året som et
jeg ser året som en søjle
der langsomt synker i jorden
og sletter de dage begraver den tid
som ikke bliver brugt
jeg ser året som et hav
uden skibe på
og der er ingen horisont at længes imod
kun en forestilling indeni
jeg ser året som et firben der taber halen
når man uforsigtigt
kommer til at vække det af søvnen i solen
jeg ser året
som det tabte
der aldrig kan vindes tilbage
jeg ser året
og jeg ser
ingenting
1.1.2000
kenneth krabat