fremmed rum

vennerne er der
fulde og glade
som de nu er
sorgfulde
ikke hjulpne af sprutten
kortvarigt diverterede
og opfyldt af varme

man skal passe på hér
man kan komme til at træde dem over deres fulde tæer
og pludselig er man ude
hvor de ikke vil bunde mere
for én
som de altid gÀr ellers

centrum er man ikke mere
blot et uvorent barn
der skal på plads
på plads
i sin vante godhed og mildhed
og plads i universet
ikke rum for fremmedartethed
ikke nu
i dette skab

her hænger kun varme frakker
der køler som is lad
mig spise med
og hænge pÔ bøjle
mens jeg er diverterer på mig selv
trala-laaa

så kan jeg senere gå
medfuld af omgang
og være mig selv med mine løgne
alene
så længe det er muligt
før de kommer eller ringer
eller på anden vis gør opmærksom på at jeg mangler
med noget de ikke har

Og så er det om at levere varen
hvis jeg vil være den ven jeg er
ukynisk og kærlig
aldrig kynisk eller ligeglad
med mindre jeg er syg
er jeg syg?
jeg er syg

bedst i skolen
ligeglad med uddannelsen
smukkeste kæreste
farvel til den elskede
tidlig berømmelse
undertrykke talentet
pragtfulde venner
skrive mit digt

skrive mit digt
mane vennerne frem
tro på ordets svaghed
og ordenes styrke
tro på dagen og lade natten være nødvendig
tro på kærligheden og laden kvinden komme selv
tro på alt det bedste livet kan bringe
og lade kedsomheden være hunden ved min side

skrive mit digt
medfuld af sorg
hvad skal man med venner der sørger
og griber efter livet
når man ikke kan andet
end blot være der
og drikke med

skrive mit digt
skrive mit digt

kenneth krabat 30/1 00