
og så føle mig helt
som mig selv
får jeg lov til dét
uden at love livet noget?
kenneth krabat 2001